Forseta■ingrŠ­i ß ═slandi

Eins og prˇfessorarnir Sigur­ur LÝndal og Svanur Kristjßnsson hafa lřst ÷­rum betur Ý rŠ­u og riti, hafa margir haft rangar hugmyndir um stjˇrnarskrßrbreytinguna, sem sam■ykkt var Ý ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slu 1944. Sumir hafa haldi­ ■vÝ fram, og margir vir­ast enn halda, a­ stjˇrnarskrßrbreytingin 1944 hafi veri­ ger­ Ý skyndingu og ßn vandlegrar umrŠ­u; a­ fyrir og eftir breytinguna hafi landi­ Ý megindrßttum haft s÷mu stjˇrnskipun, ■ingrŠ­isstjˇrn; og a­ forseti ═slands vŠri valdalÝtill ■jˇ­h÷f­ingi samkvŠmt stjˇrnarskrßnni og einnig Ý reynd. Ekkert af ■essu er ■ˇ rÚtt. Fyrir stjˇrnarskrßrbreytinguna 1944 fˇr fram ß Al■ingi og utan ■ess rŠkileg og upplřst umrŠ­a um lř­rŠ­i og stjˇrnskipun ═slands eins og lesa mß Ý Al■ingistÝ­indum. Meiri hluti stjˇrnarskrßrnefndar Al■ingis lag­i til, a­ ■ingi­ kysi forseta ═slands og gŠti viki­ honum frß. Tillagan var Ý samrŠmi vi­ rÝkjandi lř­rŠ­ishugmyndir Ý Vestur-Evrˇpu um alvald lř­kj÷rins ■jˇ­■ings milli kosninga og ger­i ekki rß­ fyrir sjßlfstŠ­um ■jˇ­h÷f­ingja. Ůorri ■jˇ­arinnar hafna­i ■essari till÷gu um alvald Al■ingis og ˇsjßlfstŠ­an forseta. TÝmariti­ Helgafell birti 1943 sko­anak÷nnun, sem Torfi ┴sgeirsson hagfrŠ­ingur sß um, en hann var fyrsti sÚrfrŠ­ingur landsins Ý ger­ sko­anakannana. Ůar lřstu 70 prˇsent ■eirra 581, sem spur­ir voru um allt land, fylgi vi­ ■ß till÷gu, a­ forseti ═slands yr­i ■jˇ­kj÷rinn, en a­eins 20 prˇsent vildu, a­ Al■ingi kysi forsetann. RÝkjandi sko­un me­al ■jˇ­arinnar var ■ß og er enn, a­ ˇlř­rŠ­islegt sÚ og ˇheilbrigt a­ hafa allt vald ß einni hendi, hendi Al■ingis. Me­ ■jˇ­ina a­ baki sÚr tˇkst Sveini Bj÷rnssyni rÝkisstjˇra a­ sannfŠra forustumenn stjˇrnmßlaflokkanna um rÚttmŠti ■ess, a­ forsetinn yr­i ■jˇ­kj÷rinn. Landi­ var Ý reyndinni stjˇrnlaust 1942, ■ar e­ stjˇrnmßlaflokkarnir h÷f­u ekki geta­ komi­ sÚr saman um myndun stjˇrnar. RÝkisstjˇrinn taldi sig ■vÝ ekki eiga annan kost en skipa utan■ingsstjˇrn, og sat h˙n frß 1942 til 1944. Ůjˇ­in fÚkk ■vÝ me­ ■essu mˇti framgengt, a­ Ý stjˇrnarskrßnni 1944 vŠri v÷r­u­ nř lei­ til lř­rŠ­is ß ■ann veg, a­ ■jˇ­in kysi sÚr forseta Ý kosningum, ■ar sem landi­ er eitt kj÷rdŠmi og atkvŠ­isrÚttur er jafn og ˇhß­ur b˙setu. Forsetinn sŠkir umbo­ sitt og vald til ■jˇ­arinnar, en hvorki til Al■ingis nÚ rÝkisstjˇrnar. Al■ingi getur sam■ykkt vantraust ß forsetann, en ■jˇ­in ein getur viki­ honum frß. Fyrstu ■rjßr greinar gildandi stjˇrnarskrßr lřsa forseta■ingrŠ­inu, en Ý ■vÝ felst, a­ forseti og Al■ingi fara saman me­ l÷ggjafarvaldi­ og forseti og ÷nnur stjˇrnv÷ld me­ framkvŠmdarvaldi­. Stjˇrnskipun ═slands er ■vÝ forseta■ingrŠ­i (e. semi-presidential government), sem er millistig milli ■ingrŠ­is og forsetarŠ­is. Allt var ■etta me­ rß­um gert ß sÝnum tÝma til a­ tryggja, a­ ■jˇ­kj÷rinn forseti gŠti tempra­ vald Al■ingis og rÝkisstjˇrnar, ef ß ■yrfti a­ halda. Ůannig var­ gagnger breyting me­ lř­veldisstjˇrnarskrßnni 1944. ═ sta­ konungs■ingrŠ­is a­ forminu til og ■ingrŠ­is Ý reynd kom forseta■ingrŠ­i, ■ar sem Al■ingi og rÝkisstjˇrn deildu valdi sÝnu me­ ■jˇ­kj÷rnum forseta. ┴ ■essari breytingu var skilningur me­al stjˇrnmßlamanna, ■ˇtt anna­ vŠri jafnan lßti­ Ý ve­ri vaka. Ëlafur Thors, forma­ur SjßlfstŠ­isflokksins, sendi ßsamt Bjarna Benediktssyni og Jˇhanni Hafstein flokksm÷nnum sÝnum brÚf fyrir forsetakosningarnar 1952 og sag­i ■ar, „a­ forsetaembŠtti­ sÚ „pˇlitÝsk sta­a“ og ß „÷rlagarÝkustu augnablikum“ fari forseti ═slands „me­ meira vald og getur ■vÝ rß­i­ meiru um framtÝ­arheill ■jˇ­arinnar en nokkru sinni hefur veri­ ß eins manns fŠri a­ gera, allt frß ■vÝ land bygg­ist ....““ (MatthÝas Johannessen (1981), Ëlafur Thors II, bls. 211-212). Svo sem til var stofna­, hefur forseti ═slands haft umtalsver­ ßhrif ß vettvangi stjˇrnmßlanna, bŠ­i vi­ stjˇrnarmyndanir (1958-59 og oftar) og me­ beitingu mßlskotsrÚttar sÝns samkvŠmt 26. grein stjˇrnarskrßrinnar 2004 og tvisvar sÝ­an. ŮvÝ er ■essi saga rifju­ upp hÚr, a­ Stjˇrnlagarß­ fjallar n˙ um verkaskiptingu Al■ingis, rÝkisstjˇrnar og forseta ═slands vi­ vinnu sÝna a­ till÷gum um nřja stjˇrnarskrß. ╔g tel Ý ljˇsi s÷gunnar ■÷rf ß a­ halda Ý og efla temprandi ßhrif forsetans ß Al■ingi me­ ■vÝ a­ (a) var­veita frumkvŠ­i forsetans a­ stjˇrnarmyndunum, (b) veita forsetanum skřra heimild til a­ skipa utan■ingsstjˇrn vi­ sÚrstakar a­stŠ­ur lÝkt og Ëlafur Jˇhannesson prˇfessor mŠlti me­ 1945, (c) halda Ý mßlskotsrÚttinn og fŠra hann ˙t me­ ■vÝ a­ lßta hann nß einnig til ■ingmßla, sem nß ekki fram a­ ganga, og (d) fela forsetanum a­ skipa, helzt a­ fengnum till÷gum l÷gbundinnar nefndar, dˇmara og ef til vill einnig forstjˇra fßeinna rÝkisstofnana, sem brřnt er, a­ sÚu sjßlfstŠ­ar gagnvart Al■ingi og rÝkisstjˇrn. Ů÷rfin fyrir valdm÷rk og mˇtvŠgi hefur sjaldan veri­ rÝkari en n˙, ■ar e­ ˇfri­ur milli stjˇrnmßlaflokka og innan ■eirra hefur sjaldan veri­ meiri en n˙ eftir hrun. R÷sklega tuttugu nřjar stjˇrnarskrßr hafa liti­ dagsins ljˇs Ý Mi­- og Austur-Evrˇpu frß 1990. Flestar ■jˇ­anna ■ar hafa kosi­ forseta■ingrŠ­i me­ gagnkvŠmu a­haldi og eftirliti til a­ halda flokksrŠ­i Ý skefjum.

FrÚttabla­i­, 30. j˙nÝ 2011.


Til baka