Ůjˇnustuhagkerfi­

 

Ůjˇnusta er mikilvŠgasti atvinnuvegur heimsins. ═ okkar heimshluta nemur ■jˇnusta af řmsu tagi yfirleitt um tveim ■ri­ju hlutum landsframlei­slunnar, i­na­ur um 30% og landb˙na­ur (■.m.t. sjßvar˙tvegur) um 2-3% e­a minna. ═ m÷rgum ■rˇunarl÷ndum og fyrrverandi komm˙nistal÷ndum, ■ar sem řmis ■jˇnusta var ß­ur litin hornauga og stundum talin andfÚlagslegt og jafnvel glŠpsamlegt athŠfi, er hlutdeild ■jˇnustunnar Ý landsframlei­slu n˙ komin upp fyrir helming og stefnir hŠrra. Ůannig ß ■a­ a­ vera.

Mynd 1 sřnir atvinnuvegaskiptingu landsframlei­slunnar hÚr heima 2000. Ůß komst skerfur ■jˇnustu til landsframlei­slunnar upp Ý 62% bori­ saman vi­ 52% ßri­ 1980. I­na­ur (ßn fiski­na­ar) leggur til r÷skan fjˇr­ung landsframlei­slunnar, svipa­ og 1980. ═ ÷­rum l÷ndum hefur ■a­ yfirleitt gerzt, a­ i­na­ur hefur dregizt saman sÝ­ustu ßr til a­ rřma fyrir ■jˇnustu, en ekki hÚr. Sjßvar˙tvegur hefur ß hinn bˇginn skroppi­ verulega saman (vei­ar og vinnsla) mi­a­ vi­ landsframlei­slu: skerfur ˙tvegsins til landsframlei­slunnar var kominn ni­ur Ý 10% 2000 ľ og stefnir lŠgra ľ bori­ saman vi­ 17% 1980. Landb˙na­ur hefur lÝka skroppi­ saman: hlutdeild hans Ý landsframlei­slunni er komin ni­ur fyrir 2%, en var 5% 1980. Meiri og betri tŠkni Ý landb˙na­i lei­ir til ■ess, a­ sÝfellt minni mannskap ■arf til a­ metta fj÷ldann.

 

 

Ůa­ er ekkert nřtt Ý ■essu: ■etta er e­lileg ■rˇun og hlřtur a­ halda ßfram. Landsframlei­slan hefur vaxi­ ÷rar sÝ­an 1980 en aflaver­mŠti ˙r sjˇ, ■ar e­ fiskstofnarnir eru fullnřttir og rÝflega ■a­, svo a­ ■a­an er einskis vaxtar a­ vŠnta, ekki a­ magni til a­ minnsta kosti, ■ˇtt gŠ­i og ver­mŠti geti a­ vÝsu aukizt frß ■vÝ sem n˙ er. Mannau­inum, sem er undirsta­a ■jˇnustunnar, eru ß hinn bˇginn engin takm÷rk sett, hvorki magni nÚ gŠ­um.

 

Fer­a˙tvegur

Innan ■jˇnustugeirans er fer­a˙tvegur mestur fyrirfer­ar um heiminn, hvort sem mi­a­ er vi­ tekjur af fer­a■jˇnustu e­a fj÷lda starfa. Mynd 2 sřnir fj÷lda erlendra fer­amanna ßri­ 1999 Ý 13 mestu fer­amannal÷ndum heimsins. Frakkar bera af ß ■essu svi­i eins og jafnan ß­ur: ■anga­ komu 73 milljˇnir fer­amanna 1999 ß mˇti 60 milljˇnum 1995. Ůřzkaland er Ý 12. sŠti listans: ■anga­ komu fŠrri erlendir fer­amenn 1999 en til AusturrÝkis og Pˇllands ß nŠsta bŠ, e­a 17 milljˇnir til Ůřzkalands ß mˇti 17Ż milljˇn til AusturrÝkis og 18 milljˇnum til Pˇllands. Til samanbur­ar komu 263.000 erlendir fer­amenn til ═slands 1999 ľ og 303.000 Ý fyrra (2000). Ůa­ er myndarleg aukning.

 

 

Heildartekjur ═slendinga af erlendum fer­am÷nnum 1999 nßmu um 4Ż% af landsframlei­slu eins og ßri­ ß­ur, og ■ß eru fargjaldatekjur taldar me­. Ůarna er enn meiri vaxtar a­ vŠnta. HÚr ■arf a­ rÚttu lagi a­ greina ß milli magns og gŠ­a. Erlendir fer­amenn, sem hinga­ koma, ey­a yfirleitt ekki miklu fÚ hver og einn, talsvert minna en tÝ­kast vÝ­a annars sta­ar. Skortur ß gˇ­um hˇtelum, einkum ˙ti ß landi, skřrir ■etta tr˙lega a­ einhverju leyti. Ůeir fer­amenn, sem mest gefa af sÚr, vilja helzt b˙a ß fimmstj÷rnuhˇtelum. SlÝk hˇtel geta ■ˇ varla borga­ sig ß ═slandi, nema hŠgt sÚ a­ la­a fer­amenn hinga­ ß ÷llum ßrstÝmum. Vetrarve­ur, marka­ssmŠ­, fˇlksfŠ­ og dreifbřli draga ˙r lÝkum ■ess, a­ ■etta geti tekizt, en fer­afr÷mu­ir mŠttu samt reyna.

 

HßtŠkni

Annar helzti vaxtarbroddur ■jˇnustuhagkerfisins er hßtŠknigeirinn. Mynd 3 sřnir, hvar Ý heiminum einkat÷lvueign ß mann er mest skv. nřjum samanbur­art÷lum frß Al■jˇ­abankanum. BandarÝkin, g÷mlu brřnin, eru efst ß bla­i. Vi­ ═slendingar erum Ý 14. sŠti listans. Ůa­ er nokku­ vel af sÚr viki­. Vi­ st÷ndum ■arna nokkurn veginn jafnfŠtis Finnum, sem eru stˇrveldi Ý t÷lvuheiminum, en ß hinn bˇginn eiga Danir, Nor­menn og SvÝar fleiri t÷lvur ß mann en vi­. Vi­ eigum ■ˇ fleiri t÷lvur ß mann en Bretar og Ůjˇ­verjar, sem komast ekki ß bla­.

 

 

Einkat÷lvueign segir samt ekki alla s÷guna: h˙n getur veri­ til marks um neyzlu ekki sÝ­ur en framlei­slu. HßtŠkniframlei­sla til ˙tflutnings hefur ekki vaxi­ sem skyldi hÚr heima undangengin ßr, eins og mynd 4 sřnir. Ůar sÚst, a­ Ýslenzkur hßtŠkni˙tflutningur hefur aukizt ˙r tŠplega 1% af v÷ru˙tflutningi 1990 upp Ý r÷sklega 2% 1999. Hlutfalli­ er nŠstlŠgst Ý Noregi. Ůetta eru einmitt ■au tv÷ Nor­url÷nd, sem leggja tilt÷lulega mest upp ˙r au­lindab˙skap og sřna minnstan ßhuga ß a­ tengjast Evrˇpusambandinu. Allt ■rennt ľ of lÝtill hßtŠkniv÷xtur, of mikill au­lindab˙skapur og of lÝtill ßhugi ß nßnari vi­skiptatengslum vi­ umheiminn ľ vitnar um hollenzka veiki e­a a­ minnsta kosti snert af henni.

 

 

Ůa­ vantar ■vÝ talsvert enn ß ■a­, a­ hßtŠknibyltingin hafi skila­ sÚr til fulls hinga­ heim til ═slands. ŮvÝ veldur me­al annars r÷ng gengisskrßning langtÝmum saman, en n˙ ľ eftir gengisfall undangenginna missera ľ er gengi krˇnunnar nŠr rÚttu lagi en ■a­ hefur veri­ Ý m÷rg ßr. Ůa­ styrkir st÷­u hßtŠknigeirans, fer­a˙tvegsins og ■jˇnustuhagkerfisins ß heildina liti­. Mikil ver­bˇlga veikir st÷­una ß mˇti og getur kalla­ ß frekara gengissig.  

VÝsbending, 24. ßg˙st 2001.  


Sjß mynd 3 stŠkka­a, svo a­ l÷ndin ß lˇ­rÚtta ßsnum sÚu au­kennanlegri. 

Til baka