sforvod.jpg (84350 bytes) Kßputexti

┌r inngangi

Fj÷rutÝu milljar­ar ß milli vina

Efnisskrß

Ritdˇmur

 


Texti aftan ß kßpu

Ůessi bˇk leggur brennandi spurningar fyrir lesandann. Hvers vegna eru laun ß ═slandi svona lßg? Hva­ ■arf til a­ bŠta launakj÷r fˇlksins Ý landinu? Hvers vegna eru frŠndur okkar ═rar ein fßtŠkasta ■jˇ­ Evrˇpu? Hvernig tˇkst FŠreyingum a­ koma efnahagslÝfi eyjanna ß kaldan klaka? Hverjir bera ßbyrg­ina? Hvers vegna eru Nor­url÷nd Ý kreppu? Hva­ brßst? Hva­ getum vi­ lŠrt af hagvaxtarundrinu Ý Austur-AsÝu? Af hverju stafar atvinnuleysi? Hverjir hafa hag af ■vÝ? Hvers getum vi­ or­i­ vÝsari af umskiptum Austur-Evrˇpulandanna frß mi­stjˇrn til marka­sb˙skapar? Hvernig er hyggilegast a­ haga svo gagngerum umskiptum, Ý ßf÷ngum e­a einum rykk? Hvers e­lis er b˙verndarstefna Evrˇpusambandsins? Hva­ kostar h˙n? Hvert lei­ir h˙n? Eigum vi­ samlei­ me­ Evrˇpu? Eigum vi­ ß hŠttu a­ missa bezta fˇlki­ burt? Hva­ getum vi­ gert til a­ sn˙a v÷rn Ý sˇkn?

H÷fundur bˇkarinnar svarar ■essum spurningum fyrir sitt leyti. Hann fjallar skřrt og skorinort um efnahagsˇg÷ngur ═slendinga undangengin ßr og setur ■Šr Ý samhengi vi­ řmsar veilur Ý innvi­um efnahagslÝfsins, hagstjˇrn og hagstjˇrnarfari heima fyrir og einnig vi­ efnahags÷r­ugleika Ý ÷­rum l÷ndum. Hann lei­ir r÷k a­ ■vÝ, a­ rŠtur efnahagsvandans hÚr heima liggi dj˙pt Ý innvi­um samfÚlagsins, vi­horfum og hugarfari og teygi sig langt aftur Ý tÝmann og rˇttŠkra efnahags- og stjˇrnarfarsumbˇta sÚ ■ess vegna ■÷rf til a­ lei­a ═slendinga ˙t ˙r ˇg÷ngunum.

 

Hßskˇla˙tgßfan
ReykjavÝk 1995

 


┌r inngangi

Ůessari bˇk er Štla­ a­ brřna lesandann til umhugsunar um řmsar brennandi spurningar, sem var­a afkomu fˇlksins Ý landinu Ý nßinni framtÝ­ og langt fram ß nŠstu ÷ld. Hvers vegna hafa erlend vi­skipti okkar ═slendinga sta­i­ Ý sta­ e­a ■vÝ sem nŠst Ý hßlfa ÷ld, ß me­an vi­skipti annarra ■jˇ­a hafa yfirleitt aukizt verulega? Hva­ ■ř­ir ■a­? Hvers vegna eru launin svona lßg? Hva­ ■arf til a­ lyfta ■jˇ­inni upp ˙r lßglaunabaslinu? Hvers vegna eru frŠndur okkar ═rar ein fßtŠkasta ■jˇ­ Ý Evrˇpu? Hvernig tˇkst FŠreyingum a­ koma efnahagslÝfi sÝnu ß kaldan klaka? Hverjir bera ßbyrg­ina ß ■vÝ? Hvers vegna eru Nor­url÷nd Ý kreppu? Hva­ brßst? Af hverju stafar atvinnuleysi? Hverjir hafa hag af ■vÝ? Hva­ getum vi­ lŠrt af hagvaxtarundrinu Ý Austur-AsÝu? Og hvers getum vi­ or­i­ vÝsari af umskiptum Austur-Evrˇpulandanna frß mi­stjˇrn til marka­sb˙skapar? Hvernig er hyggilegast a­ haga svo gagngerum umskiptum, Ý ßf÷ngum e­a einum rykk? Hvers e­lis er b˙verndarstefnan Ý Evrˇpu? Hva­ kostar h˙n? Hvert lei­ir h˙n? Eigum vi­ samlei­ me­ Evrˇpu? Til hvers? Eigum vi­ ß hŠttu a­ missa bezta fˇlki­ burt? Hva­ getum vi­ gert til a­ sn˙a v÷rn Ý sˇkn og halda unga fˇlkinu heima?

═ bˇkinni leitast Úg vi­ a­ svara ■essum spurningum og řmsum ÷­rum af ß■ekkum toga, m. a. me­ ■vÝ a­ setja efnahagsˇg÷ngur ═slendinga undanfarin ßr Ý samhengi vi­ řmsar ■rßlßtar veilur Ý innvi­um efnahagslÝfsins, hagstjˇrn og hagstjˇrnarfari heima fyrir og einnig vi­ efnahags■rˇun Ý ÷­rum l÷ndum. ╔g fŠri r÷k a­ ■eirri sko­un, a­ rŠtur efnahagsvandans hÚr heima liggi dj˙pt Ý innvi­um ■jˇ­fÚlagsins, vi­horfum og hugarfari og teygi anga sÝna langt aftur Ý tÝmann og rˇttŠkra efnahags- og stjˇrnarfarsumbˇta sÚ ■ess vegna ■÷rf til a­ lei­a ■jˇ­ina ˙t ˙r ˇg÷ngunum. Efni bˇkarinnar er ■ˇ alls ekki bundi­ vi­ ═sland, heldur geymir h˙n einnig řmislegt efni um fj÷lm÷rg ÷nnur l÷nd, fjŠr og nŠr. Ůessu efni er yfirleitt Štla­ hvort tveggja Ý senn: a­ veita lesandanum innsřn Ý efnahagsmßl og eitt og anna­ Ý ■essum l÷ndum og freista ■ess um lei­ a­ skerpa skilning hans ß eigin umhverfi hÚr heima Ý ljˇsi reynslunnar a­ utan.

 

1. Vi­skipti og velfer­

Efni bˇkarinnar er skipa­ Ý fjˇra bßlka. ═ fyrstu k÷flunum tveim er ■vÝ lřst, hversu erlend vi­skipti okkar ═slendinga hafa dregizt aftur ˙r vi­skiptum margra annarra ■jˇ­a s. l. hßlfa ÷ld. ┌tflutningur okkar hefur sta­i­ nokkurn veginn Ý sta­ sem hlutfall af ■jˇ­arframlei­slu sÝ­an 1945, ß me­an ˙tflutningshlutfalli­ hefur hŠkka­ verulega vÝ­ast hvar Ý l÷ndunum Ý kringum okkur. ┌tflutningstreg­an hefur bitna­ ß hagvexti hÚr heima. H˙n stafar a­ minni hyggju mestan part af ■vÝ, a­ gengi krˇnunnar hefur ßratugum saman veri­ of hßtt skrß­, svo a­ ˙tflutningur ß řmislegri i­na­arv÷ru og ■jˇnustu hefur ekki geta­ ■rifizt. Ůetta er eitt helzta einkenni hollenzku veikinnar, sem svo er nefnd. H˙n hrjßir margar ■jˇ­ir, sem b˙a a­ gj÷fulli au­lind til sjˇs e­a lands, t. d. fiski e­a olÝu, og hafa ekki nß­ a­ koma samb˙­ sjßvar˙tvegsins e­a olÝuvinnslunnar og annarra atvinnuvega Ý e­lilegt horf me­ skynsamlegri gengisskrßningu og gjaldheimtu.

ŮvÝ nŠst vÝkur s÷gunni a­ lßgum launum og lÚlegum kj÷rum fj÷lda fˇlks ß ═slandi. Ůjˇ­artekjut÷lur frß Al■jˇ­abankanum Ý Washington eru dregnar fram til a­ sřna, a­ kaupmßttur ■jˇ­arframlei­slu ß vinnustund hÚr heima er nßlŠgt botni me­al i­nrÝkjanna innan Efnahags- og framfarastofnunarinnar (OECD) Ý ParÝs. Vi­ erum n˙ a­eins hßlfdrŠttingar ß vi­ BandarÝkjamenn ß ■ennan mŠlikvar­a. RŠtur vandans eru raktar Ý stuttu mßli til landlŠgrar ˇhagkvŠmni Ý landb˙na­i, sjßvar˙tvegi og bankakerfinu auk mi­střringar ß vinnumarka­i, en ■essum fjˇr■Štta vanda hef Úg gert nßnari skil Ý fyrri bˇkum. HÚr er ■ˇ bŠtt vi­ nřju efni um b˙v÷ruinnflutningsbanni­ Ý s÷gulegu samhengi. Ůa­ er, sřnist mÚr, Šrin ßstŠ­a n˙ til a­ rifja ■a­ upp, a­ Jˇn Sigur­sson forseti var eindreginn mßlsvari vi­skiptafrelsis ß sem flestum svi­um. Hann nam hagfrŠ­i og stjˇrnmßlafrŠ­i vi­ Hafnarhßskˇla auk mßlfrŠ­i og s÷gu, ■ˇtt hann lyki ekki prˇfi. Hann birti langa og lŠr­a ritger­, ,,Um verzlun ß ═slandi", Ý Nřjum fÚlagsritum ßri­ 1843, hina fyrstu eiginlegu hagfrŠ­iritger­ ═slendings, nŠstum fj÷rutÝu ßrum ß­ur en sÚra Arnljˇtur Ëlafsson, sem haf­i ekki heldur loki­ hßskˇlaprˇfi Ý hagfrŠ­i, birti bˇk sÝna, Au­frŠ­i, en h˙n kom fyrst ˙t Ý Kaupmannah÷fn ßri­ 1880. Ritger­ Jˇns sřnir gl÷ggt, a­ hann haf­i nß­ prř­ilegu valdi ß hagfrŠ­i sÝns tÝma. R÷ksemdir hans gegn haftab˙skap eiga vi­ or­rÚttar enn ■ann dag Ý dag. MÚr finnst ■vÝ e­lilegt a­ telja Jˇn forseta fyrsta hagfrŠ­ing ═slands.

Fyrsta bßlkinum lřkur me­ stuttri lřsingu ß efnahags■rˇun ═rlands s. l. 150 ßr. Ůar er Ý ÷rstuttu mßli reifu­ s˙ sko­un, a­ ═rar sÚu enn a­ s˙pa sey­i­ af vi­skiptavi­jum, sem ■eir reyr­u efnahagslÝf sitt Ý fyrr ß ■essari ÷ld. Ůeir eru ■ˇ l÷ngu b˙nir a­ sjß a­ sÚr sem betur fer. Hagv÷xtur hefur veri­ meiri ß ═rlandi sÝ­an 1980 en Ý nokkru ÷­ru Evrˇpulandi. Ůjˇ­arframlei­sla ß mann ß ═rlandi ˇx um nŠstum 60% frß 1980 til 1993, e­a um 3Ż% ß ßri a­ jafna­i. Ůa­ er mikill v÷xtur. Til samanbur­ar ˇx ■jˇ­arframlei­sla ß mann hÚr heima um 9% ß sama tÝma, e­a um tŠplega 0,7% ß ßri a­ jafna­i.

 

2. ┴byrg­

═ ÷­rum bßlki er fyrst sagt frß hlutskipti FŠreyinga. Fjßrhagshrun FŠreyja er a­ sumu leyti sambŠrilegt vi­ hrun SovÚtrÝkjanna og lepprÝkja ■eirra Ý Austur-Evrˇpu ß sama tÝma. Landsframlei­sla Ý FŠreyjum hefur dregizt saman um meira en ■ri­jung sÝ­ustu fimm ßr lÝkt og gerzt hefur t. a. m. Ý Eystrasaltsl÷ndunum, R˙sslandi og R˙menÝu. Erlendar skuldir FŠreyja eru meiri mi­a­ vi­ landsframlei­slu en nokkurs annars lands Ý heiminum nema fßeinna ÷rvasa AfrÝkulanda. NŠstum fjˇr­i hver FŠreyingur er b˙inn a­ missa vinnuna, svo a­ atvinnuleysi­ er n˙ meira ■ar ß eyjunum en Ý nokkru ÷­ru landi Ý Evrˇpu nema ß Spßni. Og nŠstum tÝundi hver FŠreyingur er fluttur burt, ungt og efnilegt fˇlk ekki sÝzt.

FŠreyingar hafa nŠstum allar ˙tflutningstekjur sÝnar af fiski. Ůeir settu eggin sÝn ÷ll Ý eina k÷rfu — og glopru­u henni Ý gˇlfi­. MikilvŠgustu fiskstofnarnir umhverfis eyjarnar hafa rřrna­ mj÷g, a­allega vegna ofvei­i. FŠreyingar festu ■ar a­ auki allt of miki­ fÚ Ý rßndřrum fiskiskipum og fiskvinnslust÷­vum: ■eir bygg­u 21 verksmi­ju, ■egar tvŠr e­a svo hef­u lÝklega duga­ til a­ vinna ■ann fisk, sem barst ß land. Ůeir fjßrfestu einnig um of ß ÷­rum svi­um, mest fyrir lßnsfÚ. Ůeir reistu ■rj˙ elliheimili og ■rjßr hafnir ß eyju me­ 1700 manns. FjßrfestingarŠ­i­ leiddi til mikillar uppsveiflu Ý efnahagslÝfinu um skei­. Samt hlaut hagkerfi­ a­ kikna ß endanum undan ofur■unga ˇar­bŠrrar fjßrfestingar og ofdekra­s, ˇhagkvŠms sjßvar˙tvegs, sem nŠr­ist ß styrkjum, bo­um og b÷nnum og haf­i auk ■ess veri­ rofinn ˙r sambandi vi­ heimsmarka­inn. Ůannig hrundu einnig SovÚtrÝkin, nema ■ar var atvinnulÝfi­ nŠstum allt Ý hlutverki fŠreysks sjßvar˙tvegs og ni­urnÝdd nßtt˙ra landsins Ý hlutverki fiskstofnanna umhverfis eyjarnar.

Hvers vegna fˇru FŠreyingar svo illa a­ rß­i sÝnu? Fjßrmßlarß­herra ■eirra sag­i vi­ Wall Street Journal ßri­ 1987: ,,Ůa­ er rˇtgrˇin sannfŠring okkar, a­ Danm÷rk lßti okkur ekki ver­a gjald■rota." Ůa­ er samt ekki allt. Ůeir fˇru svona a­ rß­i sÝnu einnig vegna rˇtgrˇinna galla ß samfÚlagsger­ ■eirra sjßlfra. ═ krafti au­s og valds gßtu ˙tger­armenn Ý raun og veru rß­i­ ■vÝ, sem ■eir vildu rß­a um l÷ggj÷f og framkvŠmd laga, um ˙tlßn banka og sjˇ­a, um frÚttir og frßsagnir fj÷lmi­la og ■annig ßfram. Ůetta ger­ist ßn nokkurrar alvarlegrar umrŠ­u um aflei­ingarnar, ef frß eru taldar fßeinar gagnrřnisraddir, en ■Šr heyr­ust varla fyrir hßva­anum Ý hinum, sem stˇ­u v÷r­ um ˇbreytt ßstand. Nˇmenklat˙ran notfŠr­i sÚr sinnuleysi almennings til a­ nß sÝnu fram. Ůa­ hef­i veri­ hŠgt a­ koma Ý veg fyrir hruni­ me­ ■vÝ a­ takmarka a­gang ˙tvegsmanna a­ fiskimi­unum, ekki me­ sovÚzkum bo­um og b÷nnum, ■vÝ a­ ■a­ er bŠ­i ˇhagkvŠmt og ˇrÚttlßtt, heldur me­ ■vÝ a­ ver­leggja vei­irÚttinn. Ůannig hef­i veri­ hŠgt a­ beizla marka­s÷flin til a­ tryggja hagkvŠma og rÚttlßta nřtingu fiskimi­anna og ■ß um lei­ var­veizlu fiskstofnanna handa komandi kynslˇ­um. Ůetta var ekki gert.

Ůessi sorgarsaga vekur spurningar um ßbyrg­. Flestir FŠreyingar virtust halda, a­ allt vŠri Ý himnalagi, unz vo­inn brast ß nŠstum eins og ■ruma ˙r hei­skÝru lofti. Jafnvel stjˇrnmßlaforingjarnir virtust koma af fj÷llum. Flestir ■eirra, sem helzt hef­u ßtt a­ sjß hŠttuna fyrir og vara vi­ henni, ■÷g­u ■unnu hljˇ­i — a­ ■vÝ er vir­ist til a­ stugga ekki vi­ ■eim, sem rÚ­u l÷gum og lofum Ý landinu, og til a­ komast ■annig sjßlfir hjß ˇ■Šgindum. Ůeir bera ■unga ßbyrg­, ■vÝ a­

          ■au eru verst hin ■÷glu svik,
          a­ ■egja vi­ ÷llu r÷ngu.

                 

Ůetta lei­ir hugann aftur hinga­ heim. HÚr rÝkti l÷ngum undarleg lognmolla Ý opinberum umrŠ­um um řmis brřn ■jˇ­■rifamßl, ■ˇtt ßstandi­ hafi a­ vÝsu breytzt til batna­ar hin sÝ­ustu ßr. Halldˇr Laxness gagnrřndi t. d. landb˙na­arstefnu stjˇrnvalda harkalega me­ hßrrÚttum r÷kum fyrir hßlfri ÷ld, en ■a­ getur ■ˇ ekki heiti­, a­ gagnrřni hans hafi fengi­ nokkrar umtalsver­ar undirtektir fyrr en l÷ngu, l÷ngu sÝ­ar. Svipa­a s÷gu er a­ segja um sjßvar˙tvegsmßl: nokkrir hagfrŠ­ingar hÚldu fram kostum vei­igjalds me­ sterkum hagkvŠmnis- og rÚttlŠtisr÷kum ■egar ß fyrri hluta ßttunda ßratugarins, en ■ˇ hefur enginn ■riggja stŠrstu stjˇrnmßlaflokkanna Ý landinu teki­ ■eim r÷kum enn sem komi­ er, heldur a­eins tveir (e­a ■rÝr) af ■rem minnstu flokkunum ß ■ingi — og ■a­ ekki fyrr en ß sÝ­asta kj÷rtÝmabili (e­a ■essu). HÚr er samt ekki vi­ stjˇrnmßlamenn eina a­ sakast, heldur einnig embŠttismenn, sem hafa atvinnu af ■vÝ a­ fylgjast me­ gangi efnahagsmßla og leggja ß rß­in um hagstjˇrn Ý umbo­i almennings. MÚr sřnist skorta ß ■a­, a­ embŠttismenn Ý helztu efnahagsstofnunum landsins, einkum Ý Ůjˇ­hagsstofnun og Se­labanka ═slands, veiti stjˇrnv÷ldum ■a­ a­hald, sem Štlast mß til og slÝkar stofnanir veita og eiga a­ veita Ý nßlŠgum l÷ndum.

HÚr sjßst t. a. m. enn■ß engin merki ■ess, a­ stjˇrnv÷ld telji nau­synlegt e­a Šskilegt a­ auka sjßlfstŠ­i Se­labankans innan stjˇrnkerfisins til samrŠmis vi­ ■rˇun se­labankamßla vÝ­ast hvar Ý nßgrannal÷ndum okkar ß li­num ßrum. Í­ru nŠr, ■vÝ a­ Se­labankinn hefur sennilega aldrei veri­ hallari undir stjˇrnmßlahagsmuni en hann er n˙, svo sem rß­a mß af n˙verandi skipan bankastjˇrnarinnar. Ůess vegna getur bankinn ekki gert nema brot af ■vÝ gagni, sem hann ■yrfti a­ gera til a­ standast sanngjarnar gŠ­akr÷fur og til a­ rÚttlŠta ■ann kostna­, sem ■jˇ­in ber af bankanum. N˙verandi ßstand bř­ur auk ■ess ■eirri hŠttu heim, a­ Se­labankinn byrji aftur a­ prenta peninga og fella gengi krˇnunnar me­ gamla laginu eftir ge­■ˇtta stjˇrnmßlamanna, hvenŠr sem ■eim bř­ur svo vi­ a­ horfa. Varla lÝ­ur svo dagur e­a vika, a­ erlend bl÷­ eins og t. d. Financial Times e­a International Herald Tribune greini ekki frß gˇ­f˙slegri gagnrřni sjßlfstŠ­ra se­labanka ß rÝkisstjˇrnir heima fyrir e­a frß vinsamlegum umv÷ndunum og vi­v÷runum ˙r ■eirri ßtt til almennings og stjˇrnvalda. HÚr heima heyrist ß hinn bˇginn hvorki hˇsti nÚ stuna frß Se­labankanum, ■ˇtt Šrin tilefni sÚu til. Banka- og sjˇ­akerfi landsmanna hefur t. d. tapa­ 50 millj÷r­um krˇna sÝ­an 1987 skv. sÝ­ustu t÷lum, ßn ■ess a­ Se­labankinn, sem l÷gbo­in bankaeftirlitsskylda hvÝlir ■ˇ ß, hafi haft nokku­ til mßlsins a­ leggja opinberlega anna­ en a­ gera sem minnst ˙r ÷llu saman eftir d˙k og disk. N˙ er ■ˇ loksins fari­ a­ bera nokku­ ß ■vÝ, a­ erlendar efnahagsstofnanir, sem ═sland er a­ili a­, fetti fingur ˙t Ý stefnu stjˇrnvalda hÚr heima og reyni a­ beina henni Ý rÚttan farveg fyrir opnum tj÷ldum. Ůa­ er framf÷r og fordŠmi, sem Ýslenzkir embŠttismenn eiga vonandi eftir a­ fylgja.

 

3. ┌r v÷rn Ý sˇkn

═ ■ri­ja bßlkinum segir fyrst frß efnahagskreppu Nor­urlanda hin sÝ­ustu ßr. Velfer­arrÝki Nor­urlanda eru bersřnilega ekki lengur ˇnŠm fyrir atvinnuleysisb÷linu, sem hefur herja­ ß meginland Evrˇpu sÝ­an 1980. Ůarna eru fŠr­ r÷k a­ ■vÝ, a­ mi­střring launamyndunar ßsamt ˇsveigjanleika ß vinnumarka­i eigi umtalsver­an ■ßtt Ý atvinnuleysinu Ý Evrˇpu og ■ß einnig ß Nor­url÷ndum, ■ˇtt stjˇrnv÷ldum ■ar hafi a­ vÝsu tekizt a­ halda atvinnuleysinu ni­ri Ý nokkurn tÝma me­ ÷rvandi a­ger­um Ý rÝkisfjßrmßlum, lßnt÷kum og lßggengisstefnu. ŮvÝ nŠst eru sag­ar nokkrar kraftaverkas÷gur um sˇknarfŠri ˙r erfi­ri a­st÷­u. Hin fyrsta er af bˇnda nokkrum nor­ur vi­ heimskautsbaug. Hann rekur k˙ab˙ sitt af mikilli hŠfni og hugkvŠmni, og honum vegnar vel, ■ˇtt hann ■iggi enga styrki af almannafÚ. Křrnar ganga lausar Ý kulda og frosti ß veturna og vir­ast una ■vÝ ßgŠtlega. ŮvÝ nŠst er sagt frß ßrangri afbur­alandanna ßtta Ý Austur-AsÝu, sem Al■jˇ­abankinn hefur nefnt svo, en ■au eru: Hong Kong, IndˇnesÝa, Japan, Kˇrea, MalasÝa, Singap˙r, TaÝland og TaÝvan. Ůessum ßtta l÷ndum tˇkst a­ fjˇrfalda ■jˇ­arframlei­slu ß mann a­ jafna­i ßrin 1965-90, svo a­ tekjubili­ ß milli ■eirra og i­nrÝkjanna innan OECD minnka­i um helming ß sama tÝma. N˙ eru ■jˇ­artekjur ß mann Ý Hong Kong og Singap˙r komnar upp fyrir tekjur ß mann Ý mˇ­urlandinu, Bretlandi, og einnig hÚr heima. Fˇlki­ Ý ■essum l÷ndum var blßfßtŠkt fyrir fßeinum ßratugum, en hefur n˙ fengi­ sÚr sŠti vi­ hßbor­i­ Ý heimsb˙skapnum. Mikill hagv÷xtur, lÝtil ver­bˇlga og lÝti­ atvinnuleysi hafa haldizt Ý hendur.

Gˇ­ hagstjˇrn vir­ist hafa ßtt mikinn ■ßtt Ý ■essum gagngeru umskiptum. Ůrennt vir­ist einkum hafa skipt mestu mßli: mikill sparna­ur og hagkvŠm fjßrfesting Ý skjˇli st÷­ugs ver­lags, mikil og vaxandi vi­skipti vi­ umheiminn Ý skjˇli skynsamlegrar gengisskrßningar og rÝk ßherzla ß menntun ß ÷llum skˇlastigum. Ţmislegt anna­ lag­ist ß s÷mu sveif. Vinnumarka­ur hefur t. d. ■rˇazt me­ allt ÷­rum hŠtti ■arna austur frß en Ý Evrˇpu: Ý Austur-AsÝul÷ndunum er yfirleitt sami­ um kaup og kj÷r ß hverjum vinnusta­ fyrir sig ßn afskipta voldugra verklř­sfÚlaga og vinnuveitendasamtaka ß landsvÝsu, eins og tÝ­kast um alla Evrˇpu nema Ý Sviss (og sums sta­ar Ý Austur-Evrˇpu).

Ůessum bßlki lřkur sÝ­an me­ huglei­ingum um ■ann sÚrÝslenzka vanda, sem fylgir ■vÝ, a­ sumir ■eirra, sem fjalla mest um fjßrmßl ■jˇ­arinnar e­a střra ■eim, vir­ast vera tiltakanlega fßkunnandi til ■eirra verka ßn ■ess a­ gera sÚr grein fyrir ■vÝ. Ůetta vir­ist stafa sumpart af landlŠgri oftr˙ ß brjˇstvit og vantr˙ ß bˇkvit og sumpart af slagsÝ­u Ý skˇlakerfinu, ■ar sem framhaldsskˇlanemendum eru kennd rei­innar břsn Ý raunvÝsindum, svo sem e­lisfrŠ­i, efnafrŠ­i og nßtt˙rufrŠ­i, en lÝti­ e­a ekkert Ý hagfrŠ­i og ÷­rum fÚlagsvÝsindum. Ůessa skekkju er brřnt a­ lei­rÚtta, ■annig a­ flestum framhaldsskˇlanemum sÚ kennt fyrir tvÝtugt svipa­ nßmsefni og n˙ er Ý bo­i t. d. ß fyrsta ßri nßms Ý vi­skipta- og hagfrŠ­ideild Hßskˇla ═slands til samrŠmis vi­ ■Šr nßmskr÷fur, sem ger­ar eru til jafnaldra ■eirra t. d. Ý BandarÝkjunum. Ůar Ý landi les nŠstum helmingur allra 18-19 ßra unglinga jafnmikla hagfrŠ­i og kennd er ß fyrsta ßri hagfrŠ­inßms Ý evrˇpskum hßskˇlum. Ůegar ■etta misrŠmi er ˙r s÷gunni, er ■ess a­ vŠnta, a­ almennur skilningur ß efnahagsmßlum hÚr heima eflist til muna, svo a­ fˇlki veitist ■a­ au­veldara en ella a­ greina rÚtt frß r÷ngu Ý umrŠ­um um efnahagsmßl og halda lř­skrumurum ■annig Ý hŠfilegri fjarlŠg­.

Ůessi menntunarvandi teygir anga sÝna Ý allar ßttir. Ůa­ er t. a. m. vel ■ekkt vÝ­a ˙ti ß landi, a­ sumir efnilegir unglingar hafa lßti­ mikinn afla ˙r sjˇ freista sÝn til a­ hŠtta Ý skˇla, stundum jafnvel a­ undirlagi foreldra sinna, svo a­ ■eir gŠtu heldur fari­ a­ vinna fyrir sÚr sem fyrst vi­ fŠrib÷ndin Ý fiskvinnslunni. Sumt af ■essu unga fˇlki hefur ■annig misst af dřrmŠtum tŠkifŠrum til a­ afla sÚr menntunar til annarra og betur launa­ra starfa, ■egar fram Ý sŠkir og fiskaflinn dvÝn. Ůessi freisting hefur dregi­ ˙r ■rˇtti ungs fˇlks ß landsbygg­inni til a­ hasla sÚr v÷ll utan sjßvar˙tvegs og um lei­ rřrt ■rek stjˇrnvalda til a­ renna fleiri og fj÷lbreyttari sto­um undir atvinnulÝfi­ og halda ofvei­inni Ý skefjum. Vi­ ■etta bŠtist svo vÝ­a s˙ undarlega meinloka, a­ sjßvar˙tvegur sÚ upphaf og endir alls lÝfs, sem lifandi sÚ Ý landinu.

Ůrßlßtar ■jˇ­fÚlagsmeinsemdir eiga sÚr yfirleitt ■ß einf÷ldu skřringu, a­ miklir hagsmunir eru bundnir vi­ ˇbreytt ßstand. Of mikil einhŠfni Ýslenzks atvinnulÝfs enn ■ann dag Ý dag — ■rßtt fyrir Ýtreka­ar heitstrengingar stjˇrnvalda ßratugum saman um aukna fj÷lbreytni — stafar m. a. af ■vÝ, a­ fˇlk hefur reynzt ˇf˙st til a­ slÝta sig frß sjˇsˇkn og fiskvinnslu ß ■eim kj÷rum, sem ■ar bjˇ­ast. Ůetta fˇlk vill halda ßfram a­ vinna vi­ sjßvar˙tveg, ■ˇtt ■a­ kosti ofvei­i og endalausan hallarekstur, svo lengi sem ■vÝ sjßlfu finnst ■a­ borga sig. Ůetta er e­lilegt sjˇnarmi­, en ■a­ sřnir einnig, a­ rekstrarumhverfi­, sem stjˇrnv÷ld b˙a sjßvar˙tveginum, er ekki heilbrigt. ═ heilbrig­u umhverfi myndi fˇlk flykkjast burt ˙r atvinnugrein, ■ar sem fj÷ldi fyrirtŠkja er ß hvÝnandi k˙punni, og fß sÚr ÷nnur, betur launu­ verk a­ vinna. Einmitt ■annig hefur Evrˇpa breytzt ˙r fßtŠku bŠndasamfÚlagi Ý forrÝkt i­na­ar-, verzlunar- og ■jˇnustu■jˇ­fÚlag ß fßeinum ßratugum.

Vi­ getum nßlgazt řmsar a­rar meinsemdir, t. d. atvinnuleysisb÷li­, me­ s÷mu a­fer­: atvinnuleysi heldur ßfram svo lengi sem voldugir hˇpar Ý samfÚlaginu hafa hag af ■vÝ. Sumir hˇpar hafa hag af atvinnuleysi, t. d. ■eir, sem semja um hß laun handa sjßlfum sÚr, ■ˇtt a­rir veikari hˇpar sÚu ■ß um lei­ ver­lag­ir ˙t af vinnumarka­inum, og einnig ■eir, sem standa gegn lŠkkun launatengdra gjalda og skipulagsumbˇtum ß vinnumarka­i, ■ˇtt hvort tveggja gŠti duga­ til a­ draga ˙r atvinnuleysinu.

 

4. Umskipti

Hversu lÝklegt er ■a­, a­ gagngerar efnahagsumbŠtur nßi fram a­ ganga Ý blˇra vi­ ■ß miklu hagsmuni, sem eru yfirleitt bundnir vi­ ˇbreytt ßstand? Um ■a­ og fleira fjallar fjˇr­i og sÝ­asti bßlkurinn, sem er lengstur. Hann hefst Ý R˙sslandi. Ůar segir fyrst frß hugr÷kkum umbˇtasinnum, sem bßru hitann og ■ungann af umskiptum R˙sslands frß mi­stjˇrn til marka­sb˙skapar, kornungum, sjßlfmenntu­um m÷nnum, sem tˇku mikla ßhŠttu, en eru n˙ flestir horfnir ˙r rÝkisstjˇrn landsins a­ loknu verki og eru Ý stjˇrnarandst÷­u ß ■ingi. Brotthvarf ■eirra ˙r rÝkisstjˇrninni haf­i ekki eins alvarlegar aflei­ingar og margir ˇttu­ust Ý fyrstu, ■vÝ a­ ekki var­ aftur sn˙i­ af ■eirri braut, sem ■eir h÷f­u marka­. Ůß segir frß umskiptunum Ý R˙sslandi og annars sta­ar Ý komm˙nistal÷ndunum fyrrverandi. Ůar hafa miklir atbur­ir gerzt. ═ R˙sslandi starfa n˙ t. d. ■rÝr rÝkisbankar vi­ hli­ meira en 2000 einkabanka. RÝkisbankarnir ■rÝr standa ß bak vi­ ■ri­junginn af ˙tlßnum bankakerfisins ■ar eystra, en einkabankarnir standa ß bak vi­ ■ß tvo ■ri­ju hluta, sem eftir eru. ═ Lettlandi eru einnig ■rÝr rÝkisbankar og standa ß bak vi­ einn sj÷unda af heildar˙tlßnum, en r÷sklega 50 einkabankar sjß um afganginn. Ůetta er gagnger breyting — sannk÷llu­ bylting! — Ý l÷ndum, ■ar sem einkabankar voru ˇ■ekktir og ˇhugsandi fyrir a­eins fjˇrum ßrum. Ůetta er ver­ugt umhugsunarefni okkur ═slendingum, sem b˙um enn vi­ bankakerfi, ■ar sem tveir rÝkisbankar stunda tvo ■ri­ju hluta heildar˙tlßna. Atbur­irnir ■arna austur frß hafa sřnt okkur og sanna­, a­ gagnger umskipti geta ßtt sÚr sta­, sÚ almennur skilningur ß nau­syn ■eirra og lei­togarnir vandanum vaxnir.

SÝ­an eru raktar řmsar upplřsingar um ■rˇun efnahagsmßla Ý umskiptal÷ndunum sÝ­ustu ßr. ŮŠr sřna, a­ mikill ßrangur hefur nß­st vi­ erfi­ar a­stŠ­ur. Framlei­sla hrundi a­ vÝsu Ý ÷llum ■essum l÷ndum, en ■a­ stafar ekki fyrst og fremst af umbˇtunum, heldur af hŠggengri ey­ileggingu efnahagslÝfsins marga ßratugi aftur Ý tÝmann. Framlei­sluhruni­ var ■vÝ hluti af hreingerningunni. Ůa­ var ver­bˇlgan einnig, en h˙n gaus upp um lei­ og ver­lag var gefi­ frjßlst. Ver­bˇlgan krauma­i alltaf undir yfirbor­inu Ý stjˇrnartÝ­ komm˙nista, en henni var haldi­ ni­ri me­ handafli. ═ langflestum ■essara landa — ÷­rum en su­urrÝkjum SovÚtrÝkjanna sßlugu, ■ar sem nau­synlegar umbŠtur drˇgust ˙r h÷mlu — er framlei­slan n˙ aftur byrju­ a­ aukast og ver­bˇlgan a­ hja­na. Eigi a­ sÝ­ur břr mikill fj÷ldi fˇlks Ý ■essum l÷ndum vi­ afar kr÷pp kj÷r, en ■a­ er ekki umskiptunum a­ kenna, heldur ˇstjˇrn undangenginna ßratuga. LÚleg lÝfskj÷r Ý langan tÝma hafa leitt til ■ess, a­ me­alŠvi r˙ssneskra karla hefur stytzt sÝ­an 1970 ˙r 63 ßrum Ý 57 ßr, ß me­an ŠvilÝkur bandarÝskra karlmanna hafa lengzt ˙r 67 ßrum Ý 72 ßr. Munurinn hefur ■vÝ nŠstum fjˇrfaldazt s. l. aldarfjˇr­ung. Til samanbur­ar er me­alŠvi karla ß Indlandi og Ý KÝna n˙ talin vera 61 ßr og 68 ßr.

Ůessu nŠst vÝkur frßs÷gninni a­ vŠntanlegri inng÷ngu Mi­- og Austur-Evrˇpulanda Ý Evrˇpusambandi­. Íll ■essi l÷nd hafa n˙ ■egar sˇtt um a­ild e­a lřst ■vÝ yfir, a­ umsˇkn sÚ ß lei­inni, enda lÝta ■au ß inng÷ngu sÝna Ý Evrˇpusambandi­ sem sÝ­asta ßfangann ß lei­ sinni frß mi­stjˇrn til marka­sb˙skapar. Fˇlki­ Ý ■essum l÷ndum er ekki a­eins a­ hugsa um landvarnir og vestrŠn lÝfskj÷r, heldur er ■a­ einnig a­ marka sÚr bßs Ý samfÚlagi Evrˇpu■jˇ­anna. Ůessu fˇlki liggur ß. Ůa­ mß ekki til ■ess hugsa a­ hafna utan gar­s Ý evrˇpsku samstarfi og standa utan Evrˇpusambandsins, ef svo illa skyldi fara, a­ einrŠ­isseggir nŠ­u v÷ldum ß nřjan leik Ý R˙sslandi. Sameiginleg landb˙na­arstefna Evrˇpusambandsins er helzti Ůrßndur Ý G÷tu Mi­- og Austur-Evrˇpu■jˇ­anna, ■vÝ a­ ˇbreytt b˙verndarskipulag myndi reynast Evrˇpusambandinu allt of dřrt vi­ ˙tvÝkkun Sambandsins til austurs. Ůess vegna ber brřna nau­syn til a­ breyta b˙verndarstefnunni sem allra fyrst. Ůr÷ngir skammtÝmahagsmunir tilt÷lulega fßmennrar bŠndastÚttar Ý Frakklandi og ÷­rum Evrˇpusambandsl÷ndum mega ekki standa Ý vegi fyrir nau­synlegum umbˇtum Ý landb˙na­ar- og bygg­amßlum og ˙tiloka ß anna­ hundra­ milljˇnir manns Ý Mi­- og Austur-Evrˇpu frß a­ild a­ Sambandinu.

Ůetta lei­ir ■rß­inn Ý bˇkinni a­ evrˇpskum landb˙na­i, og segir ■ß frß ■vÝ, hvernig atvinnulÝf Ý ßlfunni hefur ■rˇazt ß ■essari ÷ld frß landb˙na­i a­ i­na­i, verzlun og ■jˇnustu. Ůarna er fjalla­ um sÚrkenni landb˙na­ar, svo sem samspil lÝfrŠnna og hagrŠnna fyrirbŠra, sem lei­a ˇumflřjanlega til samdrßttar Ý landb˙na­i um heimsins brei­u bygg­. Aukin framlei­ni Ý kj÷lfar vÚlvŠ­ingar, betri ßbur­ar og annarra tŠkniframfara dregur ˙r ■÷rf fyrir mannskap vi­ matvŠla÷flun handa hŠgt vaxandi fˇlksfj÷lda, en matar■arfir manna eru ß hinn bˇginn bundnar vi­ tiltekinn fj÷lda hitaeininga ß dag. Me­ hŠkkandi tekjum vilja flestir komast yfir meiri og betri neyzluv÷rur eins og h˙snŠ­i, bÝla og fatna­, en eftirspurn eftir fŠ­umagni helzt lÝti­ breytt, hva­ sem gŠ­um lÝ­ur. FŠrri og fŠrri bŠndur ■arf ■vÝ til ■ess a­ brau­fŠ­a fˇlksfj÷ldann me­ tÝmanum, sem betur fer. Ůetta er kjarni landb˙na­arvandans um allan heim.

Ůarna er enn fremur ger­ grein fyrir nřjum ˙treikningum, sem lei­a til ■eirrar ni­urst÷­u, a­ kostna­ur almennings af verndarstefnu Ý landb˙na­i sÚ meiri en ß­ur hefur almennt veri­ tali­. Ůessi ni­ursta­a fŠst me­ ■vÝ a­ gera rß­ fyrir ■eim ska­a, sem i­na­ur, verzlun og ■jˇnusta ver­a a­ bera vegna b˙verndarstefnunnar. Fyrri rannsˇknir hafa bent til ■ess, a­ heildarkostna­ur neytenda og skattgrei­enda umfram hagsbŠtur bŠnda og landeigenda vegna verndarstefnunnar Ý i­nrÝkjum OECD nemi a­ jafna­i um 1% af landsframlei­slu, en vi­ nßnari sko­un vir­ist mega hŠkka ■etta mat Ý 3% af landsframlei­slu e­a ■ar um bil. LŠgri kostna­ur og lŠgra b˙v÷ruver­ vegna frjßlsari millilandavi­skipta geta ÷rva­ evrˇpskt efnahagslÝf til langs tÝma liti­, skapa­ skilyr­i til vaxtalŠkkunar ßn ver­bˇlgu og dregi­ um lei­ ˙r atvinnuleysi Ý ßlfunni. Frjßlsari b˙v÷ruvi­skipti geta einnig or­i­ til a­ auka hagv÷xt Ý Mi­- og Austur-Evrˇpu, ■ar sem ■au munu lei­a til ■ess, a­ ˙tflutningur mun aukast ■a­an ß nŠstu ßrum. Ůrßtt fyrir ■etta kunna ■ˇ a­ vera gild menningarr÷k fyrir ßframhaldandi stu­ningi almannavaldsins vi­ evrˇpskan landb˙na­, en ef svo er, ■ß ver­ur slÝkur stu­ningur a­ vera hagkvŠmari og markvissari en hann er n˙.

Ůessar bollaleggingar um evrˇpsk landb˙na­armßl lei­a hugann svo aftur hinga­ heim. Eigum vi­ ═slendingar heima Ý Evrˇpusambandinu? ╔g svara ■eirri spurningu ekki afdrßttarlaust fyrir mitt leyti Ý bˇkinni, ■vÝ a­ hÚr er Ý m÷rg horn a­ lÝta, en mÚr vir­ast ■ˇ řmis gild efnahags- og menningarr÷k hnÝga Ý ßtt a­ inng÷ngu, ˙r ■vÝ sem komi­ er. Vi­ gŠtum hugsanlega hasla­ okkur v÷ll utan Evrˇpusambandsins me­ ■vÝ a­ ganga ß eigin spřtur enn lengra en Sambandsl÷ndin Ý ßtt til aukins vi­skiptafrelsis og řmissa skipulagsumbˇta, t. d. Ý landb˙na­ar- og bankamßlum og ß vinnumarka­i, til a­ bŠta okkur upp ˇhagrŠ­i­ af ■vÝ a­ standa fyrir utan. Hitt vir­ist mÚr ■ˇ lÝklegra, a­ vi­ ■urfum ß Evrˇpusambandsa­ild a­ halda til a­ dragast ekki ß nŠstu ßrum enn lengra aftur ˙r Sambandsl÷ndunum ß vi­skiptasvi­inu og Ý skipulagsmßlum atvinnulÝfsins. Vi­ megum ekki heldur horfa fram hjß ■eirri gagngeru breytingu, sem er a­ ver­a ß Evrˇpusambandinu. ═ ßrslok 1994 voru Sambandsl÷ndin enn■ß 12 talsins, og Ýb˙afj÷ldi ■eirra var ■ß tŠpar 30 milljˇnir a­ me­altali. Ef EFTA-l÷ndin, Křpur, Malta og Mi­- og Austur-Evrˇpul÷ndin ganga inn Ý Sambandi­ ß nŠstu ßrum, svo sem flest vir­ist n˙ benda til, ■ß ver­a a­ildarl÷ndin r÷sklega 30, og Ýb˙afj÷ldi ■eirra ver­ur ■ß a­eins um 15 milljˇnir a­ me­altali. Evrˇpusambandi­ er m. ÷. o. a­ breytast Ý smßrÝkjabandalag, ■ar sem ÷ll nema ßtta fj÷lmennustu rÝkin, ■. e. ■rj˙ af hverjum fjˇrum a­ildarrÝkjum, hafa um e­a innan vi­ 10 milljˇnir Ýb˙a. SmßrÝkin munu ■ß tr˙lega taka h÷ndum saman til a­ tryggja eigin hagsmuni. ١ vir­ast stˇrveldin Ý Sambandinu ekki lÝkleg til a­ reyna einhver bolabr÷g­, enda eru sjˇnarmi­ ■eirra břsna ˇlÝk a­ řmsu leyti. Evrˇpusambandi­ er a­ breytast Ý allsherjarbandalag EvrˇpurÝkja. Ůjˇ­, sem var me­al stofnenda Sameinu­u ■jˇ­anna, Al■jˇ­agjaldeyrissjˇ­sins og Al■jˇ­abankans eftir heimsstyrj÷ldina sÝ­ari og Atlantshafsbandalagsins fßeinum ßrum sÝ­ar og gekk sÝ­an ˇtrau­ inn Ý EFTA ßri­ 1970, ■arf a­ hugsa sig vandlega um, ß­ur en h˙n hafnar a­ild a­ slÝku allsherjarbandalagi.

SÝ­asti kaflinn er samnefndur bˇkinni. Ůar er athygli lesandans beint a­ ■eirri st÷­nun, sem hefur einkennt Ýslenzkt efnahagslÝf allar g÷tur sÝ­an 1988. Kyrrsta­an er Ý rauninni arfur frß fyrri tÝ­. H˙n stafar a­ miklu leyti af ■vÝ, a­ ver­bˇlgan, skuldas÷fnunin og ofvei­in, sem h÷f­u gert okkur kleift a­ lifa ßrum saman um efni fram, hafa rÚna­, a. m. k. Ý bili. Hagv÷xturinn, sem vi­ bjuggum vi­, a­ vÝsu me­ rykkjum og skrykkjum, fram til ßrsins 1987, hvÝldi ■vÝ a­ nokkru leyti ß f÷lskum forsendum. Vi­ lif­um vel, en ß kostna­ nŠstu kynslˇ­ar. Kyrrsta­an sÝ­an 1988 felur Ý sÚr alvarlega vi­v÷run, sem stjˇrnv÷ld hafa ekki teki­ nˇgu nŠrri sÚr a­ minni hyggju. Kreppan vŠri dřpri en h˙n er n˙, hef­u Ýslenzk fiskiskip ekki rutt sÚr braut til vei­a Ý Smugunni ß elleftu stundu Ý ˇ■÷kk Nor­manna og R˙ssa. Smuguvei­arnar (og vŠntanleg stŠkkun ßlversins Ý StraumsvÝk!) kunna a­ hafa slŠvt skilning stjˇrnvalda, og e. t. v. einnig almennings, ß ■eim dj˙pstŠ­a vanda, sem vi­ er a­ etja. Ůegar Smugan lokast e­a tŠmist eftir tv÷ til ■rj˙ ßr, svo sem Štla mß, mun vandinn varla leynast ÷llu lengur, nema m÷nnum takist ■ß a­ tro­a sÚr Ý nřjar smugur.

SÝ­ustu fimm ßr eru eitt mesta framfaraskei­ Ý hagstjˇrnars÷gu heimsins frß ÷ndver­u. Me­ r÷k og reynslu a­ lei­arljˇsi hafa fj÷lmargar ■jˇ­ir vÝ­s vegar um ver÷ldina lyft Grettistaki Ý efnahagsmßlum heima fyrir me­ ■vÝ a­ gefa marka­s÷flum lausan taum Ý vi­skiptum og skipulagi efnahagslÝfsins. Ůennan tÝma h÷fum vi­ ═slendingar ekki nřtt a­ neinu gagni til a­ rÚtta rammskakka innvi­i efnahagslÝfsins hÚr heima og til a­ b˙a Ý haginn fyrir framtÝ­ina, svo sem brřna nau­syn bar ■ˇ til. Tveir stŠrstu stjˇrnmßlaflokkar landsins, sem hafa seti­ a­ v÷ldum ß vÝxl e­a bß­ir Ý einu s. l. 65 ßr samfleytt, ef utan■ingsstjˇrnin 1942-44 og tvŠr skammlÝfar minnihlutastjˇrnir eru undan skildar, bera h÷fu­ßbyrg­ ß hnignun undangenginna ßra. Ůeir eiga ■vÝ ekki au­velt me­ a­ vi­urkenna ■÷rfina fyrir vasklegar umbŠtur, t. d. Ý kj÷rdŠmamßlum, landb˙na­armßlum og bankamßlum, ■vÝ a­ Ý ■vÝ fŠlist ■ß einnig vi­urkenning ß ■vÝ, hversu mj÷g ■eim hafa veri­ mislag­ar hendur vi­ landsstjˇrnina ß li­num ßrum. Forustumenn flokkanna hafa ■vÝ hag af ■vÝ a­ ■rŠta fyrir ˇfremdarßstandi­ Ý lengstu l÷g og lßta sem allt sÚ Ý lagi. Auk ■ess vita ■eir ■a­ vel, a­ rÚttlßt kj÷rdŠmaskipan, hagkvŠmt og heilbrigt bankakerfi (og a­ild ═slands a­ Evrˇpusambandinu!) myndu svipta ■ß v÷ldum og forrÚttindum, enda helgast umbˇta■÷rfin m. a. af nau­syn ■ess a­ dreifa valdi og vernda almenning ■annig gegn yfirsjˇnum og afgl÷pum innlendra stjˇrnvalda. Forustum÷nnum stjˇrnmßlaflokkanna er hollt a­ hafa ■a­ Ý huga, a­ ve­ur geta skipazt Š­i skjˇtt Ý lofti ß starfsvettvangi ■eirra. Ůeir skulu ekki gleyma ■vÝ, a­ stŠrsti stjˇrnmßlaflokkur Kanada var nßnast ■urrka­ur ˙t af ■ingi Ý einni svipan fyrir fßeinum ßrum. Ůeir skulu ekki heldur horfa fram hjß ■vÝ, a­ stŠrsti stjˇrnmßlaflokkur ═talÝu, sem haf­i stjˇrna­ landinu samfleytt Ý hßlfa ÷ld ßsamt ÷­rum, var einnig ■urrka­ur ˙t Ý einum ■ingkosningum. Brennuvargar henta yfirleitt ekki vel til sl÷kkvistarfa.

* * *

Einhverjum lesendum mun eflaust mislÝka bo­skapurinn Ý ■essari bˇk. Ůetta ß e. t. v. ekki sÝzt vi­ um ■ß, sem telja, a­ ■eir myndu ekki sjßlfir rÝ­a feitum hesti frß ■eim rˇttŠku efnahagsumbˇtum, sem bˇkin mŠlir me­. Vi­ ■essu er ekkert a­ segja anna­ en ■a­, a­ allur ■orri almennings hagnast Švinlega ß skynsamlegum efnahagsumbˇtum, ■egar upp er sta­i­. Til ■ess og einskis annars er leikurinn ger­ur. Einhverjum mun e. t. v. finnast, a­ efni bˇkarinnar sÚ bundi­ um of vi­ efnahagsumbŠtur og ÷­rum brřnum umbˇtum, t. d. Ý stjˇrnskipun og stjˇrnarfari, og řmsum stjˇrnmßlavandkvŠ­um ■ar a­ l˙tandi sÚ ekki gert nˇgu hßtt undir h÷f­i. ┴ ■etta get Úg fallizt a­ nokkru leyti, en Úg er ■ˇ ekki ■eirrar sko­unar, a­ stjˇrnarfarsumbŠtur sÚu Švinlega forsenda efnahagsumbˇta frekar en ÷fugt. MÚr sřnist ■etta sty­ja hvort anna­. Reynslan utan ˙r heimi sÝ­ustu ßr og ßratugi vir­ist benda til ■ess, a­ gagngerar efnahagsumbŠtur geti nß­ fram a­ ganga og skila­ miklum ßrangri vi­ margvÝslegar a­stŠ­ur ß stjˇrnmßlavettvangi.

Einhverjir munu e. t. v. lÝta svo ß sumar ritger­irnar Ý bˇkinni, a­ Ý ■eim felist lÝtilsvir­ing e­a jafnvel beinlÝnis ÷grun vi­ ■ß menn og flokka, sem mestu hafa rß­i­ um efnahags■rˇun landsins ß li­num ßrum. Vi­ ■essu er ekki neitt a­ segja nema ■a­, a­ ■unga ■jˇ­fÚlagsgagnrřni, hversu mßlefnaleg sem h˙n er, hljˇta einhverjir a­ ■urfa a­ taka til sÝn. Sumum kann a­ finnast, a­ fulldj˙pt sÚ Ý ßrinni teki­ hÚr og ■ar. ╔g legg ■a­ Ý dˇm lesandans. Reyndar lÝt Úg sjßlfur svo ß, a­ Úg hafi yfirleitt frekar sagt of lÝti­ en of miki­, ef eitthva­ er. ╔g hef tali­ nau­synlegt a­ gŠta ■ess eins vandlega og mÚr var framast unnt a­ skrifa aldrei stafkrˇk, sem Úg gŠti ekki sta­i­ vi­, ■vÝ a­ ella myndu herskarar hagsmunaveldisins rÝsa upp til andmŠla og rß­ast fram og fßir koma til varnar. ╔g hef ■vÝ ŠtÝ­ reynt a­ flytja mßl mitt eins rˇlega og r÷k mÝn leyfa. Ůessari reglu hef Úg fylgt ˙t Ý Šsar ■au sautjßn ßr, sem Úg hef skrifa­ um efnahagsmßl Ý Ýslenzk bl÷­ og tÝmarit. ╔g hef ß hinn bˇginn einnig or­i­ ■ess var, a­ ÷­rum finnst, a­ svo mildur og varfŠrnislegur mßlflutningur geti ekki hitt Ý mark Ý sÝhar­nandi samkeppni um athygli almennings og ■ess hßttar mildi og mřkt eigi ekki heldur vi­ frammi fyrir svo alvarlegum mist÷kum, sem hafa mˇta­ efnahags- og stjˇrnmßla■rˇun landsins a­ miklu leyti undangengna ßratugi. ╔g skil og vir­i nau­syn ■ess a­ skafa ekki utan af hlutunum, ■egar ■a­ ß vi­, en mÚr finnst bo­skapur ■essarar bˇkar ekki ■urfa ß ■vÝ a­ halda. MÚr dugir a­ vita me­ vissu, a­ veldi sÚrhagsmunahˇpa og erindreka ■eirra ß vettvangi stjˇrnmßlanna mß sÝn lÝtils gegn skynsamlegum hugmyndum, ■egar ÷llu er ß botninn hvolft.

 


Efnisskrß

 

Inngangur

I. Vi­skipti og velfer­

1. Lei­in til ˙tflutnings
1. ┌tflutningur hÚr og ■ar
2. Vei­igjald og gengi
3. ┴ fundum e­a frjßlsum marka­i?

2. Hollenzka veikin
1. RÚtt gengi e­a rangt?
2. ┌tflutningur Ý jßrnum
3. SÚrhagur gegn samhag

3. Ůess vegna eru launin svona lßg
1. LandlŠg ˇhagkvŠmni
2. Dj˙par rŠtur
3. KŠfandi fa­mlag

4. Innflutningsbann
1. Hva­ hef­i Jˇni forseta fundizt?
2. Hverjir bera ßbyrg­ina?
3. Hversu hratt ß a­ lyfta banninu?

5. ═rland: Hva­ fˇr ˙rskei­is?
1. Hungri­ mikla
2. HŠgur v÷xtur
3. H÷ft


II. ┴byrg­

6. SjßlfskaparvÝti
1. Forsaga
2. Samband e­a sjßlfsstjˇrn?
3. Leikreglur og l÷g
4. Ofurvald ˙tger­arinnar
5. Ůekkingarleysi
6. A­ leikslokum

7. ┴byrg­ embŠttismanna
1. Ů÷gnin rofin
2. Sendirß­ sÚrhagsmuna
3. Skyldur embŠttismanna

8. Fyrst GATT, sÝ­an OECD

9. Fj÷rutÝu milljar­ar ß milli vina
1. Hversu mikill er ska­inn?
2. ┴byrg­
3. Eftirlit


III. ┌r v÷rn Ý sˇkn

10. Nor­url÷nd Ý kreppu: Hva­ brßst?
1. Baksvi­
2. Frß ver­bˇlgu til atvinnuleysis
3. Innvi­ir skipta miklu mßli
4. Ni­urlag

11. Heimskautabˇndinn

12. Heimur ˙r hafti
1. ┴tta l÷nd Ý AsÝu
2. Sparna­ur, fjßrfesting og ver­bˇlga
3. Menntun og mannau­ur
4. Erlend vi­skipti
5. Indland og KÝna
6. Hinga­ heim

13. Hagvaxtarundri­ Ý AsÝu
1. Svo sem ■Úr sßi­
2. Skipulag vinnumarka­sins
3. Vi­url÷g gegn spillingu

14. Ůjˇ­s÷gur
1. Apar og t÷lfrŠ­i
2. A­ stinga h÷f­inu Ý sandinn
3. Tr˙arbr÷g­ og tannpÝna

15. L÷gregluhagfrŠ­i
1. Samg÷ngur, ver­ og menntun
2. Atvinnuleysi
3. Lßg laun


IV. Umskipti

16. Kynslˇ­askipti Ý R˙sslandi
1. Hamar og sig­
2. Of geyst? Nei, of hŠgt!

17. UmbŠtur Ý austri
1. A­dragandinn
A. Mi­stjˇrn og rÝkisrekstur
B. Offjßrfesting
C. Ůjˇnustufirring
D. OfvaxtarfÝkn
E. FßfrŠ­i, f˙sk og spilling

2. Umskiptin
A. Frß mi­stjˇrn ß marka­
B. Betra fjßrmagn
C. Meiri og betri ■jˇnusta
D. Minni og betri fyrirtŠki
E. Endurmenntun

3. ┴framhaldi­

18. Vi­skipti austurs og vesturs: Hversu frjßls? Hversu fljˇtt?
1. Vi­skipti, umbŠtur og hagv÷xtur
2. Forsendur ßrangursrÝkra umskipta
3. Hversu fljˇtt?

19. B˙verndarstefnan Ý Evrˇpu: Hva­ h˙n kostar og hvert h˙n lei­ir
1. Inngangur
A. LÝf, tŠkni og saga
B. Upphaf b˙verndarstefnu
C. Kostna­ur af stu­ningi vi­ landb˙na­

2. Ůjˇ­hagslegar aflei­ingar b˙verndarstefnu
A. Hagur af vi­skiptum
B. Almennt og einhli­a jafnvŠgi
C. Vi­skipti og v÷xtur
D. Ůjˇ­hagslegar hli­ar landb˙na­ar

3. Ni­urst÷­ur

20. Eigum vi­ samlei­ me­ Evrˇpu?
1. Heilbrig­ur metna­ur
2. NorrŠn ßhrif
3. A­ gefa og ■iggja
4. Fullveldi e­a valddreifing?
5. Stjˇrnmßl og vir­ing

21. SÝ­ustu forv÷­
1. Minni v÷xtur
2. Vegum a­ rˇtum vandans
3. Vatnaskil

 


Ritdˇmur um bˇkina eftir Gu­mund Hei­ar FrÝmannsson, Hßskˇlanum ß Akureyri, birtist Ý Morgunbla­inu 3. aprÝl 1996. Annar dˇmur eftir Jˇn Snorra Snorrason, hagfrŠ­ing Ý Landsbanka ═slands, birtist Ý Frjßlsri versun

FŠst Ý Bˇks÷lu st˙denta og hjß Mßli og menningu.

 


Til baka

Back