Vst hefur skattbyrin yngzt

jir heimsins eru lkar eins og anna flk. Sumar lifa vi skora lri langtmum saman eins og ekkert s sjlfsagara, arar ba vi fri ea einri mann fram af manni. Sumar eru glaar og reifar eins og Danir, arar eru ungar og glar eins og Finnar. Sumar jir horfa fram veginn og t vi, arar horfa aftur bak og inn vi. Sumar kjsa a leysa mis mikilvg ml me v a sna bkum saman, arar treysta rkari mli einkaframtak. Og er g kominn a efni dagsins, sem er skattbyrin. Sumar jir kjsa a fjrmagna mis verkefni samflagsins – t.d. heilbrigisjnustu, menntun og msar tryggingar – heldur af almannaf eftir fngum en r einkasjum. Byrjum hinum megin hnettinum. stralar hafa mrg undangengin r lti sr duga a leia rskan rijung jartekna sinna gegnum fjrhirzlur rkisins. Skattbyrin ar nera hefur m..o. numi rskum rijungi af landsframleislu. Hn hefur stai nokkurn veginn sta san 1988. a er eftirtektarvert vegna ess, a skattbyrin inrkjunum hneigist jafnan til a yngjast af sjlfri sr. v veldur einkum tvennt. fyrsta lagi gerir almenningur me batnandi hag meiri krfur til rkis og bygga um meiri og betri jnustu: lengri og betri brr og vegi, fleiri og betri skla og sjkrahs og annig fram. essum auknu krfum halda menn trauir fram m.a. krafti ess, a kostnaurinn fellur samflagi heild: menn eru rum ri a gera krfur um tlt af annarra f. ru lagi er skattalggjfin vast hvar annig saman sett, a mnnum er gert a greia hrra hlutfall tekna sinna skatt af hum tekjum en lgum og skattleysismrk eru fst krnum tali ea dollurum ea rum myntum ea fylgja a.m.k. ekki verlagi ea kauplagi til fulls, svo a flk flyzt smm saman sjlfkrafa upp hrri rep skattstigans eftir v sem verlag hkkar. Skattbyrin yngist af sjlfsdum, n ess a stjrnmlamenn urfi a hafa fyrir v a gera vinslar rstafanir veru. eir geta jafnvel lkka skatta me lgum vi og vi, tt skattbyrin haldi fram a yngjast af sjlfri sr. Smu sgu er a segja af Bandarkjunum. ar hefur skattbyrin haldizt breytt nlgt rijungi af landsframleislu san 1980 – og a tt bi Reagan forseti (1981-88) og Bush yngri (2001-) hafi svari og srt vi lagt a lkka skatta. En eir geru a ekki, heldur beittu eir sr fyrir samdrtti tgjldum rkisins og steyptu rkisbskapnum botnlausan hallarekstur. Bretum hefur einnig tekizt a halda skattbyrinni svo a segja breyttri san 1988: hn nam og nemur enn (2005) um 42% af landsframleislu. Bretar leia v mun strri hluta jartekna sinna gegnum fjrhirzlur rkis og bygga en Bandarkjamenn, ea 42% mti 33%. Hr blasir vi einn hfumunurinn hagskipulagi Bretlands og Bandarkjanna: lk verkaskipting milli almannavalds og einkaframtaks. Bretum svipar a essu leyti til annarra Evrpuja. jverjar eru svipuu rli og Bretar: skattbyrin zkalandi nemur n um 43% af landsframleislu eins og 1988, en hn fr upp 46% fyrir nokkrum rum, og tku jverjar sr tak og keyru skattana niur aftur. Frakkar eru lausari brunni: hj eim hefur skattbyrin hkka smm saman san 1988 og er n komin upp fyrir helming af landsframleislu eins og meal frnda okkar og vina Norurlndum. Skattbyrin OECD-svinu er n yngst Noregi, ea 62% af landsframleislu bori saman vi 55% 1988. Oluauurinn hefur samt ru tt undir eftirskn Normanna eftir mislegri jnustu r hendi rkis og bygga. Nstyngst er skattbyrin n Svj, ea 58% af landsframleislu. Skattbyrin ar landi komst hst 65% 1990, en tku Svar sr tak og keyru hana niur aftur. Skattbyrin Danmrku er n 57% af landsframleislu og hefur haldizt breytt san 1988, og Finnlandi er hn 53% mti 52% 1988. Frakkar verma fimmta sti skattalistans eftir frndum okkar fjrum og vinum. En sland? Skattbyrin hr heima hefur snaryngzt eins og Stefn lafsson prfessor lsti Morgunblainu um daginn. Hn nemur n 47% af landsframleislu bori saman vi 40% 1988 og er komin upp fyrir meallag Evrpusambandsrkjanna (45%). a er v ekki lengur bolegt a afsaka laka almannajnustu slandi me lgum skttum.

 

 Frttablai, 2. febrar 2006.


Til baka