Mannau­ur er undirsta­a efnahagslÝfsins

Um aldamˇtin 1800 lif­um vi­ ═slendingar nŠstum eing÷ngu ß landb˙na­i. Nßnar tilteki­ h÷f­u 86% af mannaflanum framfŠri sitt af b˙skap, og 6% sˇttu sjˇinn me­fram b˙skapnum (mynd 1). I­na­ur var nŠstum enginn (1%). Um 11% mannaflans voru skrß­ Ý ■jˇnustust÷rf, en Ý ■eim hˇpi eru ˇmagar flestir og sÝ­an ■eir, sem stunda ,,ˇlÝkamlega atvinnu", svo sem embŠttismenn, menntamenn, mßlafŠrslumenn, bla­amenn o.■.h. (Hagskinna, bls. 211). Um aldamˇtin nŠst ß undan voru nŠr allir skrß­ir bŠndur skv. Manntalinu 1703, en sumir gegndu ■ß aukast÷rfum eins og Š sÝ­an, og voru ■ß hreppstjˇrar (670), prestar (245), smalar (112), smi­ir (108), skˇlapiltar (76), ■jˇnustumenn (71), l÷grÚttumenn (43), vikapiltar (32), skˇlalŠr­ir (26), sřslumenn og l÷gsagnarar (21), hestasveinar (14), prˇventumenn (9), skˇlameistarar og kennarar (7) og b÷­lar (7), svo a­ 14 algengustu starfsheitin sÚu talin upp Ý rÚttri r÷­. Atvinnuskipting kvenna var ■essi: ■jˇnustust˙lkur (142), barnfˇstrur (38), vikast˙lkur (30), lŠr­ra manna ekkjur (26) og smalast˙lkur (13). Taki­ eftir ■vÝ, a­ lŠr­ra manna ekkjur voru jafnmargar og lŠr­ir menn.

 

 wpe5.jpg (36154 bytes)

 

Breyttir atvinnuhŠttir

Um aldamˇtin 1900 haf­i atvinnuskiptingin breytzt talsvert: hlutdeild landb˙na­ar Ý mannaflanum var ■ß komin ni­ur Ý 60% til a­ rřma fyrir aukinni vinnu vi­ sjßvarsÝ­una (17%) og i­na­i (5%). Ůegar lÝ­a tˇk ß ÷ldina, ur­u breytingarnar stˇrstÝgari. ┴ri­ 1960 var hlutdeild landb˙na­arins Ý mannaflanum komin ni­ur Ý 15%, og hlutdeild ˙tvegsins haf­i minnka­ Ý 15%. I­na­ur og ■jˇnusta h÷f­u teki­ kipp og tˇku n˙ til sÝn 26% og 44% af mannaflanum, e­a samtals 70%.

Ůessi ■rˇun hefur haldi­ ßfram sÝ­an 1960. Landb˙na­ur er n˙ kominn ni­ur Ý 4% af mannaflanum og sjßvar˙tvegur (fiskvei­ar og vinnsla) Ý 9%. Bß­ir ■essir atvinnuvegir stefna lŠgra, enda er of margt fˇlk enn bundi­ vi­ land og sjˇ. Hitt kann a­ koma einhverjum ß ˇvart, a­ hlutdeild i­na­ar hefur dregizt saman sÝ­an 1960 og er n˙ a­eins 20% af mannafla. Ůetta er Ý samrŠmi vi­ atvinnu■rˇun Ý ÷­rum l÷ndum, ■ar sem sÝaukin ■jˇnusta dregur til sÝn vinnuafl ˙r i­na­i eins og hÚr. Vi­ ■etta bŠtist sta­bundinn samb˙­arvandi i­na­ar og sjßvar˙tvegs hÚr heima, sem lei­ir af gengisskrßningu, sem hefur veri­ i­na­inum ˇvilh÷ll og er enn — og ver­ur ■a­ ßfram enn um sinn, unz vei­igjald ver­ur loksins teki­ upp.

 

Mannau­ur og ■jˇnusta

Allt ber ■etta a­ einum brunni. Ůjˇnusta er langmikilvŠgasti atvinnuvegur ═slands ekki sÝ­ur en annars sta­ar um heiminn. ═ OECD-l÷ndum nemur ■jˇnusta yfirleitt um tveim ■ri­ju hlutum landsframlei­slunnar, i­na­ur um 30% og landb˙na­ur (■.m.t. sjßvar˙tvegur) um 2-3% e­a minna. ═ m÷rgum ■rˇunarl÷ndum og fyrrverandi komm˙nistal÷ndum er hlutdeild ■jˇnustu Ý landsframlei­slu komin upp fyrir helming.

Mynd 2 sřnir atvinnuvegaskiptingu landsframlei­slunnar hÚr heima Ý fyrra (1999). Ůß komst skerfur ■jˇnustu til landsframlei­slunnar upp Ý 62% bori­ saman vi­ 52% ßri­ 1980. I­na­ur (ßn fiski­na­ar) leggur til fjˇr­ung landsframlei­slunnar, svipa­ og 1980. Mikil framlei­ni Ý Ýslenzkum i­na­i lřsir sÚr me­al annars Ý ■vÝ, a­ hlutdeild i­na­arins Ý mannafla er a­eins 20% (mynd 1), ■ˇtt hlutdeild hans Ý landsframlei­slunni sÚ 25%.

 

wpe8.jpg (37457 bytes)

 

Sjßvar˙tvegur hefur dregizt saman (vei­ar og vinnsla) mi­a­ vi­ landsframlei­slu: skerfur ˙tvegsins til landsframlei­slunnar var 11% 1999 ß mˇti 17% 1980. Ůetta er e­lileg ■rˇun og hlřtur halda ßfram. ┴stŠ­an er einf÷ld. Landsframlei­slan hefur vaxi­ ÷rar sÝ­an 1980 en aflaver­mŠti ˙r sjˇ, ■ar e­ fiskstofnarnir eru fullnřttir og rÝflega ■a­. Mannau­inum, sem er undirsta­a ■jˇnustunnar, eru ß hinn bˇginn engin takm÷rk sett. Til samanbur­ar var hlutdeild ˙tvegsins Ý mannafla 9% 1998 (sjß mynd 1).

Ůessar t÷lur um ˙tveginn — 11% af landsframlei­slu, 9% af mannafla — eru til marks um mikla framlei­ni vinnuafls Ý sjßvar˙tvegi. Ůa­ er samt eftirtektarvert, a­ sjßvar˙tvegurinn skuli ekki taka i­na­inum fram a­ ■essu leyti, ■egar ˇkeypis afnot ˙tvegsins af fiskimi­unum eru tekin me­ Ý reikninginn og ÷nnur fyrirgrei­sla. Landb˙na­ur hefur lÝka skroppi­ saman: hlutdeild hans Ý landsframlei­slunni er komin ni­ur Ý 2%, en var 5% 1980. LÝtil framlei­ni Ý landb˙na­i sÚst ß ■vÝ, a­ hlutdeild hans Ý mannafla var 4% 1998 (sjß enn mynd 1), ■ˇtt framlag landb˙na­arins til landsframlei­slunnar sÚ a­eins 2%.

 

N˙ er lag

┌r ■vÝ a­ samanl÷g­ hlutdeild g÷mlu forgangsatvinnuveganna til sjˇs og lands Ý mannafla og landsframlei­slu hefur minnka­ ˙r 22% ni­ur Ý 13% ß innan vi­ 20 ßrum, svo sem fyrirsjßanlegt var (og fyrirsÚ­!), og stefnir enn ne­ar ß nŠstu ßrum, er ■ß ekki kominn tÝmi til a­ draga myndarlega ˙r beinum og ˇbeinum styrkjum rÝkisins til ■essara atvinnuvega? — og taka heldur til vi­ a­ bŠta og efla menntun ■jˇ­arinnar, ■vÝ a­ ■ar liggja sˇknarfŠrin Ý framtÝ­inni.

Og ■ˇtt fyrr hef­i veri­.

 

VÝsbending, 23. j˙nÝ 2000.


Til baka