Mynd 12. Erlendar skuldir ■jˇ­arinnar hafa aukizt mj÷g sÝ­an 1997 vegna mikils halla ß vi­skiptum vi­ ˙tl÷nd flest ßrin (sjß mynd 11). Heildarskuldirnar hafa roki­ upp Ý ß­ur ˇ■ekktar hŠ­ir og nßmu nÝfaldri landsframlei­slu Ý ßrslok 2008 (sjß mynd 83 og samanbur­ vi­ ÷nnur l÷nd ß mynd 30). LangtÝmaskuldirnar, sem sřndar eru a­ ofan, ■.e. heildarskuldir a­ frßdregnum skammtÝmaskuldum, hafa einnig haldi­ ßfram a­ hŠkka og nßmu r÷sklega 600% af landsframlei­slu Ý ßrslok 2008. Ůa­ hef­i vi­ e­lilegar a­stŠ­ur veri­ hyggilegra a­ nota uppsveifluna Ý efnahagslÝfinu sÝ­ustu ßr til a­ grynnka ß erlendum skuldum og standa straum af stˇri­juframkvŠmdum me­ innlendu lßnsfÚ frekar en erlendu, en a­stŠ­ur voru ekki a÷ ÷llu leyti e­lilegar, ■ar e­ erlent lßnsfÚ hefur veri­ miklum mun ˇdřrara en innlent lßnsfÚ. (Vi­ ■etta bŠtti Úg ■essum texta l÷ngu fyrir hrun: HÚr er a­ vÝsu ekki allt sem sřnist, ■vÝ a­ vŠntanlegt gengisfall krˇnunnar getur ßtt eftir a­ jafna vaxtakj÷rin heima og erlendis, ■ar e­ vaxtamunurinn endurspeglar ■ß gengisa­l÷gun, sem vŠnzt er ß gjaldeyrismarka­i. N˙ rÝ­ur mj÷g ß ■vÝ sem fyrr, a­ fjßrfestingin, sem veri­ er a­ nota lßnsfÚ­ til a­ fjßrmagna, beri myndarlegan ar­, ■vÝ a­ ella mun skuldabyr­in Ý■yngja ■jˇ­inni verulega, ■egar frß lÝ­ur. ┌treikningar hagfrŠ­inga utan stjˇrnkerfisins vir­ast ■ˇ benda til ■ess, a­ umtalsver­ur vafi leiki ß hagkvŠmni virkjunarframkvŠmdanna vi­ Kßrahnj˙ka, enda ■ˇtt engar bŠtur komi fyrir umhverfisspj÷ll. Leyndin, sem hvÝlir yfir ar­semisreikningum Landsvirkjunar, bendir til s÷mu ßlyktunar. Ůa­ hef­i einnig ■urft a­ treysta hagstjˇrnina Ý sta­ ■ess a­ halda ßfram a­ tro­a l˙num stjˇrnmßlam÷nnum, sem brestur faglegar forsendur til hagstjˇrnarstarfa, bakdyramegin inn Ý bankastjˇrn Se­labankans. ŮvÝlÝkt hßttalag er nŠr ˇ■ekkt Ý nßlŠgum l÷ndum.) 

 


FirstPreviousIndex

NŠsta mynd

Aftur heim