Mynd 25. Hagv÷xtur er yfirleitt minni Ý ■eim l÷ndum, sem binda mikinn hluta mannaflans vi­ landb˙na­, ■.m.t. fiskvei­ar, en Ý ■eim l÷ndum, ■ar sem i­na­ur, verzlun og ■jˇnusta hafa leyst landb˙na­inn af hˇlmi. Ůetta ß sÚr ■ß einf÷ldu skřringu, a­ framlei­ni Ý i­na­i, verzlun og ■jˇnustu er allajafna meiri en Ý landb˙na­i: menntun mannaflans er meiri og betri, framlei­slutŠknin er fullkomnari og ■ar fram eftir g÷tunum. Ůetta samband ß vi­ um heiminn Ý heild og um einst÷k svŠ­i eins og t.d. umskiptal÷ndin. Myndin sřnir, a­ mestu landb˙na­arl÷ndin hafa b˙i­ vi­ mestan samdrßtt Ý framlei­slu: aukning Ý hlutdeild landb˙na­ar Ý mannafla um 10 prˇsentustig (t.d. ˙r 10% Ý 20%) hefur haldizt Ý hendur vi­ samdrßtt Ý hagvexti um 4 prˇsentustig ß ßri Ý umskiptal÷ndunum ß ■essum ßratug. HÚr er ■ˇ ekki framlei­nimun ˇlÝkra atvinnuvega eing÷ngu um a­ kenna. Andsta­a gegn efnahagsumbˇtum og gegn frjßlsum og heilbrig­um marka­sb˙skap er yfirleitt meiri til sveita en Ý ■Úttbřli, ■ar sem fˇlki­ er betur mennta­. Af ■essu lei­ir, a­ nau­synlegar umbŠtur eiga undir h÷gg a­ sŠkja Ý ■eim l÷ndum, sem binda mikinn hluta mannaflans vi­ landb˙na­ Ý dreifbřli. Gˇ­ menntun er til margra hluta nytsamleg: vel mennta­ fˇlk er yfirleitt mˇttŠkilegra fyrir efnahagsumbˇtum og ÷­rum framf÷rum.

 


FirstPreviousIndex

NŠsta sÝ­a

Aftur heim