Mynd 33. Um aldamˇtin 1800 lif­um vi­ ═slendingar nŠstum eing÷ngu ß landb˙na­i. Nßnar tilteki­ h÷f­u 82% af mannaflanum framfŠri sitt af b˙skap, og 6% sˇttu sjˇinn me­fram b˙skapnum. I­na­ur var nŠstum enginn (1%). Um 11% mannaflans voru skrß­ Ý ■jˇnustust÷rf, en Ý ■eim hˇpi eru ˇmagar flestir og sÝ­an ■eir, sem stunda ,,ˇlÝkamlega atvinnu", svo sem embŠttismenn, menntamenn, mßlafŠrslumenn, bla­amenn o.■.h. (Hagskinna, bls. 211). Um aldamˇtin nŠst ß undan voru nŠr allir skrß­ir bŠndur skv. Manntalinu 1703, en sumir gegndu ■ß aukast÷rfum eins og Š sÝ­an, og voru ■ß hreppstjˇrar (670), prestar (245), smalar (112), smi­ir (108), skˇlapiltar (76), ■jˇnustumenn (71), l÷grÚttumenn (43), vikapiltar (32), skˇlalŠr­ir (26), sřslumenn og l÷gsagnarar (21), hestasveinar (14), prˇventumenn (9), skˇlameistarar og kennarar (7) og b÷­lar (7), svo a­ 14 algengustu starfsheitin sÚu talin upp Ý rÚttri r÷­. Atvinnuskipting kvenna var ■essi: ■jˇnustust˙lkur (142), barnfˇstrur (38), vikast˙lkur (30), lŠr­ra manna ekkjur (26) og smalast˙lkur (13). Taki­ eftir ■vÝ, a­ lŠr­ra manna ekkjur voru jafnmargar og lŠr­ir menn. Um aldamˇtin 1900 haf­i atvinnuskiptingin breytzt talsvert: hlutdeild landb˙na­ar Ý mannaflanum var ■ß komin ni­ur Ý 60% til a­ rřma fyrir aukinni vinnu vi­ sjßvarsÝ­una (17%) og i­na­i (5%). Ůegar lÝ­a tˇk ß ÷ldina, ur­u breytingarnar stˇrsÝgari. ┴ri­ 1960 var hlutdeild landb˙na­arins Ý mannaflanum komin ni­ur Ý 15%, og hlutdeild ˙tvegsins haf­i minnka­ Ý 15%. I­na­ur og ■jˇnusta h÷f­u teki­ kipp og tˇku n˙ til sÝn 26% og 44% af mannaflanum, e­a samtals 70%. Ůessi ■rˇun hefur haldi­ ßfram sÝ­an 1960. Sjß nřrri t÷lur ß mynd 111. Heimild: Hagstofa ═slands.

 


FirstPreviousIndex

NŠsta sÝ­a

Aftur heim