wpe5.jpg (43438 bytes)
 

Mynd 35. Peningar eru smurolÝa efnahagslÝfsins. Hagkerfi ßn peninga (■.e. v÷ruskiptakerfi) er eins og olÝulaus vÚl og getur ekki skila­ ßrangri. Ein helzta ßstŠ­a ■ess, a­ ver­bˇlga er ˇŠskileg, er einmitt s˙, a­ ver­bˇlga rřrir ver­gildi peninga og refsar m÷nnum me­ ■vÝ mˇti fyrir a­ hafa handbŠrt fÚ til a­ grei­a fyrir framlei­slu og vi­skiptum. Ver­bˇlga dregur ■vÝ ˙r eftirspurn fˇlks og fyrirtŠkja eftir peningum, svo a­ efnahagsvÚlin er ■ß vansmur­ og byrjar a­ h÷kta. St÷­ugt ver­lag var­veitir ver­gildi peninga, svo a­ menn sjß sÚr ■ß hag Ý ■vÝ a­ smyrja efnahagslÝfi­ eftir ■÷rfum. Hversu vel hagkerfi­ er smurt, mß rß­a af ■vÝ, hversu miki­ peningamagn er Ý umfer­ mi­a­ vi­ landsframlei­slu. SÚ hlutfalli­ lßgt, eins og raunin er vÝ­a Ý ■rˇunarl÷ndum, me­al annars vegna ■ess, a­ ver­bˇlgan ■ar er yfirleitt mikil, ■ß ver­ur grˇskan Ý efnahagslÝfinu minni en ella fyrir viki­. ═ i­nrÝkjum er peningahlutfalli­ ß hinn bˇginn yfirleitt nokku­ hßtt og hefur fari­ hŠkkandi undangengna ßratugi. Myndin sřnir, a­ hlutfall peningamagns Ý vÝ­um skilningi (M3) og landsframlei­slu er yfirleitt ß bilinu 50-70% Ý Evrˇpul÷ndum: ■a­ nŠr frß r÷sklega 50% Ý Finnlandi og Noregi upp undir 70% Ý Frakklandi og Danm÷rku. Sviss sker sig ˙r: ■ar er peningahlutfalli­ nŠstum 140%, enda hefur ver­bˇlga ■ar Ý landi nßnast engin veri­ undanfarna ßratugi. ═ l÷ndum, sem mikil ver­bˇlga hefur herja­ ß, er peningahlutfalli­ yfirleitt miklu lŠgra. R˙ssland og ArgentÝna eru dŠmi um ■etta, svo sem sjß mß ne­st ß myndinni. Ůar getur ■a­ teki­ almenning langan tÝma a­ byrja a­ treysta peningum. Peningahlutfalli­ hÚr heima er a­ vÝsu miklu hŠrra en Ý R˙sslandi og ArgentÝnu og ÷­rum mi­lungs- og lßgtekjul÷ndum, en samt mun lŠgra en annars sta­ar Ý Evrˇpu. Ůetta er arfleif­ ver­bˇlgunnar frß fyrri tÝ­ og heldur aftur af hagkvŠmni Ý ■jˇ­arb˙skapnum. Ůrˇun peningahlutfallsins hÚr heima gegnum tÝ­ina er lřst ß mynd 36.

 


FirstPreviousIndex

NŠsta sÝ­a

Aftur heim