wpe9.jpg (40370 bytes)
 

Mynd 46. HÚr sjßum vi­ t÷lur um b˙verndarkostna­inn Ý OECD-l÷ndum mŠldan Ý BandarÝkjadollurum ß mann. ═slenzkur landb˙na­ur var ■yngstur ß fˇ­rum innan OECD ßrin 1986-1988, en ■oka­ist eftir ■a­ ni­ur Ý anna­ sŠti­ 1999. Svisslendingar skipa fyrsta sŠti­ ß listanum og Nor­menn ■ri­ja. LŠkkun b˙verndarkostna­arins Ý krˇnum tali­ e­a dollurum stafar ■ˇ ekki nema a­ tilt÷lulega litlu leyti af minni b˙vernd vegna GATT-samkomulagsins e­a betri b˙stefnu hÚr heima, heldur stafar h˙n a­allega af fŠkkun Ý bŠndastÚtt (sjß mynd 6). Gagnrřnin ß landb˙na­arstefnuna hÚr heima um og eftir mi­jan nÝunda ßratuginn vir­ist ■ˇ hafa bori­ hagnřtan ßrangur a­ ■vÝ leyti, a­ stjˇrnv÷ld hafa ef til vill gert minna en ella til ■ess a­ sporna gegn samdrŠtti Ý landb˙na­i. SÚ svo, mß segja, a­ ■essi gagnrřni hafi spara­ fˇlkinu Ý landinu miki­ fÚ. En betur mß, ef duga skal. B˙verndarkostna­urinn er enn■ß mikill: hann nam 644 dollurum ß mann hÚr heima 1999, eins og myndin sřnir, e­a r÷sklega 200.000 krˇnum ß hverja fj÷gurra manna fj÷lskyldu. Ůa­ gerir 17.000 krˇnur ß mßnu­i ß hverja fj÷lskyldu um landi­. Ůessi kostna­ur skřrist Ý nokkurn veginn j÷fnum hlutf÷llum af beinum ˙tlßtum skattgrei­enda vegna ni­urgrei­slna og annarra styrkja og af ˇbeinum kostna­i, sem stafar af řmsum samkeppnis- og vi­skiptah÷mlum og birtist Ý hŠrra matv÷ruver­i til neytenda.

 


FirstPreviousIndex

NŠsta sÝ­a

Aftur heim