Mynd 66. Upphle­sla erlendra skulda ═slendinga hefur keyrt um ■verbak sÝ­ustu ßr. Erlendar langtÝmaskuldir ■jˇ­arb˙sins hafa fimmfaldazt sÝ­an 1996: ■Šr nßmu 50% af landsframlei­slu Ý ßrslok 1996 og ruku sÝ­an upp undir 250% Ý ßrslok 2005. Grei­slubyr­i ■jˇ­arinnar vegna ■essara skulda hefur ■yngzt til mikilla muna, eins og myndin a­ ofan sřnir. Grei­slubyr­in er samtala vaxtagrei­slna og afborgana af erlendum langtÝmalßnum, og ■Šr nßmu fimmtungi af ˙tflutningstekjum 1997, nŠrri helmingi 2002 og r÷sklega 70% 2005 skv. nřjum t÷lum frß Se­labanka ═slands. Ůetta ■ř­ir, a­ n˙ er ekki hŠgt a­ nota nema tŠpan ■ri­jung af ˙tflutningstekjum til a­ grei­a fyrir innflutta v÷ru og ■jˇnustu; restina ver­ur a­ taka a­ lßni til a­ halda leiknum ßfram. Byr­in ß eftir a­ ■yngjast, ef vextir hŠkka og vaxtakj÷r innlendra banka versna ß heimsmarka­i. Reyndar hefur vaxtabyr­in nŠrri tv÷faldazt sÝ­an 2002 og 2003 eins og myndin sřnir. Ůa­ ß eftir a­ koma Ý ljˇs, hvort ÷llu ■essu lßnsfÚ hefur veri­ vari­ svo vel, a­ skuldunautarnir geti bori­ svo ■unga skuldabyr­i til lengdar. Margir lßntakendur hÚr heima vir­ast hafa sřnt fur­ulegt hir­uleysi um afkomu sÝna fram Ý tÝmann. Uppsveiflan Ý efnahagslÝfinu sÝ­an 1996 hefur a­ miklu leyti veri­ kn˙in ßfram me­ erlendu lßnsfÚ, sem lßntakendur eiga eftir a­ standa skil ß. Innflutningur erlends vinnuafls kom a­ vÝsu Ý veg fyrir, a­ lßnsfjßrinnstreymi­ leiddi til mikillar ver­bˇlgu me­ gamla laginu, enda ■ˇtt ver­bˇlga hafi aukizt umtalsvert. Uppsveifla ßn ver­bˇlgu var nřjung Ý Ýslenzku efnahagslÝfi og virtist sljˇvga ßhuga stjˇrnvalda ß framhaldsumbˇtum Ý efnahagsmßlum: margir hÚldu og halda sumir enn, a­ allt sÚ Ý himnalagi. Og n˙ eru stjˇrnv÷ld a­ rß­ast Ý risaframkvŠmdir -- a­ mestu leyti fyrir erlent lßnsfÚ -- til a­ halda efnahagslÝfinu gangandi enn um sinn, enda ■ˇtt veruleg ßh÷ld sÚu um ar­semi framkvŠmdanna. Mynstri­ er kunnuglegt frß fyrri tÝ­ (og ÷­rum heimsßlfum!): innstreymi lßnsfjßr er Štla­ a­ ÷rva efnahagslÝfi­ um stundarsakir, en minna er hirt um ■a­, hvort framkvŠmdin geti skila­ vi­unandi ar­i og hvort skuldabyr­in ver­ur ■olanleg. Taki­ eftir einu Ý vi­bˇt. Myndin tekjur a­eins til langtÝmaskulda. SkammtÝmaskuldirnar eru ekki taldar me­, ■vÝ a­ ■Šr eru ■ess e­lis, a­ menn velta ■eim gjarnan ß undan sÚr. Grei­slubyr­i ■jˇ­arb˙sins er a­ ■vÝ skapi ■yngri en myndin sřnir.

 


FirstPreviousIndex

Aftur heim