SmßlandafrŠ­i og f÷­urlandsßst

Margir vir­ast halda, a­ ═sland sÚ stŠrra en ■a­ er. ┴ heimskortum vir­ist eldgamla ═safold yfirleitt slaga hßtt upp Ý Spßn, ■ˇtt Spßnn sÚ a­ flatarmßli fimm sinnum stŠrri en ═sland. Me­ lÝku lagi vir­ist GrŠnland ß m÷rgum kortum nßlgast gervalla AfrÝku a­ ummßli, en samt er GrŠnland Ý reyndinni minna en S˙dan – jß, S˙dan! – a­ fermetratali. M÷rg heimskort eru villandi vegna ■ess, a­ ■au řkja flatarmßl landa nßlŠgt heimskautunum. ═sland er Ý reyndinni mi­lungsland, ef flatarmßli­ er haft til marks. Af ÷llum rÝkjum heimsins, rÝflega 200 talsins, eru um 100 minni en ═sland, og hin 100 eru stŠrri. ┴ mŠlikvar­a mannfj÷ldans er ═sland samt klßrlega smßland, en samt ekki dvergrÝki. Um 40 l÷nd eru fßmennari en ═sland. Ůa­ er ßlitlegur hˇpur. SjßlfstŠ­um rÝkjum hefur fj÷lga­ verulega sÝ­an 1946, e­a ˙r 76 upp fyrir 200. Ůegar nřlendustefnan byrja­i a­ lÝ­a undir lok um og eftir mi­ja sÝ­ustu ÷ld, hlaut sjßlfstŠ­um rÝkjum a­ fj÷lga. ═ AfrÝku einni voru stofnu­ 25 nř rÝki frß 1960 til 1964. Hrun komm˙nismans fj÷lga­i sjßlfstŠ­um rÝkjum Austur-Evrˇpu um tÝu og Vestur-AsÝu um sex. Helmingur allra rÝkja heimsins er minni – ■.e. mannfŠrri – en Danm÷rk me­ r÷skar fimm milljˇnir manna. Heimurinn er n˙ safn smßrÝkja, ■vÝ a­ smßl÷ndin eru svo m÷rg og stˇrveldin fß. Evrˇpusambandi­ er smßrÝkjasamband. Skiptir stŠr­in mßli? MannfŠ­in er mesta fÚlagsb÷l ═slendinga, sag­i Einar Benediktsson. Hann og a­rir l÷g­u til, a­ ═slendingar flyttu inn erlent vinnuafl Ý stˇrum stÝl til a­ stŠkka landi­. Hugmyndin var ■essi: ■a­ er engin lei­ a­ bjˇ­a ═slendingum vi­unandi lÝfskj÷r til langs tÝma liti­ nema me­ ■vÝ a­ fj÷lga ■eim nˇg til a­ nß ■vÝ, sem e­lisfrŠ­ingar tˇku sÝ­ar a­ kalla ,,krÝtÝskan massa”, og ■ennan krÝtÝska fˇlksmassa t÷ldu ■eir liggja langt yfir 100.000, sem var Ýb˙afj÷ldi landsins 1925. ═ A■enu til forna bjuggu 200.000 manns, og ■ar var řmislegt eins og ■a­ ßtti a­ vera. Feneyjar og Flˇrens blˇmstru­u ß mi­÷ldum me­ 115.000 og 70.000 Ýb˙a, en ■ar bjuggu menn a­ vÝsu Ý alfaralei­ ˇlÝkt ═slendingum og gßtu ■vÝ leyft sÚr mannfŠ­ina. ═sland ■urfti ß fleira fˇlki a­ halda til a­ bŠta sÚr upp ˇhagrŠ­i­ af smŠ­inni og fjarlŠg­inni frß ÷­rum l÷ndum Ý ÷llu samg÷nguleysinu. Innilokunarm÷nnum, sem l÷g­ust af alefli gegn innflutningi erlends fˇlks ß sÝnum tÝma, var umhuga­ um ■jˇ­erni­, tunguna, menninguna. Ůeir h÷f­u ekki gleymt ■vÝ, a­ Ýslenzkan var beinlÝnis vi­ dau­ans dyr ß 18. ÷ld lÝkt og pr˙ssneskan gamla haf­i ß­ur veri­ og Ýrskan var sÝ­ar. N˙ er pr˙ssneskan dau­ og grafin, en Ýrskan komst af me­ naumindum og lifir enn sem opinber ■jˇ­tunga ═ra og frumtunga, en ■ˇ a­eins a­ nafninu til. Og Ýslenzkan er still going strong. Opingßttarmenn h÷f­u a­ra sřn. Ůeir litu svo ß, a­ fj÷lgun mŠlenda Ýslenzkrar tungu um ■˙sundir e­a jafnvel tugi ■˙sunda myndi efla ■jˇ­arvitund okkar, metna­ og menningu. Ůeir litu ß ■jˇ­lega reisn og fˇlksfj÷lgun a­ utan sem falskar andstŠ­ur. Innilokunarmennirnir h÷f­u betur. ═slendingar hafa flutt inn tilt÷lulega lÝti­ af erlendu fˇlki Ý tÝmans rßs, en ■etta hefur samt veri­ a­ breytast a­ undanf÷rnu. ┴ri­ 2000 voru ═slendingar fŠddir erlendis tŠp 6% mannfj÷ldans lÝkt og Ý Danm÷rku. Hlutfalli­ var um 2% Ý bß­um l÷ndum 1960. ═ BandarÝkjunum hŠkka­i hlutfall Ýb˙a af erlendum uppruna ˙r 5% 1960 Ý 12% 2000. Gamli ßgreiningurinn um innflutning vinnuafls gengur aftur Ý umrŠ­unni n˙ um kosti ■ess og galla fyrir ═slendinga a­ ganga inn Ý Evrˇpusambandi­. VÝglÝnurnar eru hinar s÷mu. Sumir lÝta ˙t fyrir landi­ og ßfram veginn og vilja, a­ ═sland stŠkki. A­rir lÝta inn ß vi­ og aftur Ý tÝmann og vilja standa ß var­bergi gegn erlendum ßhrifum: ■eir vilja, a­ ═sland haldi ßfram a­ vera smßland. Enn a­rir vilja hvort tveggja og hugsa sÚr, a­ stŠkkun ═slands ■urfi ekki endilega a­ tefla ■jˇ­legri sÚrst÷­u okkar Ý tvÝsřnu. Hefur a­ild a­ Evrˇpusambandinu rřrt ■jˇ­arvitund nokkurs n˙verandi a­ildarlands? Kannast nokkur vi­ ■a­? Eru SvÝar minni SvÝar en ■eir voru? Svari­ er nei.

 

FrÚttabla­i­, 17. nˇvember 2005.


Til baka