Hry­juverk

Ůetta var bÝlt˙r af beztu sort. Vi­ fˇrum sem lei­ lß frß H÷f­aborg su­ur ß yztu n÷f AfrÝku, ■ar sem h÷fin takast Ý hendur, Atlantshaf og Indlandshaf. ┌tsřni­ af Gˇ­rarvonarh÷f­a yfir Falskaflˇa er tignarlegt: ■annig er Su­ur-AfrÝka ÷ll.

HŠttir a­ sprengja

BÝlstjˇrinn minn var kapÝtuli ˙t af fyrir sig. Hann sag­ist vera fyrrv. hry­juverkama­ur Ý ,,villiarmi” AfrÝska ■jˇ­arrß­sins, flokks Nelsons Mandela. En n˙ er Úg hŠttur a­ sprengja, sag­i hann. Hann sag­i mÚr řmsar s÷gur ˙r hry­juverkabransanum og einnig s÷guna af ■vÝ, ■egar Mandela var sleppt ˙r fangelsinu eftir 27 ßra samfellda refsivist. Ůegar Mandela birtist Ý fangelsisgŠttinni, frjßls ma­ur, sag­i hann vi­ vini sÝna Ý mˇtt÷kunefndinni: N˙ Štla Úg a­ fara og heilsa upp ß fr˙ Verwoerd. H˙n var ekkja forsŠtisrß­herrans, sem haf­i lßti­ loka Mandela inni 27 ßrum ß­ur. Ertu genginn af g÷flunum? – spur­u ■eir. LÝfver­ir hennar munu skjˇta ■ig eins og hund, ef ■˙ stÝgur fŠti inn fyrir hli­i­ hjß henni. En Mandela lÚt sÚr ekki segjast. Ůegar hann kom ßsamt f÷runeyti sÝnu heim til hßaldra­rar ekkjunnar, tˇk hann hana Ý fa­m sÚr og sag­i: Fr˙ Verwoerd, bˇndi y­ar var merkisma­ur, en stjˇrnarfari­ var ekki gott. Ekkjan grÚt hljˇ­um grßti. Jafnvel lÝfv÷r­unum v÷kna­i um augu.

Mandela, fyrsti forseti Su­ur-AfrÝku eftir frelsist÷kuna 1994, hefur minnt ß ■a­, a­ řmsir lř­kj÷rnir ■jˇ­arlei­togar hafa fyrr ß ferli sÝnum stutt e­a stunda­ hry­juverk. Ofbeldisfullar einrŠ­isstjˇrnir ganga stundum svo fram af almenningi, a­ andsta­an ß engra annarra kosta v÷l en a­ grÝpa til vopna. Ůannig var ßstatt Ý Su­ur-AfrÝku ßrin eftir 1960. HvÝti minni hlutinn haf­i allt til alls, en bl÷kkumenn bjuggu vi­ sßra ney­. Bili­ milli rÝkra og fßtŠkra var tr˙lega brei­ara en nokkurs sta­ar annars sta­ar um heiminn, og fri­samleg mˇtmŠli meiri hlutans voru barin ni­ur me­ mor­um og ÷­ru ofbeldi af hßlfu rÝkisins. Vi­ reyndum fri­arlei­ina til ■rautar, segir Mandela, en h˙n var ˇfŠr. Ůetta hef­i Mahatma GandÝ a­ vÝsu ■ˇtt vera vond afs÷kun, enda tˇkst honum ßsamt ÷­rum a­ leysa Indland undan yfirrß­um Breta 1947 me­ fri­samlegu andˇfi. Sennilega haf­i GandÝ a­ sumu leyti rÚtt fyrir sÚr um Su­ur-AfrÝku, ■vÝ a­ lykillinn a­ fri­vŠnum stjˇrnarskiptum ■ar 1994, ■egar AfrÝska ■jˇ­arrß­i­ vann yfirbur­asigur Ý frjßlsum kosningum og mynda­i nřja rÝkisstjˇrn, var einmitt Mandela sjßlfur og sßttfřsi hans og samherja hans. GagnkvŠm hermdarverk ßttu ■ˇ tr˙lega talsver­an ■ßtt Ý a­draganda stjˇrnarskiptanna: ■au veiktu vi­nßms■rˇtt a­skilna­arstjˇrnarinnar. Ůa­ er ˇvÝst, hvort sßttfřsin ein sÚr hef­i nŠgt til a­ ry­ja stjˇrninni ˙r vegi.

Svipa­a s÷gu er a­ segja frß řmsum ÷­rum l÷ndum. Brezka nřlendustjˇrnin Ý KenÝu ßtti t.d. Ý h÷ggi vi­ andspyrnuhreyfinguna Mau Mau 1952-1956. Heimamenn voru řmsir or­nir lang■reyttir ß yfirrß­um Breta yfir landinu, ßt÷kin snerust sumpart um uppt÷ku lands, og ■eir gßfust upp ß fri­samlegu andˇfi og gripu heldur til hry­juverka. Af ■essu hlauzt grimmilegt blˇ­ba­. Hry­juverkamenn drßpu 100 Evrˇpumenn og 2.000 fylgismenn ■eirra ˙r hˇpi innfŠddra, en Bretar drßpu ß mˇti 11.000 meinta hry­jumenn og sendu 80.000 manns til vi­bˇtar Ý fangab˙­ir. Einn ■eirra var Jomo Kenyatta, sem var saka­ur um a­ hafa skipulagt hry­juverkin. Hann neita­i. Fri­ur komst ß 1956, Bretar bjuggust til a­ draga sig Ý hlÚ, og flokkur Kenyattas sigra­i sÝ­an Ý almennum kosningum 1961 og 1963, og landi­ ÷­la­ist ■ß lang■rß­ sjßlfstŠ­i. Kenyatta var­ forsŠtisrß­herra og sÝ­an forseti landsins til dau­adags 1978. Hann stjˇrna­i landinu nokku­ vel, hafna­i ■jˇ­nřtingu einkaeignar, og lÝfskj÷r fˇlksins b÷tnu­u jafnt og ■Útt Ý skjˇli marka­sb˙skapar, en TansanÝa ß nŠsta bŠ stunda­i hßlfsovÚzkan ߊtlunarb˙skap og komst hvorki l÷nd nÚ str÷nd, og ┌ganda var Ý hers h÷ndum: ■ar sat villima­urinn ═dÝ AmÝn vi­ v÷ld. KenÝa var ■ß fri­sŠl fyrirmynd annarra AfrÝkurÝkja, enda ■ˇtt Kenyatta neytti lags til a­ au­gast ˇtŠpilega og lř­rŠ­i vŠri af skornum skammti.

Al kaÝda er anna­ mßl

En hva­ ■ß um Ësama bin Laden? – ef hann er enn ß lÝfi. Hann og vopnabrŠ­ur hans hafa megna og au­skiljanlega and˙­ ß einrŠ­isstjˇrninni Ý Sßdi-ArabÝu og vÝ­ar um Austurl÷nd nŠr, en anna­ hafa ■eir ekki til sÝns mßls. Tr˙arofstŠki ■eirra og ranghugmyndir um n˙tÝmann hafa ■vÝ lÝtinn sem engan hljˇmgrunn me­al si­a­ra manna. Hry­juverk ■eirra vekja and˙­. Ůeir myndu varla stjˇrna ArabÝu betur en n˙verandi einrŠ­isseggir, ef reynslan af stjˇrn talÝbana Ý Afganistan er h÷f­ til marks. Ekkert af ■essu ß vi­ um Nelson Mandela.

FrÚttabla­i­, 15. aprÝl 2004.


Til baka