A­ vaxa Ý sundur*

  Sjß greinina Ý pdf-broti.

Ůa­ er ljˇslega rÚtt, a­ til eru m÷rg l÷nd, sem eru ekki řkja frßbrug­in hvert ÷­ru,
hvorki hva­ var­ar skipan eignarrÚttar nÚ Ý si­fer­ilegu og tr˙arlegu tilliti,
og b˙a vi­ ß■ekk skilyr­i frß nßtt˙runnar hendi,
en taka eigi a­ sÝ­ur břsna mismiklum efnahagsframf÷rum.[1]

THOMAS MALTHUS

 

I. Inngangur

Ůa­ er ekki řkja langt sÝ­an flestir hagfrŠ­ingar stˇ­u Ý ■eirri tr˙, a­ hagv÷xtur vŠri Ý raun og veru ˇnŠmur fyrir ÷llu nema tŠkniframf÷rum til langs tÝma liti­. Ůetta voru ■au ßr, ■egar tŠknin haf­i nß­ meiri t÷kum ß hugum manna en nokkru sinni fyrr e­a sÝ­ar. SovÚtmenn h÷f­u sent fyrsta manna­a geimfari­ ß loft, og enda ■ˇtt enginn hef­i enn heyrt geti­ um Neil Armstrong, ■ß var nafn J˙rÝ GagarÝns ß allra v÷rum. Nikita Kr˙stsjov velktist ■vÝ ekki Ý vafa, ■egar hann sta­hŠf­i seint ß sj÷tta ßratugnum: äVi­ munum jar­a ykkur.ô Hann ßtti vi­ yfirbur­i sovÚtskipulagsins umfram blanda­an marka­sb˙skap. ═ einkasamrŠ­um vir­ist hann ■ˇ hafa veri­ eilÝti­ varfŠrnari. ┴ri­ 1961 sag­i hann vi­ gest frß BandarÝkjunum: äVi­ erum fullkomlega rei­ub˙nir til ■ess a­ lßta s÷guna dŠma um ■a­, hvort kerfi­ hŠfir mannkyninu betur og hvort ■eirra mun lifa.ô[2] ┴ sama tÝma lřsti ßhrifamesta hagfrŠ­ikennslubˇkin Ý BandarÝkjunum og heiminum ÷llum hagvaxtarhorfum risaveldanna tveggja til framtÝ­ar ß mynd, sem sřndi, hvernig ■a­ virtist alveg m÷gulegt, a­ ■jˇ­arframlei­sla SovÚtrÝkjanna fŠri fram ˙r ■jˇ­arframlei­slu BandarÝkjanna kringum 2005, e­a jafnvel fyrir 1990.[3] Norski hagfrŠ­ingurinn Ragnar Frisch, sem fÚkk sÝ­ar vi­ annan mann fyrstu Nˇbelsver­launin Ý hagfrŠ­i, gekk jafnvel enn lengra ßri­ 1961, ■egar hann skrifa­i: äMikill hluti hagfrŠ­inga ß Vesturl÷ndum lifir og smÝ­ar kenningar sÝnar me­ klappa fyrir augunum ů Klapparnir munu lj˙kast upp undir lok sj÷unda ßratugarins (hugsanlega fyrr). Ůegar ■ar a­ kemur, ■ß mun i­na­arframlei­sla Ý SovÚtrÝkjunum vera or­in meiri en Ý BandarÝkjunum. Hva­ sem ■vÝ lÝ­ur, ■ß munu menn ßtta sig of seint[4] Margir gˇ­ir og gegnir hagfrŠ­ingar vi­ru­u svipu­ vi­horf Ý skrifum sÝnum ß ßttunda og nÝunda ßratugnum.

Ůa­ var ekki einungis, a­ margir gˇ­ir hagfrŠ­ingar ger­u sÚr ekki fulla grein fyrir ey­ileggingarmŠtti komm˙nismans fyrr en ■a­ blasti vi­ ß tÝunda ßratugnum,[5] heldur hneig­ust ■eir flestir til a­ lÝta fram hjß aflei­ingum efnahagsˇstjˇrnar vÝ­a um ■ri­ja heiminn fyrir vaxtarm÷guleika fßtŠkra landa. Ůeir gßtu ■vÝ ekki fellt reynslu ■rˇunarlandanna a­ hef­bundnum hagvaxtarkenningum. Ůa­ ■ˇtti sřnt, a­ stjˇrnmßlaˇlga og nßtt˙ruhamfarir hef­u illar aflei­ingar, en ˇstjˇrn lÚtu menn sig litlu var­a. Um ■essar mundir tˇk hagstjˇrn einkum mi­ af ■vÝ a­ koma ß st÷­ugleika Ý efnahagslÝfinu og jafnari tekjuskiptingu. Hvorki ver­bˇlga nÚ ˇj÷fnu­ur Ý skiptingu au­s og tekna voru ■ˇ talin ska­a hagv÷xt. ┴ sama hßtt var gert fremur lÝti­ ˙r e­a jafnvel liti­ fram hjß ■eirri ■ř­ingu, sem gott stjˇrnarfar hef­i fyrir hagv÷xt til langs tÝma liti­. ═ hßskˇlum heimsins var Ý kennslu og rannsˇknum fari­ me­ hag■rˇun og hagv÷xt sem tv÷ ˇlÝk vi­fangsefni. Hag■rˇun var hßlfs÷guleg lßgtŠknigrein, sem var einskor­u­ vi­ fßtŠk l÷nd, en hagv÷xtur var ß hinn bˇginn hßtŠknigrein innan ■jˇ­hagfrŠ­innar og einskor­u­ vi­ rÝk l÷nd. Kennismi­um Ý hagvaxtarfrŠ­um, ■ar ß me­al Robert Solow, sem sÝ­ar fÚkk Nˇbelsver­laun fyrir hagvaxtarfrŠ­i sÝn, virtist sem ■rˇunarhagfrŠ­in sřndi sjßlf řmis merki van■rˇunar, eins og vi­fangsefni hennar, en ■a­ ■řddi Ý sem fŠstum or­um, a­ ■a­ mŠtti reyna a­ gera hana stŠr­frŠ­ilegri.

Ůegar horft er um ÷xl, vir­ist ■essi a­skilna­ur ■rˇunarhagfrŠ­i og hagvaxtarkenninga harla undarlegur. ═ Au­leg­ ■jˇ­anna (1776) 200 ßrum ß­ur haf­i Adam Smith gert sannfŠrandi grein fyrir ■vÝ, hvernig gott stjˇrnarfar samfara frjßlsum vi­skiptum, einkaframtaki og einkaeign var uppspretta au­s og ■ß einnig hagvaxtar. Me­ hans eigin or­um:

ŮŠr ■jˇ­ir, sem hafa ■roskazt bŠrilega Ý kunnßttu, leikni og dˇmgreind um ■a­, hvernig ß a­ beita vinnuaflinu, hafa haft mj÷g margvÝslegt skipulag ß ■vÝ, hvernig ■Šr hafa almennt lei­beint ■vÝ e­a stjˇrna­, og ■etta skipulag hefur ekki allt henta­ jafn vel til ■ess a­ gera afur­ir ■eirra miklar a­ v÷xtum.[6]

Smith var meiri hagvaxtarfrŠ­ingur en menn ger­u sÚr yfirleitt grein fyrir, ■anga­ til nokku­ nřlega. Kjarni bo­skapar hans Ý Au­leg­ ■jˇ­anna er Ý stuttu mßli sß, a­ verkaskipting auki hagkvŠmni (■.e. afk÷st framlei­slu■ßttanna), en h˙n takmarkist af stŠr­ marka­arins.[7] Af ■essu lei­ir, a­ til a­ mynda al■jˇ­avi­skipti auka hagkvŠmni me­ ■vÝ a­ stŠkka marka­inn, sem fyrir viki­ stu­lar a­ au­sk÷pun og glŠ­ir hagv÷xt, a­ minnsta kosti ■ar til ßvextir aukinnar hagkvŠmni, sem er ■annig til komin, skila sÚr til fulls. Ůa­ hef­i eflaust ekki vafizt fyrir Smith a­ greina aflei­ingar ■eirrar innilokunarstefnu, sem Kwame Nkrumah fylgdi Ý Gana, eftir a­ landi­ fÚkk sjßlfstŠ­i ßri­ 1958, a­ ekki sÚ minnzt ß ■ß algeru einangrun, sem Enver Hoxha lag­i ß AlbanÝu, ■ar sem erlend vi­skipti og fjßrfesting voru bˇkstaflega b÷nnu­ samkvŠmt stjˇrnarskrß. Ef ˙t Ý ■a­ er fari­, hef­i Smith engu heldur lßti­ vefjast fyrir sÚr a­ rekja aflei­ingar svipa­ra tilhneiginga Ý minni sk÷mmtum annars sta­ar. Ůa­ var eftir allt saman Adam Smith, sem fyrstur skřr­i efnahagslega st÷­nun og sÝ­ar hnignun KÝna me­ vÝsan til ■eirrar einangrunarstefnu og sjßlfs■urftarb˙skapar, sem ■ar var vi­ lř­i eftir 1433. Ůessi stefna var reyndar ekki gefin upp ß bßtinn fyrr en ßri­ 1978. Me­ hans eigin or­um:

KÝna vir­ist hafa b˙i­ vi­ kyrrst÷­u lengi og hefur lÝklega fyrir l÷ngu eignazt allt ■a­ safn au­Šfa, sem er samrřmanlegt l÷gum ■ess og stofnunum. En ■etta au­Šfasafn kann a­ vera miklu sÝ­ra ■eim au­i, sem nßtt˙ra jar­vegar landsins, loftslags og sta­setningar gŠti gert ■vÝ kleift a­ ßvinna sÚr vi­ ÷nnur l÷g og stofnanir. Land, sem vanrŠkir e­a fyrirlÝtur vi­skipti vi­ ˙tl÷nd og heimilar ˙tlendum farkostum a­eins lendingu Ý einni e­a tveimur h÷fnum sÝnum, getur ekki sinnt vi­skiptum Ý sama mŠli og ■a­ gŠti, byggi ■a­ vi­ ÷nnur l÷g og stofnanir.[8]

En n˙ er ÷ldin ÷nnur. N˙, ■egar komm˙nismanum hefur veri­ komi­ haganlega fyrir ß sorphaugum s÷gunnar, ■ar sem hann ß heima, og blanda­ur marka­sb˙skapur stendur einn eftir, ■ß vir­ist nŠstum augljˇst, a­ hagkerfi, hagstjˇrn og stofnanir hljˇta a­ hafa frß upphafi rß­i­ miklu um hagv÷xt ■jˇ­anna yfir l÷ng tÝmabil ľ ■a­ er um ■a­, hvers vegna ■jˇ­ir vaxa Ý sundur. Er einhver ÷nnur lei­ til ■ess a­ ˙tskřra gerˇlÝka reynslu Finnlands og Eistlands, Vestur- og Austur-Ůřzkalands, AusturrÝkis og TÚkkˇslˇvakÝu, Su­ur- og Nor­ur-Kˇreu, TaÝvans og KÝna? Allt eru ■etta grannl÷nd, sem Ý upphafi bjuggu vi­ svipa­ar efnahagsa­stŠ­ur og deildu řmsu ÷­ru. Svipa­ var ßstatt um nßtt˙ruau­lindir og menningu, og Ý sumum tilfellum tala­i fˇlki­ jafnvel s÷mu tungu. En ■essar ■jˇ­ir tˇku upp gerˇlÝk hagkerfi og ■rˇu­ust me­ alls ˇlÝkum hŠtti sÝ­ustu hßlfu ÷ld.

Ůa­, sem skildi ß milli ■eirra para, sem eru nefnd a­ ofan, var lengi vel ekki ÷llum ljˇst, svo sem ß­ur er geti­. Til dŠmis ■ß gßfu Su­ur- og Nor­ur-Kˇrea upp svipa­an hagv÷xt. ═ bß­um l÷ndunum jˇkst ■jˇ­arframlei­sla hr÷­um skrefum, ekki sÝzt fyrir tilstilli mikillar fjßrfestingar. Munurinn var sß, a­ Ý Su­ur-Kˇreu tˇk fjßrfestingin Ý fyrsta lagi mi­ af ar­semissjˇnarmi­um, en fjßrfestingarߊtlanir Ý Nor­ur-Kˇreu rÚ­ust af hugmyndafrŠ­i Ý fyrsta lagi og leiddu ■vÝ ekki til uppbyggingar fjßrmagns, sem gŠti stu­la­ a­ aukinni framlei­slu til langs tÝma liti­. ١tt mikil fjßrfesting hafi ÷rva­ framlei­slu um tÝma frß eftirspurnarhli­ hagkerfisins, ■ß hlaut a­ koma a­ ■vÝ, a­ upphle­sla ˇar­bŠrs fjßrmagns drŠgi hagkerfi­ ni­ur frß frambo­shli­ hagkerfisins. Og n˙ blasa andstŠ­urnar vi­. Af ■eim ßstŠ­um, sem ■egar hafa veri­ raktar, og m÷rgum ÷­rum, er ljˇst, a­ einhŠfur og altŠkur komm˙nismi, sem byggir ß mi­střringu og eignarhaldi rÝkisins ß nŠstum ÷llum framlei­slu÷flum, reyndist vera grÝ­arleg skyssa, og gildir ■ß einu, hvar hann var tekinn upp, engu sÝ­ur svo Ý AsÝu en Ý Evrˇpu. Til dŠmis var ■jˇ­arframlei­sla ß mann Ý R˙sslandi ßri­ 1998 minni en einn tˇlfti af ■jˇ­arframlei­slu ß mann Ý BandarÝkjunum.[9] Ůa­ er enginn ■÷rf ß ■vÝ lengur a­ dvelja vi­ samanbur­ af ■essu tagi. Ůa­ er engin undantekning frß ■essu mynstri; KÝna og VÝetnam eru til a­ mynda engar undantekningar, ■ar sem ÷ran hagv÷xt ■ar sÝ­an 1978 og 1987 mß a­ miklu leyti rekja til ■ess, a­ horfi­ var frß mi­střr­um ߊtlunarb˙skap. Ůetta frßhvarf ßtti sÚr sta­ af yfirl÷g­u rß­i og undir stjˇrn rÝkisvaldsins.[10]

Ůa­ eru eftir sem ß­ur ÷nnur p÷r landa e­a klasar, sem kunna a­ vera athyglisver­ari til samanbur­ar, ■ar e­ skilin ß milli hagkerfa ■eirra eru ekki eins skřr. Ef hagkerfi tveggja landa eru ekki gerˇlÝk, er eftir sem ß­ur hŠgt a­ rekja ˇlÝka efnahags■rˇun ■eirra til ˇlÝkrar hagstjˇrnar? E­a rŠ­ur tŠkni mestu um mismikinn hagv÷xt? E­a saga landanna? E­a lega ■eirra? E­a hugsanlega allt Ý senn?

═ ■essari ritger­ ver­ur fjalla­ um hagv÷xt sÝ­an snemma ß sj÷unda ßratugnum Ý sj÷ slÝkum p÷rum e­a kl÷sum landa vÝ­s vegar um heiminn. Ătlunin er a­ sřna fram ß, a­ ekki einungis hagskipulag, heldur einnig hagstjˇrn, innvi­ir og stofnanir vir­ast hafa ˙rslitaßhrif ß hagv÷xt. L÷gmßl efnahagslÝfsins, lÝkt og nßtt˙rul÷gmßlin, eru Ý grundvallaratri­um hin s÷mu hvar sem er: eftirspurn stendur i ÷fugu sambandi vi­ ver­ nŠstum eins ßbyggilega og fallv÷tn renna ni­ur ß vi­ Ý krafti ■yngdarl÷gmßlsins. Af ■essu mß draga ■ß ßlyktun, a­ flest af ■vÝ, sem hÚr ver­ur tÝnt til, eigi vi­ um hßtekjul÷nd, a­ breyttu breytanda, enda ■ˇtt dŠmin sÚu a­ mestu sˇtt til mi­lungs- og lßgtekjulanda.

Íll sj÷ p÷rin e­a klasarnir, sem koma vi­ s÷gu, eiga eitt mikilsvert atri­i sameiginlegt: hagkerfi ■eirra hafa ■rˇazt mj÷g ˇlÝkt sÝ­ast li­in  30-40 ßr, enda ■ˇtt ■au hafi Ý a­alatri­um b˙i­ vi­ sambŠrilegar a­stŠ­ur Ý upphafi. Vi­ byrjum Ý AsÝu og berum saman hag■rˇun TaÝlands og B˙rma (endurnefnt Mjanmar af herforingjastjˇrninni fyrir nokkrum ßrum). Ůa­an h÷ldum vi­ til AfrÝku og lÝtum ß ■rj˙ samanbur­ardŠmi af (a) KenÝu, TansanÝu og ┌ganda, (b) Botsvana, NÝgerÝu og Gana og (c) T˙nis, Marokkˇ og Egyptalandi. Ůß h÷ldum vi­ til Su­ur-AmerÝku og lÝtum ß, hvernig ┌r˙gvŠ og ArgentÝnu hefur vegna­ Ý efnahagslegu tilliti og berum ■a­ saman vi­ Spßn. Ůa­an skjˇtumst vi­ til KarÝbahafsins, ■ar sem vi­ heimsŠkjum DˇmÝnÝska lř­veldi­, HaÝtÝ og Barbados. A­ lokum leggjum vi­ upp til Indlandshafs og berum saman Madagaskar og MßritÝus.

 

II. B˙rma og TaÝland

Vi­ hefjum f÷r okkar Ý Su­austur-AsÝu.

Fyrr ß ■essari ÷ld var B˙rma hrÝsgrjˇnakarfa Su­austur-AsÝu. Almennt var liti­ svo ß, a­ B˙rma vŠri Ý efnahagslegu tilliti mun betur Ý sveit sett en TaÝland. SÝ­an 1962, ■egar Ne Win hersh÷f­ingi rŠndi v÷ldum, 14 ßrum eftir a­ landi­ fÚkk sjßlfstŠ­i frß Bretlandi ßri­ 1948, hefur B˙rma haldi­ ßfram äsigurg÷ngu til sˇsÝalismaôľ ■annig var ■essu lřst Ý ■ß daga og er enn ■arna austur frß. Eitt helzta kennileiti ,,b˙rmversku lei­arinnarö hefur veri­ sjßlfs■urftarb˙skapur, ßn ■ess ■ˇ a­ herforingjarnir hafi gengi­ svo langt framan af a­ einangra landi­ frß umheiminum af ßsettu rß­i og Ý einu og ÷llu. B˙rma var til dŠmis um langt skei­ virkur a­ili a­ al■jˇ­astofnunum, svo sem Al■jˇ­agjaldeyrissjˇ­num (IMF) og Al■jˇ­abankanum, og ■a­ er anna­ en segja mß um SovÚtrÝkin sßlugu og sum l÷ndin ß ßhrifasvŠ­i ■eirra Ý Mi­- og Austur-Evrˇpu, ■egar komm˙nisminn var enn vi­ lř­i ■ar austur frß. Auk ■ess voru margir b˙rmverskir embŠttismenn mennta­ir vi­ brezka hßskˇla, en ■vÝ fˇr fjarri, a­ svo vŠri um starfsbrŠ­ur ■eirra Ý komm˙nistal÷ndum.

┴ ßttunda ßratugnum stˇ­u margir ■eirra, sem fylgdust me­ ˙r fjarlŠg­, Ý ■eirri tr˙, a­ allt vŠri me­ felldu Ý B˙rma. ┴ ■eim ßrum var ■a­ reyndar sannfŠring margra gˇ­ra hagfrŠ­inga, a­ mi­střring gŠti til langs tÝma liti­ leitt til meiri hagvaxtar en marka­sb˙skapur, ekki sÝzt Ý ■rˇunarl÷ndum, ■ˇtt flestir vi­urkenndu, a­ mannrÚttindum vŠru ßfßtt Ý sˇsÝalistarÝkjum. Ůau talnag÷gn, sem voru til taks um ■jˇ­artekjur, virtust renna sto­um undir ■essa sko­un: ■au virtust sřna, a­ hagv÷xtur vŠri vi­unandi Ý B˙rma og sambŠrilegur vi­ hagv÷xt TaÝlands (mynd 1).[11] Fjßrfesting jˇkst hr÷­um skrefum, ˙r 12 prˇsentum af vergri landsframlei­slu Ý byrjun sj÷unda ßratugarins Ý yfir 20 prˇsent um 1980, sem var vi­unandi ß al■jˇ­avÝsu. LÝtill gaumur var gefinn a­ gŠ­um ■essarar mi­střr­u fjßrfestingar. Og lÝti­ var gert ˙r ■vÝ, a­ ˙tflutningur stˇ­ Ý sta­: hann nam einungis 9 prˇsentum af landsframlei­slu ßri­ 1980, og haf­i minnka­ ˙r 20 prˇsentum ßri­ 1960, ß me­an ˙tflutningshlutfall TaÝlands ß nŠsta bŠ haf­i hŠkka­ ˙r 16 prˇsentum Ý 24 prˇsent ß sama tÝmabili. HagfrŠ­i, eins og vi­ ■ekkjum hana Ý dag, var ekki kennd vi­ hßskˇlann Ý Rang˙n; til a­ storka engum hÚldu hagfrŠ­ingarnir vi­ hßskˇlann heldur t÷lfrŠ­ilega fyrirlestra um slembiferla og anna­ Ý ■eim d˙r. Smßm saman benti sÝfellt fleira til almennrar efnahagshnignunar Ý B˙rma. Munurinn ß B˙rma og TaÝlandi var­ sÝfellt ß■ekkari ■eim mun, sem blasti vi­ hverjum manni ß landamŠrum SovÚtrÝkjanna og Finnlands: A­ sn˙a aftur til Bangkok frß Rang˙n var Ý augum margra fer­amanna, sem voru komnir langt a­, lÝkt og a­ koma heim.

 

 

Frß og me­ mi­jum nÝunda ßratugnum rann ■a­ upp fyrir m÷nnum, a­ eitthva­ mj÷g alvarlegt haf­i fari­ ˙rskei­is Ý B˙rma. TaÝland bruna­i ßfram, en B˙rma stˇ­ Ý sta­. LÝtil og lÚleg fjßrfesting, ˙tflutningur ß hra­ri ni­urlei­ og hnignandi menntun, ■ar ß me­al bˇkstafleg uppgufun n˙tÝmalegrar hagfrŠ­i■ekkingar ˙r stjˇrnkerfinu og ˙r hßskˇlunum, leiddu Ý sameiningu til ■essarar ˙tkomu. Herforingjarnir bŠttu grßu ofan ß svart me­ ■vÝ a­ reyra efnahagslÝfi­ Ý stjˇrnmßlafj÷tra. ┴ri­ 1990 ■vertˇk herforingjastjˇrnin fyrir a­ vi­urkenna stˇrsigur andˇfsaflanna Ý almennum ■ingkosningum. Lei­togi Lř­rŠ­isbandalagsins, Aung San Suu Kyi, sat Ý stofufangelsi til ßrsins 1995. ┴ri­ 1996 var hßskˇlunum loka­ (■a­ er ekki enn b˙i­ a­ opna ■ß aftur).

TaÝlendingar ger­u engin vi­lÝka mist÷k, ■ˇtt herinn hafi a­ vÝsu anna­ veifi­ leiki­ virkt hlutverk Ý stjˇrnmßlum landsins um ßrabil. Sparna­ur og fjßrfesting hafa veri­ me­ miklum ßgŠtum Ý TaÝlandi, ■ar sem fjßrfesting var um 35 prˇsent af landsframlei­slu ßri­ 1997 (var 42 prˇsent ßri­ ß­ur) bori­ saman vi­ 13 prˇsent Ý B˙rma. Ůessi fjßrfesting var a­ vÝsu misgˇ­, sumpart vegna ■ess a­ stjˇrnmßlamenn hafa veri­ ßhrifamiklir Ý bankakerfinu og ■eir hneigjast til a­ taka atkvŠ­i fram yfir ar­semi. ┌tflutningur Ý TaÝlandi hefur roki­ upp: ßri­ 1997 nam hann um 47 prˇsentum af landsframlei­slu, ß me­an sama hlutfall var 1 prˇsent Ý B˙rma, og er hi­ sÝ­ar nefnda lŠgsta ˙tflutningshlutfall, sem s÷gur fara af. ┴rangur TaÝlands er einnig gˇ­ur Ý menntamßlum: sem dŠmi um ■a­ mß nefna, a­ skrßning Ý framhaldsskˇla og hßskˇla jˇkst ˙r ■ri­jungi Ý helming frß 1980 til 1993, jafnvel ■ˇtt ■a­ sÚ enn langt ne­an vi­ skˇlasˇkn Ý flestum hßtekjul÷ndum. Nßnar tilteki­ var a­sˇkn a­ framhaldsskˇlum Ý TaÝlandi 56 prˇsent af hverjum ßrgangi ßri­ 1996 og a­ hßskˇlum 21 prˇsent, bori­ saman vi­ 30 prˇsent og 6 prˇsent Ý B˙rma. Ennfremur hafa ˙tgj÷ld almannavaldsins til menntamßla Ý TaÝlandi veri­ helmingi meiri mi­a­ vi­ ■jˇ­arframlei­slu en Ý B˙rma sÝ­an 1960 (tafla 1). Af ■essu mß draga ■essa ßlyktun: ef fjßrfesting, ˙tflutningur og menntun eru mikilsver­ar uppsprettur hagvaxtar ľ eftir ■eirri grundvallarreglu, a­ allt, sem eykur hagkvŠmni, stu­lar einnig a­ hagvexti ─ ■ß ■arf engan a­ undra, a­ TaÝland hafi fari­ fram ˙r B˙rma.

Frß 1960 til 1997 jˇkst ■jˇ­arframlei­sla ß mann ß TaÝlandi sexfalt, sem jafngildir um 5 prˇsent aukningu ß ßri a­ jafna­i, ß me­an B˙rma stˇ­ Ý sta­ (mynd 1). Eigi a­ sÝ­ur var fˇlksfj÷lgun meiri Ý TaÝlandi en Ý B˙rma ß ■essu tÝmabili, og jˇkst mannfj÷ldinn um 2,3 prˇsent a­ me­altali ß ßri, ß me­an fˇlkinu fj÷lga­i um 1,9 prˇsent ß ßri Ý B˙rma. Ůetta segir okkur, a­ hafi ■jˇ­arframlei­sla ß mann veri­ hin sama ßri­ 1960, eins og myndin sřnir, ■ß var TaÝland or­i­ sex sinnum au­ugra en B˙rma ßri­ 1997. Ůetta er ■a­, sem gerist ß 37 ßrum, ■egar ■a­ munar 5 prˇsentum ß hagvexti tveggja landa. A­ ■vÝ gefnu, a­ enn sÚ umtalsvert svigr˙m til ■ess a­ (a) bŠta fjßrfestingu (me­ betra bankakerfi, eins og Al■jˇ­agjaldeyrissjˇ­urinn mŠlti me­ ■egar ßri­ 1997), (b) auka ˙tflutning enn frekar og (c) glŠ­a framfarir Ý menntamßlum, auk annars, ■ß vir­ast hagvaxtarhorfur TaÝlands enn■ß bjartar. Hruni­ ß gjaldeyris- og ver­brÚfam÷rku­um ßrin 1997-1998 vir­ist ekki lÝklegt til a­ dekkja ■essar langtÝmahorfur. Ůegar ß heildina er liti­, vir­ist efnahagslÝf TaÝlands Ý a­alatri­um standa ß traustum grunni. Ůa­ vir­ist lÝklegt, a­ dřfan ßrin 1997-1998 muni til langs tÝma liti­ stu­la a­ auknum ˙tflutningi og betri fjßrfestingu. Reynsla TaÝlands og nokkurra annarra landa Ý AsÝu vitnar um, a­ mikill hagv÷xtur yfir l÷ng tÝmabil er ekki alltaf tekinn ˙t me­ sŠldinni, heldur stundum me­ rykkjum og skrykkjum.

 

III. TansanÝa, KenÝa og ┌ganda[12]

Eftir a­ TansanÝa og KenÝa fengu sjßlfstŠ­i upp ˙r 1960, nutu bŠ­i l÷ndin tilt÷lulega st÷­ugs hagvaxtar Ý nŠstum tvo ßratugi, e­a fram til ßrsins 1980 (mynd 2).[13] Svipu­ ■rˇun ■essara landa var almennt talin renna sto­um undir ■a­ ˙tbreidda sjˇnarmi­, a­ mi­střring eins og Ý TansanÝu vŠri engu sÝ­ur til ■ess fallin a­ stu­la efnahagslegum framf÷rum en marka­sb˙skapur eins og Ý KenÝu. Samanbur­urinn ß vi­ vegna ■ess, a­ ■essi tv÷ l÷nd eru nßskyld og me­ ■eim er mikill svipur a­ flestu ÷­ru leyti, ■au eru nŠstum eins og tvÝburar. Ůa­ er a­ vÝsu rÚtt, a­ KenÝa var Ý upphafi lÝtil eitt au­ugra land og hagkerfi­ ˇx ÷rlitlu hra­ar, en munurinn var ekki mikill. Margir fŠr­u r÷k a­ ■vÝ frß upphafi, a­ sˇsÝalisminn Ý TansanÝu, eins og yfirgripsmikill sˇsÝalismi almennt og yfirleitt, hvar sem er, hlyti a­ enda me­ ˇsk÷pum. En ■au talnag÷gn, sem lßgu fyrir um fyrstu 20 ßrin a­ fengnu sjßlfstŠ­i, virtust engan veginn renna sto­um undir sjˇnarmi­ ■eirra.

 

 

En svo? Eins og sjß mß ß mynd 2 hnigna­i efnahag TansanÝu mj÷g ß nÝunda ßratugnum, og fyrir viki­ eru lÝfskj÷r ■ar n˙ mun lakari en Ý KenÝu.[14] Ůegar horft er um ÷xl, vir­ist sem ■essi ni­ursta­a hafi veri­ ˇumflřjanleg. Ůa­ stafar af řmsu. Svo a­ dŠmi sÚ teki­, ■ß leiddi fjßrfesting, sem rÚ­st mestanart af stjˇrnmßlasjˇnarmi­um og metna­i, til hŠkkandi tekna og betri lÝfskjara um skei­, eins og Švinlega, en h˙n bar ekki ar­. Hagkerfi­ hlaut ■vÝ a­ ver­a veikara fyrir og hrynja ß endanum undan auknum ■unga ˇar­bŠrs fjßrmagns, bŠ­i framlei­slufjßrmagns og mannau­s, me­ svipu­um hŠtti og Ý Austur-Evrˇpu og SovÚtrÝkjunum.[15]

EfnahagslÝfi KenÝu hnigna­i einnig eftir 1980. Ůa­ mß hafa til marks um, a­ marka­sb˙skapur dugir ekki einn sÚr til a­ tryggja gˇ­an ßrangur Ý efnahagsmßlum, sÚrstaklega ef hann er gegnsřr­ur af miklum rÝkisafskiptum og ■rßlßtri spillingu. Eigi a­ sÝ­ur hefur TansanÝa dregizt langt aftur ˙r KenÝu og er n˙ einnig langt a­ baki ┌ganda, sem mßtti ■ˇ ■ola aflei­ingar h÷rmulegs borgarastrÝ­s og me­fylgjandi ey­ileggingu (tafla 1).

Hva­a ßlyktanir mß draga af ■essu?

Ůa­ vir­ist deginum ljˇsara, a­ rausnarleg efnahagsa­sto­ Vesturlanda vi­ ߊtlunarb˙skap TansanÝu hafi ekki veri­ vi­ hŠfi.[16] S˙ efnahagsstefna, sem J˙lÝus Nyerere forseti ľ sem er reyndar fßga­ur menntama­ur og ■ř­andi tveggja af leikritum Shakespeares ß SvahÝlÝ ľ olli varanlegri spj÷llum ß hagkerfi TansanÝu en jafnvel ═dÝ Amin forseti nß­i a­ lei­a yfir ┌ganda. Raunasaga TansanÝu er sÝgild ßminning um ey­ileggingarmßtt hreinnar ˇstjˇrnar Ý efnahagsmßlum. Yfirgripsmikill sˇsÝalismi hefur ßvallt og alls sta­ar leitt til h÷rmunga; ■a­ er ekkert dŠmi til um ßrangursrÝkan, mi­střr­an ߊtlunarb˙skap a­ sovÚzkri fyrirmynd, hvorki Ý ■rˇunarl÷ndum nÚ annars sta­ar. Mi­střring hefur reynzt fara illa saman vi­ hagkvŠmni, st÷­ugleika, langdrŠgan hagv÷xt og einnig l÷g og rÚtt. Nßnar tilteki­ mß segja, a­ rÝkisrekinn sˇsÝalismi og mi­střring hafi slŠvt og spillt l÷ngun einstaklingsins til a­ nřta getu sÝna og hŠfni Ý ■jˇ­hagslega ■÷rfum tilgangi og einnig dregi­ ˙r uppbyggingu ar­bŠrs mannau­s. E­lileg umbun var ekki til sta­ar, og smßm saman leiddi ■a­ til ■ess, sem fÚlagssßlfrŠ­ingar nefna äßunni­ hjßlparleysi.ô Ůrßtt fyrir mikla uppsveiflu Ý byrjun lag­i sˇsÝalisminn lamandi h÷nd ß efnahagslegar framfarir. ═ ■essu tilliti skiptir ■a­ engu mßli, hvort sˇsÝalisminn er sag­ur hafa ämannlega ßsjˇnuô e­a ekki.

Stundum er haft ß or­i, a­ hagfrŠ­i sÚ ˇlÝk efnafrŠ­i a­ ■vÝ leyti, a­ Ý hagfrŠ­i sÚ ekki hŠgt a­ gera tilraunir Ý rannsˇknarstofum. Eigi a­ sÝ­ur var mi­střring risavaxin hagrŠn tilraun. Rannsˇknarstofan nß­i yfir fjˇr­ung af yfirbor­i jar­ar, og nŠr ■ri­jungur mannkyns var nota­ur sem tilraunadřr. Ni­urst÷­urnar liggja fyrir: tilraunin var tr÷llaukin mist÷k.

Enginn getur neita­ ■vÝ n˙, a­ ■eir, sem frß upphafi v÷ru­u vi­ altŠkum sˇsÝalisma, svo sem Friedrich von Hayek Ý hinni umdeildu bˇk sinni Lei­in til ßnau­ar (1944), h÷f­u ß rÚttu a­ standa. Og Hayek var ekki sß fyrsti. Hlusti­ til dŠmis ß Alfred Marshall, einn mesta hagfrŠ­ing Breta ß 19. ÷ld:

Ůa­ er ■vÝ Šrin ßstŠ­a til a­ ˇttast ■a­ fyrir fram, a­ opinbert eignarhald ß framlei­slu■ßttunum myndi leggja lamandi h÷nd ß ■ann kraft, sem břr Ý mannkyninu, og stŠ­i Ý vegi efnahagslegra framfara; ů Og ů ■a­ gŠti lÝklega drepi­ Ý drˇma margt af ■vÝ, sem er fegurst og gle­ilegast Ý einkalÝfi fˇlks.[17]

Ţmsir, sem ger­u lÝti­ ˙r vi­v÷runum af ■essu tagi, hvort sem var af hugmyndafrŠ­ilegum e­a ÷­rum ßstŠ­um, fˇru fram ß reynslur÷k til sannindamerkis um, a­ mi­střring vŠri lakari kostur en marka­sb˙skapur. Mynd 2, sem lřsir reynslunni Ý Austur-AfrÝku, er ■vÝ ljˇslega til marks um, a­ ß sj÷unda ßratugnum var ekki kostur ß neinni slÝkri s÷nnun, og jafnvel ekki heldur ß ßttunda ßratugnum. ┴ nÝunda ßratugnum stˇ­ ■etta skrifa­ skřrum st÷fum, og ß tÝunda ßratugnum var sÝ­an gert ˙t um mßli­ Ý eitt skipti fyrir ÷ll. En jafnvel ■ˇtt reynslur÷k sÚu Šr og křr hagfrŠ­inga, ■ß er lykillinn a­ ßrangursrÝkum efnahagsumbˇtum miklu fremur vandleg greining og gl÷ggt innsŠi; hagrannsˇknag÷gn, hva­ ■ß sannanir, geta einungis komi­ til s÷gunnar eftir ß. A­ svo miklu leyti sem vita­ er, ■ß fˇr Roosevelt BandarÝkjaforseti ekki fram ß s÷nnun, ■egar hann tˇk ß mˇti John Maynard Keynes Ý HvÝta h˙sinu ßri­ 1934 til a­ kynnast hugmyndum hans um, hvernig hŠgt vŠri a­ rÝfa heimsb˙skapinn upp ˙r Kreppunni miklu.[18] Og ekki kraf­i stjˇrn Verkamannaflokksins ß Nřja-Sjßlandi rß­gjafa sÝna um s÷nnun, ß­ur en h˙n rÚ­st Ý metna­arfulla ─ og ß endanum ßrangursrÝka, eins og n˙ vir­ist ljˇst ─ kerfisumbŠtur ß mi­jum nÝunda ßratugnum. Og ekki kraf­i rÝkisstjˇrn Pˇllands undir stjˇrn Samst÷­u Jeffrey Sachs prˇfessor ß Harvard um s÷nnun ßri­ 1989, ■egar Sachs lag­i ßsamt ÷­rum ß rß­in um rˇttŠkar marka­sumbŠtur Ý landinu.[19] ═ engu ■essara dŠma var kostur ß s÷nnun. Krafa um s÷nnun vi­ slÝkar a­stŠ­ur er uppskrift a­ a­ger­arleysi.

Eitt enn, og ■etta er ef til vill veigamesta atri­i­. Sveiflur Ý efnahagslÝfi ■jˇ­anna geta veri­ langar. TansanÝa geldur enn dřrum dˇmum ßkvar­ana, sem voru teknar stuttu eftir a­ landi­ fÚkk sjßlfstŠ­i snemma ß sj÷unda ßratugnum. Frßhvarf frß misheppna­ri hagstjˇrnarstefnu ˙r fortÝ­inni dyg­i ekki eitt sÚr til a­ sn˙a TansanÝu vi­. RˇttŠkra umskipta ß řmsum innvi­um samfÚlagsins er einnig ■÷rf og ß almennum vi­horfum og hugarfari, sem teygja rŠtur sÝnar dj˙pt. Ůa­ er me­ ÷­rum or­um ■÷rf ß hugarfarsbreytingu. Ůau umskipti eru n˙ ■egar hafin.

 

IV. NÝgerÝa, Botsvana og Gana

H÷ldum okkur enn um sinn Ý AfrÝku. Ůar er landi­, sem ß heimsmet Ý hagvexti sÝ­ast li­inn aldarfjˇr­ung: Botsvana. Sagan af Botsvana er athyglisver­, ekki sÝzt af ■vÝ, a­ Ý hugum margra er AfrÝka Ýmynd ÷rbirg­ar og ÷rvŠntingar.

Vi­ byrjum Ý NÝgerÝu. Ůegar ver­ ß olÝu ß heimsm÷rku­um hŠkka­i Ý fyrsta sinn, leiddi ■a­ til efnahagslegrar uppsveiflu, sem var ˇlÝk ÷llu ÷­ru, sem landsmenn ßttu a­ venjast. Ůjˇ­artekjur ß mann Ý ■essu olÝuframlei­slurÝki jukust nŠstum fjˇrfalt frß 1972 til 1981. Full bjartsřni og metna­ar var­i rÝkisstjˇrn landsins ˇmŠldu fÚ til ■ess a­ byggja 31 hßskˇla vÝtt og breitt um landi­. Ůa­ var ekki gˇ­ fjßrfesting Ý landi, ■ar sem helmingur fullor­inna er ˇlŠs og einungis fimmtungur ungs fˇlks gengur Ý framhaldsskˇla. Margar a­rar fjßrfestingarßkvar­anir vi­ upphaf olÝuŠ­isins voru af svipu­um toga. Til a­ gera langa s÷gu stutta ■ß hlaut ■jˇ­arframlei­slan ß endanum a­ sligast undan ˇar­bŠru fjßrmagni. N˙, 25 ßrum sÝ­ar, er NÝgerÝa Ý raun og veru aftur ß byrjunarreit (mynd 3). NŠstum allur grˇ­i af auknum olÝu˙tflutningi er fokinn ˙t Ý ve­ur og vind. Fjßrfesting, sem var a­ me­altali 12 prˇsent af landsframlei­slu ß sj÷unda ßratugnum, fyrir uppsveifluna, jˇkst Ý 23 prˇsent af landsframlei­slu a­ me­altali ß ßttunda ßratugnum, og nß­i hßmarki Ý 31 prˇsenti af landsframlei­slu ßri­ 1976, ß­ur en h˙n fÚll ni­ur fyrir 10 prˇsent af landsframlei­slu ß mi­jum nÝunda ßratugnum. Snemma ß tÝunda ßratugnum jˇkst fjßrfesting aftur upp fyrir 20 prˇsent, en fÚll sÝ­an ni­ur Ý 15 prˇsent af landsframlei­slu ßri­ 1997. Ůa­ bŠtti ekki ˙r skßk, a­ olÝu˙tflutningurinn ruddi ˙r vegi ÷­rum ˙tflutningi, sem ßri­ 1970, fyrir uppsveifluna, nam meira en 40 prˇsentum af heildar˙tflutningi, en minnka­i ni­ur Ý 4 prˇsent ßri­ 1980 og Ý 3 prˇsent ßri­ 1990. Reynsla NÝgerÝu er ßgŠtt dŠmi um ■a­, hvernig lÝtil og lÚleg hagstjˇrn og ˇlř­rŠ­islegir stjˇrnarhŠttir geta leitt til ■ess, a­ gnŠg­ nßtt˙ruau­linda ver­ur ß endanum blendin blessun Ý bezta falli.

Gana hefur vegna­ eilÝti­ betur, sÚr Ý lagi eftir mi­jan nÝunda ßratuginn, en ■ß ßtti landi­ nßi­ samstarf vi­ Al■jˇ­agjaldeyrissjˇ­inn og Al■jˇ­abankann og ■ß­i rß­ ■eirra um řmsar hli­ar efnahagsstjˇrnarinnar. Hag■rˇunarstefna Nkrumahs var tekin til gagngerrar endursko­unar og henni gerbreytt, og hagkerfi­ var opna­ fyrir aukinni millirÝkjaverzlun og fjßrfestingu. ┴ tÝmabilinu, sem um rŠ­ir, 1960-1997, minnka­i verg ■jˇ­arframlei­sla ß mann um nŠstum Ż prˇsent ß ßri a­ jafna­i (tafla 1), en sÝ­an 1990 hefur h˙n vaxi­ um 1Ż prˇsent a­ me­altali ß ßri. Samhli­a ■essu minnka­i ˙tflutningur ß v÷rum og ■jˇnustu fyrst um sinn um 28 prˇsent af landsframlei­slu ßri­ 1960 Ý 3 prˇsent ßri­ 1982, en jˇkst sÝ­an Ý 24 prˇsent ßri­ 1997. Um fjßrfestingu er svipa­a s÷gu a­ segja: fjßrfesting minnka­i ˙r 13 prˇsentum af landsframlei­slu ßri­ 1966 Ý 4 prˇsent ßri­ 1982, en jˇkst sÝ­an aftur Ý 24 prˇsent ßri­ 1997. Verg erlend fjßrfesting, sem streymdi inn Ý Gana, nam 1,9 prˇsenti af landsframlei­slu ßri­ 1997 og haf­i ■ß aukizt ˙r 0,4 prˇsentum ßri­ 1980.

 

 

Ůetta lei­ir okkur til Botsvana, en ■ar ß bŠ hefur landsframlei­sla ß hvern Ýb˙a aukist um 6Ż prˇsent a­ jafna­i ß ßri sÝ­an 1960 (tafla 1). Ůetta jafngildir ■vÝ, a­ tekjur ß mann eru n˙na 10 sinnum hŠrri a­ raungildi en ßri­ 1960. Ůar til sÝ­la ß ßttunda ßratugnum ■rˇu­ust Botsvana og NÝgerÝa Ý stˇrum drßttum me­ sambŠrilegum hŠtti eins og sjß mß ß mynd 3, en sÝ­an skildi lei­ir. BŠ­i ■essi l÷nd rei­a sig mj÷g ß nßtt˙ruau­lindir: NÝgerÝa ß olÝu, Botsvana ß demanta. ═ dag nemur olÝa 90 prˇsentum af heildar˙tflutningi NÝgerÝu og 80 prˇsentum af tekjum rÝkisins, ß me­an demantar eru 80 prˇsent af heildar˙tflutningi Botsvana og 50 prˇsent af ■jˇ­arframlei­slu. Botsvana er lř­rŠ­isrÝki, ■ˇtt sami stjˇrnmßlaflokkur hafi fari­ me­ v÷ld, sÝ­an landi­ fÚkk sjßlfstŠ­i ßri­ 1966. ┴ sama tÝma hefur NÝgerÝu a­ mestu veri­ stjˇrna­ af hernum sÝ­an 1966, en ■ar er n˙ lř­rŠ­islega kj÷rinn forseti. Mikilsver­ skřring ß ■essari sundurleitu reynslu vir­ist vera ■essi: Botsvana hefur stjˇrna­ og rß­stafa­ au­lindagnŠg­ sinni af hyggindum og nřtt hana til a­ minnka ˇlŠsi[20] ni­ur Ý fjˇr­ung af fˇlksfj÷ldanum ßri­ 1997, en sama tala nemur 40 prˇsentum Ý NÝgerÝu, og til a­ auka a­sˇkn a­ framhaldsskˇlum Ý tvo ■ri­ju hluta af hverjum ßrgangi ßri­ 1996 ß mˇti ■ri­jungi Ý NÝgerÝu. Ůrßtt fyrir allt ■etta voru ■jˇ­artekjur Botsvana lŠgri en ■jˇ­artekjur NÝgerÝu ßri­ 1964. Svona geta hlutirnir breytzt hratt.[21]

Og sÝ­an er ■etta: hin hra­a hag■rˇun Ý Botsvana hefur markazt af mestum st÷­ugleika af ■essu ■rem l÷ndum, og gildir ■ß einu, hvort st÷­ugleiki er mŠldur sem sta­alfrßvik hagvaxtar frß ßri til ßrs Ý hlutfalli vi­ me­alhagv÷xt yfir tÝmabili­ Ý heild, e­a ■ß me­ enn einfaldari hŠtti, sem me­alver­bˇlga ß tÝmabilinu. SamkvŠmt fyrr nefndu a­fer­inni er ˇst÷­ugleiki 1,3 Ý Botsvana, 4,4 Ý Gana og 7,4 Ý NÝgerÝu. Ůetta byggir ß hagvaxtarmynstri ßranna 1964-1997 eins og sjß mß ß mynd 3. Me­alaukning ■jˇ­arframlei­slu ß hvern Ýb˙a frß 1960 til 1997 var 6,5 prˇsent Ý Botsvana bori­ saman vi­ 0,3 prˇsent Ý NÝgerÝu og -0,4 prˇsent Ý Gana. Ůetta er vitanlega lÝti­ ˙rtak, en reynsla ■essara ■riggja landa sřnir, a­ Ý ■vÝ landi, ■ar sem ˇst÷­ugleiki er minnstur (Botsvana), hefur hagv÷xtur veri­ mestur sÝ­an 1960. Samanbur­ur ß ver­bˇlgu Ý ■essum ■rem l÷ndum lei­ir til svipa­rar ni­urst÷­u. Frß 1960 til 1997 var ver­bˇlga 9 prˇsent a­ me­altali ß ßri Ý Botsvana bori­ saman vi­ 17 prˇsent Ý NÝgerÝu og 27 prˇsent Ý Gana. ═ ■essum litla hˇpi er ■a­ land, sem břr vi­ minnsta ver­bˇlgu (Botsvana), enn og aftur landi­, sem břr vi­ mestan hagv÷xt. Reynslan vir­ist benda til ■ess, a­ st÷­ugt ver­lag stu­li a­ hagvexti og ÷fugt.[22]

Ef t÷lurnar ß mynd 3 eru settar ß svo nefndan kaupmßttarkvar­a, ■ß hŠkkar mat Al■jˇ­abankans ß ■jˇ­arframlei­slu ß hvern Ýb˙a Ý Botsvana ßri­ 1997 ˙r 3.310 $ Ý 7.430 $; Ý Gana, ˙r 390 $ Ý 1.610 $; og Ý NÝgerÝu ˙r 280 $ Ý 860 $ (tafla 1). Me­ einum al■jˇ­legum BandarÝkjadal ($) er ßtt vi­ ■a­ magn af v÷rum og ■jˇnustu, sem fengist Ý heimalandinu fyrir einn dal Ý BandarÝkjunum.[23]

 

V. Marokkˇ, T˙nis og Egyptaland

NŠst berum vi­ saman hagv÷xt Ý ■rem Nor­ur-AfrÝkul÷ndum: Marokkˇ, T˙nis og Egyptalandi. Ůjˇ­irnar, sem byggja ■essi ■rj˙ l÷nd, tala s÷mu tungu, og menning ■eirra og tr˙ eru nßtengdar, jafnvel ■ˇtt Kasablanka sÚ lengra frß KaÝrˇ en ReykjavÝk frß Rˇm.

 

 

Mynd 4 sřnir ■rˇun ■jˇ­arframlei­slu ß hvern Ýb˙a Ý ■essum ■rem l÷ndum frß 1964 til 1997. ┴ri­ 1964 var tilt÷lulega svipa­ ßstatt um ■essi l÷nd og ■ar til lei­ fram ß ßttunda ßratuginn. SÝ­an ßri­ 1970 hefur hagv÷xtur ■ˇ veri­ umtalsvert hra­ari Ý T˙nis en Ý hinum l÷ndunum tveim, svo a­ ßri­ 1997 var ■jˇ­arframlei­sla ß mann Ý T˙nis meira en helmingi meiri en Ý Marokkˇ og Egyptalandi.

Hagv÷xtur hefur veri­ ˇjafnari Ý Marokkˇ en Ý Egyptalandi og mun hŠgari ß sÝ­ustu ßrum, en Egyptaland er um ■essar mundir a­ uppskera ßrangur efnahagsumbˇta, sem var rß­izt Ý, eftir a­ SovÚtrÝkin hrundu og m÷nnum var­ ljˇst, a­ mi­střring er ekki til ■ess fallin a­ nŠra hagv÷xt til langs tÝma liti­. BŠ­i Marokkˇ og T˙nis tˇku dj˙par dřfur af ÷­rum ßstŠ­um ß nÝunda ßratugnum. Ëst÷­ugleiki er ßberandi einkenni ß efnahagslÝfi ArabarÝkjanna: efnahags■rˇun ■eirra hneigist til a­ vera tilt÷lulega ˇst÷­ug, fyrst og fremst vegna ■ess, a­ ■essi l÷nd rei­a sig ß nßtt˙ruau­lindir, sÚrstaklega olÝu, og ver­ ß olÝu sveiflast yfirleitt mj÷g ß al■jˇ­am÷rku­um. Ëst÷­ugleiki Ý efnahagslÝfinu hamlar hagvexti.

Hvernig getum vi­ gert grein fyrir ■eim ˇlÝku hagvaxtarferlum, sem vi­ sjßum ß mynd 4? LÝtum ß nokkrar hugsanlegar skřringar.

Fjßrfesting. Innlend fjßrfesting hefur veri­ meiri Ý T˙nis en Ý hinum l÷ndunum tveim, e­a 26 prˇsent af landsframlei­slu a­ me­altali ß ßrunum 1960-1997 bori­ saman vi­ 22 prˇsent Ý Marokkˇ og Egyptalandi. Eigi a­ sÝ­ur hefur erlend fjßrfesting veri­ meiri Ý Marokkˇ ß sÝ­ari ßrum en Ý hinum tveim, e­a 3,6 prˇsent af landsframlei­slu Ý Marokkˇ bori­ saman vi­ 1,7 prˇsent Ý T˙nis og 1,2 prˇsent Ý Egyptalandi (1997). Ar­bŠr fjßrfesting, bŠ­i innlend og erlend, stu­lar a­ hagvexti.

┌tflutningur. Hagkerfi T˙nis er opnara fyrir erlendum vi­skiptum en hagkerfi hinna landanna tveggja. ═ T˙nis nam ˙tflutningur a­ me­altali 32 prˇsentum af landsframlei­slu ßrin 1960-1997 bori­ saman vi­ 22 prˇsent Ý Marokkˇ og 20 prˇsent Ý Egyptalandi. A­rir mŠlikvar­ar ß ■a­, hversu opin ■essi hagkerfi eru, benda Ý s÷mu ßtt. Summa ˙tflutnings og innflutnings Ý hlutfalli vi­ landsframlei­slu ß kaupmßttarkvar­a ßri­ 1997 var 27 prˇsent Ý T˙nis, 14 prˇsent Ý Marokkˇ og 9 prˇsent Ý Egyptalandi. Ůessar t÷lur benda til ■ess, a­ ■essi ■rj˙ l÷nd eru tilt÷lulega loku­ mi­a­ vi­ ÷nnur l÷nd heimsins, svo sem m÷rg ÷nnur Arabal÷nd. T˙nis, sem ■ˇ er opnast ■essara ■riggja landa, leggur a­ me­altali 30 prˇsent toll ß innflutning, sem er hßtt hlutfall ß al■jˇ­avÝsu. Innflutningsverndin vir­ist lÝkleg til a­ rřra hagv÷xt, ekki sÝzt vegna ■ess a­ T˙nis er lÝti­ land, ■ar sem fˇlksfj÷ldi er 9 milljˇnir (bori­ saman vi­ 27 milljˇnir Ý Marokkˇ og 60 milljˇnir Ý Egyptalandi). LÝtil l÷nd eru sÚrstaklega vi­kvŠm fyrir vi­skiptahindrunum.

Menntun. Enn og aftur er T˙nis fremst Ý flokki. ┌tgj÷ld til menntamßla Ý T˙nis voru 7 prˇsent af ■jˇ­arframlei­slu ßri­ 1995 bori­ saman vi­ 6 prˇsent Ý Marokkˇ og 5 prˇsent Ý Egyptalandi. Eigi a­ sÝ­ur er sˇkn Ý framhaldsskˇla meiri Ý Egyptalandi (75 prˇsent) en Ý T˙nis (65 prˇsent) og Marokkˇ (39 prˇsent). ═ menntun er sÚrstaklega mikilvŠgt a­ gera greinarmun ß magni og gŠ­um. Araba■jˇ­irnar verja meiri tÝma til tr˙arbrag­anßms Ý skˇlum en flestar a­rar ■jˇ­ir, og fyrir viki­ er minni tÝmi afl÷gu til nßms Ý ÷­rum greinum.

Frumframlei­sla. Umfang og samsetning ˙tflutnings rß­a miklu um hagv÷xt. Hlutfall frumframlei­slu Ý ˙tflutningi er lŠgra Ý T˙nis en Ý hinum l÷ndunum tveim, e­a 59 prˇsent Ý T˙nis a­ me­altali ß ßrunum 1960-1997 ß mˇti 71 prˇsentum Ý Marokkˇ og 74 prˇsentum Ý Egyptalandi. Fyrir viki­ hefur T˙nis tekizt betur a­ gera hagkerfi landsins fj÷lbreytilegt og flytja ˙t framleiddar afur­ir og ■jˇnustu. Ůetta hefur umtalsver­a ■ř­ingu, ■vÝ a­ reynslan vir­ist benda til ■ess, a­ ˙tflutningur frumframlei­slu stu­li a­ ÷­ru j÷fnu sÝ­ur a­ hagvexti en ˙tflutningur ß framleiddum v÷rum og ■jˇnustu.[24] Marokkˇ er heimsins mesti ˙tflytjandi ß fosfati (sem er nota­ til ßbur­arframlei­slu), og T˙nis flytur ˙t bŠ­i fosfat og olÝu, en Egyptaland framlei­ir olÝu til heimabr˙ks og ˙tflutnings Ý nokkurn veginn j÷fnum hlutf÷llum. Ůjˇnusta er eigi a­ sÝ­ur or­in veigamest Ý efnahagslÝfinu Ý ÷llum ■essum l÷ndum, og nemur 51 prˇsenti af landsframlei­slu Ý Egyptalandi og Marokkˇ og 58 prˇsentum Ý T˙nis (1997).

Ver­bˇlga. Ver­bˇlga var svipu­ Ý T˙nis og Marokkˇ 1960-1997, e­a 6 prˇsent ß ßri a­ jafna­i Ý bß­um l÷ndunum, og 9 prˇsent Ý Egyptalandi. Ůa­ vir­ist ekki lÝklegt, a­ svo lÝtill munur geti haft miki­ a­ segja um hagvaxtarmuninn ß Egyptalandi og hinum l÷ndunum tveim. Nřlegar rannsˇknir vir­ast benda til ■ess, a­ mikil ver­bˇlga dragi ˙r hagvexti, en hversu mikil ver­bˇlgan ver­ur a­ vera til ■ess, a­ svo ver­i, er ekki enn vita­ me­ vissu. Ůa­ vir­ist skynsamlegt a­ gizka ß, a­ m÷rkin milli ver­bˇlgu, sem er nˇgu mikil til a­ rřra hagv÷xt, og ver­bˇlgu, sem nˇgu lÝtil til a­ lßta hagv÷xtinn Ý fri­i, liggi einhvers sta­ar ß bilinu 10 til 20 prˇsent ß ßri. Frekari rannsˇknir gŠtu hugsanlega lŠkka­ ■essi m÷rk.

┌tgj÷ld hins opinbera. RÝkisgeirinn er vi­amestur Ý Egyptalandi af l÷ndunum ■rem. ┌tgj÷ld hins opinbera nßmu a­ me­altali 42 prˇsentum af landsframlei­slu ßrin 1970-1996 bori­ saman vi­ 31 prˇsent Ý Marokkˇ og 33 prˇsent Ý T˙nis. Ennfremur hafa fyrirtŠki Ý eigu rÝkis og bygg­a leiki­ vi­amiki­ hlutverk Ý ÷llum l÷ndunum ■rem, sÚrstaklega Ý Egyptalandi, ■ar sem rÝkisfyrirtŠki stˇ­u a­ baki tveim ■ri­ju hlutum innlendrar fjßrfestingar ß ßrunum 1985-1990 bori­ saman vi­ 20 prˇsent Ý Marokkˇ og 30 prˇsent Ý T˙nis. Af l÷ndunum ■rem ver Egyptaland einnig mestu til varnarmßla, e­a 6 prˇsentum af ■jˇ­arframlei­slu ß mˇti 4 prˇsentum Ý Marokkˇ og 2 prˇsentum Ý T˙nis. Hva­ ˙tgj÷ld til herna­armßla var­ar, ■ß er erfitt a­ meta hagkvŠmni ■eirra. ١ vir­ast reynslur÷k benda til ■ess, a­ herna­ar˙tgj÷ld rřri hagv÷xt vegna ■eirra ˇŠskilegu ßhrifa, sem ■au hafa ß fjßrfestingu og rß­st÷fun framlei­sluafla.[25] Hva­ sem ■vÝ lÝ­ur, vir­ist ljˇst, a­ T˙nis hafi tekizt a­ nřta framlei­slugŠ­i, sem a­ ÷­rum kosti hef­u runni­ til hersins, til a­ bŠta og efla menntun, heilsugŠzlu, samg÷ngur, fjarskipti og a­ra almanna■jˇnustu. Af ■essum s÷kum eru til a­ mynda 80 prˇsent allra vega Ý T˙nis bundnir slitlagi, bori­ saman vi­ 50 prˇsent Ý Marokkˇ og innan vi­ 20 prˇsent Ý Egyptalandi. Gˇ­ir vegir glŠ­a hagv÷xt, svo fremi sem kostna­urinn vi­ a­ byggja ■ß og halda ■eim vi­ ver­ur ekki meiri en ßbatinn.

Fer­a■jˇnusta. ┴ri­ 1997 tˇk T˙nis ß mˇti 4,3 milljˇnum fer­amanna samanbori­ vi­ 3,7 milljˇnir Ý Egyptalandi og 3,1 milljˇn Ý Marokkˇ. Eigi a­ sÝ­ur voru tekjur Egyptalands af fer­a■jˇnustu ßri­ 1997 24 prˇsent af ˙tflutningi, og er ■a­ meira en Ý Marokkˇ (13 prˇsent) og T˙nis (19 prˇsent). Hlutur fer­a■jˇnustu Ý ˙tflutningi hefur veri­ ˇbreyttur Ý Marokkˇ og T˙nis sÝ­an ßri­ 1970, ß me­an hann hefur tv÷faldazt Ý Egyptalandi (˙r 12 prˇsentum ßri­ 1970).

Ef vi­ t÷kum ■etta saman, ■ß vir­ist ■a­ ekki vera nein tilviljun, a­ lÝfskj÷r Ý T˙nis hafa batna­ hra­ar ß sÝ­asta mannsaldri en Ý Marokkˇ og Egyptalandi. Meiri fjßrfesting Ý T˙nis, meiri vi­skipti vi­ umheiminn og meiri framl÷g til menntamßla (og minni herna­ar˙tgj÷ld) vir­ast koma heim og saman vi­ ■ß sta­reynd, a­ hagv÷xtur hefur veri­ mestur ■ar. Og ■etta fellur einnig a­ kunnuglegu mynstri: hßgŠ­afjßrfesting, ˙tflutningur og menntun ÷rva hagv÷xt, ■egar til lengdar lŠtur, jafnvel ■ˇtt a­rir ■Šttir, svo sem mikil ver­bˇlga, vi­amikill nßtt˙ruau­lindab˙skapur og ˇar­bŠr rÝkis˙tgj÷ld hneigist a­ sÝnu leyti til a­ draga ˙r hagvexti.

 

VI. ┌r˙gvŠ, ArgentÝna og Spßnn

H÷ldum ■ß til Su­ur-AmerÝku.

Fyrr ß ■essari ÷ld var ┌r˙gvŠ, ßsamt ArgentÝnu, me­al rÝkustu landa heimsins, rÝkara en Spßnn til dŠmis. Landi­ er frjˇsamt, og fyrir viki­ blˇmstra­i landb˙na­ur. Vegna ■ess metna­ar, sem var lag­ur Ý fÚlagslegt ÷ryggi ■egnanna og fÚlagslega ■jˇnustu vi­ ■ß, var­ ┌r˙gvŠ ■ekkt sem velfer­arrÝki Su­ur-AmerÝku. RÝkisstjˇrn landsins lÚk virkt hlutverk Ý efnahagsmßlum. En smßtt og smßtt glata­i efnahagslÝf Ý ┌r˙gvŠ framfaragneistanum. Tilraunir rÝkisstjˇrnarinnar til a­ standa v÷r­ um ˇbreytt ßstand rřr­u a­l÷gunarhŠfni hagkerfisins. Verndarstefna lag­i lamandi h÷nd ß efnahagslÝfi­, ekki einungis innlend verndarstefna, heldur einnig erlend, ■vÝ a­ landb˙na­ar˙tflutningur ┌r˙gvŠ galt b˙verndarstefnu Evrˇpu■jˇ­anna dřrum dˇmum. Um 1970 haf­i ■jˇ­arframlei­sla ß hvern Ýb˙a Ý ┌r˙gvŠ hrÝ­falli­ ni­ur Ý um 60% af s÷mu t÷lu ß Spßni, og h˙n ßtti eftir a­ minnka enn frekar: ßri­ 1997 var h˙n komin ni­ur Ý 40% af ■jˇ­arframlei­slu ß mann ß Spßni (mynd 5). Til samanbur­ar var ■jˇ­arframlei­sla ß mann enn um sinn hŠrri Ý ArgentÝnu en ß Spßni snemma ß ßttunda ßratugnum, en hefur sÝ­an ■ß minnka­ ni­ur Ý 60% af ■jˇ­arframlei­slu ß mann ß Spßni. Me­an ß ■essu stˇ­, losu­u Spßnverjar sig vi­ Franco hersh÷f­ingja ßri­ 1976, og lř­rŠ­isrÝki­ Spßnn tˇk hra­stÝgum framf÷rum, gekk Ý Evrˇpusambandi­ ßri­ 1986, opna­i hagkerfi­ ˙t ß vi­ og jˇk ˙tflutning ˙r 14 prˇsentum af landsframlei­slu ß mi­jum ßttunda ßratugnum Ý 26 prˇsent ßri­ 1997.

 

 

Samanbur­urinn sřnir, a­ hagv÷xtur er afstŠ­ur. Efnahagur ■jˇ­anna rÝs og hnÝgur Ý afst÷­u sinni til annarra ■jˇ­a. Frß 1960 til 1997 ˇx ■jˇ­arframlei­sla ß mann (ß f÷stu ver­lagi og Ý gjaldeyri hvers lands um sig) a­ me­altali um 1,2 prˇsent Ý ArgentÝnu og ┌r˙gvŠ bori­ saman vi­ 3,3 prˇsent ß Spßni. Gefi­ ■vÝ sÚrstakan gaum, a­ hnignunin Ý ArgentÝnu og ┌r˙gvŠ hefur fari­ saman vi­ hŠkkandi tekjur ß hvern Ýb˙a, ■.e. jßkvŠ­an hagv÷xt, flest ßrin ľ nßnar tilteki­ tv÷ ßr af hverjum ■rem ľ Ý ArgentÝnu sÝ­an 1970. R÷kum ■eirra, sem ■rßfaldlega v÷ru­u vi­ hnignun ArgentÝnu og ■rřstu ß um breytingar ß hagstjˇrn til a­ sn˙a ÷fug■rˇuninni vi­ ß ßttunda og nÝunda ßratugnum sem og fyrir ■ann tÝma, var yfirleitt hŠgt a­ mŠta me­ ■vÝ a­ vÝsa til jßkvŠ­s hagvaxtar. Margir voru ■ess vegna blinda­ir: ■eir sßu ekki ■ß afstŠ­u hnignun, sem ßtti sÚr sta­ smßm saman. Ef tvŠr ■jˇ­ir b˙a vi­ s÷mu tekjur ß mann Ý upphafi og ■a­ munar 3 prˇsentum ß ßrlegum vexti Ý tekjum ß mann, ■ß mß Štla, a­ eftir sextÝu ßr ver­i s˙ ■jˇ­, sem naut hra­ari hagvaxtar, sex sinnum rÝkari en hin. Ůetta er Ý raun og veru ■a­, sem ger­ist Ý ArgentÝnu og ┌r˙gvŠ.[26]

Hva­ fˇr ˙rskei­is? Ůa­ er enginn skortur ß ˙tskřringum.[27] HÚr munum vi­ ■ˇ einungis reifa ■rjßr.

Fyrst er a­ geta ■ess, a­ stjˇrnmßla■rˇun ArgentÝnu hÚlzt ekki Ý hendur vi­ efnahagslegar framfarir. Ëj÷fn skipting landareigna, sem fˇr saman vi­ tilhneigingar til einokunar- og verndarstefnu, setti mark sitt ß ArgentÝnu undir spßnskri stjˇrn, sem lei­ undir lok ßri­ 1816. ┴standi­ batna­i ekki miki­, eftir a­ ArgentÝna ÷­la­ist sjßlfstŠ­i. Raunin var s˙, a­ fßmenn stÚtt landeigenda stjˇrna­i landinu me­ har­ri hendi, og hika­i ekki vi­ a­ nřta vald sitt til a­ koma Ý veg fyrir valddreifingu, ■rˇun til lř­rŠ­is og efnahagslega fj÷lbreytni Ý sta­ ofurßherzlu ß landb˙na­, sem haf­i veri­ lÝfŠ­ uppsveiflunnar frß 1895 til 1930. ═ Evrˇpu var i­na­i, verzlun og ■jˇnustu veitt nŠgilegt svigr˙m Ý tŠka tÝ­ til a­ koma Ý sta­ landb˙na­ar sem meginatvinnuvegur fj÷ldans. Stjˇrnmßla■rˇun og smßm saman einnig efnahags■rˇun ArgentÝnu marka­ist ß hinn bˇginn af har­nandi ßt÷kum milli landeigenda og borgarb˙a, sem voru smßtt og smßtt a­ koma fram ß sjˇnarsvi­i­. Lř­rŠ­islega kj÷rnir lei­togar h÷gu­u sÚr stundum eins og einrŠ­isherrar. LÝfskj÷rum fˇlksins hraka­i me­ tÝmanum, eftir a­ ˙tflutningur ß landb˙na­arafur­um til Evrˇpu hrundi eftir 1930. ┴hrifin ristu dřpra en ella vegna stjˇrnmßlalegrar van■rˇunar, sem leiddi sÝ­an til ■ess, a­ Juan Perˇn var kj÷rinn forseti ßri­ 1946. Hann lofa­i hŠrri launum, auknum rÝkis˙tgj÷ldum og ■jˇ­nřtingu i­nfyrirtŠkja, sem voru Ý einkaeign. Ůa­ kemur ekki ß ˇvart, a­ ver­bˇlga og erlendar skuldir ruku upp ˙r ÷llu valdi. Herinn skarst Ý leikinn ßri­ 1955 og hrakti Perˇn Ý ˙tleg­.

NŠstu skřringu lei­ir af hinni fyrstu. S˙ efnahagsstefna, sem ArgentÝna fylgdi eftir 1930, var meing÷llu­, ■rßtt fyrir tÝ­ stjˇrnarskipti, sem stundum ßttu sÚr sta­ me­ lř­rŠ­islegum hŠtti. Innflutningsh÷ft, of hßtt gengi og ˇfullnŠgjandi samkeppni leiddu til ■ess, a­ framlei­slugŠ­in leitu­u Ý ˇar­bŠra farvegi, og ■a­ drˇ ˙r utanrÝkisvi­skiptum og leiddi til hnignandi lÝfskjara fˇlksins. Ëlga me­al almennings, ver­bˇlga, spilling og mikill straumur faglŠr­s fˇlks ˙r landinu stu­lu­u a­ hŠgum og ˇst÷­ugum hagvexti. Samt er ekki skynsamlegt a­ skella skuldinni alfari­ ß Perˇn, jafnvel ■ˇtt rÝkisstjˇrn hans hafi valdi­ umtalsver­um ska­a. ËhjßkvŠmilegt er a­ lei­a hugann a­ ■vÝ Ý fyrsta lagi, hvers vegna Perˇn var kosinn me­ yfirbur­um, ekki einungis ßri­ 1946, heldur aftur ßri­ 1973. VinsŠldir Perˇns leiddi beint af stjˇrnmßlalegri van■rˇun og ■eirri r÷ngu efnahagsstefnu, sem valdhafar Ý ArgentÝnu h÷f­u framfylgt fyrir hans dag. Alvarlegustu mist÷kin voru lÝklega s˙ tilraun a­ reisa verndarm˙ra um innlendan i­na­ eftir 1930, ■egar sřnt var, a­ landb˙na­ur ■yrfti a­ vÝkja fyrir aukinni fj÷lbreytni efnahagslÝfsins. Kreppan mikla haf­i vissulega ■Šr aflei­ingar, a­ erlendir marka­ir loku­ust, en verndarstefnunni var haldi­ til streitu, eftir a­ kreppunni lauk. Fram ß ■ennan dag hefur ArgentÝna veri­ tilt÷lulega loka­ hagkerfi, svo sem mß rß­a af ■vÝ, a­ ˙tflutningur nam einungis 9 prˇsentum af landsframlei­slu ßri­ 1997 (og haf­i ■ß aukizt ˙r 5 prˇsentum ßri­ 1980). Til samanbur­ar var ˇvegi­ ˙tflutningshlutfall heimsins 36 prˇsent a­ me­altali 1997.[28] ┌r˙gvŠ er einnig tilt÷lulega loka­ hagkerfi, ekki sÝzt Ý ljˇsi ■ess, a­ ■ar b˙a einungis 3 milljˇnir manns: ˙tflutningshlutfall landsins ßri­ 1997 var einungis 13 prˇsent.

Ůri­ja hugsanlega skřringin var­ar langa s÷gu mikillar ver­bˇlgu Ý bß­um l÷ndunum. ┴ ßrunum 1960-1997 var ver­bˇlga a­ me­altali 111 prˇsent Ý ArgentÝnu og 55 prˇsent Ý ┌r˙gvŠ. SÝ­an 1994, Ý kj÷lfar rˇttŠkra efnahagsumbˇta, sem rÝkisstjˇrn Carlosar Menem forseta rÚ­st Ý, hefur ver­bˇlga Ý ArgentÝnu hja­na­, a­ minnsta kosti Ý bili. Eigi a­ sÝ­ur vir­ist lÝklegt, a­ mikil ver­bˇlga yfir l÷ng tÝmabil, sem fˇr saman vi­ of hßtt skrß­ gengi og neikvŠ­a raunvexti, hafi rřrt vi­skipti og fjßrfestingu Ý bß­um l÷ndunum og ■annig dregi­ ˙r hagvexti. ═ ┌r˙gvŠ var ver­bˇlguvandinn bˇkstaflega bundinn Ý stofnanir. Tveir se­labankar voru starfrŠktir: annar af hef­bundnu tagi og starfa­i samkvŠmt ■eirri vi­teknu kenningu, a­ umframframbo­ ß peningum lei­i allajafna til ver­bˇlgu, ß me­an hinn bankinn, sem einnig var rÝkisbanki og haf­i leyfi til a­ prenta peninga, vann samkvŠmt hinni svonefndu raunse­lakenningu (e. real bills doctrine), sem kve­ur ß um, a­ prentun ß peningum til framlei­slu■arfa muni ekki lei­a til ver­bˇlgu. Hugmyndin er ofureinf÷ld: ef fyrirtŠki lßntakendanna eru nˇgu ar­bŠr, ■ß mun fjßrmagni­, sem ■eim er ˙tvega­, auka frambo­ ß v÷rum og ■jˇnustu til jafns vi­ eftirspurn, svo a­ engin ver­bˇlga mun eiga sÚr sta­. Eins og vŠnta mß, fylgdi sÝ­ar nefndi bankinn rausnarlegri peningastefnu en hinn fyrr nefndi, og aflei­ingarnar ■urftu ekki a­ koma neinum ß ˇvart.

LŠrdˇmurinn, sem mß draga af ■essari stuttu og takm÷rku­u greinarger­, er ■essi: saga var­ar miklu um hagv÷xt, sem og stjˇrnmßl, jafnvel ■ˇtt erfitt sÚ a­ mŠla ßhrif ■eirra Ý hverju tilfelli nßkvŠmlega, hva­ ■ß a­ sanna eitt e­a neitt. Og ■a­ mß vera, a­ ver­bˇlga hafi einnig ßhrif ß hagv÷xt, ekki einungis ver­bˇlga sem slÝk, heldur einnig uppbygging og innvi­ir bankakerfisins og fjßrmßla hins opinbera, sem ver­bˇlgan sprettur af.

 

VII. HaÝtÝ, DˇminÝska lř­veldi­ og Barbados

Upp ˙r mi­ri sÝ­ustu ÷ld, ■egar ■jˇ­ir Ý AfrÝku voru vi­ ■a­ a­ brjˇtast undan erlendri nřlendustjˇrn, var ■a­ ˙tbreitt sjˇnarmi­, ekki einungis Ý AfrÝku, heldur einnig annars sta­ar, a­ ■rßfalda fßtŠkt Ý AfrÝku mŠtti a­ miklu leyti rekja til k˙gunar og ˇstjˇrnar nřlenduveldanna. Menn stˇ­u margir Ý ■eirri tr˙, a­ frelsi og sjßlfstŠ­i myndu stˇrlega bŠta kj÷r ■jˇ­anna Ý AfrÝku. En s˙ var­ ■ˇ ekki raunin. Ůegar ß heildina er liti­, hafa ■jˇ­ir AfrÝku ekki fari­ hyggilega me­ eigin efnahags- og fjßrmßl, eftir a­ ■Šr ÷­lu­ust sjßlfstŠ­i.

Ůa­ er fyrst n˙na, kynslˇ­ eftir a­ flestar ■essara ■jˇ­a ÷­lu­ust sjßlfstŠ­i ľ n˙ ■egar SovÚtrÝkin og fylgihnettir ■eirra heyra til fortÝ­arinnar og senda ■vÝ ekki lengur efnahagsrß­gjafa sÝna Ý stˇrum stÝl til AfrÝku ľ a­ nřtt upphaf vir­ist vera innan seilingar Ý AfrÝku ß grundvelli skynsamlegra efnahags- og kerfisumbˇta Ý anda marka­sb˙skapar fremur en mi­střringar. En ■a­ ver­ur ekki au­velt.

HaÝtÝ. Ůeir, sem kenndu ˇhŠfum e­a illgj÷rnum nřlendustjˇrum um allt, sem fˇr ˙rskei­is Ý AfrÝku e­a annars sta­ar, hef­u gjarnan mßtt lei­a hugann yfir hafi­, til HaÝtÝ. HaÝti laut spŠnskri stjˇrn og sÝ­an franskri, en fÚkk sjßlfstŠ­i ßri­ 1804. N˙, nŠstum 200 ßrum sÝ­ar, er HaÝtÝ eigi a­ sÝ­ur enn■ß eitt fßtŠkasta land heimsins. Rßnyrkja er eftir sem ß­ur ar­vŠnlegasti atvinnuvegurinn. Au­ug yfirstÚtt neytir stjˇrnmßla- og herna­arstyrks til a­ halda almenningi Ý fßtŠkt og fßfrŠ­i.

LÝnan, sem liggur lŠgst Ý mynd 6, lřsir hag■rˇun ß HaÝtÝ sÝ­an ßri­ 1964. Ůjˇ­arframlei­sla ß mann ßri­ 1998 var 410 BandarÝkjadalir, sem er ÷rlitlu meira en dalur ß dag. Ef ■jˇ­arframlei­sla ß hvern Ýb˙a er reiknu­ ß kaupmßttarkvar­a, ■ß er h˙n Ývi­ hŠrri, en ef liti­ er yfir heiminn Ý heild, er HaÝtÝ eftir sem ß­ur vi­ botninn. Einungis 22 l÷nd eru fßtŠkari en HaÝtÝ samkvŠmt ■essum kaupmßttarkvar­a (World Bank Atlas 1999), ß me­an 107 l÷nd eru au­ugri. A­rir efnahags- og fÚlagsvÝsar segja svipa­a s÷gu: lÝfslÝkur, lŠsi, a­gengi a­ ÷ruggu vatni, ■a­ er nŠstum sama, hva­ nefnt er.  

 

 

Vi­ skulum n˙, enn og aftur, lÝta ß ■rjßr mikilsver­ar uppsprettur hagvaxtar um heiminn: fjßrfestingu, ˙tflutning og menntun til a­ reyna a­ varpa ljˇsi ß h÷rmulega lÝtinn hagv÷xt ß HaÝtÝ og hagvaxtarhorfur ■ar til framtÝ­ar. T÷lurnar tala einu mßli: fjßrfesting ß HaÝtÝ nam 12 prˇsentum af landsframlei­slu a­ me­altali ßrin 1960-1997, ˙tflutningur nam 14 prˇsentum af landsframlei­slu ß sama tÝmabili (og hefur heldur dregizt saman, nam 8 prˇsentum af landsframlei­slu a­ jafna­i 1992-1997), og ˙tgj÷ld til menntamßla voru 1-2 prˇsent af ■jˇ­arframlei­slu a­ me­altali 1980-1990. Íll ■essi hlutf÷ll eru me­ eindŠmum lßg Ý samanbur­i vi­ flest ÷nnur l÷nd. Og ■egar allt ■rennt, fjßrfesting, ˙tflutningur og menntun, er Ýskyggilega rřrt Ý ro­inu yfir l÷ng tÝmabil, ■ß er efnahagsleg st÷­nun ˇhjßkvŠmileg, ef ekki hrein og bein hnignun.

Ůetta er samt ekki allt. Hagstjˇrn ß HaÝtÝ er afleit: ver­bˇlga var 25 prˇsent a­ me­altali ß ßri 1990-1997. Erlend fjßrfesting var nŠstum engin (0.1 prˇsent af landsframlei­slu 1997). Samg÷ngu- og samskiptakerfi eru afar bßgborin: einungis fjˇr­ungur vegakerfisins er me­ bundnu slitlagi. Umhverfi­ hefur einnig veri­ vanrŠkt: skˇgar landsins eru svo til horfnir og ■÷ktu einungis 1 prˇsent af yfirbor­i landsins 1995. Ůannig mŠtti halda ßfram. Ůetta er raunalegt ßstand Ý landi, sem hefur lagt drj˙gan skerf til lista, ekki sÝzt mßlaralistar.

DˇminÝska lř­veldi­. HaÝtÝ deilir eyjunni Hispanݡlu me­ DˇminÝska lř­veldinu, en ■a­ er vinsŠlasti ßfangasta­ur fer­amanna Ý KarÝbahafi (2,2 milljˇnir fer­amanna 1997 ß mˇti 90.000 ß HaÝtÝ). Fˇlksfj÷ldinn er svipa­ur Ý ■essum l÷ndum, e­a 7 milljˇnir Ý hvoru landi. DˇminÝska lř­veldi­ hefur veri­ sjßlfstŠtt sÝ­an 1865, en var ß­ur spŠnsk nřlenda. LÝfskj÷r eru mun betri en ß HaÝtÝ. ËlŠsi er 20 prˇsent Ý DˇminÝska lř­veldinu bori­ saman vi­ 50 prˇsent ß HaÝtÝ.

LÝnan, sem liggur ß mi­ri mynd 6, lřsir ■rˇun ■jˇ­arframlei­slu ß hvern Ýb˙a Ý DˇminÝska lř­veldinu sÝ­an 1964. Ůjˇ­arframlei­sla ß hvern Ýb˙a (ß kaupmßttarkvar­a) var 4.690 BandarÝkjadalir 1997, sem er nŠstum fjˇrum sinnum hŠrri tala en ß HaÝtÝ. Fjßrfesting var 21 prˇsent af landsframlei­slu a­ jafna­i ßrin 1960-1997. ┌tflutningur var 26 prˇsent af landsframlei­slu a­ me­altali yfir sama tÝmabil og hefur heldur aukizt. Meiri fjßrfesting og meiri utanrÝkisvi­skipti skřra eflaust a­ einhverju leyti, hvers vegna DˇminÝska lř­veldinu hefur vegna­ svo miklu betur en HaÝtÝ. Eigi a­ sÝ­ur er ˙tflutningshlutfall DˇminÝska lř­veldisins langt ne­an vi­ heimsme­altal fyrir lÝtil l÷nd, sem eru hß­ari millilandavi­skiptum en stˇr l÷nd. Ennfremur hefur menntun veri­ vanrŠkt: ˙tgj÷ld til menntamßla Ý DˇminÝska lř­veldinu voru um e­a innan vi­ 2 prˇsent af ■jˇ­arframlei­slu 1980-1996, en engu a­ sÝ­ur er ßstand menntamßla betra en ß HaÝtÝ. Opinber og einkaleg ˙tgj÷ld til heilsugŠzlu nßmu 6 prˇsentum af landsframlei­slu Ý DˇminÝska lř­veldinu 1994 bori­ saman vi­ 4 prˇsent ß HaÝtÝ. Ůa­ kemur ■vÝ ekki ß ˇvart, a­ fˇlk lifir a­ jafna­i lengur Ý DˇminÝska lř­veldinu (71 ßr) en ß HaÝtÝ (54 ßr).

Barbados. Til samanbur­ar sřnir lÝnan efst ß mynd 6, hvernig ■jˇ­arframlei­sla ß mann hefur ■rˇazt ß Barbados sÝ­an 1964. Barbados er fyrrum brezk nřlenda og fÚkk sjßlfstŠ­i 1966. Efnahagur Barbados hefur batna­ ÷rum skrefum frß sjßlfstŠ­i. Fjßrfesting var reyndar einungis einn fimmti af landsframlei­slu a­ me­altali 1960-1997 og hefur dregizt saman ß sÝ­ari ßrum: ■ar er svigr˙m til umbˇta. ┌tflutningur nam eigi a­ sÝ­ur 57 prˇsentum af landsframlei­slu a­ jafna­i 1960-1994 og hefur heldur aukizt. Ůetta hlutfall, 57 prˇsent, er nokkru ofan vi­ me­al ˙tflutningshlutfall landa af sambŠrilegri stŠr­ (me­ fˇlksfj÷lda um 300.000).

Veigamesti hlekkurinn Ý hagvexti Barbados er menntun fˇlksins: ˙tgj÷ld til menntamßla hafa aukizt ˙r 3 prˇsentum af ■jˇ­arframlei­slu ßri­ 1960 Ý 7-8 prˇsent 1989-1994. ËlŠsi er einungis 1 prˇsent ß mˇti 20 prˇsentum Ý DˇminÝska lř­veldinu og 50 prˇsentum ß HaÝtÝ, eins og kom fram a­ ofan. NŠstum ÷ll ungmenni ß Barbados (97 prˇsent) sŠkja framhaldsskˇla bori­ saman vi­ 45 prˇsent Ý DˇminÝska lř­veldinu og 24 prˇsent ß HaÝtÝ, og 30 prˇsent hvers ßrgangs ß Barbados sŠkir hßskˇla bori­ saman vi­ 26 prˇsent Ý DˇminÝska lř­veldinu ľ og 1 prˇsent Ý HaÝtÝ! Hagstjˇrn hefur einnig veri­ styrk ß Barbados: ver­bˇlga var 1 prˇsent a­ me­altali 1990-1997 bori­ saman vi­ 12 prˇsent Ý DˇminÝska lř­veldinu og 25 prˇsent ß HaÝtÝ. Samg÷ngu- og samskiptakerfi er einnig Ý tilt÷lulega gˇ­u ßstandi: nŠstum allir vegir eru bundnir slitlagi bori­ saman vi­ helming vega Ý DˇminÝska lř­veldinu og fjˇr­ung ß HaÝtÝ.

Ůa­ ■arf ■vÝ ekki a­ koma neinum ß ˇvart, ■egar allt er teki­ saman, a­ lÝfskj÷r ß Barbados hafa batna­ til mikilla muna frß sjßlfstŠ­i ßri­ 1966. A­ vÝsu var Barbados au­ugra land Ý upphafi en hin l÷ndin tvo, eins og mynd 6 sřnir. En landi­ var eigi a­ sÝ­ur blßfßtŠkt. ┴ri­ 1997 var ■jˇ­arframlei­sla ß mann Ý Barbados or­in nŠstum 20 sinnum meiri en ß HaÝtÝ, e­a 7.900 BandarÝkjadalir ß Barbados bori­ saman vi­ 400 dali ß HaÝtÝ (og 1.800 dali Ý DˇminÝska lř­veldinu). Ef kaupmßttur er tekinn me­ Ý reikninginn, minnkar tekjumunurinn, en hann er eftir sem ß­ur umtalsver­ur: 10.220 al■jˇ­legir BandarÝkjadalir ß Barbados (ßri­ 1995) bori­ saman vi­ 1.260 dali ß HaÝtÝ (ßri­ 1997, og 4.690 dali Ý DˇminÝska lř­veldinu).

 

VIII. Madagaskar og MßritÝus

SÝ­asta dŠmi­ sŠkjum vi­ til Indlandshafs, en ■ar undan str÷ndum AfrÝku eru tvŠr stˇrfenglegar eyjar, me­al annarra.

Madagaskar, sem liggur 400 kÝlˇmetrum undan austurstr÷ndinni, er ekki beinlÝnis ß hvers manns v÷rum, ■egar efnahagsmßl ber ß gˇma. En eyjan er eigi a­ sÝ­ur fjˇr­a stŠrsta eyja heimsins, ß vi­ Texas a­ stŠr­ og stŠrri en Frakkland. MßritÝus, sem liggur eilÝti­ austar, er ÷rlÝtil, einungis 2.000 ferkÝlˇmetrar a­ flatarmßli. Madagaskar er strjßlbřl, me­ 14 milljˇnir Ýb˙a ß mˇti 1 milljˇn ß MßritÝus. Madagaskar var fyrr ß tÝ­ fr÷nsk nřlenda og fÚkk sjßlfstŠ­i ßri­ 1960. MßritÝus var fyrst undir stjˇrn Hollendinga, sÝ­an Frakka, ■ß Breta, en fÚkk sjßlfstŠ­i ßri­ 1968.

 

 

Mynd 7 sřnir feril landsframlei­slu ß mann Ý l÷ndunum tveim sÝ­an 1964. ┴ MßritÝus hefur ■jˇ­arframlei­sla ß mann vaxi­ um meira en 3 prˇsent ß ßri a­ me­altali sÝ­an 1960, ß me­an ■jˇ­arframlei­sla ß mann ß Madagaskar hefur dregizt saman um nŠstum 1Ż prˇsent a­ jafna­i ß ßri (tafla 1). ┴ri­ 1964 voru tekjur ß hvern Ýb˙a ß MßritÝus tv÷falt meiri en ß Madagaskar. Ůar til snemma ß ßttunda ßratugnum virtist ekki frßleitt, a­ mi­střrt hagkerfi Madagaskar (valdhafarnir sjßlfir nefndu ■a­ ,,rˇttŠkan sˇsÝalismaö) myndi lei­a til vi­unandi afkomu, jafnvel ■ˇtt ■a­ hafi blikna­ Ý samanbur­i vi­ blanda­ hagkerfi MßritÝus, en sÝ­an skildi lei­ir me­ l÷ndunum tveim, sÚrstaklega upp ˙r mi­jum nÝunda ßratugnum. SÝ­an 1980 hafa tekjur ß hvern Ýb˙a ß Madagaskar minnka­, ß me­an tekjur ß hvern Ýb˙a ß MßritÝus hafa vaxi­ hr÷­um skrefum. Ef teki­ er til mismunandi kaupmßttar, ver­ur tekjumunurinn ß ■essum tveim l÷ndum enn meiri: ß ■ann mŠlikvar­a voru tekjur ß mann ß MßritÝus 1997 meira en tÝu sinnum meiri en ß Madagaskar, e­a 9.230 al■jˇ­legir BandarÝkjadalir ß mˇti 900 d÷lum. Munurinn ß hagvexti ■essara tveggja landa var vi­varandi ß tÝunda ßratugnum, e­a nŠstum 4 prˇsent hagv÷xtur ß hvern Ýb˙a ß MßritÝus a­ jafna­i ß ßrunum 1990-1997 bori­ saman vi­ -2 prˇsent ß Madagaskar.

Ef ■essi hagvaxtarmunur vŠri allt, sem vita­ vŠri um ■essar tvŠr eyjar, hva­ mŠtti ■ß Štla um a­ra ■Štti efnahagslÝfsins?

Ě      Hvort landanna bjˇ vi­ meiri ver­bˇlgu? Svari­ er Madagaskar. Ver­bˇlgan var nßlŠgt 20 prˇsentum ß ßri a­ jafna­i frß 1980-1997, bori­ saman vi­ 7 prˇsent ß ßri ß MßritÝus. Meiri ver­bˇlga hÚlzt Ý hendur vi­ minni hagv÷xt ľ og kemur ekki ß ˇvart.

Ě      Hvort landanna var hß­ara ˙tflutningi ß frumframlei­slu? Svari­ er aftur Madagaskar. Frumframlei­sla nemur nŠr helmingi af heildar˙tflutningi ß v÷rum og ■jˇnustu bori­ saman vi­ um 20 prˇsent ß MßritÝus, sem tˇkst a­ auka fj÷lbreytni Ý efnahagslÝfinu og for­ast, a­ sykuri­na­urinn hÚldi ■eirri rß­andi st÷­u, sem hann haf­i. Ůetta kemur heim og saman vi­ ■ß hugmynd, a­ gnŠg­ nßtt˙ruau­linda geti reynzt vera blendin blessun, eins og Ý NÝgerÝu, ef nßtt˙ruau­lindagnˇttin hefur ■a­ Ý f÷r me­ sÚr, a­ au­linda˙tger­in nŠr yfir■yrmandi st÷­u Ý efnahagslÝfinu og seilist til samsvarandi ßhrifa ß stjˇrnmßlavettvangi. Ůetta er samt ekki einhlÝtt. Nßtt˙ruau­lindir hafa augljˇslega komi­ Botsvana til gˇ­a, me­al annarra landa.

Ě      Hvort ■essara tveggja landa hefur stofna­ til meiri skulda erlendis? Enn er svari­ Madagaskar, en erlendar skuldir sem hlutfall af ˙tflutningi ß v÷rum og ■jˇnustu ßri­ 1997 voru fjˇrum sinnum meiri en ß MßritÝus, e­a 370 prˇsent ß mˇti 92 prˇsent. Almannavaldi­ ˙thluta­i lßnsfÚ til ˇar­bŠrra fyrirtŠkja ß Madagaskar og drˇ fyrir viki­ smßm saman ˙r framlei­ni fjßrmagns og hagvexti.

Ě      Hvort landanna er opnara fyrir erlendum vi­skiptum og fjßrfestingu? N˙ er svari­ MßritÝus, en ˙tflutningur eyrÝkisins nam 62 prˇsentum af landsframlei­slu ßri­ 1997 gegn 22 prˇsentum ß Madagaskar. Munurinn var jafnvel enn meiri fyrr ß tÝmabilinu. Hrein og bein erlend fjßrfesting ß MßritÝus nam 46 BandarÝkjad÷lum ß hvern Ýb˙a ßri­ 1997 bori­ saman vi­ 1 dal ß mann ß Madagaskar. UtanrÝkisverzlun stu­lar a­ hagvexti, sag­i Adam Smith; ekkert nřtt hÚr.

Ě      Hvort landi­ fjßrfestir meira? Svari­ er aftur MßritÝus, ■ar sem fjßrfesting jafngilti 28 prˇsentum af landsframlei­slu ßri­ 1997 bori­ saman vi­ einungis 12 prˇsent ß Madagaskar. Ar­bŠr fjßrfesting, sem lřtur l÷gmßlum marka­arins, er mikilsver­ uppspretta hagvaxtar, engu sÝ­ur ß fjarlŠgjum eyjum en annars sta­ar.

Ě      Hvort landi­ er lengra komi­ ß lei­ sinni frß landb˙na­i til i­na­ar, verzlunar og ■jˇnustu? Svari­ er enn MßritÝus, ■ar sem landb˙na­ur nemur einungis 9 prˇsentum af landsframlei­slu ß mˇti nŠstum ■ri­jungi ß Madagaskar. MßritÝus tekur ß mˇti meira en hßlfri milljˇn erlendra fer­amanna ß ßri bori­ saman vi­ um 80.000 ß Madagaskar. BŠ­i l÷ndin eru a­la­andi ßfangasta­ir fer­amanna, ekki sÝzt vegna sÚrstŠ­rar og fj÷lbreytilegrar nßtt˙ru.

Ě      Hvort landi­ sendir fleiri st˙lkur Ý skˇla? Enn er ■a­ MßritÝus. Ůar ganga nŠstum allar st˙lkur Ý grunnskˇla bori­ saman vi­ 62 prˇsent ß Madagaskar. Ůetta skiptir miklu mßli vegna ■ess, a­ gˇ­ menntun st˙lkna bŠtir heilsu, eykur lÝfslÝkur og dregur ˙r fˇlksfj÷lgun, og er ■vÝ a­ lÝkindum forsenda hagvaxtar Ý fßtŠkum l÷ndum. Meiri menntun helzt Ý hendur vi­ minni landb˙na­.

Ě      ═ hvoru landinu lßnar bankakerfi­ meira fÚ til einkafyrirtŠkja? MßritÝus. ┌tlßn bankanna til einkafyrirtŠkja ß MßritÝus nßmu 50 prˇsentum af landsframlei­slu ßri­ 1997 ß mˇti 10 prˇsentum ß Madagaskar. ┴ MßritÝus stˇ­ einkageirinn a­ baki ■rem fjˇr­u hlutum heildarfjßrfestingar bori­ saman vi­ minna en helming ß Madagaskar.

 

IX. Ni­ursta­a

TŠpast er ■÷rf ß ■vÝ a­ taka fram, a­ samanbur­ardŠmin hÚr a­ ofan mß ekki taka of bˇkstaflega. Samanbur­inum er ekki Štla­ a­ lřsa upp allar hli­ar hagvaxtarins, sem hagfrŠ­ingar um allan heim fßst vi­ a­ rannsaka af miklu kappi um ■essar mundir. ═ fyrsta lagi getur veri­ erfitt a­ greina orsakir frß aflei­ingum Ý sumum tilfellum. Meiri og betri menntun og grei­ari millilandavi­skipti eru til dŠmis bŠ­i ors÷k og aflei­ing hagvaxtar. Ennfremur ■arf meira en einungis tv÷ l÷nd e­a fßein landap÷r e­a klasa til a­ komast til botns Ý athugunum ß hagvexti ■jˇ­anna. Eigi a­ sÝ­ur eiga dŠmin a­ ofan ■ˇ augljˇslega eitt sameiginlegt: ÷ll beina ■au sjˇnum a­ hagstŠr­um, ■ar ß me­al hagkerfinu, hagstjˇrn og stofnunum fremur en utana­komandi tŠkni sem mikilvŠgum uppsprettum hagvaxtar til langs tÝma liti­. Ůetta er kjarninn Ý kenningunni um innri hagv÷xt. Me­ innri hagvexti er ßtt vi­ ■a­, a­ hagv÷xtur rŠ­st a­ minnsta kosti a­ hluta til af hagrŠnum ■ßttum ekki sÝ­ur en einberum tŠkniframf÷rum, ■egar til lengdar lŠtur, og ß suma ■essara ■ßtta ľ eins og raunar einnig ß tŠkni! ľ getur hagstjˇrn haft ßhrif. Ytri hagv÷xtur er aftur ß mˇti ˇnŠmur fyrir efnahagslegum ßhrifum til lengdar. Gˇ­ hagvaxtarkenning ver­ur a­ geta ˙tskřrt, hvers vegna sum l÷nd vaxa Ý sundur, ß me­an ÷nnur vaxa saman.

Hagv÷xtur er umdeilt og flˇki­ fyrirbŠri. Samt benda bŠ­i reynslus÷gur og rannsˇknir til ■ess, a­ hagv÷xtur, bŠ­i samkvŠmt kenningunni og Ý reynd, sÚ alls fjarri ■vÝ a­ vera handan mannlegs valds. Hagv÷xtur rŠ­st Ý veigamiklum atri­um af f˙sum og frjßlsum vilja fˇlks, bŠ­i einstaklinga og almannavalds. Sir Arthur Lewis haf­i ß rÚttu a­ standa:

Eftir heimsstyrj÷ldina sÝ­ari hefur ■a­ or­i­ deginum ljˇsara, a­ ÷r hagv÷xtur stendur ■eim l÷ndum til bo­a, sem b˙a vi­ nŠgar nßtt˙ruau­lindir og gera nˇg til ■ess a­ nß ÷rum vexti.[29]

 

 

Tafla 1. Valin l÷nd: Hagv÷xtur, tekjur ß mann, fjßrfesting, ˙tflutningur, menntun og ver­bˇlga, 1965-1997

 

 

Me­alv÷xtur ■jˇ­ar-framlei­slu ß mann ß ßri 1960-1997 (%)

Ůjˇ­ar-framlei­sla ß mann 1997 (BandarÝkja-dalir ß kaupmßttar-kvar­a)1/

Fjßrfesting Ý hlutfalli vi­ lands-framlei­slu 1960-1997 (%, me­altal)2/

┌tflutningur v÷ru og ■jˇnustu Ý hlutfalli vi­ lands-framlei­slu 1960-1997 (%, me­altal) 2/

Opinber ˙tgj÷ld til menntamßla Ý hlutfalli vi­ ■jˇ­ar-framlei­slu 1960-1996 (%, me­altal) 2/

Me­al-ver­bˇlga ß ßri 1960-1997 (%) 2/

B˙rma

ů

ů

14

7

2

11

TaÝland

5,1

6.490

29

24

4

5

KenÝa

1,4

1.160

21

29

6

8

TansanÝa

0,7

620

22

15

3

25

┌ganda

2,4

1.160

11

16

3

56

Botsvana

6,5

7.430

27

42

7

9

NÝgerÝa

0,3

860

18

22

2

17

Gana

-0,4

1.610

13

17

4

27

Marokkˇ

1,6

3.210

22

22

6

6

T˙nis

2,8

5.050

26

32

6

6

Egyptaland

3,2

3.080

22

20

5

9

┌r˙gvŠ

1,2

9.110

16

19

3

55

ArgentÝna

1,2

10.100

22

8

2

111

Spßnn

3,3

15.690

24

16

3

9

Barbados

2,4

10.220

20

57

7

6

DˇminÝska lř­veldi­

2,5

4.690

21

26

2

11

HaÝtÝ

-1,0

1.260

12

14

2

11

Madagaskar

-1,3

900

10

16

3

12

MßritÝus

3,3

9.230

23

49

4

8

 

Heimild: Al■jˇ­abankinn, World Development Indicators 1999, Oxford University Press, Oxford, 1999, og me­fylgjandi t÷lvudisklingur.

 

1/ T÷lurnar um Barbados eiga vi­ 1995.

2/ Sum me­alt÷lin eiga vi­ skemmri tÝmabil vegna skorts ß g÷gnum.

FjßrmßlatÝ­indi, 2000.




* Ůessi ritger­ er aukin og uppfŠr­ ger­ inngangskaflans Ý bˇk h÷fundar, Principles of Economic Growth, Oxford University Press, Oxford og New York, 1999. Dagfinnur Sveinbj÷rnsson M.A. ■řddi ritger­ina ˙r ensku og ger­i řmsar gagnlegar athugasemdir um efni­, en h÷fundurinn ber ■ˇ einn ßbyrg­ ß ■vÝ.

[1] Thomas Malthus, Essay on Population, 5. ˙tgßfa, London, 1817, bls. 310.

[2] Sjß Armand Hammer, Hammer: Witness to History, Simon Schuster, New York, 1987.

[3] Sjß Paul Samuelson, Economics, 8. ˙tgßfa, McGraw-Hill, New York, 1970, mynd 42-1, bls. 831.

[4] Ragnar Frisch, äForordô a­ Leif Johansen, Norge og fellesmarkedet, Oslo, 1961, bls. 9. Ůř­ingin er ˙r norsku. Skßletrunin er Ý frumtextanum.

[5] En sumir skildu ■etta og fˇru ekki Ý grafg÷tur me­ ■a­. Friedrich von Hayek reyndist sannspßr Ý bˇk sinni, Lei­in til ßnau­ar (1944). Til a­ nefna anna­ dŠmi birti Jan Winiecki nokkrar greinar ß nÝunda ßratugnum, ■ar sem hann fŠr­i r÷k a­ ■vÝ, a­ sovÚtkerfi­ vŠri dŠmt til a­ hrynja fyrr en sÝ­ar. Sjß Jan Winiecki, äAre Soviet-Type Economies Entering an Era of Long-Term Decline?ô, Soviet Studies 38, nr. 3, 1986, bls. 325-348, og äSoviet-Type Economies: Considerations for the Future,ô Soviet Studies 38, nr. 4, 1986, bls. 543-561.

[6] Adam Smith, Rannsˇkn ß e­li og ors÷kum au­leg­ar ■jˇ­anna, BˇkafÚlagi­, ReykjavÝk, 1997, bls. 7. Ůř­ingin er eftir Ůorberg ١rsson.

[7] Kafli III Ý fyrstu bˇk Au­leg­ar ■jˇ­anna ber heiti­ äVerkaskiptingin takmarkast af stŠr­ marka­arins.ô

[8] Adam Smith, Rannsˇkn ß e­li og ors÷kum au­leg­ar ■jˇ­anna, BˇkafÚlagi­, ReykjavÝk, 1997, bls. 76. Ůř­ingin er eftir Ůorberg ١rsson.

[9] Ůa­ er gagnlegt Ś og ■ess vegna vi­tekin venja Ś a­ mi­a ■jˇ­artekjusamanbur­ milli landa vi­ kaupmßtt heimilanna til a­ for­ast ofmat ß tekjum og lÝfskj÷rum Ý ■eim l÷ndum, ■ar sem ver­lag er hßtt vegna řmislegrar ˇhagkvŠmni heima fyrir, og ■ß um lei­ til a­ for­ast ofmat ß tekjumun rÝkra landa og fßtŠkra. ┴ kaupmßttarkvar­a var ■jˇ­arframlei­sla ß mann Ý R˙sslandi 1998 minni en einn sj÷undi af ■jˇ­arframlei­slu BandarÝkjanna. Enn er ■ˇ ekki vita­ me­ vissu, hversu ßrei­anlegur kaupmßttarkvar­inn er Ý slÝkum samanbur­i. Al■jˇ­abankinn flokkar R˙ssland n˙ me­ mi­lungs- og lßgtekjul÷ndum og telur ■jˇ­arframlei­slu ß mann ß kaupmßttarkvar­a ■ar Ý landi svipa­a og Ý Gvatemala.

[10] Sjß Dwight Perkins, äCompleting Chinaĺs Move to the Market,ô Journal of Economic Perspectives 8, vori­ 1994, bls. 23-46, og Per Ronnňs og Írjan Sj÷berg, äEconomic Reform in Vietnam: Dismantling the Centrally Planned Economy,ô Journal of Communist Studies 7, nr. 1, 1991, bls. 7-19.

[11] Sakir nřlegra vandamßla var­andi talnag÷gn um ■jˇ­artekjur Ý B˙rma undanskilur Al■jˇ­abankinn B˙rma Ý gagnasafni sÝnu um ■jˇ­artekjur ß mann Ý BandarÝkjad÷lum (World Development Indicators 1999). Af ■essum s÷kum er mynd 1 me­ eilÝti­ ÷­rum hŠtti en a­rar myndir Ý ■essari ritger­. ┴ mynd 1 er ger­ tilraun til a­ bera saman hagv÷xt ß hvern Ýb˙a Ý B˙rma og TaÝlandi ßrin 1960-1997, og er ■a­ byggt ß World Development Indicators 1999, ßn ■ess ■ˇ a­ sřna afst÷­u ■jˇ­arframlei­slunnar ß hvern Ýb˙a Ý l÷ndunum tveim, en ■jˇ­arframlei­slan er af handahˇfi lßtin jafngilda 100 ßri­ 1960 Ý bß­um l÷ndum.

[12] Ůessi hluti ß rŠtur Ý Ůorvaldur Gylfason, Torben M. Andersen, Seppo Honkapohja, Arne Jon Isachsen og John Williamson, The Swedish Model under Stress: A View from the Stands, SNS F÷rlag, Stokkhˇlmi, 1997, kafli 1.

[13] G÷gn um landsframlei­slu Ý TansanÝu eiga rŠtur Ý tveim tÝmar÷­um: ■jˇ­arframlei­sla ß mann ß ver­lagi hvers ßrs fyrir ßrabili­ 1972-1989 ˙r World Tables frß Al■jˇ­abankanum (1994) og ˙r World Development Indicators (1999). Af ■essum s÷kum ver­a skil ßri­ 1990, eins og sjß mß.

[14] Ferlarnir ß mynd 2 vŠru flatari, ef ■jˇ­arframlei­sla ß mann vŠri mŠld Ý BandarÝkjad÷lum ß f÷stu ver­lagi frekar en ß ver­lagi hvers ßrs, en afsta­a ferlanna innbyr­is vŠri ˇbreytt. Hi­ sama ß vi­ um myndir 3-7 sÝ­ar Ý ritger­inni. Gengislei­rÚttingin ß myndum 2-7 er ger­ samkvŠmt svo nefndri Atlas-a­fer­ Al■jˇ­abankans og felst Ý ■vÝ, a­ gjaldeyrir hvers lands er fŠr­ur yfir Ý BandarÝkjadali me­ ■vÝ a­ nota ■riggja ßra vegi­ me­altal opinberrar gengisskrßningar e­a a­ra sambŠrilega yfirfŠrslua­fer­, ef ■÷rf krefur (■.e. ef opinbert gengi gjaldmi­ilsins endurspeglar ekki ■ß raunverulegu gengisskrßningu, sem stu­zt er vi­ Ý millirÝkjavi­skiptum).

[15] Sjß William R. Easterly and Stanley Fischer, äThe Soviet Economic Decline,ô World Bank Economic Review 9, nr. 3, 1995, bls. 341-371.

[16] Til dŠmis jukust framl÷g SvÝa til TansanÝu smßtt og smßtt ˙r innan vi­ 1 prˇsent af landsframlei­slu TansanÝu ßri­ 1970 Ý um ■a­ bil 2 prˇsent um 1980. Og ■egar mest var, nßmu framl÷gin meira en 4 prˇsentum af landsframlei­slu Ý TansanÝu ß ßrunum 1989-1990. SÝ­an ■ß hefur samdrßttur Ý opinberum ˙tgj÷ldum Ý SvÝ■jˇ­ leitt til ■ess, a­ a­sto­ vi­ ■rˇunarl÷nd hefur dregizt snarlega saman, og a­sto­ vi­ TansanÝu ß ßrunum 1994-1995 var um ■a­ bil fjˇr­ungur af ■vÝ, sem h˙n var, ■egar mest lÚt. Heimild: SIDA (Al■jˇ­a■rˇunarstofnun SvÝ■jˇ­ar).

[17] Alfred Marshall, Principles of Economics, 8. ˙tgßfa., Macmillan, London, 1920, bls. 593.

[18] Sjß John Kenneth Galbraith, The Age of Uncertainty, 1977, AndrÚ Deutsch, London, bls. 214.

[19] Sjß Jeffrey D. Sachs, Poland's Jump to a Market Economy, MIT Press, Cambridge, Massachusetts, 1994.

[20] Ůa­ ger­i K˙ba einnig, en er ■ˇ enn sem fyrr ß hvÝnandi k˙punni eftir 40 ßra ߊtlunarb˙skap. Auki­ lŠsi er nau­synlegt, en ekki nŠgilegt skilyr­i fyrir hagsŠld.

[21] Svo sannarlega. Botsvana hefur or­i­ mj÷g illa fyrir bar­inu ß alnŠmisfaraldrinum. ┴ sÝ­ustu ßrum hafa lÝfslÝkur vi­ fŠ­ingu minnka­ ˙r 60 ßrum Ý 47 ßr. Ůrßtt fyrir ■etta hafa l÷ndin ■rj˙ b˙i­ vi­ s÷mu fˇlksfj÷lgun ß ßrunum 1985-1995, e­a 3 prˇsent ß ßri a­ me­altali. ┴ri­ 1997 nam fˇlksfj÷ldi Ý Botsvana 1,5 milljˇn og 18 milljˇnum Ý Gana, og Ý NÝgerÝu voru 118 milljˇnir.

[22] Sjß Stanley Fischer, äThe Role of Macroeconomic Factors in Growth,ô Journal of Monetary Economics 32, December 1993, bls. 485-512.

[23] Sjß ne­anmßlsgrein 10.

[24] Sjß Jeffrey D. Sachs og Andrew M. Warner, äNatural Resource Abundance and Economic Growth,ô HIID Development Discussion Paper No. 517a, 1995, og Gylfi Zoega, Tryggvi ١r Herbertsson og Ůorvaldur Gylfason, äA Mixed Blessing: Natural Resources and Economic Growth,ô Macroeconomic Dynamics 3, j˙nÝ 1999, bls. 204-225.

[25] Sjß Malcolm Knight, Norman Loayza og Delano Villaneuva, äThe Peace Dividend: Military Spending and Economic Growth,ô IMF Staff Papers 43, marz 1996, bls. 1-37.

[26] En ■ˇ ekki alveg, ■vÝ a­ frßvikin Ý tekjum ß mann me­al ■essara ■riggja landa eru hugsanlega řkt, ■ar sem ■jˇ­artekjur ■eirra eru ekki reikna­ar ß kaupmßttarkvar­a. ┴ kaupmßttarkvar­a ßri­ 1997 var ■jˇ­arframlei­sla ß mann ß Spßni 15.690 $ (■.e. al■jˇ­legir BandarÝkjadalir), 10.100 $ Ý ArgentÝnu og 9.110 $ Ý ┌r˙gvŠ (Tafla 1).

[27] Sjß til dŠmis David Rock, Argentina 1516-1987, University of California Press, Berkeley, California, 1987.

[28] Vegi­ me­altal af ˙tflutningshlutfalli heimsins Ý heild, ■ar sem hvert land er vegi­ eftir stŠr­ hagkerfisins, er lŠgra, e­a 21 prˇsent (1997), ■ar e­ stˇr l÷nd, sem flytja tilt÷lulega lÝti­ ˙t, sÚrstaklega BandarÝkin og Japan, vega ■yngra.

[29] W. Arthur Lewis, Some Aspects of Economic Development, Ghana Publishing Corporation, Accra and Tema, 1968. Nřlegar rannsˇknir benda ■ˇ til ■ess, a­ ■jˇ­ir ßn nßtt˙ruau­linda geti nß­ ÷rum hagvexti engu sÝ­ur en a­rar, jafnvel enn frekar. Sjß tilvÝsun Ý ne­anmßlsgrein 24.

 


Til baka