TannlŠkningar og tˇnlist

Menn skjˇta margir upp kryppu, ef einkaframtak og menntamßl eru nefnd Ý s÷mu svifum. Svipu­u mßli gegnir um heilbrig­ismßl: ■au eru heilagar křr eins og menntamßlin. Ůjˇnustan skal vera ˇkeypis, e­a ■vÝ sem nŠst, hva­ sem h˙n kostar. Margir stjˇrnmßlamenn og a­rir lßta engan bilbug ß sÚr finna, enda ■ˇtt fjßrskorturinn Ý heilbrig­is- og menntamßlum leggi stundum lamandi h÷nd ß ■jˇnustuna, sem fˇlki­ Ý landinu Štlast ■ˇ til a­ fß. Ůeir halda ßfram a­ berja h÷f­inu vi­ steininn og hamra ß ■vÝ, a­ menntun og heilbrig­is■jˇnusta ver­i a­ vera ˇkeypis ßfram sem endranŠr. Ůeir eiga vi­ ■a­, a­ menntun og lŠknishjßlp skuli a­ langmestu leyti kosta ˙r sameiginlegum sjˇ­um, enda ■ˇtt svigr˙mi­ ■ar sÚ ■r÷ngt og margir um hituna.

Skipulag heilbrig­is- og menntamßlanna ß ═slandi er komi­ Ý ■rot. ┴stŠ­an blasir vi­. Hugur fˇlks stendur til sÝfellt meiri, betri og dřrari menntunar og lŠknishjßlpar, eins og e­lilegt er, en rÝki­ fŠst ekki til a­ borga br˙sann. Hva­ er ■ß til rß­a? Ůa­ ver­ur a­ veita fˇlkinu sjßlfu svigr˙m til a­ br˙a bili­: ■a­ er eina fŠra lei­in ˙t ˙r vandanum. Menn ■urfa a­ hugsa verkaskiptingu almannavaldsins og almennings Ý heilbrig­is- og menntamßlum upp ß nřtt. Almannavaldi­ getur ekki haldi­ til streitu eiginlegri einokun sinni Ý heilbrig­is- og menntamßlum og haldi­ jafnframt ■jˇnustu sinni vi­ almenning langt undir vi­unandi m÷rkum. Ef rÝki­ er ekki f˙st e­a sveitarfÚl÷gin til a­ verja ■vÝ fÚ sem ■arf til heilbrig­is- og menntamßla, ■ß er ■eim ekki stŠtt ß ■vÝ lengur a­ meina fˇlki a­ br˙a bili­ me­ ■vÝ a­ kaupa sÚr sjßlft ß frjßlsum marka­i ■ß ■jˇnustu, sem almannavaldi­ hefur reynzt ˇfŠrt um a­ veita.

T÷kum dŠmi. Hßskˇli ═slands er Ý fjßr■r÷ng enn sem endranŠr m.a. vegna ■ess, a­ rÝki­ borgar honum fyrir fŠrri nemendur en skˇlinn ney­ist ■ˇ til a­ taka vi­ skv. l÷gum. Hßskˇlinn bi­ur ekki um a­ fß a­ br˙a bili­ me­ skˇlagj÷ldum sumpart vegna ■ess, a­ rÝki­ myndi a­ miklum lÝkindum neita ■eirri mßlaleitan umsvifalaust. Vi­skipta- og hagfrŠ­ideild Hßskˇlans innheimtir eigi a­ sÝ­ur skˇlagj÷ld af nemendum Ý sÚrhŠf­u framhaldsnßmi (MBA-nßmi) Ý vi­skiptafrŠ­um. Deildin hefur n˙ stigi­ nŠsta skref og be­i­ um leyfi til a­ leggja einnig gj÷ld ß nemendur Ý ÷­ru framhaldsnßmi. Ůa­ ver­ur ekki au­sˇtt, ef fyrri reynsla er h÷f­ til marks.

Skˇlagj÷ld Ý hßskˇlum eru n˙ or­i­ nŠr ■vÝ a­ vera regla en undantekning ˙ti Ý heimi. Ůegar bandarÝskir st˙dentar leita nßmslei­a utan landsteinanna, lÝta ■eir yfirleitt til annarra enskumŠlandi landa. Og hva­ skyldu ■eir ■urfa a­ grei­a Ý skˇlagj÷ld Ý gˇ­um rÝkishßskˇlum ■ar? Svari­ er (t÷lurnar eru hßmarkst÷lur ˙r ˙rtaksk÷nnun frß ßrinu 1999; margir grei­a minna): 600-800 ■˙sund krˇnur ß ßri Ý ┴stralÝu, 100 ■kr. Ý Botsv÷nu, 700 ■kr. Ý Kanada, 250 ■kr. Ý G÷nu, 150 ■kr. Ý KenÝu og MßritÝus, 100 ■kr. Ý NamibÝu, 400-600 ■kr. ß Nřja-Sjßlandi, 300 ■kr. Ý Singap˙r, 150 ■kr. Ý Su­ur-AfrÝku og 1,2-1,3 mkr. ß Bretlandi (talan ß vi­ um Oxford og Cambridge). Og ■vÝ ekki ■a­? HvÝ skyldu skattgrei­endur Ý einu landi kosta e­a grei­a ni­ur hßskˇlamenntun handa ˙tlendingum? Ůa­ gerum vi­ ■ˇ hÚr heima. Tuttugasti hver nemandi Ý Hßskˇla ═slands er ˙tlendingur, og vi­ ˙tskrifum ■ß alla ˇkeypis, ■.e. ■eim a­ kostna­arlausu.

Au­veldasta lei­in til a­ hŠtta ■vÝ a­ kosta hßskˇlamenntun handa ˙tlendingum e­a grei­a hana ni­ur er a­ innheimta skˇlagj÷ld. En ■ß vaknar spurning: eigum vi­ ■ß a­ leggja gjald ß ˙tlendinga fyrir s÷mu ■jˇnustu og vi­ veitum ═slendingum ˇkeypis? Ůa­ vŠri mismunun eftir ■jˇ­erni og ■ykir ekki gˇ­ latÝna. Ůennan vanda er hŠgt a­ leysa me­ ■vÝ a­ leggja einnig gjald ß Ýslenzka nemendur, en ■a­ gjald mŠtti ■ˇ hafa lŠgra e­a lßna fyrir ■vÝ Ý ljˇsi ■ess, a­ ═slendingar grei­a jafnan skatta hÚr heima fyrr e­a sÝ­ar. Ůetta er eins og til sjˇs, sřnist mÚr: grei­asta lei­in til a­ selja ˙tlendingum vei­iheimildir innan Ýslenzkrar l÷gs÷gu eftir ■vÝ sem ■urfa ■ykir til a­ komast inn Ý Evrˇpusambandi­ er a­ leggja einnig vei­igjald ß Ýslenzka ˙tvegsmenn.

Skˇlagj÷ld hafa tÝ­kazt frß ÷ndver­u Ý ■eim hluta Ýslenzka skˇlakerfisins, ■ar sem mÚr vir­ist grˇskan hafa veri­ einna mest. ╔g ß vi­ tˇnlistarskˇlana. Ůa­ er a­allega fyrir ■eirra tilstilli, hversu tˇnlistarlÝfi­ Ý landinu er fj÷lbreytt og blˇmlegt, enda ■ˇtt ■essum skˇlum sÚ ■r÷ngur stakkur skorinn eins og ÷­rum. ═ tˇnlistarskˇlunum ■ykir ÷llum sjßlfsagt a­ grei­a ■a­ gjald, sem upp er sett. S÷ngskˇlinn Ý ReykjavÝk aflar t.a.m. 30% tekna sinna me­ innheimtu skˇlagjalda, sem leika ß bilinu 85-205 ■˙sund krˇnur ß nemanda ß ßri. SveitarfÚl÷g grei­a f÷st laun starfsmanna a­ vissu marki. Ůessi verkaskipting vir­ist hafa reynzt vel og gŠti reynzt gagnleg fyrirmynd annars sta­ar Ý skˇlakerfinu, ekki a­eins Ý ■eim hßskˇlum, sem hafa ekki enn fengi­ heimild til a­ fara ■essa lei­, heldur einnig Ý framhaldsskˇlum. Ůetta ■arf a­ sko­a. Listahßskˇlinn innheimtir 120 ■˙sund krˇnur af hverjum nemanda ß ßri.

Innlendar fyrirmyndir a­ nřju og betra b˙skaparlagi Ý heilbrig­ismßlunum eru einnig til ľ og enn skřrari, ef eitthva­ er. TannlŠkningar hafa veri­ frjßlsar ß ═slandi frß fyrstu tÝ­. TannlŠknastofur eru einkastofur. Ůjˇnustan, sem ■Šr veita, er fj÷lbreytt og eftir ■vÝ misdřr. Ůeir, sem leggja mikla rŠkt vi­ tennurnar Ý sÚr, sŠkja dřrar tannlŠknastofur. A­rir verja minna fÚ Ý ■essu skyni, allt eftir smekk og ■÷rfum og, jß, efnahag. RÝki­ grei­ir til hßlfs tannlŠkningar handa b÷rnum og unglingum til 18 ßra aldurs og einnig elli- og ÷rorkulÝfeyris■egum, en vinnufŠrt fullor­i­ fˇlk ■arf a­ standa straum af tannlŠknishjßlp ß eigin vegum. Ůetta fyrirkomulag hefur reynzt vel. Tannheilbrig­i ═slendinga er Ý gˇ­u horfi ß heimsvÝsu og hefur aukizt undangengin ßr me­ auknum forv÷rnum og gˇ­ri og a­gengilegri tannlŠknis■jˇnustu, en ß mˇti ■essu vegur a­ vÝsu ˇtŠpilegt sykurßt (50 kg ß mann ß ßri hÚr heima ß mˇti 40 kg annars sta­ar um Nor­url÷nd), einkum gosdrykkja■amb. Og hver hefur heyrt tala­ um bi­lista Ý tannheilbrig­is■jˇnustunni? Ůeir eru engir, nema hva­: marka­urinn sÚr fyrir ■vÝ. Menn komast fyrr til tannlŠknis en til flestra annarra lŠkna vegna ■ess, a­ ver­myndunin er frjßls, svo a­ fˇlk gerir sÚr vel grein fyrir ■vÝ, hva­ hlutirnir kosta. Frambo­ og eftirspurn haldast Ý hendur. Ef tannskemmdir og tannlos vŠru landlŠg ß ═slandi, gŠtu menn e.t.v. haldi­ ■vÝ fram, a­ einkaframtak og marka­sb˙skapur Šttu illa vi­ Ý tannlŠkningum, en svo er ekki, ■vÝ a­ tannheilsa ■jˇ­arinnar er Ý ßgŠtu lagi.

Ůa­ vir­ist liggja beint vi­ a­ ■reifa sig ßfram Ý ßtt a­ sams konar b˙skaparlagi Ý řmsum ÷­rum greinum heilbrig­is■jˇnustunnar. Ůessi ■rˇun er ■egar hafin, svo sem sÝfellt fleiri einkalŠknastofur vitna um. S˙ skylda hvÝlir eigi a­ sÝ­ur ß samfÚlaginu a­ vernda b÷rn gegn vondum foreldrum eins og hŠgt er og tryggja ■eim, sem h÷llum fŠti standa, vi­unandi lŠknis■jˇnustu. Meira jafnvŠgi Ý verkaskiptingu milli almannavalds og almennings ■arf ekki a­ bitna ß rÚttlŠtis- og jafna­arsjˇnarmi­um, sem sßtt rÝkir um Ý samfÚlaginu a­ halda Ý hei­ri. Íryggisnet velfer­arrÝkisins ■arf a­ vera ■Úttri­i­, en ■a­ ■arf ekki a­ flŠkjast Ý gangverk ■jˇ­arb˙skaparins.

═slendingar sitja gjarnan bß­um megin gir­ingar Ý einu. Ůegar ßfengisbanninu var lÚtt af ■jˇ­inni ßri­ 1935, ■ß var bjˇrnum sleppt, svo a­ hann var bannvara ßfram Ý hßlfa ÷ld. Ni­urnj÷rva­ur rÝkisrekstur Ý almennri heilbrig­is■jˇnustu ßsamt frjßlsum einkab˙skap Ý tannheilbrig­is■jˇnustu er anna­ dŠmi um ■ennan ■jˇ­arsßlarklofa. ═sland er ekki nˇgu langt komi­ ß ■roskaferlinum frß mi­střr­um ߊtlunarb˙skap Ý řmsum greinum til blanda­s marka­sb˙skapar af ■vÝ tagi, sem tÝ­kast Ý nßlŠgum l÷ndum og hefur fŠrt ■eim og okkur ■ß hagsŠld, sem vi­ b˙um n˙ vi­. ═slendingar eru t.a.m. nřb˙nir a­ einkavŠ­a vi­skiptabankana, langt ß eftir komm˙nistarÝkjunum fyrrverandi Ý Austur-Evrˇpu, og hefur ˇneitanlega gengi­ ß řmsu ß ■eim vettvangi. Vi­ eigum me­ lÝku lagi eftir a­ fŠra skipulag heilbrig­is- og menntamßlanna Ý betra horf Ý samrŠmi vi­ kall og kr÷fur tÝmans. Eftir hverju eru menn alltaf a­ bÝ­a?

Lesbˇk Morgunbla­sins, 3. jan˙ar 2004.


Til baka