Vandamßl hvers?

Tveir af helztu frumkv÷­lum atvinnulÝfsins lÚtu nřlega falla ummŠli, sem hljˇta a­ vekja eftirtekt og umhugsun, hvor ß sinn hßtt. Bj÷rgˇlfur Thor Bj÷rgˇlfsson, annar a­aleigandi Landsbankans og Straums, vakti Ý sjˇnvarpsvi­tali mßls ß ■eim m÷guleika, a­ ═slendingar taki upp svissneskan franka Ý sta­ krˇnunnar til a­ draga ˙r ■eirri ßhŠttu og ˇvissu, sem krˇnan leggur akkerislaus ß efnahagslÝfi­, af ■vÝ a­ h˙n er ÷rmynt og mß sÝn ekki mikils Ý ˇlgusjˇ heimsfjßrmßlanna. Tillaga Bj÷rgˇlfs vitnar ekki um gl÷ggt hagskyn, enda hefur h˙n engan hljˇmgrunn fengi­, jafnvel ekki me­al stjˇrnmßlamanna. Enginn mßlsmetandi vi­skiptalei­togi Ý Noregi myndi tefla fram svo frßleitri hugmynd Ý umrŠ­um um afst÷­u Nor­manna til ESB, nÚ heldur heyr­ust slÝk sjˇnarmi­ Ý a­draganda a­ildar Finnlands og SvÝ■jˇ­ar a­ ESB ß sÝnum tÝma. Hluthafar Ý fyrirtŠkjum ■ar gŠtu ekki bori­ ˇskora­ traust til vi­skiptalei­toga, sem lÚti svo athugunarlaus ummŠli falla um svo mikilvŠgt mßl. Stjˇrnmßlamenn leyfa sÚr a­ tala ˙t og su­ur, ■a­ er ■eirra hßttur sumra hÚr frß gamalli tÝ­ langt umfram nßlŠg l÷nd, og enginn kippir sÚr upp vi­ ■a­. En vi­skiptalei­togar nřrrar kynslˇ­ar ■urfa a­ standast strangari kr÷fur. Tillaga Bj÷rgˇlfs er frßleit vegna ■ess, a­ me­ ■vÝ a­ taka upp svissneskan franka sem l÷geyri myndu ═slendingar kasta frß sÚr ÷llum kostum fullrar a­ildar a­ ESB ÷­rum en f÷stu gengi og segja sig um lei­ ˙r l÷gum vi­ ■Šr ■jˇ­ir, sem vi­ h÷fum allan lř­veldistÝmann e­a lengur haft nßnast samneyti vi­. Till÷gu Bj÷rgˇlfs svipar til fur­uhugmynda Ý ■ß veru, a­ ═slendingar taki upp evruna ß eigin spřtur lÝkt og Svartfellingar og fßeinar a­rar utangar­s■jˇ­ir. H˙n vir­ist hafa veri­ sett fram til a­ koma til mˇts vi­ sjˇnarmi­ stjˇrnmßlamanna, einkum Ý SjßlfstŠ­isflokknum, sem mega ekki til ■ess hugsa a­ missa andliti­ me­ ■vÝ a­ lßta af mosavaxinni andst÷­u sinni vi­ inng÷ngu ═slands Ý ESB. Hin ummŠlin voru Ý RÝkis˙tvarpinu h÷f­ eftir Jˇni ┴sgeiri Jˇhannessyni, einum af ˇbeinum kj÷lfestuhluth÷fum Glitnis: „Takist Ýslensku b÷nkunum ekki a­ fjßrmagna sig er ■a­ vandamßl ■jˇ­arinnar allrar.“ Ůessa afst÷­u bankahluthafans ■arf a­ sko­a Ý ljˇsi ummŠla forsŠtisrß­herra ß Al■ingi nřlega um ˇbeina ßbyrg­ rÝkisins ß b÷nkunum. Jˇn ┴sgeir sag­i, a­ ■a­ virtist vera ßlit manna ˙ti Ý heimi, a­ Ýslensku bankarnir sÚu „hreinlega gjald■rota.“ Daginn eftir drˇ hann Ý land og sag­ist telja, a­ bankarnir standi vel. Hann lřsti ■eirri sko­un, a­ ═slendingar ■urfi a­ ganga Ý ESB, svo a­ bankarnir geti haldi­ ßfram a­ vaxa. Jˇni ┴sgeiri er ■a­ sřnilega jafnljˇst og ÷­rum mßlsmetandi vi­skiptalei­togum Ý nßlŠgum l÷ndum, a­ hag atvinnulÝfsins er bezt borgi­ innan ESB. Andsta­a gegn a­ild hlřtur a­ berast ˙r ÷­rum ßttum. En Samt÷k atvinnulÝfsins geta samt Ý hvorugan fˇtinn stigi­ nema kannski ß leynifundum, ekki frekar en V÷r­ur e­a Hv÷t. Eru bankarnir of stˇrir til a­ standa ß eigin fˇtum e­a falla? – eins og sagt var ß sinni tÝ­ um Samband Ýslenzkra samvinnufÚlaga. ╔g segi nei. Bankarnir ver­a a­ standa ß eigin fˇtum. Ůeir geta ekki veri­ ■ekktir fyrir a­ hlaupa undir pilsfald rÝkisins. ═ fyrsta lagi er beinni rÝkisßbyrg­ ß b÷nkunum ekki lengur til a­ dreifa, enda eru ■eir n˙ Ý einkaeigu. InnstŠ­ur eru trygg­ar, en ekki til fulls; l÷gum frß 1999 er Štla­ a­ „veita innstŠ­ueigendum Ý vi­skiptab÷nkum og sparisjˇ­um ... lßgmarksvernd.“ ═ annan sta­ eru Ýslenzku bankarnir n˙ me­ annan fˇtinn Ý ˙tl÷ndum. HvÝ skyldu Ýslenzkir skattgrei­endur ■urfa a­ ßbyrgjast vi­skipti bankanna erlendis? ┌trßs bankanna til annarra landa hlaut a­ fela Ý sÚr afsal rÝkisßbyrg­ar. Ůessu afsali ■urfa bankarnir n˙ a­ gefnu tilefni a­ gangast vi­ vafningalaust. ═ ■ri­ja lagi getur a­eins ein bj÷rgunara­ger­ komi­ til greina af hßlfu rÝkisins, skyldu bankarnir komast Ý kr÷ggur og kalla eftir hjßlp. Ůa­ er tÝmabundin endur■jˇ­nřting af ■vÝ tagi, sem grÝpa ■urfti til Ý bankakreppunni ß Nor­url÷ndum 1988-93 og n˙ sÝ­ast fyrir nokkrum d÷gum ß Bretlandi. Hafi bankarnir fari­ sÚr svo ˇ­slega, a­ ■eir reynist „hreinlega gjald■rota,“ eins og Jˇn ┴sgeir Jˇhannesson řja­i a­, hlřtur einkavŠ­ing ■eirra a­ teljast hafa mistekizt svo hrapallega, a­ nau­syn beri til a­ koma b÷nkunum Ý betri hendur og draga n˙verandi eigendur ■eirra til ßbyrg­ar frekar en skattgrei­endur e­a a­ra saklausa vegfarendur. Fari svo, hefur mikill vaxtamunur – hßir ˙tlßnsvextir, lßgir innlßnvextir – Ý verndu­u fßkeppnisumhverfi ekki duga­ b÷nkunum til a­ spjara sig og ekki heldur forgj÷fin til eigendanna, sem fˇlst Ý einkavŠ­ingu bankanna langt undir marka­sver­i a­ mati RÝkisendursko­unar.

FrÚttabla­i­, 21. febr˙ar 2008.


Til baka