Varnir ═slands og annarra landa  

MÚr er kunnugt um a­eins eitt herlaust land Ý heiminum. Ůa­ er KostarÝka: herinn ■ar var lag­ur ni­ur ßri­ 1948. Landi­ er helmingi minna en ═sland og liggur bŠ­i a­ Atlantshafi og Kyrrahafi, ■etta er ■roska­ lř­rŠ­isrÝki, fˇlksfj÷ldinn er tŠpar 4 milljˇnir. Landi­ er samt ekki varnarlaust, ■vÝ a­ ■jˇ­varnarli­i­ telur r÷sklega 4 ■˙sund manns. Kostna­urinn, sem fylgir ■vÝ, nemur tŠplega 1% af ■jˇ­arframlei­slunni ■arna su­ur frß.

Hva­ kosta landvarnir um heiminn? Dřrastar eru ■Šr Ý K˙veit: frß 1989 til 1999 v÷r­u K˙veitar a­ jafna­i um 30% af ■jˇ­arframlei­slu sinni til landvarna, enda rÚ­ust ═rakar inn Ý landi­ ß tÝmabilinu. Nor­ur-Kˇrea ver nßlŠgt fjˇr­ungi ■jˇ­arframlei­slunnar til varnarmßla ľ ■jˇ­, sem ß bˇkstaflega ekki bˇt fyrir rassinn ß sÚr. Sßdi-ArabÝa rß­stafar r÷skum sj÷ttungi ■jˇ­arframlei­slunnar til landvarna og ═srael 10%, eins og BosnÝa og ═rak. Og ■annig getum vi­ fikra­ okkur ni­ur eftir listanum, ■anga­ til vi­ komum a­ l÷ndum eins og R˙sslandi (6%), BandarÝkjunum (4%), KÝna (3%), Noregi (3%) og Danm÷rku (2%). ═sland rekur lestina: vi­ h÷fum, einir ■jˇ­a, ekki ■urft a­ ey­a svo miklu sem einni krˇnu til eigin varna.

═slendingar hafa ■vert ß mˇti haft umtalsver­ar tekjur af veru varnarli­sins hÚr ß landi. Ůessar tekjur hafa a­ jafna­i numi­ um 2% af landsframlei­slunni undangengna ßratugi, ■ˇtt ■Šr hafi a­ vÝsu minnka­ lÝtils hßttar sÝ­ustu ßr, og eru řmsir a­rir li­ir ■ß ekki taldir me­, svo sem vi­hald KeflavÝkurflugvallar, sem kostar sitt og varnarli­i­ hefur sÚ­ um ═slendingum a­ kostna­arlausu. Til samanbur­ar mß nefna, a­ ˙tgj÷ld almannavaldsins til frŠ­slumßla ß framhalds- og hßskˇlastigi hafa numi­ um 2% af landsframlei­slu sÝ­an 1990.

TvŠr sto­ir

Vera varnarli­sins Ý landinu hefur hvÝlt ß tveim meginsto­um. Meiri hluti ■ings og ■jˇ­ar kaus ß sÝnum tÝma a­ leggja ■ennan skerf ľ a­st÷­u handa varnarli­i ľ til sameiginlegra varna Atlantshafs■jˇ­anna og tryggja ■ß eigin varnir um lei­, landinu a­ kostna­arlausu. A­ildinni a­ Atlantshafsbandalaginu var Štla­ a­ verja landi­ me­ ■vÝ mˇti, a­ ßrßs ß eitt a­ildarrÝki jafngilti ßrßs ß ■au ÷ll samkvŠmt stofnsßttmßla bandalagsins. Ůetta var ■ˇ ekki tali­ duga af hagkvŠmnisßstŠ­um, heldur ■ˇtti rß­legt a­ hafa einnig varnarli­ Ý landinu, ■ˇtt ekki vŠri til annars en a­ verjast ˇvŠntri innrßs utan ˙r heimi, eins og ger­ist t.d. ßri­ 1809, ■egar J÷rundur hundadagakonungur rŠndi v÷ldum hÚr um hrÝ­. ═slendingar stˇ­u varnarlausir, og ■a­ kom Ý hlut a­vÝfandi ensks skipstjˇra a­ handtaka J÷rund og flytja hann burt Ý b÷ndum.

R÷krŠ­ur um varnir ═slands eiga sÚr langa s÷gu. R÷k ■eirra, sem t÷ldu ═sland ekki hafa efni ß ■vÝ a­ slÝta til fulls sambandinu vi­ Dani fyrir 100 ßrum, lutu me­al annars a­ landv÷rnum. Gefum Valtř Gu­mundssyni or­i­, en hann fjalla­i yfirleitt af meiri hyggindum um Ýslenzk mßl en flestir a­rir menn um hans daga. Tilvitnunin er frß ßrinu 1906.

,,Sumir ľ ■eir sem lengst ganga ľ vilja heimta fullkominn a­skilna­ vi­ Dani og setja ß fˇt lř­veldi eins og Ý forn÷ld. Au­vita­ vŠri ■etta bezt af ÷llu, ef ■a­ vŠri framkvŠmanlegt. En Úg sÚ engan m÷guleika til a­ jafn fßmenn og fßtŠk ■jˇ­ geti sta­izt sem sjßlfstŠtt rÝki eins og n˙ er h÷gum hßtta­ Ý heiminum. ١ h˙n gŠti ■a­ Ý forn÷ld, ■ß var allt ÷­ru mßli a­ gegna. Ůß var ßstandi­ hjß nßgranna■jˇ­unum allt anna­, og meira a­ segja hef­i engin ■eirra ■ß geta­ teki­ ═sland herskildi, ■ˇ ■Šr hef­u vilja­. Ůa­ var ekki eins au­gert a­ stefna her yfir h÷fin ■ß eins og n˙.ö

Valtřr reyndist forspßr a­ ■vÝ leyti, a­ ═slendingar hafa aldrei ■urft e­a treyst sÚr til a­ standa straum af v÷rnum landsins. Lř­veldi var ekki stofna­ ß ═slandi fyrr en ˙tsÚ­ var um, hversu v÷rnum landsins yr­i fyrir komi­, enda ■ˇtt nokkur ßr li­u frß lř­veldisstofnuninni 1944 ■ar til  varnarsamningurinn var ger­ur vi­ BandarÝkin 1951. Ůa­ er einsdŠmi, a­ fullvalda ■jˇ­ takist a­ varpa landvarnarkostna­i a­ ÷llu leyti ß her­ar annarra ■jˇ­a.

L÷ggŠzla og landv÷rn

BandarÝkjastjˇrn vir­ist n˙ hafa komizt a­ ■eirri ni­urst÷­u, a­ ■ess gerist ekki lengur ■÷rf a­ hafa varnarli­ ß ═slandi til a­ tryggja sameiginlegar varnir AtlantshafsrÝkjanna, enda er kalda strÝ­inu loki­. Eftir stendur ■ß nau­syn ■ess a­ tryggja ÷ryggi ═slands. Hvernig Štlar rÝkisstjˇrn, sem getur ekki einu sinni haldi­ uppi lßgmarksl÷ggŠzlu Ý hjarta ReykjavÝkur um helgar, a­ fara a­ ■vÝ a­ tryggja varnir ═slands? Ůa­ ver­ur frˇ­legt a­ fylgjast me­ ■vÝ.

FrÚttabla­i­, 19. j˙nÝ 2003.


Til baka