Hva kostar versamr?

Til hvers eru samkeppnislg? eim er tla a vernda neytendur gegn einokun og fkeppni. Samkeppnislg mia m..o. til ess a tryggja neytendum sem mestan vinning af frjlsri samkeppni. Ef fyrirtki vru fullfrjls a v a fara snu fram n ahalds og eftirlits, myndu au sum rotta sig saman gegn neytendum og draga r framleislu og jnustu til a knja afuraveri upp vi kostna almennings.

Kngur og drottning

Samkeppnislgum er fyrsta lagi tla a sporna gegn einokunartilburum framleienda. Ntmasamkeppnislggjf er reist eirri forsendu, a hagur neytenda fari jafnan saman vi jarhag markai. heilbrigu markashagkerfi er neytandinn bi kngur og drottning rki snu. essu er verfugt fari undir tlunarbskap eins og Sovtrkjunum slugu, v a ar var rki eini framleiandi nr allrar vru og jnustu: einokunin var altk. Neytendur stu nttrlega eftir me srt enni, og hagkerfi hrundi.

Gmul lg gegn hringamyndun Bandarkjunum og annars staar jna sama hlutverki og ntmasamkeppnislg. essi lg eru a vsu umdeild ar vestra, v a stundum httar annig til markai, a neytendur geta haft hag af v, a fyrirtki jappi sr saman og einstk fyrirtki ni sterkri stu markai. Mlaferlin gegn Microsoft Bandarkjunum nlega vitna um vandann. Microsoft hefur til essa tekizt a hrinda rsunum, enda voru a ekki neytendur, sem fengu kruvaldi til a hfa ml, heldur arir hugbnaarframleiendur.

Vn klpa hverjum mnui

Hversu ungar byrar urfa neytendur a bera, egar fyrirtkjum gefst fri a gera samsri gegn neytendum? me v t.d. a hafa me sr lglegt samr um verlagningu. Almennt og yfirleitt er svari etta: neytendur geta bei verulegt tjn af samri framleienda, enda vri ella ekki rf v a gera gagnrstafanir lgum og halda ti opinberum stofnunum til a tryggja samkeppni og torvelda einokunartilburi fkeppnismarkai. Og n vaknar brennandi spurning: hva hefur meint versamr oluflaganna kosta slenzka neytendur? ef frumskrsla Samkeppnisstofnunar er hf til marks. ur en lengra er haldi, arf a rtta, a lokaskrsla Samkeppnisstofnunar hefur ekki enn liti dagsins ljs. a er eigi a sur vert og tmabrt a velta v fyrir sr, hversu miki tjn neytendur kunni a hafa bei af meintu versamri.

Skoum n tlurnar, og einskorum r vi flksbla, v a blar og bensn standa flestu flki nst olumarkai, enda tt blabensn nemi minna en fjrungi af seldu eldsneyti. slandi eru n um 160 sund flksblar skv. upplsingum Hagstofunnar og aka a gizka 15 sund klmetra a jafnai ri hver og einn: etta gerir samtals 2.400 milljnir ekna klmetra um landi hverju ri. Hugsum okkur, a mealbll eyi 10 bensnltrum hverja 100 klmetra, ea einum ltra hverja 10 klmetra, svo a flksblar brenna alls 240 milljnum bensnltra ri. Setjum n svo til einfldunar, a meint versamr oluflaganna hafi hkka bensnver um eina krnu hvern ltra. S svo, hefur oluflgunum tekizt a n 240 milljnum krna ri af neytendum umfram fjrh, sem kumenn hefu ella greitt fyrir sama bensnmagn, n samrs. Er a miki ea lti? essi fjrh, 240 milljnir ri, jafngildir 300 krnum mnui hverja fjgurra manna fjlskyldu landinu. Hafi meint versamr hkka bensnveri um 2 krnur hvern ltra, erum vi a tala um 600 krnur mnui og annig fram. a munar um minna.

Sama lgml

etta er a snnu lttari byri en landsflki arf a bera vegna bverndarstefnunnar, en ar nam kostnaurinn 17.000 krnum mnui hverja fjgurra manna fjlskyldu, sast egar a var g (1999). En tt umfangi s lkt, lta bi fyrirbrin eigi a sur sama lgmli, sem er etta: Rjum neytendur! tli Brsnef brosi ekki grfinni?

Lesandinn getur leiki sr a v a lagfra forsendurnar a framan og reikna dmi upp ntt. Enginn getur a svo stddu vita me vissu, hvort meint versamr hefur n a hkka bensnltraveri um eina krnu ea tvr ea fleiri. Hr hefur eingngu veri fjalla um flksbla. a arf a taka flutningabla, flugvlar og skip me reikninginn til a f rtta mynd af heildarkostnai neytenda af meintu versamri oluflaganna. a bur.

Frttablai, 21. gst 2003.


Til baka