Kennsla Helgu Kress

Nokkur nßmskei­, kennd ß sÝ­ustu ßrum

 

Írnßmskei­

Engin hornkerling vil Úg vera": Hallger­ur Ý Njßlu.

Fjˇrar kennslustundir. HugvÝsindasvi­ Hßskˇla ═slands, ┴rnagar­ur, 5. mars 2011.

 

BA-stig

ABF209 G SendibrÚf og brÚfabˇkmenntir (10 e) 4 F ß viku, vor 2009

Fjalla­ ver­ur um sendibrÚfi­ frß s÷gulegu og samtÝmalegu sjˇnarmi­i sem form og or­rŠ­u, notkun ■ess og merkingu Ý bˇkmenntum og ßhrif ■ess ß brÚfabˇkmenntir og upphaf skßlds÷gunnar. Einnig ver­a kynnt nřjustu frŠ­irit um efni og lesi­ ˙rval af mismunandi tegundum brÚfa, svo sem ßstarbrÚfa, skßldabrÚfa, sorgarbrÚfa, brÚfa sem ekki voru send, og einnig valdar smßs÷gur og kaflar ˙r skßlds÷gum, m.a. Possession (1990) eftir A.S. Byatt. Lesefni ver­ur řmist ß Ýslensku e­a ensku. Vinna ß nßmskei­inu krefst virkrar ■ßttt÷ku. Kennsla fer fram Ý fyrirlestrum kennara, verkefnum, munnlegum og skriflegum, umrŠ­um og hˇpvinnu. Kennt er einu sinni Ý viku ■rjß samfellda tÝma. 

05.00.29-030 Nor­urlandabˇkmenntir (5e) 4F ß viku, haust 2008

Fjalla­ ver­ur um bˇkmenntir Nor­urlanda frß fyrri hluta 19. aldar til mi­rar 20. aldar me­ sÚrst÷ku tilliti til kynfer­is, ■jˇ­ernis, samfÚlags og nßtt˙ru. L÷g­ ver­ur ßhersla ß textagreiningu og lesin ver­a valin bˇkmenntaverk (skßlds÷gur, leikrit, smßs÷gur og ljˇ­) sem og frŠ­irit Ý tengslum vi­ ■au.  Kennt ver­ur ■rjß samfellda tÝma ß ■ri­jud÷gum kl. 1.20-15.40 Ý stofu A 207. Regluleg mŠting og virk ■ßtttaka ßskilin.

05.00.12 Mi­aldabˇkmenntir (5e) 4 F ß viku, haust  2007

Fjalla­ ver­ur um japanskar og  evrˇpskar mi­aldabˇkmenntir me­ sÚrst÷ku tilliti til uppsprettu■ßtta  ■eirra, svo sem kynfer­is, lÝkama, ■jˇ­ernis og nßtt˙ru. Fjalla­ ver­ur um munnlega hef­ og ritmenningu og leitast vi­ a­ tengja ■etta  tveimur mˇtmenningum mi­alda, ■.e. al■ř­umenningu og kvennamenningu, gagnstŠtt rÝkjandi bˇkmenntahef­ og bˇkmenntastofnun. Lesnir ver­a valdir bˇkmenntatextar og kaflar ˙r frŠ­iritum.

05.00.40 Kynjamyndir  (5e) 4F ß viku, vor 2007

Fjalla­ ver­ur um nokkrar frŠgustu karl- og kvenlřsingar heimsbˇkmenntanna frß Hˇmer til mi­rar 20. aldar frß kynjafrŠ­ilegu sjˇnarhorni. Me­al verka sem tekin ver­a fyrir eru Odysseifskvi­a, AntÝgˇna, Medea, Njßla, Faust, Macbeth, Hamlet, Anna Karenina, Fa­irinn, Hedda Gabler, Dau­inn Ý Feneyjum (saga og kvikmynd), Hamskiptin (Umskiptin) og Salka Valka (saga og kvikmynd). Einnig ver­ur huga­ a­ myndskreytingum tengdum verkunum og hvernig persˇnur ■eirra hafa veri­ t˙lka­ar bŠ­i Ý myndlist og frŠ­um. Kennsla fer fram Ý fyrirlestrum kennara, umrŠ­um og hˇpvinnu. Nßmsmat byggist ß stuttri ritger­ og skriflegu prˇfi Ý lok misseris. Kennsla er ß ■ri­jud÷gum kl. 10.00-11.30 (stofa L 103) og fimmtud÷gum kl. 13.20-14.50 (stofa ┴ 423). Regluleg tÝmasˇkn er ßskilin.

05.40.66 Mßlstofa: Jˇnas HallgrÝmsson (2,5e), 2F ß viku, vor 2007

Mßlstofan var samstarfsverkefni margra, sjß kennsluskrß. Umsjˇn: Sveinn Yngvi Egilsson. Kennsla er ß mi­vikud÷gum kl. 10.00-11.30 Ý stofu ┴ 423. Hluti Helgu Kress nefndist "Landi­, skßldskapurinn, konan og gu­" og ver­ur 14. og 21. mars. Nßmsefni fyrri vikunnar var "Grasafer­" eftir Jˇnas HallgrÝmsson og ■a­ sem um hana hefur veri­ skrifa­, m.a. "┤Sßu­ ■i­ hana systur mÝna?┤ Grasafer­ Jˇnasar HallgrÝmssonar og upphaf Ýslenskrar sagnaritunar", Ý greinasafni Helgu Kress, Speglanir. Konur Ý Ýslenskri bˇkmenntahef­ og bˇkmenntas÷gu, ReykjavÝk: Hßskˇli ═slands, Rannsˇknastofa Ý kvennafrŠ­um, 2000. (Upphaflega Ý SkÝrni, hausthefti 1989). Nßmsefni sÝ­ari vikunnar eru valin ljˇ­, m.a. "╔g bi­ a­ heilsa", "Fjalli­ Skjaldbrei­ur", "Til herra Pßls Gaimard", "Gunnarshˇlmi", Hulduljˇ­", "S÷knu­ur" (Man Úg ■ig, mey) og "Fer­alok".

05.09.09 Sagas of Icelanders (2,5e), 2F ß viku, vor 2007

Kennarar voru Torfi Tulinius (umsjˇn), ┴rmann Jakobsson og Helga Kress. Kennsla var ß mi­vikud÷gum kl. 8.20-9.50 Ý stofu NG 201. Kennsla fˇr fram ß ensku og textar lesnir Ý enskri ■ř­ingu. TÝmar Helgu Kress voru eftirfarandi:

21. febr˙ar: FˇstbrŠ­rasaga. (FˇstbrŠ­alagi­, bardagalřsingar, kvennafar)

7. mars: Au­unar■ßttur og Ůorsteins ■ßttur skelks (═slendingar vi­ konungshir­)

14. mars: LaxdŠlasaga (FlŠ­i, kvenleiki og grˇteska)

21. mars: Njßlssaga (Hallger­ur, bor­h÷ld, brennan)

05.00.01 A­fer­ir og hugt÷k  (5e) 4F og 1U ß viku, haust 2006

Ůetta er inngangsnßmskei­ og myndar grundv÷ll annars nßms Ý almennri bˇkmenntafrŠ­i. Markmi­ ■ess er a­ kynna nemendum helstu bˇkmenntafrŠ­ileg hugt÷k og undirst÷­uatri­i Ý a­fer­afrŠ­i og veita ■eim nokkra ■jßlfun Ý textagreiningu. Kennsla fer fram Ý fyrirlestrum kennara, umrŠ­utÝmum og hˇpvinnu. Nßmsmat byggist ß skriflegu lokaprˇfi og verkefnum sem dreif­ eru ß misseri­. Regluleg tÝmasˇkn er ßskilin.

05.00.34-900 FemÝnÝskar bˇkmenntarannsˇknir  (5e)  4F ß viku, haust 2005

Fjalla­ ver­ur um hugt÷k og helstu kenningar Ý femÝnÝskri bˇkmennta- og menningarfrŠ­i, einkum sÝ­ustu ßra. Lesin ver­a frŠ­irit um efni­ og valdir textar eftir Ýslenska og erlenda h÷funda af bß­um kynjum. SÚrst÷k ßhersla ver­ur l÷g­ ß textagreiningu og frŠ­ilega framsetningu. Kennsla fer fram Ý fyrirlestrum kennara, verkefnum nemenda og umrŠ­um. Nßmsmat felst Ý ritger­ og skriflegu prˇfi Ý lok misseris. Regluleg tÝmasˇkn er ßskilin.

05.00.12 Japanskar bˇkmenntir (2,5e) 2F ß viku, vor 2004

Fjalla­ ver­ur um japanskar mi­aldabˇkmenntir og bˇkmenntir 20. aldar.

05.00.20 Konur Ý mi­aldatextum (5e) 4F, vor 2001

Fjalla­ ver­ur um birtingarmyndir kvenna Ý evrˇpskum og jap÷nskum mi­aldabˇkmenntum frß kvennafrŠ­ilegu sjˇnarhorni og me­ sÚrstakri ßherslu ß ritum eftir konur. Lesnir ver­a valdir bˇkmenntatextar og kaflar ˙r frŠ­iritum.

MA-stig

ABF401 F Mßlstofa: FrŠ­ileg vinnubr÷g­ (5-10 e) vor 2009

Fjalla­ ver­ur um frŠ­ileg vinnubr÷g­ vi­ rannsˇknarritger­ir og nemendur ■jßlfa­ir Ý a­ beita ■eim. Me­al atri­a sem tekin ver­a fyrir eru efnist÷k og rannsˇknarspurning, a­fer­afrŠ­i, kenningar frŠ­imanna og hugtakanotkun, sjˇnarhorn, mßlfar og stÝll, tilvitnanir og frßgangur. Einnig ver­ur kenndur prˇfarkalestur og hvernig b˙a ß handrit til prentunar. Kennsla fer fram Ý fyrirlestrum kennara, umrŠ­um og Šfingum.

05.01.18 Mßlstofa: Karnival og kynfer­i Ý ═slendingas÷gum (2,5e) 2F ß viku, haust 2006 

Fjalla­ ver­ur um karl- og kvenlřsingar Ý ═slendingas÷gum ˙t frß kenningum um karnival, einkum Bakhtins Ý Rabelais and his World (1968 og sÝ­ari ˙tgßfur). H÷fu­ßhersla ver­ur l÷g­ ß Njßlu, en einnig ver­a lesnir kaflar ˙r Egilss÷gu, FˇstbrŠ­ras÷gu og Grettiss÷gu. Ůß ver­ur huga­ a­ rannsˇknas÷gu sagnanna og t˙lkunum ß ■eim. Nßmsmat byggist ß stuttri ritger­ og skriflegu prˇfi Ý lok misseris. HŠgt er a­ fß mßlstofuna metna til 5e me­ ■vÝ a­ bŠta vi­ verkefni.

05.01.26 Mßlstofa: FrŠ­ileg vinnubr÷g­ (2,5e) 2F ß viku, haust 2005

Fjalla­ ver­ur um frŠ­ileg vinnubr÷g­ vi­ rannsˇknarritger­ir og nemendur ■jßlfa­ir Ý a­ beita ■eim. Af atri­um sem tekin ver­a fyrir mß nefna rannsˇknarspurningu og efnist÷k, heimildas÷fnun og ˙rvinnslu heimilda, rannsˇknas÷gu og ritstuld, framsetningu og byggingu ritger­ar, tilvitnanir og frßgang. Einnig ver­ur fari­ Ý uppsetningu ritger­ar og ritvinnslu Ý t÷lvu, kenndur prˇfarkalestur og hvernig b˙a ß handrit til prentunar. Kennsla fer fram Ý fyrirlestrum kennara og verklegum Šfingum. Nßmsmat felst Ý virkri tÝmasˇkn og stuttum verkefnum sem dreif­ ver­a ß misseri­.

05. 01.10 Mßlstofa: Mikhail Bakhtin   (2,5e) 2 F ß viku, vor 2004

Fjalla­  ver­ur um rit r˙ssneska bˇkmenntafrŠ­ingsins og formalistans Mikhails Bakhtin me­ sÚrstakri ßherslu ß kenningar hans um karnival, margr÷ddun  og skßlds÷gu. Einnig ver­ur huga­ a­ ßhrifum hans ß seinni tÝma  bˇkmenntafrŠ­i, menningarfrŠ­i og femÝnisma og hvernig kenningar hans hafa ■ar veri­ ˙tfŠr­ar.

05.01.12  Mßlstofa: Virginia Woolf  (2,5e) 2 F ß viku, vor 2001

Fjalla­ ver­ur um skßldskaparfrŠ­i breska rith÷fundarins Virginiu Woolf me­ sÚrst÷ku tilliti til rits hennar A Room of Oneĺs Own (SÚrherbergi) frß 1929 og annarra rita hennar um bˇkmenntir. Lesnar ver­a skßlds÷gurnar Mrs. Dalloway (1925) og The Waves (1931), auk smßsagna,  dagbˇkarbrota og brÚfa. Ůß ver­ur huga­ a­ tengslum kvenna og mˇdernisma ˙t frß bˇkmenntas÷gulegum kenningum um tÝmabili­.

05.01.10 Mßlstofa: Texti, tˇnlist, tungumßl (2,5e)  2F ß viku, haust 1999

Fjalla­ ver­ur um samband  bˇkmennta og tˇnlistar ˙t frß kenningum tßknfrŠ­innar um listatengsl (äinterartô) og me­ hli­sjˇn af v÷ldum textum tˇnlistarheimspeki og heimsbˇkmennta.

05.99.36 Mßlstofa: Dau­inn og st˙lkan. Kynbundnar myndhverfingar lÝfs og dau­a Ý bˇkmenntum og heimspeki (2,5 e) 2 F ß viku, vor 2001

Kennt me­ SigrÝ­i Ůorgeirsdˇttur, dˇsent Ý heimspeki.

 äDau­inn og st˙lkanô hafa l÷ngum veri­ nßtengd Ý go­s÷gnum, bˇkmenntum og heimspeki. NßlŠg­ kvenna vi­ nßtt˙runa ver­ur nßlŠg­ ■ar sem konur fŠ­a lÝf inn Ý dau­a. ١tt ■essi  tengsl kvenna vi­ dau­ann hafi veri­ talin äsaurgunô eru ■au um lei­  dßs÷mu­ Ý skßldskap. FrŠg eru or­ bandarÝska skßldsins Edgars Allans Poe sem taldi ädau­a fagurrar konu skßldlegasta vi­fangsefni Ý heimiô. ┴ nßmskei­inu ver­ur fjalla­ um samband kynfer­is og dau­a Ý  bˇkmenntum, heimspeki, vÝsindaor­rŠ­u og af■reyingarmenningu 20. aldar ■ar sem kynbundnar myndhverfingar um lÝf og dau­a lifa gˇ­u lÝfi.

 

 

 
A­alsÝ­a
CV
Ritaskrß
Fyrirlestrar
Nßmskei­
Vefrit
 
 

    Vefh÷nnun: EirÝksÝna Kr. ┴sgrÝmsdˇttir         RÚtthafi mynda og texta ę Helga Kress