Neistinn:
Ůrˇunarverkefni Ý Hamraskˇla

2006 - 2007
 


Ingibj÷rg Hˇlm og Gu­laug Bj÷rgvinsdˇttir: Matur er mannsins megin

Ůßtttakendur:

  • Kennararnir Ingibj÷rg Hˇlm (heimilisfrŠ­i) og Gu­laug Bj÷rgvinsdˇttir (nßmsver - ■jˇ­fÚlagsfrŠ­i). Gu­r˙n Hrefna Reynisdˇttir og Hulda MargrÚt Valdimarsdˇttir kennarar Ý Hamrasetri voru til a­sto­ar Ý nokkrum tÝmum.

  • Nemendur Ý 10. bekk ˙r nßmsveri og sÚrdeild me­ mikil frßvik frß hef­bundinni stundaskrß.

Skilgreining og afm÷rkun

Verkefni­ gekk ˙t ß sam■Šttingu nßmsgreinanna: heimilisfrŠ­i, stŠr­frŠ­i, upplřsinga- og tŠknimennt og ■jˇ­fÚlagsfrŠ­i. Tˇlf til fjˇrtßn kennslustundir Ý hvorri grein voru lag­ar undir verkefni­. Nemendur lŠr­u a­ undirb˙a veislu, allt frß ■vÝ a­ skipuleggja veisluf÷ngin, gera innkaupalista og ver­samanbur­ ß milli verslana Ý hverfinu. Enn fremur undirbjuggu ■eir veisluf÷ng fyrirfram (b÷ku­u og frystu), bu­u til veislu og tˇku ß mˇti gestum. Nemendur lŠr­u um hina řmsu hßtÝ­isdaga ß ═slandi, veislusi­i og venjur fyrr og n˙. ┴hersla var l÷g­ ß sÝgildar Ýslenskar veitingar, s.s. kleinur, p÷nnuk÷kur og dŠmiger­ar Hnall■ˇrur.

Meginmarkmi­

Markmi­ tengd heimilisfrŠ­i

A­ nemendur ů

  • hafi kynnst ■jˇ­legum mat og hugt÷kum tengdum honum

  • geti gert einfaldan ver­samanbur­

  • ■jßlfist Ý a­ skipuleggja innkaup og undirb˙a veisluh÷ld

  • temji me­ sÚr jßkvŠtt vi­mˇt gagnvart Ýslenskri matarmenningu

Markmi­ tengd stŠr­frŠ­i og upplřsinga- og tŠknimennt

A­ nemendurů

  • beiti stŠr­frŠ­i Ý tengslum vi­ daglegt lÝf, m.a. me­ ■vÝ bera saman v÷ruver­ og skipuleggja innkaup

  • ■jßlfist Ý a­ skipuleggja vinnutÝma sinn

  • Šfist Ý a­ setja fram t÷lfrŠ­ilegar upplřsingar ß myndrŠnu formi me­ a­sto­ upplřsingatŠkni

Markmi­ tengd ■jˇ­fÚlagsfrŠ­i

A­ nemendur ů

  • ■ekki til matarmenningar ═slendinga ß sÝ­ustu ßratugum

  • kannist vi­ valda hßtÝ­is- og tyllidaga Ý Ýslenskri menningu

  • rŠ­i veislusi­i og venjur ß ═slandi og tengi ■a­ ßf÷ngum og tyllid÷gum Ý eigin lÝfi

  • sko­i tengsl ■ess a­ vilja gera vel vi­ sig Ý mat og drykk og gera sÚr gla­an dag

┌tfŠrsla

Kennslan fˇr jafnt fram Ý hˇpavinnu sem og einstaklingslega ■ar sem nemendur fengu fyrirmŠli og hver nemandi haf­i ßkve­i­ hlutverk e­a verkefni. Verkefni nemenda myndu­u heild Ý lokin. Fjˇrar kennslustundir ß viku voru lag­ar undir verkefni­, tvŠr Ý heimilisfrŠ­i og tvŠr Ý ■jˇ­fÚlagsfrŠ­i Ý nßmsveri. Ef nemandi nß­i ekki a­ klßra verkefni Ý ■jˇ­fÚlagsfrŠ­ihlutanum gat hann unni­ ■a­ upp Ý ÷­rum tÝmum Ý nßmsveri. Afrakstur ■jˇ­fÚlagsfrŠ­ihlutans fˇr a­ mestu leyti upp ß sameiginlega veggmynd. Sumar kennslustundir voru utan hef­bundinnar stundaskrßr nemenda, t.d. ■egar nemendur fˇru Ý Bˇnus  og 10/11 og ger­u ver­k÷nnun. Veislan sem bo­i­ var til fˇr fram sÝ­degis.


HeimilisfrŠ­ihluti

1.-2. kennslustund:

Ůegar verkefni­ fˇr af sta­ me­ nemendum h÷f­um vi­ kennararnir ßkve­i­ a­ ■ema veislunnar yr­i äÝslenskt kaffibo­ô, ■ar sem hugmyndin var a­ tengja verklega hlutann vi­ ■jˇ­fÚlagsfrŠ­i, s.s. hßtÝ­is- og veisludaga og si­i fyrr og n˙.

Byrja­ var ß a­ skrß gestalista og ßkve­i­ a­ bjˇ­a foreldrum nemenda, kennurum sem koma a­ kennslu ■eirra og skˇlastjˇrnendum. Gert var rß­ fyrir 15-20 manns a­ nemendum me­t÷ldum. Ůegar ■vÝ var loki­ fˇr fram umrŠ­a Ý hˇpnum um hva­ gŠti kallast Ýslenskt kaffihla­bor­ og fyrir hverju vŠri hef­, t.d. Ý kringum hßtÝ­sdaga ß Ýslenskum heimilum ß­ur fyrr. Ůa­ sem var­ fyrir valinu voru flatk÷kur me­ smj÷ri og hangikj÷ti, brau­terta me­ salati, uppr˙lla­ar p÷nnuk÷kur me­ sykri, jˇlakaka, kleinur, rjˇmaterta, kakˇ me­ rjˇma og kaffi. 

Ůegar ■etta lß ljˇst fyrir voru uppskriftir fundnar og ger­ir innkaupalistar ˙t frß innihaldi uppskriftanna. Nemendur skiptu uppskriftunum ß milli sÝn og skrß­u ni­ur hrßefni sem ■urfti a­ kaupa inn. Ătlunin var a­ gera ver­samanbur­ ß v÷rum Ý Bˇnus og hverfisversluninni 10/11.

3.-4. kennslustund:

Fari­ var Ý verslunina 10-11, ver­ sko­a­ og skrß­ ß ■eim v÷rum sem ■urfti Ý verkefni­. Ůegar komi­ var aftur Ý skˇlann voru upplřsingarnar fŠr­ar yfir ß sameiginlegt skrßningarbla­ ■ar sem gert var rß­ fyrir a­ samanbur­arver­i­ Ý Bˇnus yr­i einnig skrß­ ■egar til ■ess kŠmi a­ fara Ý ver­k÷nnunarlei­angur ■anga­.

5.-6. kennslustund:

Fari­ var Ý Bˇnus og unnin samskonar vinna og Ý fyrri viku um ver­k÷nnun.

7.-10. kennslustund:

Verklegur undirb˙ningur Ý eldh˙si. TvŠr kennslustundir fˇru Ý a­ baka jˇlak÷kur og svampbotna og a­rar tvŠr kennslustundir fˇru Ý a­ mˇta og steikja kleinur. Ůetta var sett Ý frysti og nemendum bent ß Ý ■essu samhengi a­ margt er hŠgt a­ undirb˙a me­ gˇ­um fyrirvara til a­ lÚtta sÚr vinnuna ■egar lÝ­ur a­ lokaundirb˙ningi vi­bur­ar eins og veislu.

11.-12. kennslustund:

═ ■essum tÝmum fˇr lokaundirb˙ningur fram. Nemendur skiptu me­ sÚr verkum, bjuggu til skinkusalat ß brau­tertu, smur­u flatk÷kur og skreyttu rjˇmatertur og komu fyrir Ý kŠli.  Bo­i­ fˇr svo fram sÝ­degis ■ennan sama dag. Nemendur mŠttu 45 mÝn˙tum ß­ur en bo­i­ ßtti a­ byrja og notu­u tÝma til a­ leggja ß bor­ og tˇku fram veitingar, hitu­u kakˇ og ■eyttu rjˇma. ═ veislunni sjßlfri bu­u ■eir foreldrum sÝnum, kennurum og skˇlastjˇrnendum til bor­s og var almennt ger­ur gˇ­ur rˇmur a­ veitingum og vinnu nemenda me­al ■eirra sem neyttu afrakstursins.

Ůjˇ­fÚlagsfrŠ­ihluti

1.-2. kennslustund:

═ fyrsta tÝmanum hˇfum vi­ verkefni­ ß umrŠ­um um reynslu nemenda af veislum me­ fj÷lskyldunni sinni. Helstu spurningar sem komu fram Ý umrŠ­unum voru: Hva­ gerir fj÷lskyldan ■Ýn ■egar gj÷ra skal gˇ­a veislu? Hverjir mŠta Ý hana? Hvernig veitingar eru? Eru einhverjar tertur e­a matur sem fj÷lskyldan ■Ýn er oftar me­ en eitthva­ anna­? Er til fj÷lskylduppskrift Ý fj÷lskyldunni? Vi­ hvernig tŠkifŠri heldur fj÷lskylda ■Ýn veislu?

Ni­urst÷­ur umrŠ­na voru a­ veislur vŠru algengastar Ý kringum jˇl, pßska, afmŠli og saumakl˙bba mŠ­ra ■eirra. Allir nemendurnir t÷lu­u um a­ fj÷lskyldur ■eirra hÚldu Ý ßkve­na si­i tengda veislum og ßkve­inn matur vŠri t.d. alltaf bor­a­ur ß jˇlum og pßskum og ßkve­nar tertur e­a brau­ vŠri alltaf Ý veislum. Jafnvel ■ˇ einn nemendanna kŠmi frß Austur-Evrˇpu var ekki mikill munur ß si­um hans og hinna Ýslensku. Eftir umrŠ­urnar skrifu­u nemendur um ■a­ sem einkenndi ■eirra si­i og venjur Ý kringum jˇl, ßramˇt og afmŠli. Ůß ritun unnu ■au Ý t÷lvum Ý word forriti.

3.-4. kennslustund:

═ ■essum kennslustundum lßsum vi­ saman gamlar frßsagnir um laufabrau­sger­ Ý Svarfa­ardal. Nemendur sko­u­u mynstur Ý laufabrau­sger­ og Šf­u sig ß a­ klippa ˙t mynstur eftir fyrirmynd og h÷nnu­u sÝn eigin. Ůessi pappÝrslaufabrau­ voru hengd ß veggmynd sem ÷ll verkefni ßttu eftir a­ fara ß jafnˇ­um og ■au voru unnin. ┴kve­i­ var a­ lßta nemendur ekki steikja laufabrau­ a­ ■essu sinni ■ar sem ■au h÷f­u gert ■a­ Ý skˇlanum nokkru ß­ur.

Nemendur fengu einnig ■a­ verkefni a­ tv÷falda, ■refalda og fjˇrfalda uppskriftir af laufabrau­i (stŠr­frŠ­i) og skrifa gamlar frßsagnir af laufabrau­sger­ inn Ý t÷lvu. Ůeir textar voru sÝ­an klipptir ˙t og hengdir ß veggmyndina. Nemandinn frß Austur-Evrˇpu fÚkk ■a­ hlutverk a­ ■ř­a textann yfir ß r˙ssnesku og kenna okkur hinum frambur­ ß einstaka or­um Ý lei­inni.

Ůessu var sÝ­an fylgt eftir me­ sm÷kkun ß laufabrau­i, bŠ­i me­ k˙meni og k˙menlausu, sem baka­ var eftir fj÷lskylduuppskrift kennarans sem rekur Šttir sÝnar Ý Svarfa­ardal. Ůß fengu nemendur einnig a­ smakka so­i­ brau­ me­ smjÚri og osti eftir uppskrift frß s÷mu fj÷lskyldu. Vestfirskur har­fiskur me­ smjÚri var jafnframt ß bo­stˇlnum og runnu veitingarnar lj˙flega ni­ur.

5.-6. kennslustund:

Nemendur h÷f­u loki­ vi­ a­ kanna ver­ ß řmsum v÷rutegundum Ý Bˇnus og 10/11 og ■essi tÝmi fˇr Ý a­ setja ni­urst÷­urnar upp Ý excel og vinna myndrŠnt me­ ■Šr. Afraksturinn, s˙lurit, var settur ß veggmyndina. Ůegar ni­urst÷­urnar h÷f­u veri­ settar upp ß myndrŠnan hßtt hˇfust miklar umrŠ­ur um ver­mismun og m÷gulegar ßstŠ­ur sem gŠtu skřrt ■ann mikla mun sem kom fram.

7.-8. kennslustund:

═ ■essum tÝma lßsum vi­ saman um ■jˇ­tr˙ ß ═slandi sem fylgir řmsum matarvenjum og si­um. Nemendur skemmtu sÚr konunglega yfir lestrinum. SÝ­an skrifu­u ■eir upp valda texta Ý word um ■jˇ­tr˙na, m.a. um ■jˇ­tr˙ tengda kaffi, brau­i, bor­si­um og ■orramat, og hengdu textann ß veggmyndina.

9.-10. kennslustund:

Nemendur unnu Ý t÷lvum og fundu skemmtilegar myndir af mat sem ■eir ■urftu a­ vinna me­ (stŠkka e­a minnka) og prenta ˙t Ý lit. SÝ­an voru myndirnar lÝmdar řmist ß gulan e­a ljˇsblßan bakgrunn, lÝkt og ■a­ vŠri rammi utan um ■Šr. Ůetta var sÝ­an plasta­ og hengt upp utan um veggmyndina.

11.-14. kennslustund:

Nemendur h÷nnu­u bo­skort Ý publisher forriti og prentu­u ■a­ ˙t Ý lit. SÝ­an skiptu ■eir me­ sÚr gestalistanum og sendu bo­skort til ■eirra sem bo­i­ var til veislunnar. Saman hjßlpu­ust ■eir a­ vi­ a­ skrifa utan ß umsl÷g, ver­a sÚr ˙ti um frÝmerki og setja Ý pˇst ■au bo­skort sem ekki voru borin ˙t innanh˙ss. Sřnishorn af bo­skortunum voru einnig hengd upp ß veggmyndina.

Nßmsmat:

Matskvar­ar voru lag­ir fyrir nemendur (sjßlfsmat). ═ ■eim l÷g­u nemendur mat ß eigin ■ßttt÷ku, ßhuga, vinnubr÷g­ og virkni Ý verkefninu. Virkni, ■ßtttaka, framlag, framkoma og fleiri ■Šttir voru metnir sameiginlega af kennurum verkefnisins og bygg­i mat kennaranna ß sjßlfsmati nemenda. Nemendur fengu sÚrstaka einkunn ß ■essu sameiginlega mati (sjßlfsmati nemenda og mati kennara), Ý t÷lum og or­um, um ■etta ßkve­na verkefni lÝkt og gildir um a­rar nßmsgreinar (sjß fylgiskjali­ Matsbˇkin mÝn). 

Mat ß verkefninu:

Verkefni­ tˇkst ßgŠtlega og undirrita­ar eru sammßla um a­ ■a­ hafi veri­ gott a­ fß a­ prˇfa verkefni­ ß svo fßmennum nemendahˇpi. Eftir ß a­ hyggja teljum vi­ verkefni­ ■ˇ henta betur ß mi­stigi (6.ľ7. bekk) og Ý stŠrri hˇp. Ůar ■yrfti ■a­ ekki a­ taka jafn mikinn tÝma og raunin var­. HŠgt vŠri a­ skipta vinnu meira ß milli nemenda og fleiri kennarar gŠtu komi­ a­ ■vÝ. Sum verkefnin sem ßttu a­ vera uppfyllingarverkefni ur­u Ý raun tÝmaverkefni ■ar sem nemendur voru mun lengur a­ vinna en ߊtla­ var. Verklegum undirb˙ningi ■urfti a­ skipta meira ni­ur. Ůa­ sem t.d. ßtti a­ vera Ý 80 mÝn˙tur tˇk tvisvar sinnum ■ann tÝma ■egar upp var sta­i­. ═ ■jˇ­fÚlagsfrŠ­ihlutanum tˇkst ekki a­ leggja fyrir heimaverkefni ■vÝ nemendur gleymdu Ýtreka­ a­ vinna ■au e­a skila ■eim. Ůß mŠttu nemendurnir oft seint og illa Ý heimilisfrŠ­ina sem var fyrsti tÝmi ß morgnana. Ůa­ var­ stundum til ■ess a­ sum verkefnin ■urfti a­ vinna viku seinna. Ůessi atri­i skřrast af ■eim einstaklingum sem mynda ■ennan hˇp en ■au h÷f­u ■ˇ ekki ■au ßhrif a­ verkefni­ mistŠkist heldur tˇk ■a­ bara nřja stefnu. ═ heildina sÚ­ var verkefni­ mj÷g skemmtilegt og vi­ teljum a­ vi­fangsefni­ hafi vaki­ nemendur til umhugsunar um Ýslenska si­i og venjur. Vi­ efumst ekki um a­ ■essi vinna nřtist nemendum Ý daglegu lÝfi Ý tengslum vi­ ■ßttt÷ku Ý undirb˙ningi řmissa atbur­a. Vi­ teljum verkefnin hafa gert nemendur me­vita­a um innkaup og kostna­ vi­ daglegt lÝf. Jafnframt ÷­lu­ust nemendur ßgŠtan grunn Ý ■eim forritum sem unni­ var me­ Ý tÝmum.

 

 

Yfirlit

 

 

SÝ­ast breytt 24.06.2007 - Ingvar Sigurgeirsson