Konur Ý uppeldis

 

Laufey Vilhjßlmsdˇttir
(1879-1960)

Uppruni, lÝf og st÷rf
Nřtt stafrˇfskver
Sparimerkjasjˇ­ur
KvenrÚttindamßl
Lokaor­
Heimildaskrß

H÷fundar: Jˇhanna Karitas Traustadˇttir og SigrÝ­ur Amanda Ëlafsdˇttir
═ gegnum aldirnar hafa konur Ý menntamßlum skipt sk÷pum fyrir ■rˇun og framfarir Ý menntamßlum ß ═slandi. Verk og vinna kvenna frß fyrri tÝ­ er ■ˇ misjafnlega ■ekkt, ■Šr konur sem flestir tengja vi­ barßttumßl kvenna eru ■Šr BrÝet BjarnhÚ­insdˇttir sem stofna­i KvenrÚttindafÚlags ═slands, 1907 og ١ra Melste­ kom ß fˇt Kvennaskˇlanum Ý ReykjavÝk ßri­ 1874, en ■a­ var fyrsta menntastofnunin sem bau­ konum upp ß formlega menntun (Kvennas÷gusafn ═slands, e.d).
 
Uppruni, lÝf og st÷rf
Laufey Vilhjßlmsdˇttir er me­al ■eirra sem ruddu brautina ß margvÝslegum svi­um ■jˇ­lÝfsins og ■ß einkum ß svi­um menntamßla. Laufey fŠddist 18. september ßri­ 1879 a­ Kaupangi Ý Eyjafir­i (Ëlafur Ů. Kristjßnsson, 1958). Foreldrar hennar voru ■au Vilhjßlmur Bjarnason og SigrÝ­ur Ůorlßksdˇttir. B÷rn SigrÝ­ar og Vilhjßlms voru fimm og var Laufey ■ri­ja Ý r÷­inni. Gengu ■au Ý hjˇnaband ßri­ 1872 og bygg­u fimm ßrum sÝ­ar upp b˙ a­ Kaupangi. Mˇ­ir hennar var h˙sfreyja og fa­ir hennar var smi­ur, sem me­al annars mßla­i nokkrar kirkjur ß Nor­urlandi, til dŠmis Ý GrÝmsey. Vilhjßlmur var einnig mj÷g framsŠkinn Ý rŠktunarframkvŠmdum og var Ý fremstu r÷­ bŠnda Ý Eyjafir­i og hlaut hann me­al annars ver­laun ˙r hei­urssjˇ­i Kristjßns Konungs IX fyrir vel unnin verk. Mikil har­indi voru ß ═slandi ß ■essum tÝma sem var­ nŠstum ■vÝ til ■ess a­ fj÷lskylda Laufeyjar ßkva­ a­ flytja vestur um haf, en svo var­ ˙r a­ fj÷lskyldan settist a­ vi­ Rau­arß Ý ReykjavÝk ■egar Laufey var ß fjˇrtßnda aldursßri. Alla tÝ­ hÚlt Laufey miklum trygg­arb÷ndum vi­ Šskuslˇ­ir sÝnar og fˇr h˙n ■a­an me­ mikilli eftirsjß (Bj÷rg Einarsdˇttir, 1986).

H˙n stunda­i nßm vi­ Kvennaskˇlann Ý ReykjavÝk frß ßrinu 1893-97 og ßri sÝ­ar ger­ist h˙n kennari vi­ sama skˇla og kenndi ■ar samfleytt Ý tv÷ ßr. Laufey kenndi einnig krÝtarteikningu og smßbarnakennslu Ý hljˇ­lestri vi­ Barnaskˇlann Ý ReykjavÝk Ý fjˇrtßn ßr. ┴ ■essu tÝmabili lag­i h˙n stund ß nßm Ý kennarahßskˇla Ý Kaupmannah÷fn og 1909 sˇtti h˙n kennslu Ý teikni- og handavinnunßmi Ý Englandi og SvÝ■jˇ­. ┴ri­ 1910 lauk Laufey st˙dentsprˇfi frß LŠr­a skˇlanum en h˙n var fyrsta konan sem lauk st˙dentsprˇf ■a­an (KvenrÚttindafÚlag ═slands, e.d).

═ gegnum tÝ­ina gegndi Laufey margvÝslegum st÷rfum. H˙n var stofnandi, forma­ur og me­limur řmissa fÚlagssamtaka, auk ■ess a­ vera frumkv÷­ull řmissa nřmŠla lÝkt og ˙tgßfa stafrˇfskversins og flutti řmis ˙tvarpserindi um uppeldismßl.

Ůann 8. maÝ 1914 giftist Laufey manni a­ nafni Gu­mundur Finnbogason. Gu­mundur var me­ doktorsgrß­u auk ■ess a­ vera titla­ur sem vÝsindama­ur, al■ř­ufrŠ­ari og vann hann sÝ­ar sem landbˇkav÷r­ur. Heimili bygg­u ■au sÚr Ý ReykjavÝk og undu ■au vi­ ß Su­urg÷tu Ý ReykjavÝk Ý allm÷rg ßr. Eignu­ust ■au sex b÷rn, en a­eins fj÷gur ■eirra nß­u fullor­insaldri. Heimili og hjˇnaband ■eirra var til fyrirmyndar, og er sagt a­ inn ß heimili ■eirra hafi rÝkt andi menningar og ■jˇ­legra frŠ­a. Gu­mundur Finnbogason lÚst sj÷tÝu og sj÷ ßra a­ aldri, Laufey lif­i mann sinn Ý sextßn ßr ■ar til h˙n lÚst ■ann 29 mars 1960 (Bj÷rg Einarsdˇttir, 1986).
HÚr hefur veri­ stikla­ ß stˇru um Švißr Laufeyjar, en munum vi­ n˙ fjalla řtarlegar um framlag hennar til uppeldis og menntunarmßla.
Upp
 

Nřtt stafrˇfskver
Laufey gaf ˙t Stafrˇfskver sem kom ˙t Ý tveimur bindum ß ßrunum 1908-1909 og nefndist ■a­ Nřtt stafrˇfskver. Segja mß a­ Laufey hafi rutt brautina fyrir nřrri lestrarkennslu hÚr landi me­ tilkomu stafrˇfskversins. Stafrˇfskveri­ nß­i miklum vinsŠldum og ur­u eint÷k ■ess fljˇtlega ˇfßanleg vegna mikillar eftirspurnar. Fram til ßrsins 1979 lŠr­u ÷ll b÷rn a­ lesa eftir stafrˇfskveri Laufeyjar, en ■ß kom bˇkin Gagn og gaman, lesbˇk fyrir byrjendur.
Starfrˇfskver Laufeyjar ■ˇtti frßbrug­i­ eldri stafrˇfskverum hva­ var­ar uppbyggingu lestrarefnisins. Laufey tˇk upp a­fer­ir vi­ kennslu Ý lestri sem ekki h÷f­u veri­ nota­ar ß­ur. Haft er eftir nemendum Laufeyjar a­ ■etta hafi veri­ hinu skemmtilegustu tÝmar (Bj÷rg Einarsdˇttir, 1986).

Laufey gerir grein fyrir ■vÝ hvernig stafrˇfskver hennar sÚ frßbrug­i­ eldri stafrˇfskverum. H˙n lag­i rÝka ßherslu ß a­ b÷rnin lŠr­u stˇru stafina samhli­a ■eim litlu. ═ inngangsor­um Laufeyjar segir h˙n beint äBarni­ er Ý fyrstu lßti­ venjast einum bˇkstaf Ý senn og hljˇ­i hans. Ătlast er til ■ess, a­ barninu sÚ kennt jafn snemma a­ lesa og skrifa. Ůess vegna byrji kveri­ ß skrifletri (Bj÷rg Einarsdˇttir, 1986). Sem dŠmi mß nefna a­ ß upphafsÝ­u bˇkarinnar er bˇkstafurinn A teikna­ur ß ask og bˇkstafurinn S er teikna­ur ß sk˙tu og ßttu myndirnar a­ vekja ßhuga barnanna og auka skilning ■eirra ß efninu Ý lei­inni. Efni stafrˇfskversins var myndskreytt af listmßlaranum ┴sgrÝmi Jˇnssyni. Var stafrˇfskveri Laufeyjar ■ß sÚrstaklega hrˇsa­ fyrir a­ vera laust vi­ sßlarlausar og ˙reltar atkvŠ­arunur lÝkt og eldri stafrˇfskverin einkenndust af. Mß ■vÝ segja a­ Laufey hafi ekki fylgt hinum hef­bundnu meginreglum vi­ lestarkennslu, ■ß einkum er vi­kemur ■vÝ a­ barni­ lŠri prentletur samhli­a skrifletri og lŠri a­ ■ekkja hljˇ­ hvers bˇkstafs. Tali­ er a­ Laufey hafi teki­ upp ■essar a­fer­ir erlendis frß og mß me­ sanni segja a­ ■essar a­fer­ir hafi valdi­ byltingu Ý lestarkennslu hÚr ß landi (Bj÷rg Einarsdˇttir, 1986).

Laufey var rß­inn kennari vi­ barnaskˇlann Ý ReykjavÝk hausti­ 1900 og starfa­i ■ar fram til ßrsins 1914 (Laufey Valdimarsdˇttir, 1956). H˙n ßtti ■ßtt Ý řmsum nřjungum Ý starfi sÝnu sem barnakennari. H˙n lag­i miki­ upp ˙r ■vÝ a­ gera nßmi­ sem skemmtilegast og me­ ■vÝ sameina­i h˙n leik og starf samsÝ­a ■vÝ a­ nß sem bestum nßmsßrangri. Me­al ■eirra nřjunga sem Laufey kom ß hjß barnaskˇlum h÷f­uborgarsvŠ­isins var a­ lj˙ka skˇlaßrinu me­ myndlistasřningu eftir b÷rnin (Bj÷rg Einarsdˇttir, 1986).
Upp
 

Sparimerkjasjˇ­ur

┴ri­ 1907 var­ Laufey frumkv÷­ull a­ stofnun svokalla­s Sparimerkjasjˇ­s skˇlabarna og hÚlt h˙n utan um ■ann sjˇ­ Ý sj÷ ßr e­a ■ar til h˙n lauk kennslu vi­ barnaskˇla ReykjavÝkur. Meiningin var a­ fß b÷rnin til a­ leggja fyrir pening Ý banka og sřna me­ ■vÝ gildi sparna­ar. Fˇr ■a­ fram ■annig a­ b÷rnin fengu sparimerkjabˇk frß bankanum, keyptu ■au svo sparimerki fyrir nokkra aura sem ■au lÝmdu Ý bŠkur sÝnar og aurarnir lag­ir inn Ý banka til ßv÷xtunar (Bj÷rg Einarsdˇttir, 1986). ═ fyrstu voru bankarnir tortryggnir Ý gar­ ■essarar hugmyndar en me­ tÝmanum hvarf ■essi andsŠ­a ■ar sem vel gekk. Laufey sjßlf var mj÷g ßnŠg­ me­ afraksturinn en nefnir ■ˇ a­ vinna hennar vi­ a­ koma ■essari hugmynd Ý verk hafi veri­ t÷luver­, ■urfti h˙n me­al annars a­ tryggja a­ alltaf vŠru til nŠgar bŠkur og merki fyrir b÷rnin (Bj÷rg Einarsdˇttir, 1986). Ůessi hugmynd Laufeyjar vakti hvarvetna ßhuga manna og var h˙n me­al annars be­in um a­ skrifa grein Ý skˇlabla­i­ og hÚlt fyrirlestra vÝ­a um land, ■ar sem fleiri skˇlar sˇttu eftir ■essari nřjung. Ůrßtt fyrir gott gengi var­ ■a­ svo a­ mikil ver­bˇlga herja­i ß ═sland me­ ■eim aflei­ingum a­ sparna­arvi­leitin snÚrist upp Ý ey­slu (Bj÷rg Einarsdˇttir, 1986).
Upp
 

KvenrÚttindamßl
RÚttindamßl kvenna ß ═slandi voru ofarlega Ý huga Laufeyjar. Sem fulltr˙i kvenna gekk Laufey fremst Ý flokki sem fßnaberi a­ grafreit Jˇns Sigur­ssonar sumari­ 1907. En ■a­ ■ˇtti einstŠtt a­ konur birtust me­ ■essum hŠtti ß almannafŠri. Laufey sß ekkert ■vÝ til fyrirst÷­u a­ konur gŠtu veri­ fßnaberar lÝkt og karlar (Bj÷rg Einarsdˇttir, 1986).
═ framhaldi af ■essu var Laufey ein af stofnendum KvennarÚttindafÚlags ═slands en ■a­ var stofna­ 27. jan˙ar 1907. Ůar var h˙n kosin Ý fyrstu stjˇrn fÚlagsins, var forma­ur ■ess frß ßrunum 1927-1945 og alla tÝ­ mj÷g virkur fÚlagi (KvenrÚttindafÚlag ═slands, e.d). Velti h˙n oft fyrir sÚr ˇj÷fnum rÚttindum karla og kvenna, en ß ■essum tÝma h÷f­u konur ekki s÷mu stjˇrnmßlalegu rÚttindi og karlar. Eftir stjˇrnarskrßrbreytinguna 1915 um rÚtt kvenna til a­ kjˇsa var haft eftir Laufeyju:
,,Fyrir gu­i eru allir jafnir ľgu­ hefur gefi­ konunni skynsemi til a­ hugsa og skilja og ßlykta engu sÝ­ur en karlmanninum..ĹĹog h˙n heldur ßfram ,,...bŠti­ skˇlana, gefi­ konum jafnt og k÷rlum rÚtt til a­ nota ■ß ľen jafnframt ■vÝ lÝka rÚtt til a­ bera eitthva­ ˙r břtum efnalega og sjßlfsstŠ­islega a­ afloknu nßmi...ĹĹ. H˙n lag­i mikla ßherslu a­ karlar og konur menntu­u sig ■vÝ h˙n taldi a­ menntun vŠri mßttur og fram■rˇun lands og lř­rŠ­i ykist. ,,Jß, menntun er aflĹĹ (Bj÷rg Einarsdˇttir, 1987).
Me­ slÝkri fullyr­ingu mß sjß a­ menntun var mj÷g ofarlega Ý huga Laufeyjar en frß upphafi var ■a­ markmi­ fÚlagsins a­ vinna a­ jafnri st÷­u kvenna og karla ß ÷llum svi­um ■jˇ­lÝfsins.

Eitt af fyrstu verkum KvenrÚttindafÚlagsins var a­ koma ß legg lesstofu fyrir fÚlagskonur. ═ framhaldi var sÝ­an lestrarfÚlag kvenna Ý ReykjavÝk stofna­, 20. j˙lÝ 1911 og var ■a­ starfrŠkt Ý ■rjßtÝu og fimm ßr (Laufey Vilhjßlmsdˇttir, 1947). Laufey var forma­ur ■ess alla tÝ­ er h˙n var ß lÝfi. Markmi­i­ var a­ fß konur til ■ess a­ lesa gˇ­ar bŠkur og a­ fß ■Šr til ■ess a­ rŠ­a efni ■eirra til a­ auka skilning og ßtti fÚlagi­ til a­ mynda stˇrt safn bˇka ß Nor­urlandamßlunum og ensku (LestrarfÚlag kvenna, 1947).

UmrŠ­u- og skemmtifundir voru tÝ­ir Ý fÚlaginu, fluttu ■ß fÚlagskonur erindi, lßsu ljˇ­, s÷g­u s÷gur e­a skemmtu ß annan hßtt (KvenrÚttindafÚlag ═slands, e.d). Me­al umrŠ­uefna voru uppeldi barna, ■jˇ­fÚlagsmßl og heimilisi­na­ur. Ůarna var Ý fyrsta sinn birtur skßldskapur og ritger­ir eftir konur sem sÝ­ar ßttu eftir a­ ver­a ■jˇ­■ekktir rith÷fundar.

Innan lestarfÚlagsins var starfrŠkt mßlhreinsunarefnd sem sß um ■a­ a­ breyta d÷nskum slanguryr­um Ý Ýslenskt mßl (Bj÷rg Einarsdˇttir, 1987). ═ tuttugu og fimm ßr var starfandi barnalesstofa innan lestrarfÚlagsins og var ■a­ sß vettvangur sem Laufey ■ˇtti hva­ vŠnst um. Haf­i h˙n mikla unun af ■vÝ a­ fylgjast me­ b÷rnunum velja sÚr gˇ­a bˇk til a­ lesa. Nokkrar umrŠ­ur hˇfust Ý kj÷lfar barnalesstofnunar en voru flestir sammßla ■vÝ a­ lestur gˇ­ra bˇka vŠri menntunar- og ■roskame­al sem nau­synlegt vŠri fyrir alla a­ afla sÚr (LestrarfÚlag kvenna, 1947) .

Eins og fram hefur komi­ var LestrarfÚlag kvenna Ý miklu uppßhaldi hjß Laufeyju en ekki sÝ­ur mikilvŠg fÚlagsamt÷k Ý huga hennar var kvennaheimili­ Hallveigarsta­ir. Lengi vel var ■a­ draumur Laufeyjar a­ Ýslenskar konur eignu­ust sÝna eigin fÚlags- og starfsmi­st÷­. Bar­ist Laufey lengi fyrir ■vÝ a­ afla fjßr til ■ess a­ koma ■essari byggingu Ý framkvŠmd, samhli­a ■vÝ a­ vera forma­ur byggingarnefndar var h˙n einnig forma­ur fjßr÷flunarnefndar. Ůa­ sem fjßr÷flunarnefndin ger­i me­al annars til a­ afla fjßr var a­ reka kaffis÷lu og stjˇrna sřningum (Bj÷rg Einarsdˇttir, 1986).

┴ri­ 1955 gaf Laufey ˙t bˇk er nefnist Índvegiss˙lurnar og ßtti ßgˇ­i af s÷lu bˇkarinnar a­ renna til kvennaheimilisins Hallveigarsta­a. Bˇk ■essi var Štlu­ til ■ess a­ endursegja Ýslenskri bernsku um upphaf ═slandsbygg­ar og Ý bˇkinni er rakin landnßmssaga ■eirra Hallveigar og Ingˇlfs.═ bˇkinni mßtti einnig sjß řmsar teikningar eftir Laufeyju sem Štla­ar voru til ■ess a­ veita frŠ­slu og skemmtun. Me­al annars voru teikningar af hlutum sem landnßmskonur fluttu me­ sÚr til sinnar nřju Šttarbygg­ar, en Laufeyju var miki­ Ý mun um a­ Ýslensk Šska kynntist lestri ═slendingasagna, ■annig myndi h˙n kynnast Ýslenskri ■jˇ­arsßl og lŠra a­ meta mannkosti (SigrÝ­ur J. Magn˙sson, 1963). Eitt af ■vÝ m÷rgu sem Laufey ger­i til ■ess a­ fjßrmagna byggingu Hallveigarsta­a var a­ teikna skei­ar me­ mynd af Hallveigu Frˇ­adˇttur, fyrstu h˙sfreyju ReykjavÝkur. Voru ■etta barnaskei­ar ger­ar ˙r silfri. Skei­arnar voru smÝ­a­ar Ý Ůřskalandi og nefndust Hallveigarskei­ar og ur­u fljˇtt mj÷g vinsŠlar til afmŠlis- og skÝrnargjafa handa b÷rnum (Bj÷rg Einarsdˇttir, 1986).
Upp
 

Lokaor­
Laufey fÚkkst vi­ řmislegt ß sinni lÝfslei­, h˙n var einn af frumkv÷­lum Ý ■vÝ a­ koma ß fˇt H˙smŠ­raskˇla Ý ReykjavÝk og ßtti h˙n sŠti Ý stjˇrn ■ess lÝkt og m÷rgum ÷­rum stjˇrnum. H˙n ■řddi me­al annars erlendar barnabŠkur lÝkt og hinar vinsŠlu barnabŠkur um Hei­u og PÚtur (Bj÷rg Einarsdˇttir, 1986). Rita­i h˙n um ßhugaefni sÝn Ý řmsum tÝmaritum og bl÷­um, ■ar sem h˙n lÚt sÚ mj÷g annt um uppeldismßl. ═ ritum sÝnum birtist h˙n sem hugsjˇnama­ur en lÚt mßlsta­inn tala. Rithßttur hennar var lipur og au­lesinn og kom h˙n efninu vel til skila. Ůa­ kom gl÷gglega Ý ljˇs Ý ˙tvarpserindi sem h˙n flutti 4. mars 1943 og nefndist äB÷rnin og heimavinnanö, en ■ar lag­i h˙n rÝka ßherslu ß a­ b÷rnin nytu ßnŠgju eftir vel unnin verk, a­ ■eim sÚ kennd vandvirkni og starfsl÷ngun ■eirra sÚ efld. ┴varpinu lauk h˙n ß ■vÝ a­ bi­ja foreldrana a­ hafa hugfast a­ b÷rnin sÚu ■a­ dřrmŠtasta sem ■au eiga, og ekki a­eins dřrmŠtasta eign ■eirra heldur allrar ■jˇ­arinnar. Benti h˙n foreldrum einnig ß a­ řta b÷rnum sÝnum ekki frß sÚr ef ■au leita til ■eirra eftir a­sto­ og veita ■eim tŠkifŠri me­ ■vÝ a­ a­sto­a ■au vi­ bŠ­i inni og ˙tist÷rf. A­ lokum benti Laufey foreldrunum ß a­ ■a­ sÚ jafnmikilvŠgt a­ hlynna a­ sßl barnanna og a­ veita ■eim nˇg a­ bor­a og nŠg f÷t (Bj÷rg Einarsdˇttir, 1986).

Ůa­ mß me­ sanni segja a­ Laufey hafi teki­ sÚr margt fyrir hendur me­an h˙n lif­i. H˙n sat Ý ■a­ m÷rgum fÚl÷gum og nefndum a­ segja mß a­ h˙n hafi lagt eitthva­ a­ m÷rkum til nŠstum allra ■eirra fÚlagsstofnana sem til menningar og framfara horf­u Ý ReykjavÝk ■eim tÝma. H˙n hlaut margar vi­urkenningar fyrir vel unnin st÷rf. Til a­ mynda var h˙n hei­ru­ riddarakrossi Fßlkaor­unnar fyrir brautry­jendastarf Ý kennslumßlum og kosin hei­ursfÚlagi LestrarfÚlags kvenna ■egar fÚlagi­ var­ fimmtÝu ßra.
Upp
 

Heimildaskrß
Bj÷rg Einarsdˇttir. (1986). ┌r Švi og starfi Ýslenskra kvenna III. ReykjavÝk: Bˇkr˙n h.f.

Kvennas÷gusafn ═slands. (e.d). ┴rt÷l og ßfangar Ý s÷gu Ýslenskra kvenna. Sˇtt 2. febr˙ar
2005 af http://kona.bok.hi.is/Kvennasaga/artol.html

KvenrÚttindafÚlag ═slands. (e.d). Merk ßrt÷l Ý kvennas÷gunni. Sˇtt 2. febr˙ar 2005 af
www.krfi.is/saga.htm

Laufey Vilhjßlmsdˇttir. (1956). Fßeinar myndir. Barnadagsbla­i­, Sumardagurinn fyrsti
1953-1970
(bls. 11). ReykjavÝk: BarnavinafÚlagi­ Sumargj÷f.

Laufey Vilhjßlmsdˇttir. (1947). Kv÷ldvaka LestrarfÚlags kvenna Ý ReykjavÝk.
RÝkis˙tvarpi­, Rßs 1. 19 desember.

LestrarfÚlag kvenna. (1947). ═ KvenrÚttindafÚlag ═slands 40 ßra: 1907-1947.
Minningarrit (bls. 118-119). ReykjavÝk: KvenrÚttindafÚlag ═slands.

Ëlafur Ů. Kristjßnsson. (1958). Kennaratal ß ═slandi, I. ReykjavÝk: Prentsmi­jan Oddi h.f.

SigrÝ­ur J. Magn˙sson. (1956). Laufey Vilhjßlmsdˇttir. ═ 19 j˙nÝ (bls. 21). ReykjavÝk:
KvenrÚttindafÚlag ═slands.

SigrÝ­ur J. Magn˙sson. (1963). Laufey Vilhjßlmsdˇttir. ═ Konur segja frß (bls 137-141).
ReykjavÝk: Bˇka˙tgßfa Menningarsjˇ­s.
Upp
 
Til baka ß a­alsÝ­u