Kostna­ur vi­ heilbrig­is■jˇnustu og forgangsr÷­un

Getur heilbrig­us■jˇnusta veri­ bŠ­i gˇ­ og ˇdřr?

Mikil umrŠ­a hefur fari­ fram, bŠ­i hÚr ß landi og erlendis, um kostna­ Ý heilbrig­iskerfinu. ═ ■essum mßlum eru skiptar sko­anir eins og gengur og fara stundum illa saman sko­anir stjˇrnmßlamanna og stjˇrnenda Ý heilbrig­iskerfinu annars vegar og ■eirra sem vinna verkin hins vegar. Miki­ er tala­ um sparna­ og geta vŠntanlega allir veri­ sammßla um a­ ˇ■÷rf ey­sla e­a bru­l ß almannafÚ, hvort sem er Ý heilbrig­iskerfinu, bankakerfinu e­a ß vegum rß­uneyta, er ˇßsŠttanleg. Sparna­ur sem fer ˙t Ý ÷fgar e­a er beitt af lÝtilli skynsemi hlřtur hins vegar a­ bitna ß neytendum kerfisins og lei­a ■ar me­ til ni­urskur­ar. M÷rkin milli heilbrig­s sparna­ar og ni­urskur­ar eru oft ˇljˇs og byggjast m.a. ß skilgreiningum sem skiptar sko­anir geta veri­ um.

Heilbrig­iskerfi­ er dřrt og kostna­ur vi­ ■a­ hefur fari­ vaxandi ß undanf÷rnum ßratugum. Ůa­ getur veri­ a­ ß­ur fyrr hafi veri­ bru­la­ Ý heilbrig­iskerfinu en ß sÝ­ustu ßrum er ÷rugglega erfitt e­a ˇm÷gulegt a­ finna slÝkt. Einnig hefur veri­ gert ßtak Ý a­ hagrŠ­a rekstri Ý ■essu kerfi og ■ar hefur ÷rugglega margt gott veri­ gert og Ý m÷rgum tilfellum me­ gˇ­um ßrangri. Samt heldur kostna­urinn vi­ a­ reka heilbrig­iskerfi­ ßfram a­ aukast og ■ß er von a­ řmsir spyrji hvernig ■a­ megi vera. Laun starfsfˇlks Ý heilbrig­iskerfinu hafa ekki hŠkka­ meira en annarra Ý ■jˇ­fÚlaginu og starfsfˇlki hefur frekar fŠkka­ en hitt, ■annig a­ kostna­araukinn liggur ekki ■ar. Ef fari­ er ˙t Ý samanbur­ vi­ a­rar ■jˇ­ir kemur ■ar a­ auki Ý ljˇs a­ laun heilbrig­isstarfsmanna eins og t.d. lŠkna og hj˙krunarfrŠ­inga eru mun lŠgri hÚr en tÝ­kast Ý ■eim l÷ndum sem vi­ viljum helst bera okkur saman vi­. Ekki hefur heldur veri­ rß­ist Ý stˇrfelldar e­a ˇvenju dřrar byggingaframkvŠmdir sem geti skřrt ■ennan kostna­arauka. ═ al■jˇ­legum samanbur­i hefur ennfremur komi­ Ý ljˇs a­ Ýslenska heilbrig­iskerfi­ er ˇdřrt, sem byggist sennilega mest ß ■vÝ a­ ■a­ er vel reki­, vinnuafli­ er ˇdřrt og litlu er eytt Ý hluti eins og menntun starfsfˇlks og klÝniskar rannsˇknir. ═ samanbur­i OECD rÝkjanna ß kostna­i vi­ heilbrig­iskerfi­, reikna­ sem hlutfall af vergri landsframlei­slu, kemur Ý ljˇs a­ ═sland er um mi­biki­ og hefur veri­ a­ fŠrast ni­ur eftir listanum. ┴ri­ 1986 vorum vi­ Ý 10. sŠti (af 24 l÷ndum) en vorum komin ni­ur Ý 14. sŠti ßri­ 1994. BandarÝkin eru lang efst me­ 14,3% (t÷lur fyrir ßri­ 1994), sÝ­an koma l÷nd eins og Kanada (9,8%), Frakkland (9,7%), Sviss (9,6%) og Ůřskaland (9,5%), ═sland me­ 8,1% og fyrir ne­an okkur eru m.a. Port˙gal, Spßnn, Bretland, Grikkland og ne­st er Tyrkland me­ 4,2%.

Ůa­ sem veldur vaxandi kostna­i Ý heilbrig­iskerfinu er m.a. hŠkkandi me­alaldur ■jˇ­arinnar auk st÷­ugt fullkomnari og dřrari tŠkja til sj˙kdˇmsgreininga og lŠkninga. Einnig eru st÷­ugt a­ koma ß marka­ nř, betri og dřrari lyf. Oft er tala­ um lyfjakostna­ Ý ■essu samhengi ■ˇ a­ hann sÚ einungis 10-15% af heildarkostna­i heilbrig­iskerfisins. Ůetta hlutfall fer a­ vÝsu ÷rlÝti­ hŠkkandi en er mj÷g svipa­ alls sta­ar ß Nor­url÷ndum og vÝ­ar. LŠknisfrŠ­in ver­ur st÷­ugt tŠknivŠddari og ef vi­ Štlum ekki a­ dragast aftur ˙r hefur ■a­ ˇhjßkvŠmilega Ý f÷r me­ sÚr vaxandi kostna­. Ůessi kostna­ur ß ßrei­anlega eftir a­ aukast verulega ß komandi ßrum. Sumir telja a­ draga megi ˙r kostna­i vi­ heilbrig­iskerfi­ me­ einkavŠ­ingu en a­rir benda ß a­ Ý l÷ndum ■ar sem mikil einkavŠ­ing hefur or­i­ Ý ■essu kerfi er kostna­urinn vi­ ■a­ hßr og hefur fari­ hratt vaxandi; ■ar mß nefna BandarÝkin og Sviss sem dŠmi.

Sumir telja ˇhjßkvŠmilegt a­ forgangsra­a Ý heilbrig­iskerfinu og forgangsr÷­un vi­ lŠkningar hefur tÝ­kast hÚr ß landi Ý nokkur ßr ß vissum svi­um. En hver eru ■ß meginmarkmi­ heilbrig­is■jˇnustunnar og hvernig samrřmast ■au forgangsr÷­un? Stjˇrnv÷ld hafa sett fram ■essi markmi­ Ý sex li­um og samkvŠmt ■eim ß heilbrig­is■jˇnustan a­: 1) veita brß­a■jˇnustu ßn tafar, 2) sinna heilsuvernd og heilsugŠslu, 3) veita sÚrhŠf­a ■jˇnustu Ý hßum gŠ­aflokki ■egar hennar er ■÷rf, 4) veita samfellda ■jˇnustu, 5) ■jˇnustan taki mi­ af ■÷rfum allrar ■jˇ­arinnar og 6) jafnrŠ­i rÝki me­al ■jˇ­fÚlags■egna. Sumum finnst vandsÚ­ hvernig hŠgt sÚ a­ forgangsra­a og jafnframt uppfylla ■essi markmi­. A­rir telja forgangsr÷­un ˇhjßkvŠmilega en benda jafnframt ß a­ um slÝka forgangsr÷­um ver­i a­ rÝkja sßtt millri allra a­ila, stjˇrnvalda sem skammta heilbrig­is■jˇnustunni fjßrmagn, heilbrig­isstarfsmanna sem sjß um a­ reka ■essa ■jˇnustu og ■ar me­ a­ forgangsra­a og sÝ­an almennings. Ekki er hŠgt a­ segja a­ um ■essi mßl rÝki sßtt enda hefur opinber umrŠ­a veri­ lÝtil sem engin og frŠ­sla fyrir almenning sama og engin.

ę Magn˙s Jˇhannsson