Lišagigt

Eru rannsóknir aš skila įrangri ķ betri skilningi į sjśkdómnum og nżjum lękningaašferšum?

Orsakir žessa sjśkdóms eru óžekktar en hann er talinn stafa af flóknu samspili erfša og umhverfisžįtta. Lišagigt (rheumatoid arthritis) er venjulega flokkuš sem sjįlfsofnęmissjśkdómur en ķ slķkum sjśkdómum ręšst ónęmiskerfi lķkamans gegn eigin frumum og skemmir žęr. Sjśkdómurinn er langvarandi, nįnast ólęknandi, og lżsir sér meš bólgum og skemmdum ķ lišamótum į śtlimum, venjulega sömu lišum hęgra og vinstra megin. Um 1-2% fólks fęr sjśkdóminn en hann er 2-3 sinnum algengari hjį konum en körlum. Sjśkdómurinn viršist vera įmóta algengur mešal allra kynžįtta, hvar sem er ķ heiminum. Fólk getur veikst af lišagigt hvenęr sem er ęvinnar, frį ungabörnum til aldrašra, en algengast er aš fólk veikist į aldrinum 25 til 50 įra.

Lišagigt getur byrjaš skyndilega en algengara er aš sjśkdómseinkennin komi fram hęgt og bķtandi į löngum tķma. Um er aš ręša bólgur og verki ķ lišum, venjulega mest įberandi ķ höndum og fótum. Margir lišir eru undirlagšir og oftast er um aš ręša sömu lišina vinstra og hęgra megin (fingur, ślnlišir, tęr, ristar, olnbogar og ökklar). Til višbótar viš bólgu og verki fylgir lišagigt įberandi stiršleiki ķ lišunum sem varir ķ meira en hįlfa klukkustund aš morgni eša eftir langa hvķld. Žessu geta fylgt almenn einkenni eins og žreyta og hitavella. Gigtarhnśtar ķ hśšinni, oftast 1-3 cm ķ žvermįl, eru venjulega ekki įberandi ķ byrjun en koma žegar frį lķšur og eru nokkuš einkennandi fyrir žennan sjśkdóm. Žegar frį lķšur fara liširnir aš skekkjast og afmyndast og er žetta oft įberandi į höndum. Lišbrjóskiš skemmist og žynnist og beinžynnning veršur umhverfis sjśka liši. Žegar svo er komiš er um meiri eša minni fötlun aš ręša og ķ verstu tilfellunum veršur fólk alveg óvinnufęrt og bundiš viš rśm eša hjólastól.

Ķ lišum er fķngerš lišhimna sem klęšir alla innfleti lišsins. Viš lišagigt safnast bólgufrumur ķ žessa lišhimnu og hśn žykknar og į hana koma fellingar. Frumur lišhimnunnar og bólgufrumurnar sem žar safnast fyrir ķ lišagigt gefa frį sér żmis efni sem stušla aš breytingunum sem verša į lišnum og umhverfi hans, ž.m.t. bólga, verkur og hreyfihömlun. Mörg žessara efna eru žekkt og mį žar nefna żmis prostaglandķn, interlevkķn og fleiri efni. Til skamms tķma hefur athygli manna einkum beinst aš prostaglandķnum, m.a. vegna žess aš lengi hafa veriš žekkt efni sem hamla myndun žeirra ķ lķkamanum. Eitt elsta lyfiš af žessari gerš er acetżlsalisżlsżra (t.d. Asperin og Magnżl) en sķšan hefur komiš į markaš fjöldinn allur af nżrri og betri lyfjum af žessum flokki sem nefnist bólgueyšandi gigtarlyf. Öll žessi lyf verka meš žvķ aš hamla myndun prostaglandķna og žaš dregur śr bólgu og verkjum viš lišagigt en žessi lyf hafa žvķ mišur lķtil įhrif į framgang sjśkdómsins og hafa žar aš auki mikiš af aukaverkunum. Önnur lyf sem notuš eru viš lišagigt og hęgja oftast į framgangi sjśkdómsins eru m.a. barksterar, gullsölt og metótrexat. Tališ er aš verkun žessara lyfja viš lišagigt byggist einkum į žvķ aš žau hamla gegn vissum žįttum ķ starfsemi ónęmiskerfisins. Žessi lyf geta einnig haft slęmar aukaverkanir og stašreyndin er sś aš engin góš lyfjamešferš er til viš lišagigt. Ekki mį žó gleyma žvķ aš mörgum lķšur betur ef žeir stunda ęfingar viš hęfi og heit böš eša bakstra.

Nś eru rannsóknir į öšrum efnum en prostaglandķnum, sem eiga žįtt ķ lišagigt, farnar aš skila įrangri. Einna lengst eru komnar rannsóknir į efnunum IL-1 (interlevkķn-1) og TNF-a (tumor necrosis factor alfa). Bęši žessi efni eru til stašar ķ verulegu magni ķ bólgnum lišum lišagigtarsjśklinga; ef žeim er sprautaš ķ heilbrigša liši valda žau bólgum og brjóskskemmdum en hęgt er aš draga śr slķkum skemmdum meš efnum sem hindra verkanir žeirra. Veriš er aš žróa efni sem hindra verkanir IL-1 og TNF-a og nota mętti sem lyf en slķk efni hafa veriš notuš ķ tilraunum į lišagigtarsjśklingum. Rannsóknirnar hafa gefiš góšan įrangur og žessi nżja ašferš til lękninga į lišagigt žykir lofa góšu og er spennandi. Menn gera sér vonir um aš nż lyf viš lišagigt, sem verka į žennan hįtt, komi į markaš innan fįrra įra en alltaf er erfitt aš spį um slķkt. Žekktir eru nokkrir tugir annarra efna en IL-1 og TNF-a sem gętu skipt mįli ķ sambandi viš lišagigt og eru rannsóknir į žeim einnig ķ fullum gangi.

© Magnśs Jóhannsson