Magn˙s Jˇhannsson - rannsˇknir

Helstu rannsˇknaverkefni:

1. Samband hrifspennu og samdrßttar Ý v÷­vum og stjˇrnun samdrßttarkrafts Ý hjartav÷­va.

═ ÷llum v÷­vum er samband milli hrifspennu og samdrßttar. ═ hjartav÷­va kemur hrifspennan af sta­ samdrŠtti og hefur einnig ßhrif ß samdrßttarkraft v÷­vans. Samdrßttur ver­ur fyrir tilstilli kalsÝumjˇna, sem eiga sÚr a.m.k. ■renns konar mismunandi uppruna: 1) losna ˙r frymisneti (SR), 2) berast inn Ý frumuna me­ kalsÝumstraum (ICa) og 3) berast inn Ý frumuna me­ Na/Ca-skiptum. KalsÝumjˇnir ßkvar­a ■annig samdrßtt v÷­vans en hafa einnig ßhrif ß jˇnalei­ni frumuhimnunnar og ■ar me­ ß stŠr­ og l÷gun hrifspennunnar. Ůa­ sem einkum ßkvar­ar samdrßttarkraft hjartav÷­va eru eftirfarandi fimm ■Šttir: 1) stŠr­ sÝ­asta samdrßttar (endurnřting kalsÝumjˇna; recirculation fraction), 2) lengd sÝ­asta ertingarbils (endurheimt krafts; restitution), 3) lengd sÝ­ustu hrifspennu (s÷fnun kalsÝumjˇna Ý frumuhˇlf), 4) lengd nŠstsÝ­asta ertingarbils (m.a. aukning krafts eftir aukaslag) og 5) lengd s÷mu hrifspennu (■ßttur beins kalsÝuminnflŠ­is Ý samdrŠtti).
┴ ■essu svi­i er unni­ a­ nokkrum rannsˇknaverkefnum.


a) ┴hrif Na/Ca-skipta um frumuhimnu og Ca-pumpu Ý frymisneti ß samdrßtt hjartans.
Umfangsmiki­ rannsˇknaverkefni, sem snřst einkum um ■ßtt Na/Ca-skipta Ý stjˇrnun samdrßttarkrafts Ý hjarta. Ger­ar hafa veri­ tilraunir ß gßttum og sleglum ˙r marsvÝnum ■ar sem ßkv÷r­u­ hefur veri­ endurheimt krafts (mechanical restitution), kraftaukning eftir aukaslag, endurnřtingarhlutfall Ca2+ (RF) og l÷gun samdrßtta. Ger­ar eru Ý Lundi sams konar tilraunir ß v÷­vum ˙r hjarta manna.
Verkefni ■essu er skipt ni­ur Ý nokkra smŠrri ■Štti:
- Endurnřtingarhlutfall Ca2+. Rannsˇknir ■essar eru ger­ar ß hjarta ˙r marsvÝnum og m÷nnum. Eftirfarandi ni­urst÷­ur hafa fengist: RřanˇdÝn og kadmÝum minnka RF Ý gßttum, en ekki sleglum, Ca2+ eykur RF, lŠkka­ Na+ hŠkkar RF og hŠkku­ grunntÝ­ni eykur RF Ý gßttum. CyklˇpÝazˇnsřra (CPA) lŠkkar RF, einkum Ý gßttum. Handrit a­ rtiger­ um ni­urst÷­ur ■essara rannsˇkna er langt komi­.
- Kraftaukning eftir hvÝld. Hugsanlegt er, a­ Ca-pumpan Ý frymisneti sÚ Ca-hß­, ■.e. meira Ca2+ lei­i til meiri virkni. Ůetta hef­i mikla ■ř­ingu fyrir ■au lÝk÷n, sem notu­ eru og ■vÝ er mikilvŠgt a­ fß ■a­ sta­fest. SlÝk stjˇrnun ß pumpunni hef­i ßhrif ß Ca-endurnřtingu. Ínnur lei­ til a­ rannsaka ■etta er a­ athuga hugsanlegt samband milli ertingarbils og hra­a samdrßtta og sl÷kunar. Virkni Ca-pumpunnar Štti a­ hafa ßhrif, einkum ß sl÷kunarhra­a. ┌rvinnsla eldri tilrauna m.t.t. ■essara ■ßtta hˇfst ß ßrinu, ß tilraunum me­ v÷­va ˙r marsvÝnum hjß okkur og m÷nnum Ý Lundi.
- Kraftaukning eftir aukaslag. Ůessi kraftaukning er talin skřrast af 2-3 ■ßttum: Aukaslagi­ er veikt og ■a­ Ca2+ sem sparast, nřtist Ý nŠsta samdrŠtti; Ý aukaslaginu er auki­ Ca2+ -innflŠ­i me­ ICa og einnig e.t.v. me­ ÷fugum Na/Ca-skiptum, sem hle­ur upp SR fyrir nŠsta samdrßtt. Rannsˇknir ■essar beinast sÚrstaklega a­ ■Štti Na/Ca-skiptanna.
- Stjˇrnun sl÷kunarhra­a. Hra­i sl÷kunar gŠti stjˇrnast af virkni Ca-pumpu frymisnets e­a virkni Na/Ca-skipta yfir frumuhimnu. Einnig hefur s˙ hugmynd veri­ rŠdd a­ binding Ca vi­ trˇpˇnÝn C sÚ hß­ tÝma. Ger­ar voru ß ßrinu nokkrar tilraunir me­ gßttir og slegla ˙r marsvÝnum til a­ kanna ■essar hugmyndir. Ůessum rannsˇknum ver­ur haldi­ ßfram.
- Einangra­ar gßttafrumur ˙r m÷nnum. Ůetta verkefni er hugsa­ sem samanbur­ur ß eiginleikum smßv÷­va ˙r gßtt og einangra­ra frumna ˙r gßtt manna. Ůetta er gert vi­ grunna­stŠ­ur og a­stŠ­ur sem breyta Na/Ca-skiptum (lŠkka­ Na+; lŠkka­ Ca2+).
- Rannsˇknir ■essar eru unnar me­ Hafli­a ┴sgrÝmssyni Ý samvinnu vi­ Bj÷rn Wohlfart og Per Arlock Ý Lundi, SvÝ■jˇ­.

b) Hßmarkssamdrßttur Ý hjartav÷­va.
Veruleg ■÷rf er ß fŠribreytu (parameter) fyrir kraft, sem nota mŠtti til vi­mi­unar Ý hverjum v÷­va fyrir sig. ┴ ■ann hßtt vŠri au­velt a­ bera saman mismunandi v÷­va ■rßtt fyrir meiri e­a minni stŠr­armismun. Ůa­ sem heppilegast vŠri a­ nota Ý ■essu skyni er hßmarkssamdrßttur v÷­vans (mettun samdrßttarprˇteina). Svo vir­ist sem framkalla megi hßmarkssamdrßtt Ý gßttum me­ kraftaukningu eftir hra­a ertingu (poststimulation potentiation) vi­ 4,0 mM [Ca2+] og Ý sleglum me­ tetaniseringu vi­ 20-30 mM [Ca2+]. Ef [Na+] er lŠkka­ Ý 20-30 mM, mß gera rß­ fyrir ■vÝ, a­ Na/Ca skiptin Ý hlÚbili (Na inn/Ca ˙t) st÷­vist a­ mestu, Ca Ý frumunum aukist og samdrßttarkraftur eykst mj÷g miki­. Frß frŠ­ilegu sjˇnarmi­i er mj÷g ßhugavert a­ finna, hvort slÝkur hßmarkssamdrßttur takmarkast af getu samdrßttarprˇteinanna (mettun Ca2+-bindings vi­ trˇpˇnÝn-C) e­a af flutningsgetu frumnanna fyrir Ca2+. Ůessi rannsˇkn mi­ar einnig a­ ■vÝ a­ greina ■arna ß milli.
Nßnar ver­a k÷nnu­ ßhrif mikillar Na-lŠkkunar vi­ mismunandi [Ca2+] og ßhrif BAY k 8644 (efni sem opnar Ca-g÷ng) ß tetanus Ý gßttum og sleglum. Handrit ritger­ar um rannsˇknir ■essar liggur fyrir.
- Rannsˇknir ■essar eru unnar me­ Hafli­a ┴sgrÝmssyni.

c) Endurheimt sl÷kunar Ý hjartav÷­va.
Sl÷kun Ý hjartav÷­va er illa ranns÷ku­ og til a­ bŠta ˙r ■vÝ er veri­ a­ vinna ˙r vi­amiklum g÷gnum sem til eru um sl÷kun Ý sleglum og gßttum marsvÝna. Veri­ er a­ sko­a ßhrif mismunandi styrks Ca2+ og CPA ß endurheimt sl÷kunarhra­a eftir aukaslag.

2)  Notkun lyfja vi­ hjarta- og Š­asj˙kdˇmum ß ═slandi. 

Samband ßhŠttu og slagbils-, hlÚbils-, me­al- og p˙ls■rřstings. ┴hrif hß■rřstingsme­fer­ar ß slagbils-. hlÚbils- og p˙ls■rřsting og tengsl ■essara ■ßtta vi­ afdrif.

Er fylgni milli mÝgrenis og blˇ­■rřstings?

Rannsˇknin ver­ur ger­ ß ˙rtaki karla og kvenna ˙r rannsˇkn Hjartaverndar. Ger­ ver­ur rannsˇkn ß slagbils-, hlÚbils-, me­al- og p˙ls■rřstingi og gert ßhŠttumat fyrir hvern um sig. Einnig ver­a valdir ■eir sem komu tvisvar me­ 4-10 ßra millibili, voru ß blˇ­■rřstingsme­fer­ vi­ seinni komu og hafa eftirfylgni Ý 10 ßr. MŠld ver­a ßhrif me­fer­ar ß slagbils-, hlÚbils- og p˙ls■rřsting og borin saman vi­ afdrif. Athuga­ ver­ur hvort mismunur sÚ ß ßhrifum me­fer­ar og samanbur­ur ver­ur ger­ur ß afdrifum karla og kvenna. Endapunktar ver­a hjartadrep, dau­i vegna hjarta- og Š­asj˙kdˇma og dau­i af hva­a ors÷k sem er. Athuga­ ver­ur sÚrstaklega hva­a ßhrif me­fer­ hefur ß hlÚbils■rřsting og ■a­ bori­ saman vi­ afdrif.
Reikna­ ver­ur algengi mÝgrenis Ý ˙rtaki Hjartaverndar. Kanna­ ver­ur hugsanlegt samband milli mÝgrenis og hß■rřstings, hvort mÝgrenisj˙klingar sÚu me­ hŠrri blˇ­■rřsting  en a­rir (a­ slepptum ■eim sem fß me­fer­ vi­ hß■rřstingi) og hvort algengi hß■rřstings sÚ hŠrra hjß mÝgrenisj˙klingum en ÷­rum. HÚr ver­ur lagt mat ß slagbils-, hlÚbils- og p˙ls■rřsting.

3)  Lyfjahv÷rf etanˇls Ý m÷nnum.

Rannsˇkn ß lyfjahv÷rfum etanˇls og nokkurra merkja (markers) Ý konum og k÷rlum.  Ritun yfirgripsmikillar yfirlitsgreinar um lyfjahv÷rf etanˇls Ý m÷nnum.

═ sakamßlum vaknar oft upp s˙ spurning hver styrkur etanˇls hafi veri­ ß ßkve­num tÝma jafnvel eftir a­ allt etanˇl hefur skilist ˙t ˙r lÝkamanum. Etanˇl mŠlist a­eins Ý stuttan tÝma eftir innt÷ku en umbrotsefni ■ess og ÷nnur efni sem etanˇl hefur ßhrif ß mŠlast mun lengur. Margar rannsˇknir hafa veri­ ger­ar ß ■essum efnum og er ■ß helst a­ nefna samband etanˇls, metanˇls og ni­urbrotsefna serˇtˇnÝns (5-HTOL og 5-HIAA). ŮŠr rannsˇknir hafa sřnt a­ hŠkka­ hlutfall 5-HTOL/5-HIAA ßsamt hŠkku­u metanˇlgildi bendi til nřlegrar etanˇlinnt÷ku en hafa ekki geta­ sagt til um nßkvŠman styrk etanˇls ß ßkve­num tÝma. Anna­ efni sem hefur veri­ til rannsˇknar er etřl gl˙k˙rˇnÝ­. Ůa­ er umbrotsefni etanˇls og eing÷ngu a­ finna Ý lÝkamanum eftir etanˇlneyslu. Ůa­ gefur gˇ­a vÝsbendingu um nřlega etanˇlinnt÷ku en ekki hefur tekist a­ sřna fram ß beint samband ■ess vi­ styrk etanˇls Ý blˇ­i. Ger­ ver­ur klÝnÝsk tilraun ß 10 einstaklingum sem drekka ßkve­i­ magn etanˇls ß sk÷mmum tÝma og mŠldur ver­ur Ý blˇ­i og ■vagi styrkur etanˇls, etřl gl˙k˙rˇnÝ­s, fitusřruetřlestra og testˇsterˇns. Blˇ­ og ■vag ver­ur teki­ ˙r ÷llum sjßlfbo­ali­um Ý upphafi tilraunar, sÝ­an ß hßlftÝma fresti fyrstu 3 klukkustundirnar og svo ß 2 tÝma fresti eftir ■a­, alls Ý 15 klst. Sko­a­ ver­ur brotthvarf ■essara efna, samband ■eirra innbyr­is og kanna­ hvort ■annig megi bakreikna styrk etanˇls me­ meiri vissu en ß­ur. Einnig munum vi­ mŠla s÷mu efnin Ý um 1000 sřnum sem til eru ß Rannsˇknarstofu Ý lyfja- og eiturefnafrŠ­i en ■au sřni innihalda ÷ll talsvert magn etanˇls. Fyrir utan a­ framkvŠma ■essar mŠlingar munum vi­ skrifa Ýtarlega yfirlitsgrein um lyfjahv÷rf etanˇls og taka saman helstu ni­urst÷­ur rannsˇkna sÝ­astli­inna ßra.

 

4)  LyfjafaraldsfrŠ­i ľ notkun og ÷ryggi lyfja ß ═slandi.

Ůrˇa­ar ver­a a­fer­ir til a­ meta ÷lvunarßstand, af v÷ldum ßfengis e­a lyfja, ß hlutlŠgan hßtt. Ger­ar ver­a mŠlingar ß sjßlfbo­ali­um og jafnframt mŠldur blˇ­styrkur etanˇls og/e­a vi­komandi lyfs. Hver einstaklingur ver­ur sitt eigi­ vi­mi­. Til a­ byrja me­ ver­a ■rˇa­ar a­fer­ir sem byggjast ß heilarafriti (EEG), augntini og ljˇsopsminnkunarhra­a vi­ ljˇsßreiti. MŠlingunum er Štla­ a­ meta breytingar ß taugavi­br÷g­um og ˙rvinnslu upplřsinga Ý heila. ┴hrif ßfengis og lyfja ver­a metin vi­ mismunandi styrk efnanna Ý blˇ­i og ■annig fundi­ samband ßhrifanna vi­ styrk og tÝma. Me­ ■essum a­fer­um ver­ur reynt a­ finna samband milli styrks efnanna Ý blˇ­i og sker­ingar ß ■eirri taugastarfsemi sem skiptir mßli vi­ akstur bifrei­a og stjˇrnun vÚla auk ■ess sem mat ver­ur lagt ß mismunandi tegundir ÷lvunarßstands (ßfengi og lyf).
Tekin ver­a 500-1000 blˇ­sřni ˙r ÷kum÷nnum, sem til eru Ý rannsˇknastofunni, og mŠldur Ý ■eim styrkur nokkurra algengra lyfja eins og benzˇdÝazepÝna, ■unglyndislyfja, beta-blokka og fleiri lyfja. Afla­ ver­ur upplřsinga frß l÷greglu um aldur, kyn, b˙setu og hvort vi­komandi hafi lent Ý slysi. Me­ ■essu mˇti mß fß mikilvŠgar upplřsingar um algengi lyfjanotkunar me­al ÷kumanna, hva­a lyf eru notu­ og tengsl vi­ ßfengisneyslu, aldur, kyn, b˙setu og umfer­arˇh÷pp.

 


Magn˙s Jˇhannsson   08.02.2005