BŠkur og bˇkarkaflar

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

アイスランドからの警鐘―国家破綻の現実 [単行本]

Jap÷nsk ■ř­ing ß Why Iceland - gefin ˙t af Shinsensha Inc. Ý desember 2012.

Ritdˇmar

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nau­syn e­a val? Ver­trygging, vextir og ver­bˇlga

Gefi­ ˙t af Samt÷kum FjßrmßlafyrirtŠkja, september 2012

Me­h÷fundar: Sigur­ur Jˇhannesson, Valdimar ┴rmann, Brice Benaben og Stefania Perrucci.

Bˇkin Ý heild sinni

 

HÚr er fjalla­ um ver­tryggingu frß 5 sjˇnarhornum; S÷gulegu samhengi, fjßrmßlafrŠ­um, rekstri fjßrmßlafyrirtŠkja, hagstjˇrn og lßnakostum fyrir heimilin.

A­ mati skřrsluh÷funda er vandamßli­ sem fylgir notkun ver­tryggingar hÚrlendis fjˇr■Štt:

Til ■ess a­ leysa ■essi vandamßl leggja skřrsluh÷fundar eftirfarandi til:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Makt myrkranna - Sagan af Drak˙la greifa

Gefin ˙t af BˇkafÚlaginu 2011 - ┴sgeir Jˇnsson haf­i umsjˇn me­ endur˙tgßfunni og rita­i eftirmßla.

Inngangur  Umfj÷llun

Sagan um Drak˙la eftir Bram Stoker var fyrst gefin ˙t Ý Bretlandi 1897 og er ein ßhrifamesta skßldsaga sÝ­ari tÝma. HŠgt er a­ lesa hana sem hrollvekju, erˇtÝk, reyfara e­a rannsˇkn ß innsta e­li mannsins. En umfram allt er a­als÷guhetjan, Drak˙la greifi, ˇgleymanleg.

Makt myrkranna er fyrsta ■ř­ing s÷gunnar frß ensku Ý heiminum, ger­ um 1900. Ůř­andinn, Valdimar ┴smundsson, meitlar textann og tekur sÚr skßldaleyfi til ■ess a­ umskrifa s÷guna a­ smekk Ýslenskra lesenda. Ver­ur sagan mun beror­ari og blˇ­ugri fyrir viki­.

Makt myrkranna var k÷llu­ rusl og ■vŠttingur ■egar h˙n kom fyrst ˙t en me­al a­dßenda s÷gunnar mß nefna Halldˇr Laxness er ßleit Valdimar äeinn besta penna landsinsô. Hefur ■vÝ veri­ haldi­ fram a­ bˇkin sÚ eins konar fyrra bindi af bˇk Nˇbelsskßldsins, Kristnihald undir J÷kli.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jˇn Sigur­sson - Hugsjˇnir og stefnumßl

Greinasafn gefi­ ˙t af Hinu ═slenska BˇkmenntafÚlagi Ý tilefni af 200 ßra afmŠli Jˇns forseta- ritstjˇri Jˇn Sigur­sson

Greinin mÝn

Bˇk ■essi hefur a­ geyma ritger­ir ßtta frŠ­imanna um hugmyndaheim Jˇns Sigur­ssonar, hugsjˇnir hans og barßttumßl, og fjalla um ■rj˙ mßlefni sem ßttu hug hans ÷­rum fremur ľ stjˇrnskipun ═slands, menntamßl ■jˇ­arinnar og verslunar- og efnahagsmßl.

 

 

Der Fall Island - Wie internationale Spekulanten ein Land an den Rand des Staatsbankrotts brachten

Ůřsk ■ř­ing ß Why Iceland - gefin ˙t af FinanzBuch Verlag

Island ist das bisher prominenteste Opfer der globalen Wirtschaftskrise. Die 300.000 Einwohner zńhlende Insel wurde wie kein anderes europńisches Land in den Finanzstrudel gerissen. Innerhalb von nur einer Woche zerfiel annńhernd der gesamte Bankensektor des Landes. Doch ist Island wirklich ein Opfer der Finanzkrise? Oder brachte ein gezielter Angriff von internationalen Hedge-Fonds die Wńhrung, das Bankensystem sowie den Aktienmarkt des Inselstaates zum Einsturz? Das behauptet nńmlich ┴sgeir Jˇnsson, der Chefvolkswirt der Kaupthing Bank. Er liefert in diesem Buch den Nachweis, dass Island Opfer eines internationalen Coups war. FŘr seine provokante These hat er eine FŘlle brisanter und unwiderlegbarer Fakten und Beweise gesammelt, die nur einen Schluss zulassen: Island war der Verlierer, gro▀e Hedge-Fonds die Gewinner.

 

 

Why Iceland?: How One of the World's Smallest Countries Became the Meltdown's Biggest Casualty

 

 

 

 

 

 

Why Iceland?: How One of the World's Smallest Countries Became the Meltdown's Biggest Casualty

Gefin ˙t af McCraw Hill Ý ßg˙st 2009

Erlendir ritdˇmar - Ýslenskir ritdˇmar

As late as the mid 1980s, Icelandĺs economy revolved around little else than a semi-robust cod-fishing industry. By the end of the century, however, it had transformed itself into a major player in world finance, building an international banking empire worth twelve times its GDP. The tiny island nation of 300,000 was one of the global economyĺs great success stories.

And then everything came crashing down.

Why Iceland? is the inside account of one of the economic meltdownĺs most fascinating and far-reaching tragedies. As Chief Economist of Kaupthing Bank, the countryĺs largest bank before the collapse, ┴sgeir Jˇnsson is perfectly suited to examine Icelandĺs collapse in painstaking detail. He witnessed behind-the-scenes events firsthand, such as an intriguing meeting in January 2008 when a group of international hedge fund managers gathered in a bar in Reykjavik to discuss Icelandĺs economyŚan informal affair that eventually became the center of a criminal investigation by the countryĺs Financial Supervisory Authority.

This inside account examines the pressing issues behind historyĺs biggest banking collapse:

  • How did Iceland transform itself from one of Europeĺs poorest to one of its wealthiest countries?
  • What happened to cause the destruction of the nationĺs banking industry during a single week of October 2008?
  • Was it the result of a speculation ôattackö by hedge funds on the nationĺs currency?

Iceland remains the biggest casualty of the economic downturn, and the ramifications of its catastrophic failure reach deeply into the economies of Europe, the United States, and other global markets. ┴sgeir Jˇnsson offers a unique perspective and an expertĺs insight into the rise and fall of this once-proud banking giant.

Why Iceland? provides the who, what, where, and when of Icelandĺs demise, serving as a fascinating read and providing the understanding necessary for forecasting when and where the aftershocks will shake up markets in other parts of the world.

 

 

 

Jˇn Arason biskup - Ljˇ­mŠli


Gefin ˙t af JPV ˙tgßfunni 7. nˇvember 2006
Me­h÷fundur Kßri Bjarnason handritafrŠ­ingur (auk vitaskuld Jˇns biskups sjßlfs).

Inngangur ritdˇmar

Skßldskapur fyrri alda ß ═slandi var um langan aldur bundinn vi­ munnlega geymd og pappÝrshandrit. Uppskriftir fˇru ß milli manna og fßtt var prenta­ ■egar prentlistin nam land. En ■a­ skřrir samt ekki ■ß undarlegu sta­reynd a­ ljˇ­mŠli Jˇns Arasonar biskups hafa aldrei komi­ ˙t Ý heild sinni. Skßldverk hafa veri­ tileinku­ dramatÝskri og stˇrbrotinni Švi sÝ­asta biskupsins Ý ka■ˇlskum si­, bŠ­i leikrit og skßlds÷gur. Flestum er kunnugt a­ hann var skßld en samt hefur einungis brot af kve­skap hans komist ß bˇk ■ar til n˙ a­ ljˇ­asafn hans var gefi­ ˙t me­ tilstyrk KristnihßtÝ­ar sjˇ­s og menntamßlarß­uneytis.

 

9789979545545

 

Borgarbrot. Sextßn sjˇnarhorn ß borgarsamfÚlagi­

Gefin ˙t af Hßskˇla˙tgßfunni 2003 - Ritstjˇri: Pßll Bj÷rnsson

Framlag mitt - Hve lengi mun ReykjavÝk vaxa?

Bˇkarkafli ß rafrŠnu formi - bla­aumfj÷llun

 

═ Borgarbrotum eru sextßn greinar eftir fˇlk sem hefur numi­ řmis frŠ­i vÝ­a um l÷nd, svo sem sagnfrŠ­i, listfrŠ­i, hagfrŠ­i, bˇkmenntafrŠ­i, afbrotafrŠ­i, heimspeki, landafrŠ­i, mannfrŠ­i, skipulagsfrŠ­i, borgarlandafrŠ­i, menningafrŠ­i, e­lis- og stŠr­frŠ­i, ■jˇ­fÚlagsfrŠ­i, tŠkni- og vÝsindafrŠ­i og umhverfisskipulag. Eins og nŠrri mß geta er nßlgun vi­fangsefnis margvÝsleg og vi­fangsefnin eru ˇlÝk, ■ˇtt ÷ll fjalli ■au um borgir og borgaralÝf.

 

 

 

HeilrŠ­i fyrir unga menn Ý verzlun og vi­skiftum

Gefin ˙t af Vi­skipta- og hagfrŠ­ideild 2003 - endur˙tgefin me­ auknum formßla ßri­ 2008

Georg H. F. Schrader ■řtt hefur SteingrÝmur MatthÝasson

Formßli: ┴sgeir Jˇnsson  ritdˇmar

Hjßlpsami Ůjˇ­verjinn sem hvarf - Grein um Schrader tÝmarit M og M aprÝl 2003

Georg Scharder var af ■řskum Šttum og starfa­i ß Wall Street Ý 35 ßr. Eftir hann liggur ■essi litla bˇk sem gefin var ˙t ß Akureyri ßri­ 1913 Ý ■ř­ingu SteingrÝms MatthÝassonar lŠknis. HeilrŠ­in sem finna mß Ý bˇkinni eru sett fram eins og or­skvi­ir, Ý stuttum, meitlu­um mßlsgreinum sem birta lÝfsvisku heillrar mannsŠvi Ý vi­skiptum. Ůau eiga jafnmiki­ erindi vi­ ungt fˇlk Ý upphafi 21. aldar og ■eirrar tuttugustu og eru ■řdd ß gullsleginni Ýslensku. HeilrŠ­i Schraders voru endur˙tgefin af Vi­skipta- og hagfrŠ­ideild Hßskˇla ═slands, ßri­ 2003, me­ Ýtarlegum formßla eftir ┴sgeir Jˇnsson. 2003

Sagan af dv÷l Schraders ß Akureyri felur  Ý sÚr dßlitla rß­gßtu um rÝkan mann sem yfirgaf vini og Šttingja vori­ 1912 og kaus a­ ■remur sÝ­ustu ßrum Švi sinnar Ý ■a­ a­ hjßlpa Akureyringum me­ řmsa hluti. En hÚr hangir samt mun fleira ß spřtunni. Ůegar fari­ er yfir verk Schraders ß Akureyri, skrif hans um ═slendinga og bla­afrÚttir af ÷llu saman, vakna margar spurningar um e­li hjßlpseminnar. Og ■ß sÚrstaklega hva­a skyldur sß hjßlpsami leggur ß ■ß sem hann hjßlpar, og hva­a ■akklŠti hann vill fß Ý sta­inn. Og hvort hjßlpin sÚ Ý raun gagnleg ■egar ÷llu er ß botninn hvolft. Sta­reyndin er s˙ a­ hjßlpsemin og afskiptasemin eru nßfrŠnkur.  Hjßlparstarf er of blindu­ af forsendum og fordˇmum ■ess sem leggur slÝkt erfi­i ß sig a­ h˙n kemur ekki a­ gagni nema a­ litlu leyti. Og ■eir sem taka vi­ hjßlpinni gera ■a­ oft af gŠsku vi­ ■ann sem lŠtur hana Ý tÚ fremur en gagnsemi hjßlparinnar sjßlfra. Sagan af starfi Schrader ß Akureyri ■egar ═sland var fßtŠkasta land V-Evrˇpu gŠti ■ess vegna sřnt Ý hnotskurn af hverju hjßlparstarf me­ van■rˇa­ra ■jˇ­a kemur oft fyrir lÝti­.

 

Byggg­ir og b˙seta: ŮÚttbřlismyndun ß ═slandi

Haustskřrsla HagfrŠ­istofnunar 2002. Me­h÷fundar Axel Hall og Sveinn Agnarsson

┴grip - bˇkin ß rafrŠnu formi- ritdˇmar

Bˇkin fjallar um helstu kenningar hagfrŠ­innar sem tengjast ■Úttbřlismyndun, fˇlksflutningum og sta­setningu bŠjarkjarna, og ■eim beitt ß Ýslenskar a­stŠ­ur. ┴ sÝ­asta ßratug hefur mikil fram■rˇun ßtt sÚr sta­ Ý erlendum rannsˇknum ß bygg­a■rˇun og b˙setumynstri, sem gefur nřja m÷guleika Ý Ýslenskum bygg­arannsˇknum. ═ skřrslunni er ■eirri spurningu velt upp hvort a­ sÚrstakar a­stŠ­ur, sem rÝktu Ý upphafi borgarmyndunar hÚrlendis ß fyrstu ßratugum tuttugustu aldar, geti skřrt n˙verandi bygg­amynstur, einkum sterka st÷­u ReykjavÝkur me­al annarra ■Úttbřliskjarna landsins. Ennfremur er reynt a­ skřra af hverju ■Úttbřli myndast, og hvort verkaskipting sÚ til sta­ar ß milli smŠrri og stŠrri ■Úttbřlissta­a. HÚr er l÷g­ ßhersla ß hlutverk samgangna fyrir Ýslenska bygg­a■rˇun, og s˙ spurning k÷nnu­ hvort tilkoma landsamgangna Ý sta­ sjˇsamgangna eftir 1940 geti skřrt hnignun sumra sjßvarbygg­a. Ůß er reynt a­ sřna me­ frŠ­ilegum hŠtti hva­a ßhrif stŠr­arhagkvŠmni og lŠkkun flutningskostna­ar hefur ß stŠr­ h÷fu­borgarsvŠ­isins og atvinnulÝf ß landsbygg­inni. ═ ■essu tilliti er l÷g­ sÚrst÷k ßhersla ß a­ greina ■rˇun Ý sjßvar˙tvegi og sta­setningu sjßvar˙tvegsfyrirtŠkja. Loks, eru b˙ferlaflutningar greindir ni­ur eftir aldri og menntun ß sÝ­ustu 15 ßrum og reynt a­ finna sameiginlega orsaka■Štti.

 

 

Tekjuskipting ß ═slandi: ■rˇun og ßhrifavaldar

Haustskřrsla HagfrŠ­istofnunar 2001. Me­h÷fundar ┴stu Hall, Gylfa ZoŰga, Marta Sk˙ladˇttir, Tryggvi ١r Herbertsson

┴grip - bˇkin ß rafrŠnu formi

═tarleg k÷nnun ß tekjuskiptingu ß ═slandi og ■rˇun sÝ­ustu ßra.   ═ ■essari umfj÷llun er řmsum spurningum velt upp um ßstŠ­ur og stefnu ˇjafna­ari og ■eim svara­ Ý ljˇsi nřjustu hagfrŠ­ikenninga ß ■essu svi­i, s.s. Ý tengslum vi­  al■jˇ­avŠ­ingu og tŠkniframfarir. L÷g­ er sÚrst÷k ßhersla ß a­ tengja umfj÷llunina ═slenskum a­stŠ­um. SÚrsta­a landsins er dregin fram en einnig er reynt a­ meta ßhrif ß al■jˇ­legra ■ßtta ß tekjuj÷fnu­ hÚrlendis. HÚr er einnig birtar ni­urst÷­ur af umfangsmiklum t÷lfrŠ­ilegum rannsˇknum ß ˇj÷fnu­i sem ger­ar voru Ý tengslum vi­ verkefni­. Fjalla­ er sÚrstaklega um tengsl b˙setu, kynfer­is, atvinnulÝfs, hagsveiflna og tekjuskiptingar. Einnig er efnahagslegur hreyfanleiki me­al ═slendinga sko­a­ur.