Al■jˇ­avŠ­ing og utanrÝkisvi­skipti

 

Um vi­skiptabandal÷g og framtÝ­ smßrÝkja

Vi­skiptabla­i­, nˇvember 2001. Fj÷ldi sjßlfstŠ­ra rÝkja ˇx mj÷g hratt ß tuttugustu ÷ld og nßlgast n˙ 200. ═ ■essum hˇpi teljast m÷rg smßrÝki. N˙ er 87 sjßlfstŠ­ ■jˇ­l÷nd Ý heiminum me­ fŠrri en fimm milljˇnir Ýb˙a og ■ar af eru 35 l÷nd me­ fŠrri en 500.000 sßlir innanbor­s. Ůessi ■rˇun ber lÝklega merki um a­ al■jˇ­aumhverfi­ hefur or­i­ ÷ruggara fyrir dvergrÝki,  en einnig er bersřnlegt a­ aukin utanrÝkisvi­skipti hafa o gert smßrÝkjum kleift a­ standa ein og ˇstudd. Frelsi Ý vi­skiptum er ■ˇ fjarri ■vÝ a­ vera sjßlfgefi­. Frß seinni strÝ­i hefur veri­ unni­ ÷tullega a­ eflingu heimsvi­skipta me­ vi­skiptasamningum, s.s. ß vegum GATT e­a WTO, sem hafa lŠkka­ me­altolla frß 40% ni­ur Ý 5%. Markmi­ ■essara samninga hefur veri­ ■a­ a­ gera heiminn a­ einu vi­skiptasvŠ­i, ■ar sem allir standa jafnfŠtis og stjˇrnmßl eru a­skilin frß vi­skiptum.

Margt bendir til ■ess a­ samningar um auki­ vi­skiptafrelsi muni n˙ fara fram ß vettvangi vi­skiptakl˙bba e­a tollabandalag, ■ar sem stjˇrnmßlum og vi­skiptum ver­ur tvinna­ saman. Ůrßtt fyrir a­ slÝkar kl˙bbar sÚu ßkjˇsanlegir farvegir fyrir stjˇrnmßlasamvinnu, sem oft og tÝ­um er mj÷g mikilvŠg fyrir smßrÝki, er samt um afturf÷r a­ rŠ­a. Stˇrar vi­skiptablokkir eru lÝklegri til ■ess a­ leggja ß tolla til ■ess a­ hafa ßhrif ß heimsmarka­i e­a nß einhverjum ÷­rum pˇlitÝskum markmi­um. Best vŠri vitanlega a­ smßrÝkin gŠtu teki­ ■ßtt Ý stjˇrnmßlasamvinnu ß grundvelli ■eirra mßlefna sem vŠru ■ar til umrŠ­u, en ekki til ■ess eins a­ reyna a­ tryggja sÚr marka­sa­gang. Af s÷kum er ekki frßleitt a­ flokka ˇvini heimsvŠ­ingar einnig sem ˇvini sjßlfstŠ­ra smßrÝkja.

Grasrˇtar-einkavŠ­ing

Vi­skiptabla­i­, ßg˙st 2001.

Ůa­ er flestum n˙lifandi ═slendingum hollt a­ lesa fer­abŠkur enskra fer­alangra sem hinga­ komu ß nÝtjßndu ÷ld. Ensku fer­amennirnir lřsa Ýslensku ■jˇ­inni rÚtt eins og h˙n kom fyrir ■eim fyrir sjˇnir, ÷rbjarga og skÝtug. AtvinnulÝf allt svo van■rˇa­ a­ halda mßtti a­ uppfinning hjˇlsins hef­i fari­ framhjß landsm÷nnum ■vÝ hvergi fundust vegir e­a vagnar. ═ raun mß segja a­ a­stŠ­ur ß ═slandi hafi veri­ lÝkar ■vÝ sem n˙ ■ekkist Ý ■rˇunarl÷ndum, en landi­ var ■ß eitt fßtŠkasta Ý ßlfunni. En ═slendingar hˇfu sig upp ˙r fßtŠktinni og ■essir tÝmar eru horfnir hÚrlendis. En ■etta hefur ekki ÷llum l÷ndum tekist a­ leika eftir. Hagv÷xtur er mj÷g misdreif­ur ß milli heimshluta og sannleikurinn er sß bili­ ß milli rÝkra og fßtŠkra rÝkja hefur breikka­ ß sÝ­ustu ßrum Ůetta er eilÝti­ undarlegt Ý ljˇsi ■ess a­ m÷rg ÷rbjarga rÝki b˙a yfir miklum au­lindum og hafa margar vinnuf˙sar hendur, lÝkt og ═sland ß sÝ­ustu ÷ld, en eru samt f÷st Ý dÝki fßtŠktar. ═ sumum svŠ­um, einkum AfrÝku, er hagv÷xturinn neikvŠ­ur og landsframlei­sla ß mann hefur dregist saman og lÝfskj÷r versna­ um langt ßrabil.

Eftir ßratuga tilraunir Ý ■ß ßtt a­ byggja upp i­na­ me­ handaafli, me­ tollavernd og rÝkisstyrkjum, hafa m÷rg ■rˇunarl÷nd sÚ­ a­ sÚr og reynt a­ innlei­a marka­sfrelsi. Ůa­ er ■ˇ ekki nˇg. Frjßlsir marka­ir, einir og sÚr, vir­ast ekki tryggja au­sŠld Ý ÷llum hlutum heimsins. S˙ sta­reynd hefur or­i­ tilefni til ■ess a­ margir hafa vilja­ nefna menningarhŠtti til s÷gunnar og halda ■vÝ fram a­ sumir menningarheimar sÚu einfaldlega betur til ■ess fallnir a­ skapa a­sŠld en a­rir. Ůetta er einf÷ld skřring, sem ■ˇ er mj÷g erfitt a­ festa hendur ß. Hernando de Soto, hagfrŠ­ingur frß Per˙ leyfir sÚr ■ˇ a­ vera ˇsammßla. A­ hans ßliti vinna frjßlsir marka­ir ekki eins vel Ý sumum hornum heimsins vegna ■ess a­ eignarrÚttur er einfaldlega ekki til sta­ar. Fˇlk Ý fßtŠkum l÷ndum getur ■vÝ ekki sama hvata til fjßrfestinga og eignamyndunar, e­a getur ekki nota­ eignir sÝnar sÚr til framdrßttar me­ sama hŠtti og tÝ­kast Ý vesturl÷ndum. Hernando leggur ■vÝ til grasrˇtareinkavŠ­ingu Ý stˇrfelldum stÝl, ■ar sem svŠ­i eru tekin fyrir og eignir kortlag­ur hjß ■vÝ fˇlki sem ■ar břr.

 

Ke­juhagfrŠ­i

Vi­skiptabla­i­, j˙nÝ 2001 .

Ůa­ er sjaldgŠft a­ hagfrŠ­ingar vinni sÚr inn heimsfrŠg­ me­ einni greinarbirtingu, en slÝkt ger­ist ßri­ 1993 ■egar Michael Kremer birti grein er bar nafni­ ôThe O-ring theory of economic developmentö. Nafni­ er dregi­ af hrapi geimferjunnar Challenger ßri­ 1986. En ferjan s˙ var smÝ­u­ ˙r ■˙sundum parta, en fˇrst vegna ■ess a­ einn ■Úttihringur (e. O-ring), gaf sig vi­ geimskoti­. Kremer tˇk ■essa bilun, og aflei­ingar hennar, til vitnis um hvernig framlei­sla ß sÚr raunverulega sta­ og hvers vegna hef­bundnar hagfrŠ­ikenningar eiga svo erfitt me­ a­ skřra margt Ý efnahagslÝfi heimsins. Svo sem, af hverju landsframlei­sla ß mann Ý BandarÝkjunum er tuttugu sinnum meiri Ý Bangladesh ef mi­a­ er vi­ kaupmßttarkvar­a, og hundra­ sinnum meiri ef mi­a­ ef vi­ marka­sgengi ■essara tveggja gjaldmi­la. En ■ennan mikla mun er ˇm÷gulegt a­ skřra me­ mismunandi fjßrfestingu og fjßrmagnsstofni ß milli landa. Ůß er einnig rß­gßta hvers vegna fßtŠk l÷nd leggja svo mikla ßherslu ß frumframlei­slu, landb˙na­ og nßtt˙runřtingu, jafnvel ■ˇ ■au sÚu ekki hlutfallslega rÝk af nßtt˙ruau­lindum. Nřtanlegt land til rŠktunar er t.d. tˇlf sinnum minna hvern Ýb˙a Ý El Salvador en Ý Kanada, en samt er landb˙na­ur 39% af landsframlei­slu Ý hinu fyrrnefnda landi en a­eins 3% Ý hinu sÝ­arnefnda.

Kremer lÚt ■ˇ ekki sta­ar numi­ hÚr. Hann vildi einnig nota ■etta dŠmi til a­ skřra fylgni launa milli ˇlÝkra starfsstÚtta innan sama fyrirtŠkis, s.s. hvers vegna ritarar Ý lagafyrirtŠkjum Ý BandarÝkjunum hafa hŠrri laun en starfsystkini ■eirra annars sta­ar. Me­ ÷­rum or­um, af hverju slagor­ eins og s÷mu laun fyrir s÷mu vinnu geta veri­ ˇr÷krÚtt. Ůegar grein Kremers er lesin vaknar einnig sß grunur a­ kenningar hans geti a­ stˇrum hluta skřrt af hverju framlei­ni ß vinnustund er tilt÷lulega lßg ß ═slandi.

 

Um endalok al■jˇ­avŠ­ingar

Vi­skiptabla­i­, aprÝl 2001.

ŮvÝ er oft haldi­ fram a­ tŠkniframfarir hafi tengt str÷nd vi­ str÷nd Ý efnahagslÝfi heimsins og sÚu a­al ors÷kin ß bakvi­ aukningu al■jˇ­avi­skipta ß seinni ßrum. Af ■essu s÷kum geti al■jˇ­a■rˇunin ekki gengi­ til baka, svo fremi sem tŠkninřjungar falli ekki Ý gleymsku. Ůetta er ■ˇ mikil einf÷ldun. Al■jˇ­avŠ­ingin orsaka­ist fyrst og fremst af breytingum ß stjˇrnmßlaßstandi, ekki a­eins tŠkni. Helstu fr÷mu­ir heimsvŠ­ingarinnar voru ekki t÷lvusnillingar ˙r KÝsildal Ý BandarÝkjunum, heldur grßir nafnlausir embŠttismenn sem sßtu ß l÷ngum, lÝklega lei­inlegum fundum og s÷mdu um ni­urfellingu tolla, opnun landamŠra og gagnkvŠmar reglur Ý al■jˇ­avi­skiptum.

Sta­reyndin er nefnilega s˙ a­ ÷ll skilyr­i til al■jˇ­avŠ­ingar hafa  veri­ til rei­u Ý 150 ßr e­a allt frß ■vÝ a­ samg÷ngubylting ßtti sÚr sta­ me­ tilkomu jßrnbrauta, vÚlkn˙inna skipa og skipaskur­a. Ennfremur k÷llu­u sÝmskeyti og samhŠf­ir pˇstflutningar ß sannkalla­a upplřsingabyltingu ß sama tÝma. Eftir ■etta var­ bŠ­i ÷ruggara og ˇdřrara a­ senda v÷rur og upplřsingar ß milli landa. UtanrÝkisvi­skipti uxu hr÷­um skrefum allt fram til ßrsins 1914, ■egar al■jˇ­asamvinna sundra­ist Ý kj÷lfar heimstyrjaldarinnar fyrri. Ůß tˇk vi­ langt tÝmabil hafta og lokunar ß landamŠrum sem heimsbygg­in hefur smßtt og smßtt veri­ a­ fikra sig frß. Ůa­ er fyrst eftir 1980 sem v÷ruvi­skipti hafa eftir nß­ svipu­u mikilvŠgi og ■au h÷f­u um 1913.

Samt sem ß­ur var hugtaki­ al■jˇ­avŠ­ing mun meira rÚttnefni ß tÝmanum 1860-1914 en ß okkar d÷gum. ┴ ■essum tÝma var einangrun stˇrra heimshluta rofin Ý nřlendukapphlaupi sem og vestrŠnum fjßrfestingum um gervalla heimsbygg­anna, og fˇlksflutningar ß milli landa voru nŠr fullkomlega frjßlsir. Hugtaki­ al■jˇ­legt vi­skiptaumhverfi ßtti einnig betur vi­ ═sland Ý aldamˇtin 1900 en 2000. ┴ fyrri tÝ­ voru erlend fyrirtŠki mj÷g umsvifamikil hÚrlendis Ý sjßvar˙tvegi, verslun, ■jˇnustu og bankavi­skiptum. Ůa­ var hins vegar ■jˇ­in sjßlf sem ßkva­ a­ loka efnahagslÝfinu eftir 1930. Ůeir sem studdu marka­sfrelsi ß ■essum tÝma voru kalla­ir Ýhaldsamir, enda flestir Ý eldri kantinum. Unga fˇlki­ halla­ist fremur a­ styrku pˇlitÝsku a­haldi Ý efnahagsmßlum. Ůetta var ekki sÚrÝslenskt fyrirbrig­i, heldur ßtti sÚr hli­stŠ­ur vÝ­s vegar um heiminn. Ůetta minnir ß a­ ekkert er til sem heitir n˙tÝmaleg stjˇrnmßlasko­un, ■vÝ flest ■a­ sem telst nřtt Ý pˇlitÝk er a­eins gamalt gˇss sem er endurunni­ af nřjum kynslˇ­um. Ůess sjßst n˙ merki a­ ve­ur sÚu a­ skipast ß lofti Ý stjˇrnmßlaheiminum og verulega andsta­a sÚ a­ skapast gegn al■jˇ­avŠ­ingu hÚrlendis sem erlendis.

RˇttŠklingar n˙tÝmans

Vi­skiptabla­i­, mars 2001.

┴ri­ 1955 var haldi­ miki­ mßl■ing Ý MÝlanˇ sem bar yfirskriftina; Stjˇrnmßl framtÝ­ar. Ni­ursta­a fundarmanna var skřr. Sß hugmyndafrŠ­ilegi ßgreiningur sem lengi haf­i hrjß­ vesturl÷nd var leystur. StalÝn var dau­ur og nŠr allir vissu a­ SovÚt var ekkert draumaland. S˙ sannfŠring var einnig rÝkjandi a­ gagnrřni ß kapitalisman hef­i veri­ svara­ me­ velfer­arkerfinu, og ■rßtt fyrir hßa skatta og rÝkisafskipti var hagv÷xtur mj÷g ÷r. Ůannig hillti undir almenna velmegun sem ger­i tal um byltingu a­ ˇrß­shjali. ôÍld hugmyndafrŠ­innar er li­innö lřsti DanÝel Bell yfir Ý bˇk sinni The end of ideology ßri­ 1960. ôAllt sem ■arf n˙ a­ rŠ­a er hvort verkamenn eigi a­ fß tÝkalli meira ß tÝmann, hversu miki­ eigi a­ ni­urgrei­a mjˇlk og ß hva­a aldri fˇlk kemst ß eftirlaunö.

Ůessi spßdˇmur var ■ˇ fljˇtlega afsanna­ur, ■vÝ strax eftir 1960 hˇfst nř hugmyndafrŠ­ileg orrahrÝ­ og ■ung alda rˇttŠkni reis ß Vesturl÷ndum.  S˙ kynslˇ­ sem fŠddist eftir strÝ­i­ taldi velmegun sjßlfsag­a, nŠstum lei­inlega. Ăskufˇlki­ virtist ■yrsta eftir einhverju nřju og Šsilegu svo sem einni uppreisn e­a svo. R˙mlega 30 ßrum seinna, eftir fall komm˙nismans Ý A-Evrˇpu og frßhvarf frß velfer­arrÝkinu ß Vesturl÷ndum, freistu­ust margir til ■ess a­ draga s÷mu ßlyktanir og DanÝel Bell. Hver barn gat sÚ­ a­ rÝki me­ lř­- og marka­sfrelsi blˇmgu­ust best, hva­ ■urfti frekar a­ rŠ­a? Ůessi spßdˇmur vir­ist ■ˇ Štla a­ ver­a jafn falskur og hinn fyrri. Eftir tveggja ßratuga nytjahyggju og marka­sumbŠtur er nř rˇttŠkni Ý nßnd og er ═sland ■ar engin undantekning.