E2
eir - emjar

1. eir, f, fred, ro, sknsel, f eir Arn 6, 11, eir reksk (ved rettelse af eireks) GSrs 4, veita eir, srge for ens fred, Eg Lv 32, sta eirar (guds nde) Pl 28, vn eirar Steinn 1, 1, lokit eirum, freden brudt, orm 1, 14, synja brynju eirar, ngte brynjen ro, kmpe drabelig, Kolli 1 ; stillir eirar, gud, Gmlkan 1, 2 ; geira eir, spydenes sknsel, hvad der beskytter spydet mod rust og slvhed, hn, her for 'sten' i alm., hentydende til kvindernes steinasrvi, Syn geira eirar, kvinde (Syn valgt med hensyn til hvad prosaen fortller), Eg Lv 45 ; Korm Lv 15 er eirar vist fejl for eyrar, se eyrr. Personificeret er Eir den asynje, som befatter sig med lgekunst (SnE I 114, jfr ul IV h 4 v. l.), hyppigt i kvindekenninger : Eir aura GSrs 13. 19, Hfr Lv 17, Eir unnfrs Korm Lv 10, Eir armdags Gunnl Lv 10, Eir ta eldbekks Korm Lv 5. Eir rglasis(?), om Sinmara, Fj 28, Eir hyrnis geira, kammens Eir, kvinde, Korm Lv 8 ; i Gunnl Lv 8 er Eir ifg. overleveringen brugt som halvkenning, jfr ul IV yy 3, men hjreys skal vist rettes (B. M. lsen) til horneys, llets Eir, kvinde. Blandt Menglads trner findes en Eir Fj 38. Jfr hald-, hring-, vald-, vpn-.

2. eir, n, kobber, glanda eir, smltet kobber, Mey 48 ; i plur., om guld eller kostbart metal (jfr r = eir i rhjalmr, om guldhjlmen), Kraki frami flotna eirum (nppe af eir f, fred) SnE II 226.

eira, (-a, -t), bringe fred, beskytte, skne, eira skaldi, bringe skjalden fred og ro, Hfr Lv 26 ; sr r ltt eira, han sknede sig kun lidt (ved brugen af den strke selvforbandelse), Am 33 ; vita hv oss of eiri l, se, hvorledes llet bekommer os, Eg Lv 3.

eirarlaust, adv, uden ro, sknsel, uden at skne sig selv, Eg Lv 34.

eirarsamr, adj, fuld af fred, fredelig, rolig, eirarsamt veldi Sturl 3, 2.

eirarvanr, adj, uden fred, sknsel, om vinden, Eg Lv 23.

eir, f, fred, ro, eir geira Hv 5 (tvivlsom rettelse).

eirek(k)s, GSrs 4 se 1. eir.

Eirekr se Eirkr.

eirfjarr (ved rettelse), adj, fjrnet fra sknsel, eirfjarr hugr, sind, der ikke kender til sknsel, dr 10.

eirhestr, m, kobberhest, Merl II 34.

Eirkr, Eirekr (denne form sikret ved rim Sindr 7), m, navn p forskellige personer, sagnkonge, Yt 11, Erik blodkse, Sindr 7, Hfl 6 o.s.v., Eirm 4. 5. 8, Nkt 11 o.s.v. Erik sejrsl, Hjalt 1, Bbreiv 6, Sigv 3, 19, Erik jarl Hkonssn, Hfr 3, 17, Gunnl Lv 5, Rst 22, Gsl 12, Jms 21, sldr 15, Nkt 21 o.s.v. Erik egode, Mark 1, 2. 8 o.s.v.

eirjfurr, m, 'kobber-konge', kobberstatue af en konge, Merl II 41.

eirlaust, adv, uden ro, sknsel, voldsomt, Sigv 2, 3. 12, 1, Arn 6, 9, Hv 8, Pl 48, Sturl 8, 1.

eirmar, m, 'kobber-mand', statue af kobber, Merl II 34.

eirsamr, adj, fredelig, mild, om Kristus, Lkn 49, (og ved rettelse) sst 20.

1. eisa, f, ild, ul IV pp 2, bl, sem loga bregi upp r eisu lhelg 8, eisur Sturl 3, 14, Jr 1, eisur kyndusk Mark 1, 22, eisur vaxa Atli, eisur gnfa vi sk ESk 2, 2, eisur kyndusk htt Mark 1, 22, eldr ok eisa jA 1, 20, Lil 70. I kenninger, for guld : armleggs eisa fagr 12, eisa fens Ht 26, eisa lsheims Ht 22, eisa ldu Nj 10, eisa ms jarar ESk 6, 50, eisa jarar umgeris Nj 16, eisa Rnar SnE II 228, for solen : himins eisa Gils 1, 16, for svrd : eisa Yggs drsar Ht 50, eisa eggfrs (kampens) Sturl 4, 19, almdrsar eisa Sindr 2. Jfr bl-, dolg-, rg-, Varg-, vg-.

2. eisa, (-aa, -at), styrte afsted, fremad, ltum skeir eisa at sundi Sigv 3, 9, vgr Rgnis eisar fyr mr, Odins blge, digterdrikken, bevger sig rask ved mig, jeg stter digtet i rask bevgelse, Vell 5 ; part. act. eisandi gekk floti Hhund I 27, eisandi ver ur GrHj 1, ferk eisandi Anon (XIII) B 38.

eiskald, n, hjrte (jfr SnE II 493 : hjarta heitir eisklld, sledes, jfr 430), halda beisku eiskaldi of eldi, holde det bitre (:: Ffnis) hjrte over ilden (om Sigurd), Ill 1, 2 ; i plur. : eiskld vilk of etin lta Ffn 27.

eiskra, (-aa, -at), give en skrende (vredes)lyd (hyl) fra sig, fnyse, grvir at eiskra, om Hamde og Srle, Ham 11. Nu hedder ordet skra.

eiskranligr, adj, skrigende (af vrede), = eiskrandi StjO II 9.

Eistla, f, en af Heimdals mdre, Hyndl 37.

eistneskr, adj, estisk, eistneskr herr Yt 25.

Eistr, m. pl, Esterne, Eistra (sledes, fejl for Eista?) dolgr, om kong nund, Yt 26.

eisurfla, f, jttekvindenavn, ul IV c 4 (til eisa?).

Eitill, m, 1) skongenavn, ul III 1. 2) navn p en sn af Atle, Akv 37, Ham 8.

eitr, n, (-s), gift, edder, blsa eitri, om midgrdsormen, Hsdr 5, linna eitr rtit Lil 80, fnsa eitri, udspy gift, om Ffnir, Ffn 18, overfrt om den af vrede fnysende Brynhild, Gur I 27 ; eitri lkr, lig en forgiftet person, Katr 41, eitrs lunn, giftens fisk, slange, eitrs lungrund, guld, Nj 9, leygjar (vandets) eitrs ormr, giftig fisk, Sigv 13, 1, eitr munar, sorg, GSrs 26 ; Nj 2 er eitrs sikkert fejl, f. eks. f. brjtr (linnbes) eller lignende ; rvar eitri skeptar, betyder vel kun 'forgiftede pile', Anon (XIII) B 40 ; om den iskolde elvs kulde(stof), jar fnstu eitri, vltede frem med deres giftige kulde, dr 5 ; fundar eitr Lil 77.

eitrblandinn, adj, giftblandet, blandet med gift, eitrblandinn bjrr (hds har eitri blandinn), Hyndl 49, eitrblandinn ormr rv I 3 b, eitrblandnar eggjar Hjalm III 10.

eitrdalr, m, edderkold dal, dal som er edderkold p grund af dens isnende elv, i pl. of eitrdala Vsp 36.

eitrdreki, m, giftslange, flgir eitrdrekar Sl 64.

eitrdropi, m, giftdrbe, eggjar eitrdropum innan far, om den giftige svrdsg, Brot 19 ; isnende kold drbe, falla eitrdropar inn of ljra Vsp 38, r livgum stukku eitrdropar Vafr 31.

eitrfr, adj, gift-glinsende, ormr eitrfr, om midgrdsormen, Hym 23, eitrfir ormar ul IV qq 1.

eitrfullr, adj, fuld af gift, giftig, eitrfullir ormar Krm 26.

eitrherr, adj, hrdet i gift, eitrherar eggjar Hng VII 3.

eitrhvass, adj, edder-skarp, om spydet, Krm 12 (her synes eitr- at vre valgt, fordi spydet kaldes ormr).

1. Eitri, m, blandt dvrgenavne, ul IV ii 6 (jfr SnE I 340, v. l. 15).

2. Eitri, m, Eiterfjorden i det nordlige Norge (egl. 'den bittert kolde'), ul IV ccc.

eitrkaldr, adj, edderkold, isnende kold (jfr foretllingen om elven Hemra i orst. . bjarm.), eitrkld elfr ESk 10, 1. Jfr eitrsvalr.

eitrspjandi, part, edderspyende, eitrspjandi snkar Gdβ 51.

eitrsvalr, adj, = eitrkaldr, edderkold, iskold, om sen, Hallv 4.

eitrungr, m, slange (egl. 'den giftfulde'), ul IV qq 2.

eitrvengr, m, giftig tvinge, rem, ldu eitrvengr, blgens giftige tvinge, Midgrdsormen, slange, hre 2 ; giftslange, vegr eitrvengs, guld, Ullr vegs eitrvengs, mand, GGalt 1.

eitthvat, n, noget, eitthvat klkt, en eller anden underfundighed, Lil 39.

ek, pron. pers, jeg, kan st bde foran og efter verbet, og kan i sidste tilflde sammentrkkes dermed ; s kan atter findes et ek stillet foran. I den ldre tid (skjaldekvadenes ldre tidsrum og eddadigtenes tid) fandt sammentrkningen hyppig sted, ja kan sikkert siges at have vret almindelig regel ; det viser for det frste rimstavelser – men det ligger i sagens natur, at her kan kun f eksempler opvises, som sk : bk Anon (XI) Lv 3, sk : leik SnH 2, 1, tk : ekk- Sigv 3, 10, hykk : flekk Sigv 3, 3, vask : hask Sigv 13, 25, lsik (som sidst i linjen) Hfr 3, 7 ; dernst findes det ofte i hds. skrevet sammen med verbet, som hafak Yt 6 (i J2 og F), emk Arbj 1, k sst 3, vinnak sst 13 o.s.v., o.s.v. ; i cod. reg. (Edd) findes dette meget hyppig (omtr. 50 gange), med ek foran eller efter henved 80 gange, for ikke at tale om de tilflde, hvor det findes mellem verbet og den tilfjede ngtelse (-a, -at, -t), ogs her kan ek igen tilfjes (fanka ek eller mulig fankak) ; m. h. t. hele denne sag kan henvises til Sievers Skaldenmetrik, Beitrge VI 501-07, samt Arkiv f. nord. fil. XXVII, 367 ; nr ek fjes til foran ngt. bliver k til g (bjargigak o.s.v.). Med den mediale form af verbet str ek ofte, f. eks. ek komumk cod. reg 24 23, ek ikkjumk 32 19, vilnumk ek 37 18-19 o.s.v., det er dog ikke sagt, at ek her allevegne er oprindeligt. P den anden side findes ikke f eksempler p et selvstndigt ek, frst og fremmest hvor det skulde betones, som ek veit nøkkut Hhund I 5, em ek sz tar hneku Arn 5, 19, ek of hefna sv okkar Hfr 5, 13, ek br elda støkkvi Hfr 5, 14, og ogs ellers undertiden, muna ek Sigv 13, 21 (jfr Sievers l. c. 508), ogs med medium : hrumk ek Sigv 3, 5, minnumk ek Sigv 13, 24. Om forholdene i cod. reg. kan i det hele henvises til Gerings Wrterbuch. Af srskilte udtryk findes : vel ek, elliptisk, velan jeg (selvopmuntrende) Vl 29. Om de andre kasus er kun at bemrke, at acc. mik ogs kan sammentrkkes med verber, og kan da tillige fungere som dativ, snertumk harmr (harmr snertir mik) Hallbj, hvettimk Kveld 1 o.s.v. (for ikke at tale om alle mediale verbformer, der er dannede p denne mde, hvor -mk i reglen fungerer som som dativ), urumk (= var mr) Eg Lv 27, buumk (= bau mr) Hfl 2, fellumk (= fell mr) Grf 11 o.s.v., stndumk (= stendr mr) Ffn 1, brinnumk (= brennr mr) Gr 1, erumk (= es mr) Lok 35 o.s.v. mr har altid lang vokal, for s vidt dette kan kontrolleres ; det kan ogs sammentrkkes med verbet og bliver da -m (for oprl. m(e)R -mm -m), erum Bragi 1, 14 (som v. l. til erumk), og fl. st., vrum (= vas mr) loft 2, 3. Om de vrige former er kun at bemrke, at vr findes n gang – mske som svecisme – hos Sigv 13, 18, samt at oss findes altid sledes (med o), hvor det kan kontrolleres (jfr Skjspr 74).

ekin se eikinn.

ekja HolmgB 5 er uden tvivl forvansket, vistnok for va (eua f. eks. lst som ecia).

ekki, m, sorg, bedrvelse (nu til dags p Island, altid som overgangen fra en strk grd til den sdvanlige tilstand), til ekka GSrs 26, vi ekka Svarfd 10, vekja ekka Skli 1, 1, f ekka (gen.) Grp 20, einn ekki Fj 24, ekki rask Sigv 13, 24, okki blandinn ekka GSvert 10, hfugligr ekki St 2, brjst rungit ekka Hhund II 45 ; tidende om sorg (srgelig begivenhed), heyra ekka Am 46. brynju ekki, brynjens sorg, svrd, sldr 24 (hds. har bruma, metrisk umuligt).

Ekkill, m, skonge(navn), ul III 1, IV a 2, i kenninger for skib : Ekkils tiblakkr Rst 16, Ekkils eykr (eykrr) Eg Lv 36, Ekkils hestar Sigv 3, 10, for s : Ekkils braut Hst 3, Ekkils vllr Nj 23, for kamp : Ekkils l orm 2, 14. .

ekkja, f, 'enke', d. v. s. enlig, ugift, kvinde, hvad enten hun har vret gift eller ej, kvinde i alm. 1) enke, leyf ekkja Am 93, ekkju nafn Am 100 ; ul III 2 b, IV i, Merl II 92, jfr Eg Lv 46, hvor ekkjur er = hlar (jfr hll), hornkl Lv, mhl 15, ung mr n ekkja Hhar 6, ung mr ok ekkja Hrafn 3, ung ekkja Krm 14. 20. , 2) kvinde(r) i alm., Lism 5, Brn 2, Sigv 3, 5. 12, jA 4, 19, jfr Hei 21 (om blgerne) ; ekkjur Lundar Hrekr 2, viskdœlsk ekkja Bkrepp 1 ; ekkju munr, kvindens nske, lyst, Hhar 1. I kenninger : Svlnis ekkja, Odins enke, jorden, Haustl 15, hrekkmmis ekkja, jttens hustru, dr 9.

Ekkjall, m, elven Oikel i Skotland, Arn 5, 9.

ekl, adj, mangelfuld, bl gn vas ekl, det var en hrd kamp, Anon (XII) B 26 ; ordet synes ikke at kunne opfattes anderledes, men sammenhngen kan vre mangelfuld (der findes kun 2 linjer af verset).

ekla, f, mangel, af eklu Hlfss VII 2, eigi eklu, uden mangel, ikke sparsomt, i fuldt ml, Arn 3, 17. Som elvenavn ul IV v 1. Jfr suml-.

eklaust (:: ekl-laust), adv, uden mangel, rigelig, gjalda akkir eklaust Pl 57.

Ekreyjar, f. pl, ker (ved Gtland), Sturl 6, 8.

eli, n, 1) underhold, fde, nring (af al i al-a), gngt eli, rigelig fde, ESk 10, 1, gntt elis, rigdom p fde, ESk 6, 28. 2) foster, barn, eli sn, sine brn, Mgr 25.

elda, (-a, -t), 1) tnde ild, bl, gramr eldi sv, kongen brndte (ved hrgninger) sledes, Grani 3. 2) bruge som brndsel, elda jklum Bergb 10.

eldask, (-isk, elzk), blive gammel, ek eldumk Skli 1, 2, eldask at lndum, blive gammel som landets styrer, Sjr 2, 3, (ved rettelse) HolmgB 9 ; r muna eldask, min lngsel vil aldrig blive gammel, min elskov vil vre evig, Korm Lv 2.

eldbeiir, m, v. l. til elds beiir, Nj 22.

eldbekkr, m, kun i kenningen : ta eldbekks Eir = Eir ta bekks elds, bkkens ilds (guldets) Eir, kvinde, Korm Lv 5.

eldboi, m, i kenningen : ta stttar eldboi, ta sttt, havet, dets eldr, guld, og dettes 'bebuder, tilbyder', mand, EGils 1, 13.

eldbroti, m, 'ild-bryder', lagar eldbroti, sens ilds (guldets) bryder, mand, ESk 6, 53, eldbroti unnar, d. s., orml 1, 2 ; eldbroti Yggjar, som bryder Odins ild (svrd), kriger, Jms 37.

eldfaldinn, adj, ildtoppet, eldfaldin alda, blge, hvis top lyses af morild, Korm Lv 39.

eld-Gefn, f, 'ild-Gevn (gudinde)', kvinde, Mg 2.

eld-Gerr v. l. for l-Gerr, s. d.

eldgrennir, m, 'som forminsker ild', eldgrennir unnar, blgeildens, guldets, uddeler, mand, ivrigt v. l. til elgrennir (s. d.) Kolb 2, 7.

eldgrund, f, 'ildland', Endils eldgrundar (rett. f. l-) tra, kvinde (f. Endils grundar elds), Hfr Lv 3.

eld-Gunnr, f, 'ild-Gunnr (valkyrje)', kun i kenningen : eld-Gunnar runnar = Gunnar elds runnar, svrdets rasende trer, krigere, Nj (XII) 6.

eldhr, f, 'svrd-storm', kamp, Arn 5, 20, (af eldr = svrd) ; ivrigt har G. Vigfsson rettet eld- til odd-, vistnok rigtigt.

Eldhrmnir, m, kogekedlen i Valhal, egl. 'den af ilden sodede' Gr 18.

eldhs, n, ildhus, kkken, Korm Lv 2.

eldi, n, brnde (af eldr), jtternes navn p skoven, Alv 28.

elding, f, lyn, lynglimt, ljsta me elding SnE II 196, sem elding fœri Sturl 3, 15, eldingar heims, luftens lyn, Sturl 5, 4 ; bls elding, svrd, Sturl 4, 20 ; elding ifla foldar, armens lyn, guld, Sturl 4, 40 ; eldar hvpts, mundens lyn, skldsord, jA 4, 14. Jfr fr-, sann-.

Eldir, m, girs kok (af elda, lave mad), brugt i omskrivning for mand : Eldir vers elda, guldets Eldir, EGils 2, 3 ; for jtte : Eldir ar steja, stenens Eldir, Anon (X) III B 5.

eldiska, f, antndt brndestykke, rv I 1.

eldmeiir, m, 'ild-delgger', angrs eldmeiir, som delgger, bortgiver, fjordens ild, guldet, mand, sldr 15.

eld-Njrun, f, 'ild-Njrun (gudinde)', ldu eld-Njrun, blgens ilds, guldets, Njrun, kvinde, GSrs 35, Bbreiv 4.

eldr, m, 1) ild, bl, Alv 25, ul IV pp 1, ljss eldr Am 9, bjartr eldr Arn 2, 12, heitr eldr Akv 19. 41, Ham 24, jfr Hvm 51, blr eldr Merl II 16, bera of eld Harkv 23, bera eld, kaste p ilden, Fj 22, eldr leikr GSrs 2, eldr geisar Lil 70, fara eldi of e-t Arn 2, 12 (om hrgning), eldar brunnu GSrs 13, Rv 11, sl eldi of e-n, tnde ild rundt omkring en, Hyndl 48, eldr es endum, eitr es miju (kefli) Drv (XI) 12, elds es rf, ild (til at trre sig og varme sig), Hvm 3, (som lgemiddel) eldr tekr vi sttum Hvm 137, jfr ordsproget : fir bera alt mein fr eldi, jfr eldr es baztr Hvm 68 ; leggja eld r (til magisk brug) Sigrdr 10, eldr ok (ea) jrn Fj 20. 21, Gur II 39, eldr (til ligbrnding) Hvm 70. 2) eldr = viti, bavn, Grott 19. 3) srlig om arneilden (kkkenilden), SnH 2, 1, eldr golfi R 2. 13, vi eld skal l drekka Hvm 83, rr eldar (rr arnar) Ghv 10, of eld Anon (X) I B 4, aukum enn elda (her i dobbelt bet.) Anon (X) II B 1. 4) overfrt betydning : eldr glœddi af oddum, det stod som flammer af odden, Arn 3, 14, eggjar eldi grvar Brot 19, eldr brennr r augum ry 27, Gur I 27, eldr elsku Heilv 12. 5) om helvedes ild, Lei 41, heimr hs elds, helvede, Sigv 13, 17 jfr 13, 25. 6) hyppig i kenninger, for guld (jfr SnE I 330) efter armen : eldr hreifa Sigv 2, 12, eldr lfa d 26, eldr glis stttar Leiknir, eldr hauka hklifs Hfr 3, 21, eldr setrs Hfr 2, 1, efter vand : eldr lagar Ht 69, eldr fls Gunnl Lv 1, StjO II 11, eldr djps orm 2, 11, eldr gjalfrs Pl 2, eldr drafnar EGils 1, 9, eldr hranna Hl 26 a, eldr geima ESk 11, 7, eldr vka Bersi 2, eldr lœgis GSrs 23, eldr gis Sigv 13, 4, eldr bekks Arn 7, 3, Eldr elfar Lei 28, eldr ronar Bjark 5, eldr vgnu hrynslar d 7, eldr lna bekks Bragi 2, 3, eldr lna skeis Hfr Lv 14, eldr ls hrynbrautar ESk 11, 8, eldr knarrar thaurs Bersi 1, eldr Endils foldar Pl 51, eldr varrvegelds Lei 10, eldr ormbes beror sikkert p fejl Gur I 26, efter smeltedigel : eldr lauar d 21, eldr digla Sturl 3, 14 ; for svrd (jfr SnE I 420, II 428) : eldar ins GSrs 27, eldr Yggs Jms 26, Anon (XIII) B 10, eldr Fjlnis sldr 8, eldr Gauts Korm 1, 4, eldr bvar Ts Sturl 4, 19, eldr Hlakkar Ht 57, eldr Gndlar tt 2, 18, eldr Mistar Has 2, eldr hjaldrs mhl 10 ; eldr trgu Korm Lv 54, eldr hlfar Grett 1, 3 ; eldr srfls ESk 5, eldr unda gjalfrs Tref 2, eldr ulfvns Pl 4 ; eldr munins tuggu (ligets) mhl 13 ; eldr valbasta (hvor dativformen eld synes at st) Eg Lv 40 ; for skjold(?) : hranna hests eldr (rettelse for elgr) Bersi 1, 2 ; for sol (jfr SnE I 330) : eldr himna Sturl 3, 16, eldr hlrnis Has 21 ; for kvinde : elds rein hre 4 ; elds brk Brn 1 er vist fejl for aus brk. 7) svrd, ul IV l 8, elds ruma, kamp, hre 7, elda runnr d 11. Jfr Falk, Waff. 49. 8) jttenavn, ul IV b 5. Jfr bar-, ben-, fjar-, gaupn-, gjalfr-, gunn-, halm-, har-, hjalm-, hlf-, hrann-, hryn-, mor-, mund-, rand-, sr-, unnn-, vg-, vk-.

eldrei, f, 'ildbrerske', ta foldar eldrei, sildens, guldets, brerske, kvinde, Korm Lv 48, dorgar vangs (havets) eldrei, d. s., Jms 4.

eldrur, m, 'ild-tr', lna foldar (havets) eld- (guld) rur, mand, Rst 27.

eldskerandi, m, 'ild-beskadiger', brims eldskerandar, mnd (brims eldr = guld), Svarf 3.

eldskerir, m, s. s. foregende, seis hrynleiar eldskerir, som forminsker, uddeler, havets ild (guldet), mand, ESk 3, 1, ls ferar (le-vejens) eldskerir, d. s., Nj 17 ; eggleiks eldskerir, som bryder kampens ild, svrdet, Kolb Lv 7.

eldskyndir, m, 'ild-bevger', eldskyndir unda, som stter 'srenes ild', svrdet, i rask bevgelse, kriger, SigvSt 2.

eldsmatr, m, 'ild-mad', brnde, ns 1.

eldsneyti, n, brnde, Mv I 21.

eldspng, f, 'ild-tr', eldspng unnar, blge-ildens, guldets, tr, kvinde, Morg.

eldstar, m, ildsted, v. l. til eldst, Fr I 17.

eldst, f, ildsted, (dannet ved stenstning), Fr I 17.

eldstøkkvir, m, 'som lader ild springe', hafs eldstøkkvir, som lader havets ild, guld, springe, gavmild mand, d 3, skautbors skeis (havets) eldstøkkvir, d. s., Sturl 8, 2.

eldveitandi, m, 'ild-giver', rttar skja eldveitandi, som giver Odins skyers, skjoldenes, ild, svrd, mand, d 2.

eldveitir, m, s. s. foregende, ldu eldveitir, blgeildens, guldets, giver, gavmild mand, Nj 20.

eldvelli, f, bagning, varmning (egl. kogning) ved ilden, ungr leiddisk eldvelli, som ung brd han sig ikke om ildens varme, Harkv 6.

eldvellr, adj, 'ild-kogt', om svrdet, smedet i ilden (jfr sja sver), Rst 32 (skr. ellveldr).

eldvir, m, 'ild-tr', ldu eldvir, blgeildens, guldets, tr, mand, Nj 28, VGl 4, Lei 44, gunnar eldvir (rettelse for kunnum eldvir), kampildens, svrdets, tr, kriger, Hfr 3, 6.

eldrima, f, 'svrd-torden', kamp, Grettis 1.

Elfarsker, n. pl, skrene (skrgrden) udenfr Gtaelven, rv VII 16, IX 25, Orms IV 5.

elfr, f, 1) elv, elfar bl, guld, Sigv 12, 1, elfar eldr, d. s., Lei 28, elfar alfrull (sol), d. s., Eyv Lv 9, elfar sk (rettelse for skin), skib, Hjalt 1 ; samme 2 er elfar vist fejl for lna el. lign. 2) som navn p Gtaelven, ul IV v 1, ESk 10, 1, Nkt 7, Ht 1, jA 1, 5, fagr 5, Gils 1, 8, Sturl 3, 5. 11. 13. Jfr Gaut-, Raum-, Sax-.

elgbjr, m, 'elgbefaler', stafna elgbjr, som befaler over 'stavnens elg', skibet, skibstyrer, mand, d 15.

elgr, m, (-s), elgsdyr, hyppig i kenninger for skib : elgr ra (hds. aura) sldr 8, elgr stafna Gdβ 14, elgr branda Rv 4, elgr egghfs ul III 4, elgr slbyris Katr 26, elgr vgs Arn 3, 12, elgr grœis Nj (XI) 9, elgr fls ESk 13, 4, elgr fjarar GSrs 25, elgr unnar Nj 28, fens elgr (jfr fenvir) sldr 6 ; elgr Rennandi Lis 4 ; elgr œivers Arn 2, 16 ; Bersi 1, 2 er elgs vist fejl for elds. elgjar St 15 i alj elgjar galga er uforsteligt, og de tidligere fremfrte tolkningsforsg er umulige ; det hele m betyde hele landets (Islands) befolkning. Jfr varr-.

elgrennir, m, som lader elgsdyr lbe, unnar elgrennir, som lader blgens elgsdyr, skibet, lbe, mand, Kolb 2, 7, Korm Lv 45 (her rettelse for ttgrennir).

elgreynir, m, 'elgsdyrs-prver', Hundings elgreynir, som prver Hundings (skongens) elgsdyr, skibet, sfarer, mand, sldr 3.

elgver, n, elgsdyrets s, jorden (jfr SnE I 320), endir elgvers, kysten, jA 3, 34.

elgvinir, v. l. til lvinir, s. d.

elg-rttr, m, 'elgsdyrs-Odin', unnar elg-rttr, blge-elgsdyrets, skibets, Odin, mand, Pl 7.

Els, m, profeten E., Pt 20.

elja, f, medbejlerske, medhustru (jfr r konur heita eljur, er einn [en og den samme] mann eigu SnE I 538), ul III 2 b ; elja Rindar, jorden (bde Jord og Rind var Odins hustruer), jA 3, 3.

Eljarnir, Mhkv 7, antages at vre identisk med Eleazar (Mach I 6).

eljun, eljan, f, omtrent = rttr, rekr, isr den kraft hos mennesket, som viser sig i udholdenhed, ul IV zz, afl ok eljun R 44, Hsv 116, Herv III 22, sterk eljun Gd 7.

eljunfimr, adj, dygtig, flink ved udholdenhed, Arn 6, 17, Rst 33.

eljunfrr, adj, kyndig til at udholde, Gldr 8 (v. l. eljunprr).

eljunfrœkn, adj, tapper ved sin udholdenhed, Sigsk 1, Rv 17.

eljungjarn (skr. eljan-), adj, begrlig efter at vise kraft og udholdenhed, Gdβ 18.

eljunhress (skr. eljan-), adj, rask, dygtig til at vise udholdenhed, eljanhress konungr ESk 6, 11.

eljunkur, adj, bermt for sin udholdende kraft, om gud, Lei 36.

eljunlatr, adj, doven til at vise kraft, ddls, Bjht 2, 21.

eljunprr, adj, modig ved sin kraft (v. l. til eljunfrr), Gldr 8.

eljunrkr, adj, mgtig ved sin kraft (adskilt ved tmesis), d 11.

eljunsterkr, adj, strk ved sin udholdenhed, om gud, Has 9.

eljunstrnd, f, udholdenhedens strand (hjem), bryst, renna eljunstrandir oddum Ht 63.

eljunrr, adj, trodsig, kraftig, ved udholdenhed, ESk 2, 1.

eljunungr, adj, tung, vgtig, som virker kraftig ved sin udholdenhed, Mark 1, 27.

1. ella, adv, ellers, i modsat fald (= elligar), Am 39, Mhkv 11, Arn 2, 16, Korm Lv 1, Rst 22, Has 41, Gdβ 37 ; ea ella Am 14.

2. Ella, m, kong Ella i Northhumberland, Ragnar lodbrogs banemand og selv drbt af dennes snner ved blodrnsristning, Hl 7 a, Sigv 10, 1 (her omtales Ellas grufulde dd), Krm 24. 27 ; Ellu kind, Angler, Sigv 1, 7, Ellu nir, Anglernes konge, om Adelsten, EgA 1, Ellu konr, om Magnus d. gode (Ella her konge i alm.), jA 1, 6 ; Ellu ttleif, England, Hallv 3 ; steins Ella, jtte, ld steins Ellu, jtterne, dr 20 ; geitungr Ellu, Ellas gedehams, ravnen (her er Ella betragtet som en skonge og geitungr som en fugl), lfgjafi Ellu geitunga, kriger, ESk 3, 5 ; aldrtjn Ellu, Ellas dd :: (blod)rn, = rn i gden, Gt 1.

1. elli HolmgB 9 fejl for elliz (:: eldisk).

2. elli, f, alderdom, Hvm 16, Eyv Lv 10, elli Hv 2, vi elli HolmgB 14, til elli Ht 3, ba elli, blive gammel, GSrs 17, Mark 1, 31, lyfja elli, helbrede (ens) alderdom, :: srge for at vedk. ikke bliver gammel, sl en ihjl som ung, Am 78, elli firr, fjrnt fra alderdommen, ung, Rv 4, veldr elli mr HolmgB 12.

ellibjgr, adj, bjet af alderdom, Hsv 121.

ellii, m, et slags skib, ul IV z 4 ; ellia stafni Korm Lv 57 ; som egennavn om Fridtjofs skib, Fr I 2 o.s.v. Jfr Falk, Seew 88. Jfr hltr-.

ellifu, talo., elleve, Vm, Sigv 12, 2, Eg Lv 40, Sindr 2, Arn 3, 1, Sk 19. 20, Hyndl 29, Am 54.

elligar, adv, (egl. komparativ), ellers, i modsat fald (= ella), Hsv 32, Har 18, ea elligar Ragn V 5.

ellilyf, n. pl, midler mod alderdommen, ellilyf sa, hvad der helbreder aserne for alderdommen, Iduns bler, Haustl 9.

ellipti, talo., den ellevte, Sigv 1, 11, Hvm 156, Gr 16, Vafr 40, Sigrdr 37.

ellri se gamall.

ellveldr se eldvellr.

elri, n, elletr (egl. kollektivt), ul IV kk 2, eldr elri skœr Jms 19, garmr elris, ilden, Sturl 3, 11, leysa elris garm Sturl 4, 8, grand elris Mark 1, 22, Gdβ 54 ; elris sveiti, rg, Nj (XII) 6 ; disse genitiver kunde ogs henfres til elrir.

elrir, m, elletr, ul IV kk 2 som v. l. til elri, elrir fljts gla, guldets elletr, mand, d 26 ; jfr rnfljtr.

1. elska, f, krlighed, elskov, elska e-u Hsv 108, elsku kur, bekendt for sin krlighed, om gud, Has 16, Lkn 5 ; elsku fœir, som nrer krlighed, Kristus, Lkn 23.

2. elska, (-aa, -ar), elske, Arn 2, 19, ESk 6, 71, flekk ; elska at hundi, vre m for sin hund, Harkv 23 ; elskandi, som fortjner at elskes, Lil 90.

elskari, m, elsker, Gd 76.

elskuband, n, krligheds bnd, Vitn 7.

elskufullr, adj, fuld af krlighed, Gdβ 8.

elskugi (ogs skr. -ogi), m, egl. 'krligheds sind' (elska, hugi), elskov, ekkr elskugi, behagelig krlighed, Heilv 8, bjartr elskugi Heilv 14 ; elskende person, elskugi gus ok manna, som elsker gud og mennesker, Gd 76, Mey 10 ; Vitn 11.

elskuligr, adj, elskelig, som br elskes, om jomfru Maria, Mey 6.

elskusvinnr, adj, klog i (ved) krlighed, EGils 1, 6.

elskuvitni, n, krlighedsvidnesbyrd, Vitn 24.

elta, (-a, -r), forflge, drive, jage p flugt, eltu jalfa Hrb 39, eltu seggir Anon (XI) Lv 1 ; SturlB 2, rv VI 3, Merl II 17, fagr 8, vru eltir v 23, elta saui, indsamle beder, Korm Lv 9.

Embla, f, den frst skabte kvinde (navnets betydning er uvis), Vsp 17 ; Emblu (v. l. emlu) askr Eg Lv 40 er uforsteligt, hvis disse to ord hrer sammen, mtte de betyde 'hnd' ; Emblu kunde ogs henfres til eld i den flgende linje, men derved bliver det hele ikke klarere.

embtti, n, embede, d.v.s. gudstjneste, Gdβ 35, EGils 1, 7.

embttisgjr, f, gudstjnestens udfrelse, fremja embttisgjr fgrum htti Gd 11.

emja, (-aa, -at), hyle, emjandi rv III 4, Katr 49, emjuu ulfhenar Harkv 8, emjuu ulfar Am 25.

emjar, f. pl, en del af svrdet (i et par hds. skrevet -arr, men urigtigt), ul IV l 11. Jfr Falk, Waff. 49.

E2
eir - emjar