Nßtt˙ra, menntun og lÝfskj÷r

 

Kßdiljßkar og kameldřr

L÷nd, sem eru au­ug a­ nßtt˙ruau­lindum, b˙a yfirleitt vi­ minni hagv÷xt en hin, sem litlar e­a engar slÝkar au­lindir eiga. NÝgerÝa ß gnŠg­ olÝu, en fˇlki­ Ý landinu er samt engu betur sett n˙ en ■a­ var, ■egar landi­ fÚkk sjßlfstŠ­i ßri­ 1966. OlÝugrˇ­inn er rokinn ˙t Ý ve­ur og vind. Ůetta er segin saga um flest ÷nnur olÝuframlei­slul÷nd: v÷xtur landsframlei­slu ß mann Ý ═ran og Venes˙ela var -1% ß ßri a­ jafna­i frß 1965 til 1998, -2% Ý LÝbřu, -3% Ý ═rak og K˙veit og -6% Ý Katar, svo a­ sex ÷nnur OPEC-l÷nd sÚu nefnd til s÷gunnar. Jafnvel Sßdi-ArabÝa er Ý alvarlegum efnahagskr÷ggum og sÚr varla fram ˙r skuldum. Faisal konungur landsins 1964-1975 sß ■etta fyrir (tilvitnunin er h÷f­ eftir olÝurß­herra hans, Sjeik Yamani): ,,┴ einni kynslˇ­ fŠr­um vi­ okkur af ˙lfaldabaki og inn Ý kßdiljßka. Eins og vi­ ey­um og spennum, ■ß ˇttast Úg, a­ nŠsta kynslˇ­ ver­i aftur farin a­ rÝ­a ˙lf÷ldum.”

Ůessi dŠmi eru ekki undantekningar, heldur vir­ast ■au rÝma vi­ reglu, sem sÚ ■ß, a­ hagv÷xtur standi jafnan Ý ÷fugu hlutfalli vi­ nßtt˙ruau­lindagnŠg­ a­ ÷­ru j÷fnu. ═ ˙rtaki 65 landa, sem eru au­ug a­ nßtt˙ruau­lindum, tˇkst a­eins fjˇrum a­ nß hvoru tveggja Ý senn: (a) fjßrfestingu, sem nŠmi a­ minnsta kosti 25% af landsframlei­slu a­ me­altali 1970-1998 til jafns vi­ řmis i­nrÝki ßn hrßefna, og (b) v÷xt ■jˇ­arframlei­slu ß mann, sem nŠmi a­ minnsta kosti 4% ß ßri a­ jafna­i yfir sama tÝmabil. Ůessi fj÷gur l÷nd eru Botsvana, IndˇnesÝa, MalasÝa og TaÝland. (Hvorki ═sland nÚ Noregur eru Ý ■essum hˇpi. Noregur fullnŠgir a­ vÝsu fjßrfestingarskilyr­inu, en nŠr ekki yfir hagvaxtar■r÷skuldinn. ═sland fullnŠgir hvorugu skilyr­inu.) AsÝul÷ndin ■rj˙ nß­u ■essum ßrangri me­ ■vÝ a­ auka fj÷lbreytni Ý efnahagslÝfi sÝnu og i­nvŠ­ast, en ekki AfrÝkulandi­ Botsvana, sem gerir ˙t ß demanta. ═ Austur-AsÝu hefur ■eim l÷ndum, sem eiga litlar e­a nŠr engar nßtt˙ruau­lindir (Hong Kong, Singap˙r, Su­ur-Kˇrea og TaÝvan), vegna­ enn betur en hinum, sem eiga gnŠg­ slÝkra au­linda (IndˇnesÝa, MalasÝa og TaÝland).

Mynd 1 sřnir sambandi­ milli vaxtar ■jˇ­arframlei­slu ß mann frß 1965 til 1998 og nßtt˙ruau­lindagnŠg­ar, sem er mŠld me­ hlutdeild nßtt˙ruau­s Ý ■jˇ­arau­i (■.e. hlutdeild nßtt˙ruau­s Ý samt÷lu fjßrmagns, mannau­s og nßtt˙ruau­s samkvŠmt mati Al■jˇ­abankans). L÷ndin 86 ß myndinni (÷ll ■au, sem nothŠf g÷gn eru til um) eru sřnd me­ einum punkti hvert land. Engar fiskvei­i■jˇ­ir eru me­ Ý ˙rtakinu. LÝnuna gegnum punktasafni­ mß t˙lka sem svo, a­ aukning nßtt˙ruau­lindahlutfallsins um 10 prˇsentustig haldist Ý hendur vi­ samdrßtt Ý ßrlegum hagvexti um 1 prˇsentustig a­ jafna­i frß einu landi til annars. Ůa­ er ekkert smßrŠ­i, ■egar ■a­ er haft Ý huga, a­ me­alhagv÷xtur ß mann um heiminn sÝ­an 1965 hefur veri­ um 1Ż% ß ßri. Sambandi­ ß myndinni er t÷lfrŠ­ilega marktŠkt (fylgnin er -0,53) og rÝmar vel vi­ ni­urst÷­ur t÷lfrŠ­irannsˇkna, ■ar sem hagv÷xtur er rakinn til margra ■ßtta samtÝmis, ■ar ß me­al nßtt˙ruau­linda. Sams konar mynstur birtist, ef rÝk l÷nd og fßtŠk eru sko­u­ hvor Ý sÝnu lagi.

 

 

N˙ er vÝsu ekki hŠgt a­ fullyr­a neitt um ors÷k og aflei­ingu ß grundvelli einfaldrar fylgni tveggja stŠr­a. Ůa­ vir­ist ■ˇ mun lÝklegra, a­ hagv÷xtur fari eftir au­lindagnŠg­ en a­ au­lindagnŠg­in fari eftir hagvexti. ١ er a­ vÝsu hŠgt a­ hugsa sÚr, a­ au­lindanřting fari a­ einhverju leyti eftir hagvexti, ■annig a­ rřr hagv÷xtur langtÝmum saman knři menn til ■ess a­ nřta sÚr gŠ­i nßtt˙runnar Ý rÝkari mŠli, en vi­ skulum lßta ■ann m÷guleika liggja ß milli hluta a­ sinni. Spurningin er ■ß ■essi: ef nßtt˙ruau­lindagnŠg­ vir­ist draga verulega ˙r hagvexti yfir l÷ng tÝmabil, hvernig getur sta­i­ ß ■vÝ?

 

Fjˇrar skřringar

Fjˇrar h÷fu­skřringar ß ÷fugu sambandi nßtt˙ruau­lindagnŠg­ar og hagvaxtar um heiminn hafa veri­ nefndar til s÷gunnar Ý hagfrŠ­irannsˇknum sÝ­ustu ßr.

Hollenzka veikin. Nßtt˙ruau­lindagnŠg­ hneigist til a­ hŠkka gengi gjaldmi­la. Ůetta er eitt helzta einkenni hollenzku veikinnar, sem dregur nafn sitt af gengishŠkkun hollenzka gyllinisins Ý kj÷lfar olÝu- og jar­gasfundanna ˙ti fyrir Hollandsstr÷ndum kringum 1960. Hollenzka veikin lřsir sÚr til dŠmis ■annig, a­ au­lindafundur og me­fylgjandi uppsveifla Ý hrßefna˙tflutningi knřja raungengi­ (og stundum einnig laun) upp ß vi­, svo a­ a­rir ˙tflutningsatvinnuvegir og ■eir, sem keppa vi­ innflutning, komast Ý kr÷ggur. Stundum dugir ■etta til a­ draga ˙r heildar˙tflutningi. ═ ÷llu falli breytir ■etta samsetningu ˙tflutningsins ß ■ann veg, a­ hßtŠknivŠddur i­nv÷ru- og ■jˇnustu˙tflutningur – ■ess hßttar ˙tflutningur, sem gerir allajafna mest fyrir hagv÷xtinn – vÝkur a­ einhverju marki fyrir hrßefna˙tflutningi. ═ hvoru fallinu sem er hŠgir hagv÷xturinn ß sÚr vegna ■ess, a­ bŠ­i umfang og samsetning ˙tflutnings skipta mßli fyrir hagv÷xt.

Rentusˇkn. L÷nd, sem eru rÝk frß nßtt˙runnar hendi – k÷llum ■au nßtt˙rul÷nd til einf÷ldunar – eru yfirleitt tilvalin grˇ­rarstÝa fyrir alls kyns rentusˇkn og a­ra forrÚttindafÝkn af hßlfu framlei­enda. Rentusˇkn getur teki­ ß sig řmsar myndir. RÝkisvaldi­ getur til a­ mynda freistazt til a­ veita innlendum framlei­endum tollvernd gegn ˇdřrum innflutningi auk annarra frÝ­inda. Rentusˇkn hneigist einnig til a­ geta af sÚr spillingu Ý vi­skiptum og stjˇrnsřslu og raska me­ ■vÝ mˇti hagkvŠmri rß­st÷fun framlei­sluafla og rřra bŠ­i hagkvŠmni og fÚlagslegt rÚttlŠti. Hagrannsˇknir sřna, a­ innflutningsvernd og spilling hneigjast til a­ draga ˙r hagvexti yfir l÷ng tÝmabil.

F÷lsk ÷ryggiskennd. Nßtt˙ruau­lindagnŠg­ hneigist til a­ fylla menn falskri ÷ryggiskennd, svo a­ ■eir missa ■ß sjˇnar ß nau­syn gˇ­rar hagstjˇrnar, ■ar sem frjßls vi­skipti vi­ umheiminn og hagfellt stjˇrnarfar skipa ÷ndvegi. Menn freistast ■ß til a­ halda, a­ ■eir hafi efni ß nßnast hverju sem er. Vir­ing fyrir ver­mŠtum dvÝnar. Hvatinn til au­sk÷punar af eigin ramleik getur ■annig sljˇvgazt af nßbřli vi­ gj÷fula nßtt˙ru. RÝkir foreldrar eiga ■a­ til a­ spilla b÷rnum sÝnum. Mˇ­ir Nßtt˙ra er engin undantekning.

Menntun. Ůjˇ­ir, sem tr˙a ■vÝ, a­ nßtt˙ruau­lindir sÚu ver­mŠtustu au­lindir Ý eigu ■eirra, eiga ■a­ til a­ vanrŠkja mannau­inn me­ ■vÝ a­ verja ˇnˇgri atorku og ˇnˇgu fÚ Ý menntun. Nßtt˙ruau­urinn blindar ■ß ß nau­syn ■ess a­ mennta sjßlfa sig og b÷rnin sÝn. Ůa­ er ■vÝ nŠr ßrei­anlega engin tilviljun, a­ skˇlasˇkn ß ÷llum skˇlastigum stendur Ý ÷fugu hlutfalli vi­ nßtt˙ruau­lindagnŠg­ um heiminn. T÷kum OPEC-l÷ndin sem dŠmi: ■au senda 57% unglinga Ý framhaldsskˇla bori­ saman vi­ 64% Ý heiminum ÷llum, og ■au verja innan vi­ 4% af ■jˇ­arframlei­slu sinni til menntamßla bori­ saman vi­ nŠstum 5% fyrir heiminn Ý heild (t÷lurnar eru frß 1997). Botsvana er undantekning: ■ar Ý landi eru ˙tgj÷ld almannavaldsins til menntamßla mi­a­ vi­ ■jˇ­artekjur me­al hinna mestu, sem ■ekkjast um heiminn.

 

FordŠmi Noregs

Ůa­ er ekki tilvist nßtt˙ruau­linda sem slÝkra, sem vandanum vir­ist valda, heldur hitt, a­ stjˇrnv÷ldum lßist i­ulega a­ snei­a hjß ■eim hŠttum, sem fylgja gj÷fulli nßtt˙ru. Gˇ­ hagstjˇrn getur gert nßtt˙ruau­lindagnŠg­ a­ ˇblendinni blessun. Noregur er skřrt dŠmi um ■etta. Nor­menn eru nŠstmestu olÝu˙tflytjendur heimsins (ß eftir Sßdi-Ar÷bum). Ůar e­ olÝuau­ur Nor­manna er sameignarau­lind samkvŠmt l÷gum, innheimtir norska rÝkisstjˇrnin um 80% au­lindarentunnar me­ sk÷ttum og skyldum. Stjˇrnin fjßrfestir olÝutekjurnar Ý erlendum ver­brÚfum til a­ skipta olÝutekjunum me­ sanngj÷rnum hŠtti milli n˙lifandi kynslˇ­ar Ý landinu og eftirkomenda hennar og einnig til a­ hlÝfa hagkerfinu vi­ innstreymi of mikils fjßr ß of sk÷mmum tÝma. Nor­menn sřna engin merki ■ess, a­ ■eir vanrŠki menntun, ÷­ru nŠr, ■vÝ a­ hßskˇlasˇkn Ý Noregi hefur aukizt ˙r 26% af hverjum ßrgangi ßri­ 1980 Ý 62% ßri­ 1997. Hagstjˇrnin er Ý gˇ­u lagi. ١ er heildar˙tflutningur Nor­manna engu meiri n˙ mi­a­ vi­ landsframlei­slu en hann var fyrir olÝufundina Ý Nor­ursjˇ kringum 1970. OlÝu˙tflutningur Nor­manna hefur me­ ÷­rum or­um rutt ÷­rum ˙tflutningi ˙r vegi krˇnu fyrir krˇnu, svo a­ ˙tflutningur Ý heild hefur sta­i­ Ý sta­ mi­a­ vi­ landsframlei­slu Ý heilan mannsaldur. A­eins eitt anna­ OECD-land hefur b˙i­ vi­ ˙tflutningsst÷­nun sÝ­an 1970 – raunar sÝ­an 1870, ef a­ er gß­. Ůa­ er ═sland.

* * *

Meiri og betri menntun er forsenda mikils hagvaxtar um heiminn. Menntun ÷rvar hagv÷xt og lyftir lÝfskj÷rum almennings me­ margvÝslegu mˇti: me­ ■vÝ a­ auka afk÷st mannaflans, hl˙a a­ lř­rŠ­islegum stjˇrnarhßttum, bŠta heilsufar, auka j÷fnu­ – og ■annig ßfram. En hva­ rŠ­ur metna­i ■jˇ­ar Ý menntamßlum? N˙ skulum vi­ gaumgŠfa ■rjß ˇlÝka mŠlikvar­a ß menntun og kanna sambandi­ milli ■eirra og nßtt˙ruau­lindagnŠg­ar.

 

┌tgj÷ld til menntamßla

Mynd 2 sřnir sambandi­ milli ˙tgjalda almannavaldsins til menntamßla ßrin 1980-1997 og hlutdeildar nßtt˙ruau­s Ý ■jˇ­arau­i Ý 90 l÷ndum. Opinber ˙tgj÷ld til menntamßla eru mj÷g breytileg eftir l÷ndum. ┴rin 1990-1997 v÷r­u sum l÷nd a­eins um 1% af ■jˇ­arframlei­slu sinni til menntunarmßla (B˙rma, HaÝtÝ, IndˇnesÝa, NÝgerÝa og S˙dan). Ínnur hafa vari­ 8-10% ■jˇ­arframlei­slunnar til menntamßla, ■ar ß me­al eru Botsvana, NamibÝa (sem aflar fjßr til menntamßla me­al annars me­ vei­igjaldi) og JˇrdanÝa (sem ß engar olÝulindir). ┌tgj÷ld almannavaldsins til menntamßla eru augljˇslega ˇfullkominn mŠlikvar­i ß metna­ ■jˇ­ar Ý menntamßlum, ekki sÝzt vegna ■ess, a­ ■jˇ­ir verja mismiklu fÚ til a­ mennta b÷rn sÝn Ý einkaskˇlum. Eigi a­ sÝ­ur kann ■essi kvar­i a­ veita sŠmilega vÝsbendingu um metna­ almannavaldsins Ý menntamßlum. LÝnuna gegnum punktasafni­ ß mynd 2 mß t˙lka sem svo, a­ aukning Ý hlutdeild nßtt˙ruau­sins Ý ■jˇ­arau­i um 18 prˇsentustig haldist Ý hendur vi­ samdrßtt ˙tgjalda rÝkis og bygg­a til menntamßla um 1% af ■jˇ­arframlei­slu frß einu landi til annars. Sambandi­ er t÷lfrŠ­ilega marktŠkt (fylgnin er -0,35).

 

 

Lengd skˇlag÷ngu

Mynd 3 sřnir sambandi­ ß milli lengdar skˇlag÷ngu st˙lkna frß 1980 til 1997 og nßtt˙ruau­lindagnŠg­ar Ý 52 l÷ndum. Ůessum mŠlikvar­a ß skˇlag÷ngu er Štla­ a­ endurspegla ,,menntunarmagni­”, mŠlt Ý skˇlaßrum, sem st˙lkur geta vŠnzt af skˇlakerfinu um Švina, e­a ■rˇunarstig skˇlakerfisins. LÝnuna gegnum punktana ß myndinni mß t˙lka ■annig, a­ aukning Ý hlutdeild nßtt˙ruau­s Ý ■jˇ­arau­i um 5 prˇsentustig frß einu landi til annars haldist Ý hendur vi­ styttingu ■eirrar skˇlag÷ngu, sem st˙lkur geta vŠnzt, ■egar ■Šr byrja Ý skˇla, um eitt ßr a­ jafna­i. Sambandi­ er t÷lfrŠ­ilega marktŠkt (fylgnin er -0,58). Sambandi­ milli lengdar skˇlag÷ngu drengja frß 1980 til 1997 og nßtt˙rugnˇttar er svo a­ segja hi­ sama og sřnt er ß mynd 3.

 

 

Skˇlasˇkn

Mynd 4 sřnir sambandi­ ß milli framhaldsskˇlasˇknar beggja kynja frß 1980 til 1997 og nßtt˙ruau­lindagnŠg­ar Ý 91 landi. LÝnuna gegnum punktaskarann mß t˙lka ■annig, a­ aukning Ý hlutdeild nßtt˙ruau­s Ý ■jˇ­arau­i um 5 prˇsentustig haldist Ý hendur vi­ 10 prˇsentustiga samdrßtt Ý framhaldsskˇlasˇkn frß einu landi til annars, ■.e. Ý hlutfalli hvers ßrgangs, sem sŠkir menntaskˇla og a­rar jafngildar skˇlastofnanir ne­an hßskˇlastigs. Sambandi­ er t÷lfrŠ­ilega marktŠkt (fylgnin er -0,59). Framhaldsskˇlasˇkn er sß menntunarmŠlikvar­i, sem reynzt hefur standa Ý nßnustu sambandi vi­ hagv÷xt samkvŠmt t÷lfrŠ­irannsˇknum. Hi­ sama gildir hÚr: fylgni hagvaxtar og framhaldsskˇlasˇknar Ý ■vÝ ˙rtaki, sem hÚr er fjalla­ um og nŠr yfir ÷ll ■au l÷nd, sem nßtt˙ruau­lindag÷gn Al■jˇ­abankans nß yfir, er meiri en fylgni hagvaxtar vi­ hvort heldur ˙tgj÷ld til menntamßla e­a lengd skˇlag÷ngu.

 

 

Mynd 5 lřsir sambandi framhaldsskˇlasˇknar og hagvaxtar Ý 86 l÷ndum. Myndin sřnir, a­ aukning framhaldsskˇlasˇknar um 40 prˇsentustig helzt Ý hendur vi­ aukningu hagvaxtar um 1 prˇsentustig a­ jafna­i frß einu landi til annars. Sambandi­ er t÷lfrŠ­ilega marktŠkt (fylgnin er 0,41). Eins og hinir menntamŠlikvar­arnir tveir, endurspeglar skˇlasˇkn Ý bezta falli ,,menntunarmagn”, en ekki gŠ­i. Menntamßla˙tgj÷ld (sjß mynd 2) og lengd skˇlag÷ngu (sjß mynd 3) standa einnig Ý upphallandi sambandi vi­ hagv÷xt, en a­eins sÝ­ara sambandi­ er t÷lfrŠ­ilega marktŠkt.

 

 

Ni­urst÷­ur

Dr÷gum n˙ ni­urst÷­urnar saman. Vi­ h÷fum sÚ­, a­

(a)   hagv÷xtur stendur Ý ÷fugu sambandi vi­ nßtt˙ruau­lindagnŠg­,

(b)   ■rÝr ˇlÝkir mŠlikvar­ar ß menntun standa einnig allir Ý ni­urhallandi sambandi vi­ nßtt˙ruau­lindagnŠg­, og

(c)   hagv÷xtur stendur Ý upphallandi sambandi vi­ menntun.

Af ■essu vir­ist mega draga ■ß ßlyktun, a­ nßtt˙ruau­lindagnˇtt hneigist til a­ hamla hagvexti ekki a­eins vegna hollenzku veikinnar, rentusˇknar og falskrar ÷ryggiskenndar, sem spillir hagstjˇrn og veikir innvi­i efnahagslÝfsins, heldur einnig me­ ■vÝ a­ veikja ßhuga almennings og yfirvalda ß menntun og mannau­i. SÚ ■essi tilgßta rÚtt, vir­ist ■vÝ mega rekja neikvŠ­ ßhrif nßtt˙ruau­linda ß hagv÷xt um heiminn a­ nokkru leyti til ßhrifa menntunar ß hagv÷xt.

Hvernig er hŠgt a­ skřra ■essar ni­urst÷­ur? Nßtt˙ruau­lindab˙skapur gerir allajafna minni menntunarkr÷fur til mannaflans og ef til vill einnig minni gŠ­akr÷fur til fjßrmagns en ÷nnur efnahagsstarfsemi og skilar ÷­rum atvinnuvegum ■vÝ minni b˙bˇtum gegnum ˙thrif (e. externalities). TŠknivŠ­ing er yfirleitt minni Ý frumframlei­slu, til dŠmis Ý landb˙na­i Ý ■rˇunarl÷ndum, en Ý ÷­rum atvinnugreinum, ■ˇtt řmsar undantekningar sÚu til, svo sem hßtŠknivŠ­ing fiskiskipa sums sta­ar um heiminn. Ennfremur hefur mannskapur, sem losnar ˙r hrßefnaframlei­slu, yfirleitt tilt÷lulega rřra menntun (til dŠmis tungumßlakunnßttu og t÷lvuleikni) a­ bjˇ­a nřjum vinnuveitendum Ý i­na­i, verzlun og ■jˇnustu. En a­ svo miklu leyti sem vel mennta­ vinnuafl og hßgŠ­afjßrmagn er minna Ý frumframlei­slu en annars sta­ar, kann ■etta a­ einhverju leyti a­ skřra ■a­, hvers vegna nßtt˙ruau­lindagnŠg­ og me­fylgjandi frumframlei­sla hneigjast til a­ draga ˙r starfsmenntun, tŠknivŠ­ingu og hagvexti.

 

A­ endingu

Nßtt˙ruau­lindab˙skapur er ßhŠttusamur. Ein hŠttan er s˙, a­ of margt fˇlk festist vi­ atvinnu, sem kann a­ borga vel Ý brß­, en gerir litlar menntunarkr÷fur og sker­ir ■vÝ menntun og tekjum÷guleika Ý ÷­rum atvinnugreinum. Ínnur hŠtta er s˙, a­ yfirv÷ld og almenningur Ý nßtt˙rul÷ndum fyllist falskri ÷ryggiskennd og freistist ■vÝ til a­ sjßst yfir e­a vanrŠkja ■÷rfina fyrir gˇ­a hagstjˇrn og gˇ­a menntun. Ůjˇ­um, sem tr˙a ■vÝ, a­ nßtt˙ruau­lindir sÚu undirsta­a efnahagslÝfsins, er ■vÝ hŠtt vi­ a­ vanrŠkja menntun og mannau­. Ůjˇ­ir geta a­ sjßlfs÷g­u lifa­ gˇ­u lÝfi langtÝmum saman ß nßtt˙ruau­lindum sÝnum, jafnvel ■ˇtt hagstjˇrnin sÚ sl÷k og menntakerfi­ Ý molum. Ůjˇ­ir, sem eiga litlar e­a engar nßtt˙ruau­lindir, hafa minna svigr˙m til a­ mistakast og eru ■vÝ ˇlÝklegri til a­ lßta slÝk mist÷k henda sig Ý efnahags- og menntamßlum.

 

Heimildir

Gylfi Zoega, Tryggvi ١r Herbertsson og Ůorvaldur Gylfason (1999), “A Mixed Blessing: Natural Resources and Economic Growth,” Macroeconomic Dynamics 3, j˙nÝ, bls. 204-225.

Sachs, Jeffrey D., og Andrew M. Warner (1999), “Natural Resource Intensity and Economic Growth,” Ý J÷rg Mayer, Brian Chambers og Ayisha Farooq (ritstj.), Development Policies in Natural Resource Economies, Edward Elgar, Cheltenham, UK, og Northampton, Massachusetts, bls. 13-38.

Ůorvaldur Gylfason (2001), “Natural Resources, Education, and Economic Development,” European Economic Review 45, maÝ (Ý vŠndum).

 

VÝsbending, 18. og 25. ßg˙st 2000.


Til baka