ra Melsted
(1823-1919)

 

Inngangur
Lfshlaup
Hugsjn ru
Kvennasklinn verur til
Niurlag
Heimildaskr
 

Hfundar: Erla skarsdttir og Gunnar Borg Jnsson
Inngangur

Flestir ekkja Kvennasklann Reykjavk en frri ekkja adragandann a stofnun hans og konuna sem barist fyrir menntun kvenna slandi seinni hluta 19. aldar. S kona ht ra Melsted og me dyggri asto eiginmanns sns, Pls Melsted, st hn fyrir bttri menntun kvenna slandi, sem var nnast engin fyrir. Barttan var erfi og srstaklega gekk illa a f ngjanlegt fjrmagn til verksins. au hjnin ltu ekki bugast og 14 ra bartta skilai sr me stofnun Kvennasklans Reykjavk 1. oktber 1874. ra var mikil hugsjnakona og skipar hn stran sess menntasgu landsins v erfitt er a gera sr grein fyrir hvenr og hvernig menntun kvenna landinu hefi ori ef hennar hefi ekki noti vi.
Upp
 

Lfshlaup

ra Melsted ht fullu nafni Thora Charlotte Amalie og fddist Skelskr Sjlandi ann 18. desember 1823. Mir hennar var Birgitte Cecile Breum (17921853). Hn var dttir norsks prests, Jens Fririks Breum. Mir ru var mjg trhneig og gurkin og frddi hn brn sn um trml og sng me eim slma. ra bj a essu uppeldi mur sinnar alla t.

Fair ru var Grmur Jnsson, amtmaur. Hann fddist ri 1785 a Grum Akranesi. Fair hans var sra Jn Grmsson. Systir Grms var Ingibjrg Jnsdttir hsfreyja Bessastum og sonur hennar og orgrms Tmassonar, gullsmis og sklabryta a Bessastum, var Grmur Thomsen skld.

Grmur, fair ru, var tplega tlf ra egar hann missti fur sinn. Honum var komi fyrir kennslu og sar Hlavallaskla Reykjavk en aan var hann stdent ri 1802. Hann lauk lgfriprfi Kaupmannahfn 1808 og herforingjaprfi 1810. Hann kenndi vi herskla nokkur r. Grmur og kona hans Birgitte eignuust tu brn og ltust nokkur eirra ung. ra var sjunda rinni og hi eina sem lentist slandi. Fjlskyldan tk sig upp fr Danmrku egar ra var aeins fimm mnaa gmul og hlt til slands. slandi var heimili fjlskyldunnar amtmannssetrinu a Mruvllum Hrgrdal. au fluttu aftur til Danmerkur egar fair hennar tk vi embtti bjar og hrasfgeta Meddelfart ri 1833. essi flutningur fjlskyldunnar geri a a verkum a ra kynntist vel bum lndum og fann muninn astum janna. Danmrku hf ra tungumlanm og var a lf fjlbreyttara og meiri tilbreyting ar en slandi. essum rum gekk samb foreldra ru erfilega og egar ra var ntjn ra seldi fair hennar hs eirra og fr einn sns lis til slands og tk vi snu fyrra embtti. ra fluttist til Kaupmannahafnar og bj ar me mur sinni og systkinum nstu fjgur rin. ess r voru mikil mtunar og roskar hennar lfi. Hn hafi sem barn bi teikna og mla en n lri hn einnig hannyrir og bklegar greinar samt ensku frnsku og sku.

Tuttugu og riggja ra fr ra samt gstu systur sinni til slands og bjuggu r hj fur snum Mruvllum. Fair hennar var ekki vinsll meal Norlendinga og 23. ma 1849 komu sextu manns r landsfjrungnum og hrpuu hann niur. Fair ru var ekki vi ga heilsu og hafi etta mikil hrif hann. Hann lst hlfum mnui sar ea ann 7. jn 1849. essi atburur markai n efa djp spor vitund ru og gat hn ekki gleymt honum. r systur fru a Bessastum til Ingibjargar systur Grms og bjuggu ar um tma gu yfirlti. Hausti 1850 fr ra til Kaupmannahafnar til mur sinnar og systkina og var hn ar tp tv r. kom hn heim til slands og dvaldi a mestu Bessastum. ra hafi tla a fara aftur til Danmerkur sumari 1858, ekkert var r eim formum og ann 13. nvember ri 1859 gekk hn a eiga Pl Melsted sem var ellefu rum eldri en hn.

Pll var fddur 14. nvember 1812 a Mruvllum Hrgrdal. Pll var stdent fr Bessastum ri 1834 og ar var hann samta Jnasi Hallgrmssyni. San fr hann til Kaupmannahafnar til frekara nms og var hann um tma herbergisflagi Jns Sigurssonar. Pll las lg en tk ekki prf eim fyrr en sar, ea 1857. Pll mun oftar en einu sinni hafa stt um prestakll en fkk ekki brau. Pll og Jrunn sleifsdttir, fyrri kona hans bjuggu Brekku lftanesi og v skeii tk Pll brn af nesinu heim til sn og kenndi eim. Sumari 1846 fluttist Pll til Reykjavkur og keypti ar hs vi vestanveran Austurvll samt tengdamur sinni. Jrunn l tta brn en aeins rj eirra voru lfi egar hn lst ri 1858. essi stjpbrn ru voru Sigrur, Pll og Anna Sigrur, au dvldu ekki a staaldri heimili Pls og ru. au hjnin eignuust ekki brn en lu upp einn fsturson, Boga Melsted sem var brursonur Pls. Hausti 1909 hldu hjnin upp gullbrkaup sitt. Pll var orin a mestu blindur og heilsultill. ann 9. febrar 1910 lst Pll, 98 ra gamall. ra var enn vi ga heilsu og var sstarfandi, hn las miki og vann vi hannyrir. Hausti 1918 veiktist ra og ni hn sr aldrei aftur. essi mikla hugsjnarkona lst ann 22. aprl 1919, 95 ra. Allt til dauadags voru helstu hugarefni hennar Kvennasklinn og menntun slenskra kvenna.
Upp
 

Hugsjn ru

egar ra kom heim fr Danmrku ri 1852 fr hn a kenna skla sem gsta systir hennar hafi stofna fyrir stlkur. Hann var til hsa Dillonshsi vi Suurgtu Reykjavk. gsta hafi starfrkt sklann eitt r og strfuu r systur saman sklanum anna r. Sama r og sklinn vi Suurgtuna tk til starfa, stofnai Natalie Zahle annan ltinn skla Kaupmannahfn og var hann nefndur eftir henni. Hn var mikil kvenrttindakona og adandi hugmynda Grundtvig sem var danskur prestur og lsklafrmuur. Samkvmt honum var undirstumenntun best trygg me reglubundnu fjlskyldu- og atvinnulfi. Aalherslan var lg a vekja og gla tilfinningar hjartans og huga slarinnar, a rta upp hinum innra manni (Jn Jnsson, 1902, bls 4-24). Grundtvig og kona hans voru meal frra stuningsmanna fyrstu dnsku kvenrttindakonunnar, Mathilde Fibiger, sem ri 1850 skrifai bkina ,,Tolv Breve. bkinni er v haldi fram, a konan eigi rtt til a roska sinn eigin persnuleika. Skli Zahle var fyrirmynd allra kvennaskla Danmrku. Hann var strax upphafi bi fyrir ungar stlkur barnasklaaldri og kennaraefni. Ekki er vita um nein srstk persnuleg tengsl milli ru og Zahle en um hin beinu hrif arf vart a efast. Natalie Zahle tti tt a renna stoum undir stofnun Kvennasklans Reykjavk fleiri en einn veg. Hn sat sjlf nefnd eirri Danmrku, sem geri stofnun hans mgulega og lagi me nemendum snum fram f og gjafir sfnun til hans. Allt starf ru var mjg anda essarar dnsku sklastefnu Grundtvigs og Zahle (Gurn P. Helgadttir, Aalsteinn Eirksson, 1974, bls 92).

Uru n ttaskil lfi ru. grein sem Ingibjrg H. Bjarnason skrifai aldarafmli ru segir hn meal annars: ,,ra mun snemma hafa fundi til ess, a konur hr slandi voru eim tmum menntunarsnauar, eins og elilegt var, ar sem engin menntastofnun var hr lendi fyrir konur, og mun henni hafa gramist a, a mrg alukonan, sem hafi gar ea jafnvel gtar gfur, st manni snum langt a baki ekkingu, af v a eim gafst allflestum ekki kostur nokkurri tilsgn, sem teljandi s. etta algera sklaleysi fyrir stlkur mun snemma hafa hneigt huga ru til ess a gera sitt til ess, a rin yri bt essu jarmeini. San segir Ingibjrg a ekki hafi lii lngu ur en ra hfst handa vi a koma upp skla fyrir stlkur Reykjavk. Fram kemur a fyrir eggjan Pls geri ra egar ri 1861 uppkast a tilhgum slks kvennaskla hr landi og mun a uppkast hafa veri a fyrsta sem rita hefur veri um a efni tt ekki hafi a veri prenta.

etta ritai Pll minnisbla 2. nvember 1884 um tildrg uppkastsins:
,,Hi allra fyrsta sem kona mn (Thora Melsted) skrifar bla um kvennasklann er etta sem hr fylgir eftir. Hn var a tala um menntun kvennflksins vi okkur Jn Gaukslndum, sem hr var staddur ingi, og sagi g vi hana: Settu n nar hugmyndir papprinn. Hn geri a, g hefi gleymt blai, og rita n orrtt eftir v.
12 Elever fra 10-12 aar gamle. 6aars undervisning. I de frste 3 aar, undervisning i Religion, Hist. Gegraf, Modersmaal, lidt Dansk, Skrivning og Regning. Javnlides dermd i alle de almindellste og nyttegsti kvindelige Arbeiter, derunter inbefatter huselige system. I de folgende 3 aar formellig kvindelige Arbeider, Naturhistorien, Engelsk, Orden, Punktlighed, Renlighed og Tarvelighed. (Pll Melsted, 1884)

Og Ingibjrg hlt fram: ,,au hjn rddu etta ml oftlega og fr Melste hvatti einatt mann sinn til ess a rita um a blin; en a drgst, anga til 1869, a ,,Noranfari birti grein eftir hann, me fyrirsgninni: Hva verur hr gjrt fyrir kvenflki? (Bjrg Einarsdttir, 1984, bls:205-6).
ri 1870 fr ra utan og dvaldi megni af sumrinu ytra, lengst Kaupmannahfn en einnig um skei Edinborg ar sem gsta systir hennar bj. essum stum rddi ra vi margt mlsmetandi flk um stofnun kvennaskla Reykjavk, Danir tku essu vel en hvttu hana til ess a lta slendinga sjlfa f huga mlinu. um hausti boai ra tuttugu og fjrar konur fund a heimili snu og eim fundi var samykkt a reyna a koma sklanum ft, sami var og sent t varp til slendinga ar sem landsmenn eru eggjair lgeggjan til taka menntunarmlum slenskra kvenna og fjrsfnun sett af sta. varpi var n sent t um sveitir, en a fkk mjg daufar undirtektir. ess voru ltil dmi slandi, a stofnaur vri skli ma samskotum, og flestum tti a arfa nbreytni a fara a setja skla stofn handa kvenflki; n, vi hfum komizt af hinga til n ess a hafa kvennaskla, og svo mundu menn einnig gera eftirleiis. Sumir ttuust a lka, a sklinn yri jlegur af v a dnsk kona, ra Melste, tti upptkin, - hn var dnsk- norsk ara ttina. Arir kvu frt a hafa kvennaskla Reykjavk; hn vri jlegur br og kvenflki lri ar ekkert anna en prjl (Bogi Th. Melste, 1967, bls. 59).
Upp
 

Kvennasklinn verur til

Pll Melsted skrifai 12. jn 1872 brf til Lrisveina hins lra skla Reykjavk og ba um a gefa sfnunina. brfinu st meal annars: "Aalatrii er ekki a a f miki f hj yur enda hafi r a eigi heldur heldur hitt, a sj og sannfrast, um velvilja yar, og huga yar essu nausynjamli fsturjarar vorrar. ar sem r hinir komandi strendur essa lands fari fyrir, ar muni arir ngir menn eftir fara" (Pll Melsted, 1872).

ann 28. dag marsmnuar 1873 birtist ,,Dagbladet eftirfarandi auglsing og fyrir nean hlutann sem hr er birtur voru ritu nfn eirra sem voru fjrflunarnefnd sem stofnu var Danmrku til a safna f til handa stofnunar Kvennaskla Reykjavk og annara sem f lgu til sfnunarinnar ar, meal annars Natalie Zahle sem ur hefur veri minnst .

Til Oprettelse af en Kvindeskole paa Island har undertegnede Comitee havt den Glde at modtage flgende pengebidrag fra: H.H.M.M. Kongen og Dronningen 150 Rd. H.M. Enkedronningen 100 Rd. (Dagbladet, 1873).

ra heklai marglita glfbreiu sem san var efnt til hlutaveltu um og komu ar inn fyrstu tv hundru krnurnar sklasj. F safnaist Skotlandi og Danmrku og munai mest um a sem aan kom.
Eftir mikla rautagngu var hugsjn ru a veruleika v a 1. oktber 1874 var Kvennasklinn Reykjavk settur. hvert skipti sem essa fanga er geti kemur fram hversu Pll eiginmaur ru var henni styrk sto og einum sta segir a au hafi lti sr jafnt annt um velfer sklans eins og foreldrar um hag barna sinna. Kvennasklinn var til hsa a heimili eirra hjna vi Austuvll og voru tu stlkur sklanum fyrsta veturinn. sinni fyrstu setningarru sagi ra: ,,a eru n liin 14 r san g og fyrst fr a hugsa um, hva lti tkifri hr vri slandi samanburi vi annarsstaar til a ngar stlkur gti fengi mentun, sem vri skileg, og sem g af egin reynslu vissi a svo tal margar lngai til og vru metkilegar fyrir, en sem r kringumstum vegna, svo opt ekki geta last heimahsum, og sama sr sta erlendis. v meir sem g hugsai um etta efni, v meir lngai mig til a styja a v, a etta tkifri gti fengist, og a ann htt a hjr, eins og annarsstaar, vri stofnaur ,,Kvennaskli. Og lokin sagi hn, ,,Ykkar skyldur eru innifaldar v, a i me trausti til ykkar, nkvmlega fylgi eim reglum og leibeiningum, sem vi gefum, fslega, og me gu og glu gei, og a i leggi allt kpp , a nota tmann sem allra best, Ef i gjri etta, sem g enganveginn efast um, a i muni gjra, veit g, a essi dvl ykkar hr sklanum muni vera ykkur til gagns og blessunar. eirri von ska g ykkur allar velkomnar hinga, og bi gu a astoa og blessa bi okkur sem eigum a kenna og ykkur, sem eigi a nema. (ra Melsted, 1874).

Uppkast af reglum sklans hfu fyrst sst prenti ,,varp til slendinga en fr v uppkasti uru smvgilegar breytingar og egar reglur Kvennasklans litu dagsins ljs voru r eftirfarandi.

Reglur sklans
1. a er tilgangur sklans, a veita ngum stlkum alla mentun til munns og handa, sem smir konum og prir, og gjrir r hfar til fagrrar og heillarkrar starfsemi heimilum eirra, einkm sem hsmur

2. Til ess a n eim tilgngi, skal skla essum kenna, bi allskonar kvenlegar hannyrir, sem vi eiga slandi, og nausynlegt bknm.
ar til helst:
   a. a halda herbergjum, hs- og hsggnum og fatnai hreinum og rifalegum, hafa hvern hlut rttri r og reglu. o.s.frv.
   b. a ba til allan mat, sem venjulega er hafur hr landi, hreinan og hispurslausan, me hagsni og sparsemi. (ar til telst rtt mefer mjlk og smjri, kjtmeti, brauagjr o.s.fr.)
   c. allar kvenlegar hannyrir t.a.m. a sna og sauma allskonar fatna, sauma allskonar tsaum, baldra; ennfremur: lita, vefa, prjna o.s.frv.
   d. skrift, reikningur, slenzka, danska, nokku sgu og landafri (fremur me fyrirlestrum en horft s utana; eitthva uppdrttarlist og sgu og hljfrasltti; essutan upplestur kvldum r msum fribkum

3. Kennslutminn er 3 r, 9 mnuir ri hverju, tali fr 1.sept. til 31.ma. m kenslu tminn vera styttri en 3 r ef svo stendur.

4. Svo er r gjrt, a 10 stlkum, llum komnum yfir konfirmatis, veri veitt mttaka skla essum. Megjf me hverri fyrir sig, hi fyrsta r 15KR um mnuinn, ea 135KR um ri; anna ri 68KR, og hi rija er megjalfarlaust.

5. Til ess a gjra vikomendum greiara fyrir me nausynleg tgjld, ykir vel tilfalli, a stlkurnar komi me svo mikla ull, sem a r skammdeginu December og Janar egar arar hannyrir eigi vera um hnd hafar vinna ft handa sr. ll s vinna, sem r sjlfar leggja efni til, verur eirra eign.

6. Ein kona strir skla essum, (og hefir sr til astoar rskonu sem segir fyrir um mis dagleg strf t.d. a halda herbergjum hreinum, matartilbning, votta o.s.fr) ar a auki veitist tmakennsla einkum af konum msum eim mentunargreinum er um hnd vera hafar sklanum.

7. Stugt mark og mi essa skla verur, a venja hinar ungu stlkur reglusemi, reianleika, rifna og sparneytni. Og, ar a tti drottins er upphaf vitskunnar, skal gus or haft um hnd, a minnsta kosti hverju kveldi.

8. Kostnaur vi sklann
   1. Eitt skipti fyrir ll (Inventarium)
   5 rm me mataratser a 10KR 50
   Rmft 30KR hvert 5x30 = 150
   18 stlar 2KR-48 45
   4 bor 30
   1 vefstaur og rokkar 50
   5 kommur 50
   misleg hs og hsggn 50
   2 kr 50

2. rleg tgjld
   a hsaleiga og rskonukaup 300
   b tmakennsla 100
   c bjargjld og skattar
   d vihald Inventario
   megjfin me stlkunum (1350KR) virist a muni ngja til allra heimilisarfa.

Stundaskr Kvennasklans 1874-5

 

Mnud.

rijud.

Mivikud.

Fimmtud.

Fstud.

Laugard.

9-10

Skrift

Landafri

Reikningur

Skrift

Reikningur

Rttritun

10-11

Brder

Skrift Danska

Rttritun

Danska Brder

Brder

Brder

11-12

Baldring

Kla

Baldring

Baldring

Kla

Baldring

12-1

Lreftasaumur

saumur

Lreftasaumur

Hekl

saumur

Lreftasaumur

1-2

Skattering

Skattering

Brder

Skattering

Skattering

Saga


ra Melsted var sklastjri Kvennasklans til vorsins 1906, voru starfandi fjrar bekkjardeildir og margar stlkur sem tskrifuust fr sklanum strfuu sem kennslukonur. Eftirmaur ru var Ingibjrg H. Bjarnason. Kvennasklinn flutti ntt hsni ri 1909 og er starfandi enn ann dag dag.

Fyrstu ldina sem sklinn starfai var hann eingngu fyrir konur en hausti 1976 hf fyrsti pilturinn nm vi sklann. San hefur piltum sklanum fjlga r fr ri og eru eir n tpur rijungur nemenda. Sklinn var framhaldsskli 1979 og fyrstu stdentarnir tskrifuust 1982. dag eru sklanum um 510 nemendur og starfsmenn eru um 55. Sklinn er til hsa a Frkirkjuvegi 9 og ingholtsstrti 37. etta hs er daglegu tali kalla Uppsalir. Einnig er kennt leiguhsni a Laufsvegi 27, Mihsum, ar sem eru tvr kennslustofur. Kvennasklinn er menntaskli sem bur upp hefbundi fjgurra ra bknm til stdentsprfs. Brautirnar eru rjr, flagsfrabraut, mlabraut og nttrufribraut. Sklinn byggir bekkjarkerfi en vi auki val nemenda me tilkomu nrrar aalnmskrr fr 1999 blandast bekkir meira en ur var tv sustu rin. v m segja a sklinn leitist vi a sameina kosti bekkjar- og fangakerfis. er tt vi a n sem fyrr hafi nemendur ahald og flagslegt ryggi bekkjarkerfisins um lei og eir hafa meira svigrm til a taka sjlfstar kvaranir og fara snar eigin leiir nminu egar fram skir. Sklabragur Kvennasklans einkennist af heimilislegu andrmslofti, jkvni, gum samskiptum nemenda og starfsflks og gagnkvmri viringu eirra milli. Leitast er vi a stula a vellan allra sklanum og koma til mts vi lkar arfir eftir v sem frekast er unnt. Um etta bera umsagnir nemenda og kennara knnunum sustu ra glggt vitni (Sklanmsskr Kvennasklans).

Upp
 

Niurlag

essu verkefni hefur veri sagt fr lfshlaupi ru Melsted. Hn var mikil hugamaur um btta menntun kvenna og hn samt manni snum, Pli Melsted heiurinn af stofnun Kvennasklans Reykjavk. ra vann algjrt brautryjendastarf svii menntunar kvenna slandi og eins og ur hefur komi fram lt hn mtbyr byrjun ekki sig f, heldur stti fjrmagn erlendis fr til a geta lti draum sinn rtast. Verur framlag hennar til menntunar kvenna slandi seint ofmeti.
Upp
 

Heimildaskr
Bjrg Einarsdttir. (1984). r vi og starfi slenskra kvenna. I.bindi. Reykjavk: Bkrn.

Bogi Th. Melsted. (1967). Merkir slendingar-Nr flokkur. Sjtta bindi, Jn Gunason bj til prentunar. Reykjavk: Bkafellstgfan hf.

Dagbladet. (1873), 23.mars. Til Oprettelse af en Kvindeskole paa Island.

Jn Jnsson. (1902). Alusklar Danmrku. Eimreiin, 8, 4-24

Kvennasklinn Reykjavk 1874-1974 (1974). Gurn P. Helgadttir, Aalsteinn Eirksson, Margrt Helgadttir, Bjrg Einarsdttir og Halldra Einarsdttir (Ritstj.). Reykjavk:Almenna Bkaflagi.

Kvennasklinn. (e.d). Sklanmskr. Stt 5.mars 2005 af http://www.kvenno.is/pr/skolanamskra_04-05pdf.is

Myhre, Reidar. (1996). Stefnur og straumar uppeldissgu. (Bjarni Bjarnason ddi). Reykjavk: Rannsknarstofnun Kennarahskla slands.

Pll Melsted. (1872). (Sendibrf, 12.jn 1872). Reykjavk: jskjalasafn slands

Pll Melsted. (1884). (Sendibrf, 2.nvember 1884). Reykjavk: jskjalasafn slands.

Sklavefurinn.(e.d). Sgufrgir slendingar-ra Melsted. Stt 1.mars 2005 af http://www.skolavefur.is/_opid/saga/old/19/folk/tora_melsted/thora_melsted.pdf.

ra Melsted. (1874).(Ra, 1.oktber 1874). Reykjavk: jskjalasafn slands.

ra Melsted. (1874). Reglur Kvennasklans Reykjavk. Reykjavk: jskjalasafn slands.

ra Melsted. (1874). Stundaskr Kvennasklans 1874-75. Reykjavk: jskjalasafn slands.
Upp
 

Til baka aalsu